Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Bourgogne Chardonnay 2017 serveret blindt – hvor svært kan det være? Jeg fandt det nemt, men jeg kendte også flaskerne i forvejen. Til en hyggelig middag for nylig præsenterede jeg de andre for disse to topproducenter fra Bourgogne. Domaine Leflaive og Domaine Ramonet skulle vise deres niveau.

De senere år har jeg, og en af de andre smagere, haft uheldige oplevelser med Ramonet. Så derfor var det kun rimeligt, at sætte den op i det bedste selskab. Når det er sagt, så har der også været super oplevelser, hvor Ramonet viser alt hvad han kan. Det kan være super rene og præcise vine, når det spiller. Begge disse blev åbnet og dekanteret frem og tilbage et par timer inden servering. Det er min erfarling at begge producenter lige har behov for at trække vejret. Det blev endnu engang bekræftet. De startede hårde og mindre imødekommende end de blev med tid og luft og temperatur. 

Begge vine smagte bedst, og viste flest nuancer, ved omkring 18 grader. Det er vigtigt at give stor chardonnay npget temperatur, hvis man vil have det hele med. Jeg havde vinene i klassiske Riedel bourgogneglas. Her er mine noter, idéen var at det skulle være semi-blindt for mig, men ærlig talt identificerede jeg vinene med det samme de kom i glasset. Altid nemmere, når man ved hvad der kommer. Her er mine noter, men lidt tanker fra de andre. 

2017 Jean-Claude Ramonet, Blanc, Bourgogne

Lukket med plasticprop, hvilket jeg kun kan sige at jeg hader. Det er bare ikke godt for vinen, men måske også et vink med en vognstang, fra producenten om at denne vin ikke skal gemmes. So sorry. Den fremstod nærmest grumset i glasset og var lang tid om at åbne op. Der lå en hinde hen over duften, som bare ikke ville lade den lege med. 

Samlet fremstod denne med mineralitet, sprød syre og knap så moden frugt. Det var grønne æbler, citroner, flint og et kys af fad. Meget ren, men også utrolig slank i eftersmagen. Manglede klart dybde, især i sammenligning med det andet glas. 

2017 Domaine Leflaive, Blanc, Bourgogne

Lukket med diam prop, som havde gjort jobbet fantastisk. Den var lukket ved dekantering, men åben og klar til at vise sig frem to timer senere fra flasken. 

Det her er bare stor vin, som leverer et godt stykke over den ydmyge appellation. Der er bred moden frugt, alt fra meloner, fersken og røde æbler. Der ligger en frisk mineralitet nedenunder og så pludselig står en helt moden citron klart midt i smagsspekteret. Fadet er der, men ikke en stor spiller. Masser af dybde, charme og længde. Den fortsatte i lang tid og viste her sin klasse. 

Koklussion på Bourgogne Blanc 2017

Årgangen fremstod som god, med en fin syre og masser af liv at aspille på. Ingen tunge varme elementer, ganske som forventet. 2017 er en glimrende årgang for de hvide og de smager godt på dette tidspunkt. Årgangen blev ikke gættet. 

Leflaive var størst, Ramonet klart mindre. Det gjorde at gæt gik i retning af “samme kommune, én 1er cru, én village” “Måske Meursault, måske Chassagne” “Ingen tvivl om én rigtig god producent, og én lidt mindre” 

Skuffelsen over Ramonet nægter jeg at udfolde fuldstændig. Det var hans almindelige vin, som var lukket med plastic. Samme fejl på hans ordinære røde, der også dør for hurtigt. Næste gang må vi smage større, der ligger et par flasker 1er cru i dybden der er klar.