”Det er i hvert fald IKKE Bordeaux!” Udtalelser som denne hørte vi et par gange i løbet af aftenen. Jeg selv, var ikke bedre end andre, men sjovt er det i godt selskab at smage blindt. Man bliver hver gang så meget klogere når man ser etiketten. Vi mødtes den hårde kerne; 6 drenge og én ny pige i flokken. Én der ikke dukkede op? Det kan kun undre mig når man kender niveauet af vinen. Det kan være svært at få serveret alle vine i den rigtige rækkefølge, uden at nogen kender andet end deres egen. Det er hver gang en kamp, men en sjov én af slagsen.

Vi mødtes endnu engang med stor glæde på Enomania, et fantastisk sted der tiltrækker en masse gode mennesker, denne aften os og flere andre fra mad og vin branchen. Vi fik pragtfuld mad, især sad risottoen som altid lige i skabet, denne gang med blæksprutte og ærter. Mine noter denne aften blev kun fokuseret på vinen, men Enomania kan anbefales til alle der kan lide hyggelig stemning og god italiensk mad.

Manden med boblerne var ikke kommet til tiden, så vi skyndte os at pille fra kortet:

Billecart-Salmon, Brut Réserve, Champagne – rigtig flot og lækker kraftfuld stil. Pænt bid og frisk citrus. Det var en herlig start på aftenen.

Så begyndte de blinde vine at komme på bordet:
1990 Veuve Clicquot Ponsardin, vintage reserve, Champagne – helt utrolig flot med stor kompleksitet og masser af rugbrød, fine elegante bobler og pænt fadpræg i baggrunden. Kompleksiteten fik budene til at gå i retning af Krug med årgang, eller en gammel Krug NV. Jeg var sløv i optrækket og nåede aldrig rigtig at komme med et fornuftigt bud.
De 2 første hvide havde været lige lang tid i køleskabet og taget ud samtidig, men alligevel var der nok 4 -5 graders forskel i temperaturen. Mærkeligt, men sandt.

1997 Prager, Grüner Veltliner, Smaragd, Weisenkirchner Ried Achleiten, Wachau – lidt lun og flad, pæn syre, men lidt rigelig våd papkasse. Jo længere tid den stod, jo mere sikker blev vi på fejlen i vinen.

1995 Alzinger, Dürnsteiner Hollerin, Smaragd, Wachau – herlig duft af gule blomster og fersken. Stram og fokuseret syre holdt smagen lidt nede, men duften var rigtig flot. Med lidt varme åbnede den rigtig godt op. Mit gæt: tør Tysk Riesling med 15 år på bagen.

2000 Vocoret, Blanchot, Chablis Grand Cru – flot dyb farve og herlig toffe duft med smør og ristede mandler. God syre i munden med noter af honning og tørt hø. Grapefrugt og grønt æble. Mit gæt blev Chassagne, andre skød på Meursault og Puligny. Den virkede mere bred og fed end man ville forvente af en Chablis.

Så begyndte de røde at komme på bordet, først disse to:

1966 Château Ville George, Grand Cru Exceptionnel, Haut Medoc – smuk teglfarvet med animalsk duft og blommer, cedar og solbær. Dyb og intens duft der var bedst de første 10 minutter. Rigtig guf i smagen; moden Bordeaux der tørrede lidt ud med læder. God ren solbær til at starte med. Mit gæt: 1983 Pauillac – forkert igen…

1982 Château Lynch Bages, Grand Cru classé, Pauillac – wow hvor flot dyb rød farve med meget tæt kant. Herlig ekspressiv duft med lilla frugt og brombær. Nogen insisterede på blyant, men den fandt jeg ikke. Lækker fed cremet struktur med masser af liv og glade dage. Virkede som om der var alder, men ikke så meget. Denne kan helt sikkert ligge 5 – 10 år endnu inden den er på toppen. Jeg har ikke noteret det, men jeg mener at mit bud lå i Napa ’97 …

Næste 2 vine, der var et meget umage par:

1998 Gaja, Sori Tildin, Langhe (næsten Barbaresco) – en hørm af malerbøtte og oregano balndet med stor fedladen fadbrug.…

Read More »