En herlig uge, helt uden de store aftenarrangementer. I sidste uge så tingene anderledes ud, med vinsmagninger 3 aftener i streg. En yderst interessant aften sammen med Cotes du Rhone udmøntede sig i at man som vinekspert fik lov at blande sig egen vin. Mikkel og hans bror Rasmus Bækgaard har skrevet et dejligt indlæg her om det.
Min egen mening om at blande Syrah, Grenache og Mourvedre var en anelse anderledes. Jeg havde en klar holdning til at jeg ville have mest Syrah i den endelige vin, men efter forsøg med 70% og 60% kunne jeg konstatere sammen med min gruppe, at vi skulle ende på 60% Grenache, 30% Syrah og 10% Mourvedre.
To af de søde piger jeg blandede vin sammen med; Sandra Skriver & Louisa Lorang
En rigtig interessant workshop, hvor man blev klogere på hvor meget de enkelte druer påvirker hinanden i et blend. Det er naturligvis stadig min opfattelse at Syrah bør dominere i min favoritvin fra Rhone, men det skyldes muligvis min store kærlighed til Cornas, Cote-Rotie etc.
Champagne på Le Sommelier
Resten af ugen bød på en stor og lang smagning på Le Sommelier, hvor maden og stemningen skuffede en anelse i forhold til tidligere tiders himmelråbende fremragende oplevelser. Mere om det senere …
Lørdag stod den på barnedåb i fantastisk selskab og stort tillykke til Charlie med dagen. Jeg havde ikke mit kamera med, så fik ikke registreret den serie af fremragende vine vi fik fra Sydafrika. Jeg husker dog tydeligt at vinene fra Hoopenburg http://www.sawineimport.dk/hoopenburg/ performede rigtig flot med ren frugt, kompleksitet og dybde.
Afsluttede ugen med at teste nyeste årgang fra Fritz Haag der netop er landet i kælderen. I år er de hjemkøbt fra Tyskland. Jeg fik smagt:
2012 Fritz Haag, Riesling, Mosel & 2012 Fritz Haag, Riesling Spätlese, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Mosel
De sidder begge to lige i skabet for mig, forskellige men flotte. Rieslingen fremstår blød og cremet med en anelse balanceret sødme og en ren syre. Stadig med potentiale til at gemme og vil sikkert først vise sig optimalt fra 2017 og frem.
Spätlesen viste høj intensitet og heldigvis en god syre, ikke så høj som i 2011, men stadig flot. En god sødme og bredde, der viser en del tropisk frugt i smagsbilledet. Balancen mellem de enkelte element fejler intet og viser hvordan 2012 vil give vine med god syre/sødme balance. De resterende få flasker skal gemmes langt væk og bør ikke drikkes før efter 2022. Gad vide om jeg kan vente?