Cecilie & Madklubben, vinmenu til David Johansen

“De tog mig med bukserne nede” sagde David Johansen om desserten som Mette Martinussen, Francis Cardenau og Søren Geriche serverede ud over hele bordet. David var aftenens hovedperson, lidt ude af sine vante gange på Kokkeriet.
Det kunne næsten ikke være en flottere afslutning på denne serie af programmer! De 2 første retter her i Cecilie & Madklubben var også spektakulære, men desserten tog alle med storm. Som de andre gange har jeg haft mulighed for at smuglæse menuen og har derfor anbefales nedenstående vine. Tanken om at de sad med Markus Molitor i glasset og skålede hen over bordet, passede lige ind i min fantasi.

Forret: Brændende kærlighed – rødbede – røget ål – kartoffel

Traditionelle danske retter er der på menuen i dag. Røget ål er den smagsmæssigt tungeste komponent i denne ret. Det fede og kraftfulde giver udfordringen. Rødbede, løg og kartoffel er mere afslappet smagsmæssigt, men alle de brændte nuancer spiller også ind i valget af vin. Jeg søger en vin med tæthed, medium høj frugtsyre og gerne en røget note i smagen.

IMG_6021-001[1]

2010 Rene Mure, Clos St. Landelin, Pinot Gris, Grand Cru Vorbourg, Alsace – her er kompleksitet, et svagt røget mineralsk element og tyngde nok til at skære gennem den fede ål. Pinot Gris giver i de bedste versioner fra Alsace et godt modspil, hvor syren og frugtintensiteten gør den særdeles velegnet til meget kraftfulde retter. Denne version fra René Muré har netop det der skal til.

Hovedret: Forloren forloren hare – morkel – svamp

Denne ret ender så med en rigtig springfyr på tallerkenen. Når dyret har rørt sig meget, så er der også gode mængder smag i kødet. En hare kræver følges ofte af kraftfuldt tilbehør, som saucen også gør her i dag. Morkler og svampe er også kraftige, men med stor finesse i smagsnuancerne. Denne ret kræver en vin med medium syre, høj smagsintensitet og gerne lidt sekundære noter, som kan følge med morkler og svampe. En moden vin fra Rhone, vil være et godt match.

Hermitage sorrel

1999 M. Sorrel, Hermitage – en rødvin fra det nordlige Rhone, fremstillet på Syrah druen og nu med godt 10 år i flasken. Den har udviklet de sekundære, dybe noter, af skovbund, læder og mørke frugter. Disse nuancer får den til at matche morkler og svampe på fineste vis. Tætheden og elegancen i frugten, gør at den fungerer sammen med det delikate kød. Som alternativ kunne være valgt en Chateauneuf-du-Pape, eller en kraftfuld rød Bourgogne med alder.

Dessert: Citronfromage, blodappelsin, hvid chokolade

En ret med syre og sødme i højsædet. De elementer der smagsmæssigt giver kanten er lakridsmarengs og citron i mange varianter. Det kræver absolut en vin med høj intensitet, gerne stor friskhed og absolut en solid mængde syre. Man skal helst undgå for meget alkohol, så vi skal ikke til nogen af de forstærkede vine. En riesling med sødme vil være det oplagte valg.

Eiswein Molitor mosel

2002 Markus Molitor, Brauneberger Mandelgarten, Eiswein, Riesling, Mosel – eiswein fra Mosel dalen kan være noget af det mest forførende og absolut mest komplicerede at fremstille. Druerne høstes enkeltvis sidst på året, når der frosset til under 7 grader. Det gør at man kun presser den sødeste, mest koncentrerede, most ud af dem og resultatet er forrygende. Her er høj frugtsyre og en spillevende smagsintensitet. Molitor er en af de førende producenter i området, så her kan det ikke blive en meget bedre afslutning for folkene fra Cecilies Madklub!

Tak for denne gang til Cecilie og Madklubben, håber at der snart kommer en ny interessant runde!!