2012 Graillot – Crozes Hermitage baby

En herlig påske er ved at lakke mod enden. Herligt at kunne se sine læsertal gå samme vej som man selv har brugt tid foran skærmen; til det halve. Min tid har været brugt mest med familien, hvor vi har nydt solen i haven og med ture i det Nordsjællandske. Vinmæssigt er der ikke sket så meget i denne uge, men én vin skal da lige have lidt omtale da mit billede på Instagram fik Kasper til at spørge til denne unge udgave af en klassisk Rhone.

Crozes Hermitage Graillot
2012 Alain Graillot, Crozes-Hermitage
– ikke så meget pjat i glasset her; fuld skrue på frugten med lilla blommer, sort skiffer og høj intensitet. Fin balance, hvor frugtkoncentrationen skjuler tannin og tørstof. En ung vin, hvor jeg nærmest tænker; fadprøve. Denne har helt klar elementerne til at udvikle sig i den rigtige retning. Det er en absolut flot komponeret vin i denne årgang, som lover godt for fremtiden. Virker ikke som en ligeså stor vin som 2010 årgangen var på dette tidspunkt, men den bliver interessant at følge.

Her er seneste omtale af 2010 årgangen.

Læs også min oprindelige note på 2010 årgangen, da den var samme alder som denne 2012. Denne her fortæller meget godt hvor 2012 er i dag.