Blindsmagning er en mærkelig størrelse og man kan til evig tid diskutere om det er sjovt, relevant eller ej. I dag var vi et par stykker der fik smagt et par flasker sammen. Jeg valgte at servere min åbent, på trods af at jeg ville have serveret den blindt. En åben servering er herlig, fordi man får mulighed for at fortælle vinens historie og forberede de andre smagere på konteksten af vinen. Det kan jeg godt lide, nogle gange. Andre gange skal vinen have lov til at tale selv.
Min vin har jeg lige fået hjem fra Tyskland, ja selv os der arbejder i vinbranchen kan finde på at købe direkte hos vinbønder og få det sendt. Jeg har købt et parti blandede bolcher fra min #winelover friend Jan Mathias Klein. Jan har et helt traditionelt vineri i Kröv i Moseldalen, som vist nok er verdens ældste vineri grundlagt i år 862. Staffelter Hof har gennem generationer fremstillet helt traditionelle vine, men har i de senere år omlagt til både at have traditionelle vine, samt mere skæve udgaver af såkaldt naturvin. Læs lidt om hvad det har betydet for Jan og hans vineri her. Jeg er jo et gammelt røvhul, men alligevel har jeg ikke skyklapper på. Alene af den grund bestilte jeg både traditionelt og de mere funky sager. Al den snak om naturvin og/eller ej, den tager vi lige på et andet tidspunkt, ellers stikker det her indlæg helt af 😉
2019 Staffelter Hof, Little Bastard, Landwein der Mosel
Grumset og funky i glasset, nærmest orange 😉 Ikke lige noget vi altid er glade for, men duften blev rigtig sjov. Starter med lidt for meget cider og gær hørm, der fiser af. Så kommer frugten til sin ret, men peger dog i lidt sjove krydrede retninger. Riesling er rygraden og det kan smages, men der er klart nogle flere nuancer der spiller med. Jeg vidste det var sauvignon blanc og kunne glimrende genkende det friske græs og hyldeblomst, men de andre var klart mere på krydrede noter af tør muscat og lignende. Smagen startede også med lidt meget gær, men 10 minutter senere var der ren motorvej med saftig præcis frugt og en knivskarp syre til at rense paletten. På ingen måde for funky, bare sjov og lækker at drikke.
Er du bange for naturvin, så kan du roligt prøve nogle af eksperimenterne fra Jan, som er yderst vellavede. Det er ok at løsne lidt på skyklapperne og smage de skæve vine 😉
2017 Thibaud Boudignon, Les Fougerais, Savennieres, Loire
“Uha, den har høj syre” blev der sagt. Ja, men det sjove er at mærke hvordan den syre egentlig opfører sig i munden. For nylig hørte jeg en fantastisk podcast hos I’ll drink to that, hvor en MS omtalte hvordan han dechifrerer vinen i forbindelse med blindsmagning. Han lægger naturligvis stor vægt på strukturelementerne i vinen, men især hvordan tannin og syre opfører sig i munden. Jeg kan ikke huske alle de tommelfingerregler han kom med, men da jeg fik denne vin i munden blev jeg husket på den ene af dem:
“Når vinen kommer ind i munden og føles blød og cremet først, men så kommer syren hamrende igennem skallen som et sværd, så er det chenin blanc!” Frit fortolket og husket, men da jeg smagte på denne vin, så passede det perfekt. Det lykkedes mig da også at gætte rigtigt på chenin blanc fra Loire med sin kølige stil, uden nyt fadpræg og med en tårnhøj syre. Præcisionen og balancen gjorde at jeg skød på Savennieres og forkert årgang (2017) herefter. Denne vin fremstod med en saftighed og spændstighed der bare gjorde den lækker. Kombinationen af intensitet, saftighed, kompleksitet og alligevel luftighed er det der gør den vin helt unik. Det er en stor fejl at vi ikke drikker mere tør Loire vin, de kan så meget. Hatten af for Catching Wines der importerer denne herlige producent.