Degorgering er et kritisk tidspunkt for en champagnes udvikling, frem mod det tidspunkt hvor vi drikker den. I min perfekte verden, så skrev alle producenter degorgeringsdato på bagetiketten. Det ville give os som drikker champagnen mulighed for at vide, hvor den er i sit udviklingstrin. Denne smagning af to (ikke) ens flasker Gosset Grande Reserve, viste noget om forskellen på degorgeringstidspunkt.

Vi havde madklubben ovre til middag og første servering fra vores side var disse to flasker, som skulle udtrykke forskellen på degorgeringstidspunkt. Flaske nummer et havde jeg anskaffet mig inden jeg stoppede med at arbejde for Otto Suenson og jeg formoder at den har været degorgeret for cirka ti år siden. Den anden flaske havde jeg lige købt og jeg formoder at den har været degorgeret indenfor det seneste år. Gosset Champagne vælger ikke at skrive degorgering på flasken.
Flaskerne havde mange elementer til fælles. Duft- og smagsnoter, bevægede sig meget i det samme. I den unge var æblerne helt grønne, i den ældre blev de mere udviklede. Blomsterne stod friske på marken i den unge, og i den ældre var de en lidt tørret buket på bordet. Det er en kompleks Champagne, som i begge udgaver formår at kombinere dybde med friskhed. Største forskel er nok integrationen af syren.
Hvad er degorgering?
Degorgering er et afgørende vendepunkt i champagnens udvikling – tidspunktet, hvor flasken går fra lagring i kælderen til at modtage sin endelige champagneprop.
Før degorgering ligger flaskerne typisk sur lie – liggende i de dybe kældre med bundfaldet, kaldet sur lie. Denne tid tilfører tre overordnede ting til champagnen; stabilitet, udvikling af boblerne fra store til små og bedre integrerede, samt den autolytiske smagsudvikling, hvor vinen får flere brødnoter.
- Flaskerne gennemgår remuage – hvor flasken drejes, enten mauelt eller maskinelt, for at bundfaldet kommer op i flaskehalsen.
- Selve degorgeringen foregår ved, at man fryser flaskehalsen ved nedsænkning i kølebad ved omkring –25 til –27 °C. Her fryser bundfaldet, så når flasken åbnes, så kommer denne prop ud, uden at miste meget vin.
- Efter at bundfaldet er ude, fyldes flasken op med dosage – en blanding af vin (ofte réservevin) og sukker, som justerer champagne-typen i sødmegrad. Denne sødme er med til at justere vinens balance op mod det høje syreniveau.
- Til slut får champagnen sin klassiske kork, muselet (trådburette). Herfra starter den vigtige udvikling af vinen i flasken.
Læs mere om Champagne på min guide her

Kældrene hos Gosset
Hvad er Gosset Grande Reserve?
Gosset er det ældste vinhus i Champagne og en af de helt klassiske huse. Generelt er det vine der gastronomisk anlagt, med relativ høj syre og stor kompleksitet. Grande Reserve er en klassisk Champagne med godt 40 % pinot noir og chardonnay, samt en mindre mængde meunier til at justere vinen. Den ligger som regel i deres dybe kældre i små fire år inden degorgering med omkring 8 gram restsukker. Vinen gennemgår ikke malolaktisk konvertering, hvilket alt andet lige, giver en mere rank og stram stil, især når vinene er unge. At Gosset selv anbefaler dekantering af deres Champagne, giver rigtig god mening.
Gosset, Grande Reserve, Champagne (deg. formentlig 2024ish)
En friskfyr attitude, hvor det hele skulle vises frem med det samme. Smæk, lige i hovedet. Masser af frugt, en flod af små bobler over tungen. Æbler, citrus, melon og en knivskarp, meget present syre. Vinen blev holdt hårdt på plads, med nærmest metallisk mineralitet. Super balanceret og en yderst imponerende Champagne, som jeg altid har været stor fan af. Man bliver næsten lidt forpustet, så travlt virder den unge mand til at have det. Vil så gerne springe op af glasset og vise dig rundt i hele paladset i løbet af fem minutter.
Gosset, Grande Reserve, Champagne (deg. formentlig 2014ish)
Ro på nu, en lidt mere rolig attitude. En moden herre, der tænder op i pejsen, gløderne er rolige nu. Vi skænker op, vi læner os tilbage i den dybe lænestol. Pick-up’en sættes i rillen og jazzen flyder roligt ud af højtalerne. Historien er lang fornemmer man, der er mange aspekter der skal vendes og præsenteres, men inten haster. Vi føler os godt tilpas og nyder at have passeret de 50 år. Alle de samme aspekter kommer nu flydende gennem vores sanseapperat, men helt roligt. Vi ser hele paladset, for alle de gode historier, men inter er forhastet. Vinen fremstår rolig med en mere integreret syre, lidt mere moden frugt, en anelse nødder og en buket tørrede blomster. Meget de samme nuancer som i den unge, bare lidt mere udviklet.
For mig viser dette endnu engang at jeg elsker Champagne der lige er faldet til ro. Jeg elsker når den lidt stramme ungdom er overstået og roen indfinder sig. Det føles som om syren har givet slip på de sidste formaninger og vinen for lov til at åbne op i et tempo der passer mig som modtager.

Kældermester Odilon de Varine dekanterer Champagne ved besøg hos Gosset.
Hej Frederik. Tak for endnu et værdifuldt indlæg på din gode blog. Jeg studsede ved læsningen over at overskrifterne på de to afsnit ser ud til at være byttet om – tester du blot om jeg, som læser, er vågen? 😉👍🏻
Dbh Thomas
Hej Thomas
Tak for kommentar. Det var en fejl fra min side, godt at der læses korrektur 😉 Herligt at du følger med, må hellere få skrevet næste indlæg.
Mvh
Frederik