Forleden havde jeg fornøjelsen af at deltage i en fantastisk smagning af vine fra Portugal. Som optakt til den åbne smagning havde vi fornøjelsen af en virkelig interessant masterclass med Dirceu Vianna Junior MW. Han ville vise os sofistikation og distinktion fra Portugal, ved en gennemgang af 8 vine, fra forskellige regioner i Portugal. Det var nogle flotte vine, med hver deres gode personlighed. Én vin strålede dog over de andre denne formiddag; Pintas 2016. For mig var dette alt hvad man kunne drømme om i balance. Dirceu citerede tidligere teknisk direktør på Chateau Margaux, som har sagt noget i retning af: “Hvis en vin ikke er i balance nu, hvorfor skulle den så nogensinde blive god?” En vin der stikker af med for tør tannin, for meget af det ene eller det andet, hvorfor skulle den egentlig nogensinde blive god?” Pintas viste denne dag netop balance mellem alle elementer.
2016 Wine & Soul, Pintas, Douro
Vinen stod sort i glasset med tæthed til kanten. Duften var flot ekspressiv med noter af sorte kirsebær, hindbær koncentrat og en del røget træ som indikerede fadet. Nedenunder lå en skiffer-agtig mineralitet og en knækket gren som gav lidt lækker kant. Smagen var fuld skrue, måske for meget til nogle, men ikke til mig i dag. Både tannin og syre er høje på skalaen, men bliver smukt balanceret af høj intens frugt. Frugten er igen lidt rød og lidt sort frugt, men intet overmodent. Ikke et strejf af en rosin i hverken duft eller smag. Det er en del af kunsten i så varmt et klima; høst absolut modne druer, men undgå overmodne druer. Det der løfter denne over så mange andre gode vine er dels balancen mellem alle disse elementer, men læg dertil en portion friskhed og luftighed, så er der fuld bonus på pladen. For mig ender sådan en vin på godt 95 point, med klart potentiale til mere.
Vi smagte også flere andre flotte vine, der allesammen viser det enorme potentiale der er i Portigal, men det var klart Pintia der stod stærkt i hukommelsen bagefter. Dirceu kom med mange gode betragtninger om hvorfor diversiteten er så høj i et land som Portugal. Først og fremmest har vi et land der bruger mere end 250 druesorter, som næsten er unikke for landet. Samtidig har vi så forskellige klimaer i de enkelte områder, så man ikke kan forvente det samme fra Dao, Bairrada, Alentejo eller Vinho Verde. Jeg er på ingen måde uenig med Dirceu, nærmest tværimod. Jeg synes netop også at Portugal er et af de mest interessante, og komplekse, vinlande i øjeblikket. Hjemmemarkedet er enormt stærkt og forbrugeren i Danmark er endnu ikke villig til at betale de høje priser for de bedste vine.
Jeg smagte en del forskellige vine på resten af smagningen og tog sparsomme noter. Der er masser af sjov vin, fra kendte og mindre kendte områder. Men, hvornår vil forbrugeren i en vinbutik i Danmark vælge en Arinto fremfor en Sancerre, når de skal have gæster? Forhåbentlig kommer det altsammen på sigt, så længe vi som forbrugere bliver ved med at efterspørge vine der har noget kant, og som kommer fra nye områder.