Tag Archive for vinsmagning

Vinsmagning, fra Chassagne til Yquem

Vi var inviteret til vinsmagning sammen med en amputeret tirsdagsklub. Der var intet direkte tema, men alle skulle have en, eller flere, flasker med. Niveauet var sat til +500,- Vi var 8 mand fra Otto Suenson om bordet og vi nød en god aften i hvad vi selv vil betegne som fremragende selskab. Alle vine blev serveret blindt til denne vinsmagning.

vinsmagning Chassagne Yquem

Første vin kom i glasset fra Mike Read more

Kelleris Vingaard laver flot “portvin” i Danmark

Kelleris Vingaard fremstiller en del rødvin på Rondo druen. Heldigvis er han de senere år begyndt at eksperimentere med at forstærke en mindre del af produktionen med druesprit. Ganske som man gør det i Portugal ved fremstillingen af Portvin. 2008 er første frigivne årgang af dette produkt og lad os bare sige at det tog anmelderne med storm da det blev frivet sidste år. På fad ligger lige nu årgang 2011 & 2014, men mere om det senere.

Forleden dag til en smagning af portvin havde jeg fornøjelsen af at servere den første flaske efter en Portvin fra 1863, ikke den nemmeste opgave. Alle smagere var heldigvis indstillet på at vi skulle skifte markant retning, men denne blev serveret blindt. En meget positiv modtagelse, hele bordet rundt.

Kelleris Vingaard

“Portvin” fra Danmark

2008 Kelleris Vingaard, Bulls Eye, Forstærket vin, Nordsjælland – helt tæt i farven, Read more

Beaufort – naturligvis med nuancer

Beaufort familien byder på besiddelser flere forskellige steder i Frankrig, så ganske interessant en eftermiddag at smage deres samlede sortiment. Bourgogne, Champagne og Languedoc var på bordet. Vin nature / Naturlig vin begrebet er jeg ikke altid stor tilhænger af, jeg har en tendens til at blive lidt fornærmet på alle de andre producenters vegne. Som udgangspunkt kan jeg rigtig godt lide tanken om at producenterne passer på vores jord og forgifter den så lidt som muligt. Jeg er imod når importører/restauranter eller andre, insisterer på at kun Vin Nature eller Biodynamisk fremstillet vin, kan være godt. Her er jeg ikke enig. Det kunne være nemt at opremse en række Bordeaux slotte som modargument, men lad os ikke gå den vej. Read more

Fri Vin smagning i dag!

Fri Vin – smagning af økologiske, biodynamiske og frem for alt ”naturlige vine”. Gad vide hvad man kan forvente sig til sådan et arrangement? Jeg tager af sted, fordi min viden om disse såkaldt ”naturlige vine”, ikke er særlig omfattende. Jeg vil gerne vide mere og lære denne nye bølge at kende. Det første spørgsmål der melder sig, når ”naturlige vine” omtales, må være: Read more

Vinsmagning af National-druer

Har en stille og rolig weekend foran mig, med en smagning i aften af National-druer. Er det et godt tema? Ja, det er med til at vise diversiteten i vinverden som vi kender den. Vi skal smage Sangiovese fra Montalcino i Italien – den mest plantede drue i dette multi-drue land, og så fra den bedste kommune. Pinotage, den eneste klonede drue der virkelig har fået sig et navn og som Sydafrika viser frem med stolthed. Malbec – kendt fra Cahors og Prinsegemalens vin, men i Argentina har den fundet sit paradis. Kombinationen af varme, jordbund og kølig påvirkning fra højderne i Andesbjergene, skaber et perfekt mikroklima til Malbec druen. Zinfandel er en power drue, der viser Californiens særpræg på bedste måde, så der slutter vi med maner. Jeg glæder mig og er spændt på at høre kommentarer undervejs i aften. Fik jeg nævnt at vi starter med en ordentlig blanding af 3 druer i 1 flaske: Champagne!!! Og til forretterne køres stålsat Riesling, der får tænderne til at løbe i vand!
Ugen har været stille og rolig med prøver på nye årgange af gamle kendinge og så en enkelt middag ude i byen, hvor jeg fik smagt Pinot Noir fra Argentina:

Bourgognedræberen!! Nej, det kan jeg ikke tro på. Jeg mindes svagt at have smagt denne vin for nogle år tilbage, i 2004 årgangen. Årgangen som vandt en smagning i Penge & Privatøkonomi. Jeg mindes den som kølig i udtrykket og en stil der godt kunne snyde i forhold til Bourgogne, nu smager vinen blot anderledes. Jeg smagte årgang 2006 hos nogle venner, og den tror jeg ikke nogen vil forveksle med Bourgogne. Vinen smager egentlig ok, lidt frisk, saftig og med en god rød kerne, men uden den nerve og intensitet du vil finde i Bourgogne. Den umiskendelige jordbund og muld, som er typisk i Bourgogne, den er ingen vegne i glasset.

”Utvivlsomt Danmarks bedste Pinot Noir til prisen” står der på bagetiketten, et postulat af de store. Jeg er ikke enig.

Har du smagt vinen? Hvad synes du?

Børsen.dk og et par flasker @ home

Der er på det seneste løbet mange gode flasker over bordet her i huset, denne weekend har budt på første TV-optræden på Børsen.dk i deres levende lørdagstillæg. Her er jeg med som repræsentant for W.S.E.T. uddannelsen, hvor jeg er underviser. Jeg deltager sammen med Marie von Ahm, der er en yderst dygtig smager. Konceptet er ganske godt, iflg. min mening. Journalist Karsten Engmann Jensen sætter et tema op, anskaffer vine og indkalder et par smagere/eksperter til at kommentere på vinene. 3 vine på 5 minutter giver et indslag som man ikke bør løbe træt i, inden det er afsluttet. Samtidig bør det være langt nok til at give indsigt i et givet emne. Denne første runde bød på hvidvin fra Bordeaux. Nogle yderst interessante vine, der viser god nerve, intensitet og friskhed. Samtidig vine der er yderst velegnede til mad. Se indslaget og lad mig høre hvad du synes – tak.

Denne lørdag har budt på et par gode flasker sammen med fruen.

Gunderloch

2008 Weingut Gunderloch, Nierstein Pettenthal, Rheinhessen – høstet ved 100 oechsle og gæret ud til 12,5%. En vin der kunne være meget sød, som Auslese, men her er gæret ud til en tør intens vin med masser af kompleksitet og livlighed. Jeg valgte at dekantere fra morgenstunden og det første glas blev nydt til en dejlig frokost. Kraftfuld og fed med ekspressiv duft af ananas, melon og orangeskal. Attack i munden med citrus-intensitet og så kører den ud af vejen med enorm mineralitet, kalket og med til at give friskhed. Her spirer små friske æbler og masser af citrus i smagen. Vinen har lækker fedme og modenheden fornemmes helt klart i tyngden.

Som rødt indskud i weekendens diæt havde vi valgt en frisk og livlig Pinot Noir fra Alsace:

Sprød Pinot Noir

2007 René Muré, Pinot Noir, Cote de Rouffach, Alsace – frisk jordbær, kølig stil med lidt røg i horisonten. Intens, men alligevel en typisk let-stils Alsace rød. Ingen fylde og det vil nok snyde nogen til at mene at det er en mindre vin, jeg nyder letheden og tilgængeligheden. Skulle have serveret den til krebinetter, men endte med at bruge den under madlavningen med lidt hapsere af salami/cornichon og Bo Bech brød med egen pesto. I øvrigt et herligt brød som kan købes i min lokale IRMA.

Endnu en herlig weekend med overskud og en dejlig familie omkring sig.