2001 Jayer-Gilles, Echezeaux, Grand Cru

2001 Jayer-Gilles, Echezeaux, Grand Cru, Bourgogne

Echezeaux 2001 JayerKanon åben duft med kamfer, brombær, tæt hindbær og så sorte kirsebær. Den vokser hele tiden og udvikler nye noter. Sekundære noter vælter frem med våd læder, skovbund og tørrede frugter og krydderier. Cigarkasse og gammel hengemt skab lukker af.
Smagen er som en eksplosion. Super intens med et skarpt piskesmæld af frisk frugtsyre. Der er stor frugt med sorte noter og så friske røde frugter i baggrunden. det er en vin der har fået en del fad som nu er perfekt balanceret. Frugtnoterne spænder over hele spekteret, lige fra friske røde bær til de mørke sorte bær. Den starter i den elegante stil med fin elegant frugt, men så skifter den gear. Frugten vokser, den bliver fyldig og kraftfuld. Her er stor dybde og kompleksitet. Stadig pakket ind i den fineste levende frugtsyre, der gør vinen super drikkelig og læskende. Fornemmelsen til sidst hvor frugten stille og roligt bliver til mørk chokolade og fader stille ud, er så lækkert…

En stor oplevelse af en vin, der viser potentialet i stor Bourgogne. Alder i en vin kan udvikle mange forskellige ting. Her virker det mere som om det har understreget de sekundære noter, der har udviklet sig fra frisk fad, til ældet træ. En dejlig oplevelse, hvor frugten for mig stod rigtig flot.

Jayer Gilles Echezeaux