Markus Molitor Auslese 2015

Auslese fra Markus Molitor må siges at høre til noget af det bedste man kan opdrive fra Mosel-dalen, og dermed Tyskland. Der er så meget sødme og saftighed at man kun kan blive glad. Det er en type vin der taler til alle mennesker, der kan lide lidt sødt. For den utrænede gane er dette bare lækkert; sødt med en frisk bagkant. For den mere trænede gane byder denne vin på enorm kompleksitet, som vi kan sidde og pille i af flere omgange. Det er en af mange gode grunde til at jeg godt kan lide sød riesling, kompleksiteten. Det er dog en vin som man med lidt kærlighed kan hive så meget mere smag ud af. Denne blev dekanteret fra morgenstunden, for at vise mest muligt til mine kollegaer sidst på dagen.

Auslese Riesling Molitor Mosel

2015 Markus Molitor, Riesling Auslese **, Zeltinger Sonnenuhr, Mosel
Kl. 7.35 ved dekantering var dette ren ananassaft med sukker. Ingen kanter, ingen riv, intet rigtig sjovt. Det smager da godt, men er godt nok kedeligt.…

Read More »

Nytårsaften 2014 – menu og vine

Nytårsaften er altid en helt speciel aften, eller det er i hvert fald altid jagten på en speciel aften. I år var vi sammen med 2 gode vennepar og de af vores børn der stadig kan nyde de gamles selskab. Det var en dejlig aften, hvor der måske var lidt for meget mad. Heldigvis var alle retter yderst vellykkede og vinmatch fungerede glimrende hele aftenen.

IMG_4850

Menuen blev sat og udviklet over den sidste måned, …

Read More »

En aldrende vinhandler skænker Romanée St. Vivant 1996

Flyvende som let stykke silkestof gennem vinden på en sensommeraften. Det var egentlig min første tanke da jeg smagte på denne fremragende Bourgogne. Måden hvorved vinen er let og alligevel stærk. Kraftfuld og majestætisk, men stadig let som en fjer. Det er for vildt som Bourgogne kan gøre dét. Begrebet eftersmag udfoldes på et niveau som man ikke støder på i hverdagen, her hvor selve smagen fortsætter, men flere lag tilføjes som i et smukt maleri af den bedste Skagensmaler. Helt harmonisk, uden at blive for meget. At liste alle de fine røde bær op som dukker frem i smagsbilledet vil være frås. Tanniner der tager fat i dig og alligevel er perfekt udviklede.

Romanee St Vivant Grand Cru
1996 Alain Hudelot-Noellat, Grand Cru, Romanée St. Vivant

Read More »

Mosel Spätlese 2011 – Fritz Haag & Markus Molitor

This is just a test. Prøvede jeg at bilde mig selv ind, men smilet stod op over begge ører i forventning. Som faste læsere vil vide, så har jeg en forkærlighed for Riesling og Mosel især. Da 2011 årgangen efterhånden har ramt hylderne på bedste vis, havde jeg mulighed for at teste 2 af mine favoritproducenter; Fritz Haag og Markus Molitor.
Fritz Haag har jeg altid yndet at drikke og nydt præcisionen i hans vine. Denne flaske indkøbt fra Sigurd Müller der importerer hans vine. Markus Molitor er fra min arbejdsgiver Otto Suenson Vin. Jeg har altid godt kunne lide hans lidt mere voluminøse stil. Da Robert Parkes: The Wine Advocate så kom med ratings kunne jeg se at 2 af de højest ratede Spätlese vine var fra disse producenter. Jeg tog en flaske Haag med på kontoret, hvor jeg så dekanterede begge flasker fra morgenstunden.

Mosel Spatlese Haag Molitor

Read More »

Molitor Riesling, grill og dansk rødvin

Fætter og familien kom forbi og det var argument nok for en mængde god mad. Solen skinnede og jeg havde ikke drukket Riesling i 24 timer, det var argument nok for at køle et par flasker Riesling. En uformel aften hvor snakken gik højt og grillen styrede tempoet. Her er serveringer og vine:

Butterdejssnitter, enkelt: butterdej og en hjemmerørt pesto med krydderurter fra haven og vindueskarmen. Riv lidt ost over, rul sammen, skær i skiver, sæt på bagepapir og så ind i ovnen ved 200 grader og lidt luft indtil de er gyldenbrune. En herlig ledsager til:

2007 Colet Navazos, Cava, Penedes, Spanien – degorgeret okt 2010. Ikke den store lækre oplevelse. Note til mig selv: vælg Champagne næste gang. En duft af nedfaldne frugter, jeg lod de andre byder ind med indtryk og vi endte i gamle æbler, overmodne appelsiner og blommer der skulle have været spist. Boblerne stod flot og i glasset i kort tid, men forsvandt hurtigt. Den havde en svag friskhed i starten, men så snart den steg lidt i temperatur så var den tung og klodset og blev ofret i fruens blomsterbed.

Så havde fætter S en lille bid med: vinblade omrullet om ris med dip af chili i græsk yoghurt. Herligt og ganske glimrende som første hapser til de næste 2 vine:

2008 Markus Molitor, Zeltinger Sonnenuhr, Riesling, Kabinett, Mosel – Sukker: 67,9 gr/ltr, syre: 7,1 gr/ltr, alk 7,5 % vol.

2008 Markus Molitor, Ürziger Würzgarten, Riesling, Spätlese, Mosel – sukker: 69,8 gr/ltr, syre: 7,5 gr/ltr, alk 7,5 % vol.

2 forskellige marker og i forskellig sødmegrad. Molitor har senest valgt at dele forklare sine vinens sødmegrad med farven på hans kapsler. Begge disse var med guldkapsel og dermed naturligt søde. De 2 andre muligheder er grøn for halvsøde (feinherb) og hvide for de tørre udgaver.
Disse 2 vine var perfekte på en varm sommerdag. Kabinetten var meget fin i sit udtryk med en sødme der lå pænt i baggrunden, det var mere mineraliteten der styrede smagsindtrykket. Meget læskende og meget hurtig tom. Spätlesen var bedre afstemt og understregede endnu en gang for mig at jeg bedst kan lide balancen i en Spätlese. Her var sødmen present og afstemt med den pænt høje syre. En mere bred smag med tropiske frugter, hvide blomster og flintet mineralitet.
Meget interessant at sammenligne sukker/syreindhold i disse 2 vine, kontra smagen. En anelse mere modenhed i druerne og lidt mere sukker i den endelige vin, giver med lidt mere syre, en langt højere kompleksitet og intensitet i vinen. Her ligger nøglestenen til hvorfor jeg foretrækker Spätlesen.

“Utroligt som disse Mosel Rieslinger er perfekte til alle. De er enkle og ukomplicerede til dem der blot vil nyde dem, til os andre der vil gå i dybden byder de på så mange nuancer.”

Næste ret på bordet var grillede asparges med laksecreme. Asparges er jo et oplagt tema i denne tid og jeg prøver at få fyldt min ration hver dag. Jeg har eksperimenteret lidt med forskellige måder at grille dem på, denne var hidtil mest vellykkede. Efter knækning, ned i en pose med lidt olie og salt. Derefter fuld drøn på grillen og så på med dem i ét lag. Lad dem ligge til de skal vendes og så vend dem kun én gang. Ikke for lang tid på grillen, så bliver de bløde og kedelige.
Laksecremen var sammensat af røget laks i stykker, chile, citrongræs, persille, salt peber, hvidløg og græsk yoghurt. En anderledes ledsager til disse herlige asparges, men ganske vellykket.

Så satte vi kød på spyd og gjorde klar ved at smage på et par danske ”perler”

2007 Annisse Vingaard, Rødvin, Rondo/Regent, Sjælland

2007 Annisse Vingaard, Rødvin, Rondo, Fadlagret, Sjælland

Begge flasker indkøbt af fætter på besøg på gården sidste december.…

Read More »

Gider man pille rejer og drikke riesling? JA for pokker…

Gider vi at pille ét kilo friske fjordrejer? Nej, det er simpelthen så kedeligt, men belønningen er det hele værd!! Fantastisk at riste et stykke brød, på med lidt smør, citron og majo. Derefter proppe det med lidt for mange fjordrejer – OUTSTANDING!!! Det bedste var at vi kun var 2 til alle de lækre rejer, så man kunne få op til flere stykke.

Vinen til var vores sidste flaske fra sommerens besøg i Berlin:

2007 Selbach Oster, Zeltinger Sonnenuhr, Spätlese rieling, Mosel – meget ung, men lidt luft i de store Riedel Hermitage glas! En vin der byder på utrolig meget i duften; sprød citrus, nyslået græs, flintet røget mineralitet. Typisk riesling karakter med en spændstighed som Robin Hoods bue. I munden skærer syren gennem den nærmest cremede sødme. Fokuseret stil med god citrus og stenfrugt. Smagen af en blomstershop. Herlig længde og en vin der udvikler nye nuancer lige så længe den står i glasset. Perfekt til rejerne, men også lækker til de næste oste der ventede på bordet:

Tomme de Savoie – som altid harmoni forklædt som en muggen ost. Dette er klart Lucas’ favorit og den nydes i store stykke.

Røget Brie fra Landmejeriet – perfekt afstemt brie. Normalt synes jeg røget ost er sjovere end det er godt, men her passer røgen fint med det lidt bitre og søde element i den cremede ost. Herlig konsistens også.

Les Saloirs le lescun – en komælksost fra Pyrenæerne. Duftede mildt og lignede meget de to andre, men smagte af dårlig ånde og eksem. Føj, den kommer vi nok aldrig igennem…

Efterfølgende lidt Hansen Vanilleis med balsamico og 2 slags port.

Niepoort, 10 years old white – det her er så vildt! At jeg er fan af Niepoorts vine skal ikke skjules, men denne hvide kan noget helt specielt. Tropiske frugter og en svag bitterhed der sammen med den funklende syre giver super balance. En sammenlignede mit ansigtsudtryk med at gå til altergang i kirken. Det her bringer salighed frem i mit ansigt!

Niepoort 20 years tawny – den stod bare der og smilede og så måtte jeg da lige smage den også. Sad lige i skabet som den plejer…

Hvis alle hverdage bare kunne være som denne, så ……

Read More »