Efter en gammel, og en ung, Champagne så var det tid til hvidvin. Jeg havde i tidernes morgen købt disse tre flasker Ramonet 2015 sammen med min ene søn. Vi valgte at det nu var tid til at smage dem, og hvorfor ikke gøre det i godt selskab med andre gode flasker og mennesker. Vil du læse om 1976 Belle Epoque er der link her.
På det seneste har jeg desværre hørt om mange uheldige oplevelser med hvide vine fra Domaine Ramonet, nu Jean-Claude Ramonet. Jeg har selv hældt en 2014 Abbaye de Morgeaot i vasken, efter at den bare løb helt af sporet i løbet af kort tid. Et klar eksempel på premox. Jeg smagte også 2017 Bourgogne blanc for nylig, der heller ikke imponerede. Spørgsmålet var pludselig om en af mine absolut favoritproducenter havde så store premox problemer at man skulle glemme alt om dem? Fra andre har jeg både hørt triste fortællinger om unge, og ældre udgaver. Er der virkelig så stor variation på det de sender på markedet? Jeg har ikke smagt nok i de senere år til at kunne sige hverken ja, eller nej.
Lad mig starte med at sige at disse tre flasker, serveret denne dag, stod så tæt på perfekt som jeg kunne ønske mig. De var forskellige og udtrykte hver deres oprindelse i samme kommune. De havde alle den røde tråd som jeg altid har elsket fra Ramonet – præcision, syre og mineralitet. Det var min klare opfattelse at vi alle otte omkring bordet var ganske tilfredse med disse flasker. Disse vine blev åbnet en god time inden servering og for mig smagt af Zalto bourgogneglas, jeg fik også duftet dem fra flere andre glas. Ikke én glas var dårligt for disse smukke vine.
Lidt indsat her med sammenligning af de tre marker, tak til ChatGPT, og Ramonet ejerandel iflg. Inside Burgundy af Jasper Morris MW.
| Vin | Beliggenhed / eksponering | Jordbund / undergrund |
|---|---|---|
| Les Vergers Ramonet ejer 0,54 ha | Relativt fladere niveau lige under toppen / mid-skråning med lettere hældning; østvendt eller øst-sydøst eksponering typisk (for Chassagne) | Kalkrig jord med sten og undertoner af ler; generelt lettere jord end nogle af de mere stejle, høje parceller. Jordens evne til at dræne godt kombineret med kalk giver mineralitet og syre. |
| Morgeot Ramonet ejer 1,22 ha | Meget stor Premier Cru, ligger længere ned ad skråningen mod syd / sydøst; har mange underlieux (“climats”); nogle parceller mid-skråning, andre længere oppe. Eksponering mod morgensol øst/sydøst giver god modning. | Jordbund: kalk og ler, med sten; varierende mellem let kalkholdig og mere leret nederst. God struktur, ofte kraftigere end de fladere markers vine, med mere fylde, men stadig med syre og mineral. |
| Les Ruchottes Ramonet ejer 1,18 ha | Beliggende højere op i skråningerne; stejlere hældning; ofte med tyndere jord og større stenindhold; ofte med god eksponering mod øst/sydøst og lidt højere højde hvilket giver køligere forhold og længere modning. | Jordbund typisk meget kalkrig, stenet, ofte med meget lidt topjord (“shallow soils”); underliggende kalksten, med stenet kalk eller “roche” elementer. ⇒ dræning er god, men jordvarmen er lavere, hvilket sætter mere fokus på syre og finesse. |
2015 Jean-Claude Ramonet, Les Vergers, 1er Cru, Chassagne-Montrachet
Klart den mørkeste i glasset og den mest udviklede i både duft og smag. Ikke fejlbehæftet, bare mere udviklet. Det er alligevel en 10 år gammel vin, det skal man heller ikke underkende. Noter af moden gul frugt, lidt melon og moden citron. Smagen er var totalt afrundet og utrolig blød, af mangel på bedre udtryk. Syren ikke så udpræget og noter der bevæger sig i en lidt våd skovbund. Frugten står der dog stadig og var denne serveret alene, så havde alle været glade. Old school charme med mere fylde end kompleksitet.
2015 Jean-Claude Ramonet, Morgeot, 1er Cru, Chassagne-Montrachet
Så er der smæk for skillingen. Den reduktive note der er så typisk, også, for Ramonet. Flint og liv med fine citrusfrugter, hvide blomster og spil. Vild i næsen, der bare ville rigtig meget. Smagen fulgte i samme spor, alt blev leveret, lige som man kunne drømme om. Her var ingen alderdomstegn, andet end at der var lagt et par tertiære lag på med nødder, hø og en strejf af honning. Lang som bare pokker og med en perfekt præcision. Vinen der levede op til alle forventninger.
2015 Jean-Claude Ramonet, Les Ruchottes, 1er Cru, Chassagne-Montrachet
Uha, så bliver det stramt. Flint, røg, fad. Gåsehud. Det her er så lækkert at stikke næsen ned i. Friske blomster strøet på en våd flintesten. Frugt der sniger sig op af glasset, for at ende med at skrige dig ind i hovedet. Citrus, grøn æble – alt der siger frisk og stramt. Smagen holder helt samme stil, lige midt på sporet og så ligger der så meget på lur. En stor vin, der denne dag stod som den yngste i gruppen. Tæt, mineralsk og så levende. Så vild og med så meget at udtrykke. Stort.
En vinder? Nej vel. Det var i den grad tre gode flasker der bragte al glæden tilbage ved Ramonet igen. De næste flasker bankede næsten allerede på for at komme i glasset.