Champagne med god mad.

En aften i godt selskab hvor planen var at smage lidt forskellige bobler. Planen var at smage en stor del forskellige mousserende vine. Der var en del flere end her omtalt og afbilledet. Jeg må indrømme at nogle af de mere obskure ting ikke fortjener omtale. Menuen var sat af Michael og undertegnede med et par retter til hver. Det synes jeg vi slap rigtig godt fra.

Vi startede med pestosnegle (hjemmelavet pesto smurt ud på pizzadej, rullet og stegt i ovnen) croustader med fyld af laks, creme ost og lidt krydderurter, rogn og purløg på toppen. Hertil startede vi let og nemt ud med:

Guerrieri Rizzardi, Prosecco, Extra Dry – herlig frugt og god friskhed. Ikke så tør at det strammede i mundvigen hos nogen. Absolut en Prosecco af de bedre med renhed i frugten og pæn balanceret smag.

Herefter fulgte en melon/løgsuppe med bacon og purløg. Herlig frisk sag som jeg har tyvstjålet fra en middag på et slot i Pomerol for mange år siden. Oprindeligt blev den serveret med en Graves Superieur (halvsød hvidvin fra Bordeaux distriktet), sidenhen har jeg valgt at servere Riesling med en anelse sødme og pænt syreniveau. Gætter du her på Spätlese, så er du ikke helt ved siden af. Denne aften prøvede vi med lidt tørre bobler for at se om syren var nok som modspil. Det var det ikke så suppen blev nydt stille og roligt og vinen bagefter.

Ferrari Brut, Trento, Italien – herlig spumante der bragte minderne frem om en dejlig sommer. Her ganske godt styret med pæn intensitet og lidt mere oxidativ i stilen end forventet. Som modspil fik vi en standard Juve y Camps der ikke var mindeværdig.

Der røg en flaske

Bianchi Brut, Traditionel Method, Argentina på bordet. God intensitet, men fladede hurtigt ud i smagen og efterlod en kedelig spids syre. Duften og den primære smag ledte ellers tankerne pænt mod Champagne. Er da også fremstillet på Chardonnay og Pinot Noir. Denne kunne godt være værd at prøve en aften med lidt færre bobler som direkte sammenligning.

For ikke at skride helt væk, måtte vi nu have Champagne!!

NV Charles Mignon, Comte de Marne, Brut 1’er Cru, Champagne – som altid med god frisk citrus. Intens og lidt tropisk frugtkarakter. Selv her på 3. dagen holder den stilen rigtig godt. Bør nok kunne gemmes lidt i kælderen.

Til hovedret havde Michael skaffet et stort stykke okseculotte (amerikansk) perfekt stegt i ovnen og serveret med hjemmelavet bearnaise og bagte kartofler! Super lækkert kød der var pænt saftigt og flot rosa, saucen var bare helt i top, men ikke slankemad.

Vi havde naturligvis en flaske rosé bobler til, og udvidede programmet med en rødvin også. Just in case man fik lyst til det.

2005 Deutz, Rosé, Champagne – klart aftenens bedste bobler. Fantastisk charme og ekspressiv duft med masser af røde bær. Tydelig Pinot karakter. Herlig mousse med små elegante bobler. Syre i god balance med frugten. Kører rundt på hele paletten med stor elegance og herlig friskhed. Giv mig mere rosé fra Deutz – det er de gode til.

2001 Château Paveil de Luze, Margaux – en klassisk Margaux med de dyder der skulle til for at sidde lige i skabet til det herlige oksekød. Mørk mokka og chokolade, solbær og cremet struktur. Moden god Bordeaux er måske forudsigeligt, men absolut en fornøjelse når oksekød og vin skal matches.

Op til flere gode oste kom på bordet, tak til en altid sikke leverandør i Esbjerg.

Ruinart, Brut, Champagne 37,5 cl. – endnu en flaske fra lageret af de små buttede. Stadig med god dybde og lang mørk oxidativ stil.…

Read More »

Tema: 10 år gammel vin!

Vinklubben +10 år, smager lidt god vin igen…

Som vanligt blev alle flasker serveret blindt. En anelse udfordring i at sætte rækkefølgen, men det lykkes som regel for os. Scenen var endnu engang på Enomania Damiano huserer her,og han gør det på fornem vis. Han styrer både køkken og gulv med et smil der når fra øre til øre. Et sted hvor man mærker at man er i gode hænder hele aftenen.

Temaet for vores smagning var som altid: medbring én til to flasker, som er mere end 10 år gamle! Et tema, hvor vi slipper for at drikke de unge kopper vi har en tendens til at drikke til daglig. At vi så også her får dem til mad, øger bare den samlede oplevelse. Et rigtig godt koncept, hvor vi alle kan slappe af og lade vinen styre slagets gang.

Aftenens første flaske var fra Rolf der bød ind med lidt bobler: Jacques Selosse, Substance, degorgeret 30 august 2007 – fremstillet ved solera lagring af samtlige årgange fra 1986 og frem til degorgering. Startede lidt fesent ud med tung klodset duft. Ændrede sig positivt og blev lækker ekspressiv med gule frugter, hø, citron, nedfaldne pærer og lidt akaciehonning. Meget mørk i farven, med en blød mousse med små bobler. Havde både unge noter af gul citrus og modne noter med honning og tung orange. Høj intensitet og masser af mineralitet. En meget flot Champagne, men sendte lidt splittede signaler med både ungdom og alder. Vores, og mit gæt, var helt ved sidenaf og nogen i selskabet brugte oven i købet tid på at argumentere for hvorfor dette ikke var Selosse.

Næste runde kørte jeg, biodynamisk fra Alsace i fuldt flor. Jeg er ikke typen der mener at alt biodynamisk vin er godt, men her var en god flaske!
1999 Marcel Deiss, Grasberg, Alsace – sammenstukket af flere forskellige druer, manden er fortaler for terroir i stor stil, så fokus her er på marken og dens udtryk! Mørk gylden, næsten ravfarvet. Duft af kandiseret orange og en mængde tropisk frugt. Herlig sødme, tyder klar på senthøstede druer. Få, men tydlige ranchio noter bagerst. Sprød syre og intens gul frugt. Fed viskositet og smuk balanceret længde. Syren og sødmen var i herlig balance og man havde bare lyst til mere… Gæt startede i Tyskland og var på vej til producentgæt inden de blev vejledt til Frankrig…

Denne vin passede perfekt til Danmarks bedste Risotto. Damiano hos Enomania kan bare skrue en risotto perfekt sammen. Perfekt bid, flydende, uden at løbe helt ud. Intens i fiskesmagen, uden at være for meget. Utrolig lækkert og altid en perle, men kan man tage et godt billede af en risotto? Nej vel.

1966 Château Batailley, Grand Cru Classé, Pauillac, slotsaftappet og i god stand – klassisk smuk Bordeaux næse. Giver den herlige velkendte følelse af stor god Bordeaux i maven. Her er det hele; læder, ceder og blyant. Finesse. Èn sagde Pauillac allerede på næsen, ikke mig. Flot modenhed i smagen med en lille ren rød frugtkoncentration. Balancerede fuldmodne bløde tanniner, utrlig elegant og nærmest dansende hen over tungen. Et fremragende eksempel på hvor dejligt velkendt Bordeaux kan være når det er godt. Mit gæt: Margaux 83, igen ved siden af.

Så ændrede kursen sig og strømmen af god Bourgogne begyndte med:

1999 Robert Chevillon, Nuits St Georges 1’er Cru, Les Vaucrains – herlig bærsødme væltede op af den relativt mørke væske. Tørv, træ, orange sødme. Utrolig finesse, men alligevel blød og med sjov oversøisk sødme. Voksede sig bare større i glasset, men lidt endimensionel.

1999 Bocqueret, Eschezeaux, Grand Cru – stald, maling, lilla acetone og utrolig intens.…

Read More »

1990 Bordeaux med godt selskab

Herreklubben havde sat hinanden i stævne hos Karsten. Temaet for smagningen var enkel:

1990 Bordeaux

Vi mødtes 9 mand til enkel mad og fuld fokus på vinene foran os. Vi blev enige om at prøve at tildele vinene point efter 100 point skalaen. Selv om jeg principielt er imod dette, så er der meget sjovt at blive presset lidt ud i at vurdere tingene lidt mere hårdt op mod hinanden. Mine point står til sidst i noten i parentes. Desværre fik jeg ikke noteret hele gruppens point.
Dem der kom før tid fik et glas:

2006 Wolfer Goldgrube, Riesling Spätlese, Mosel – nydelig og læskende lækker riesling med god syre til balancen. En ganerenser som passede perfekt.

Så blev det seriøst, gruppebillede og bobler i glassene…

1990 Ruinart, Dom Ruinart, Blanc de Blancs, Champagne – puha, hurtigt nede på jorden igen. Flad og med prop… så håbede vi på at det var overstået for i aften!

1990 Bollinger, Grande Année, Rosé, Champagne –the real deal. Tørret frugt, figen og rosiner, abrikoser og soja sushi. Dejlig intensitet med sød harmoni i smagen. Virkelig en stor Champagne og utrolig smuk i farven. (91)

Herefter en enkelt hvid i selskabet. Både Champagnen og denne hvide blev serveret med Foie Gras og frisk salat.

1990 Domaine de Chevalier, Grand Cru Classé, Pessac Leognan, Blanc – så smuk som guld i vand. Herlig ekspressiv duft med abrikoser og vanille fra fadet. Lidt botrytis, eller bare lidt støv fra lang tid i flasken. Dejlig frisk med intens charme og gode florale noter. Klingende ren syre der ligger højt og holder den godt oppe og sødmen fint spillende nedenunder. Virkelig en flot vin, der mindede om alt fra Chenin Blanc til Chassagne. (92)
Så til maden. Vi fik serveret en herlig Coq au Vin – tak til Chef Henrik og snitter Karsten.

Søren bød ind med en flot Magnum:

1950 Château la Conseillante, Pomerol – så vidt vides perfekt opbevaring med kun et ejerskift for nylig. Fantastisk duft der bød på bred frugtpalet. Lidt sødme og trøfler blandede sig smukt med røde kirsebær. Smagen var lidt mindre og endte med en metallisk tone. Flot ren og med god karakter. Vandt mange point på sin charme. (egentlig ingen, for skulle den have for det rent tekniske, så blev det i midt 80erne, men charmen og herlighedsværdien fik denne et sundt stykke over 90)

Første sæt vin kom på bordet og viste to vidt forskellige stilarter. Diskussionen gik mest på om man bedst kunne lide den åbne charmerende klare La Lagune, eller om man var mere til kraften og intensiteten i Sociandoen. Jeg var klart mest til tilgængeligheden i La Lagune denne aften.

1990 Château La Lagune, Grand Cru Classé, Haut Medoc – tæt, men åben bouquet med brombærkrat og lidt toffeesødme. Harmonisk i munden med åben rød frugt og relativ lav syre og tannin. Medium intensitet, men super flot og ligetil. Giv mig gerne en MG og god musik en aften! (93 (måske lidt højt set i bakspejlet))

1990 Château Sociando Mallet, Haut Medoc – tæt rød power med blommer og råt rustikt præg. Blackcurrant leaf og lidt urtet duft. Utrolig intens i smagen med stor moden tannin og moden sort frugt. Sorte kirsebær og solbær. Igen denne svagt krydrede urtetone. En imponerende vin der ikke lige talte til mig, men nok heller ikke er i nærheden af fuld modenhed. ( 88+)

Så kom Morten på banen med den første af 2 fremragende blindere:

1990 Château Smith Haut Lafitte, Pessac Leognan – sjov og lidt funky næse med bitter grape blandet med små friske røde bær. Pæn sprød syre i munden der også bød på chokolade, solbær og en ren finesse.…

Read More »

Champagne og godt selskab til middag hos Søren.

Selskabet var fire drenge og i invitationen stod: Medbring en god flaske Champagne, en blinder og en ret mad med vin. Jeg stod for forretten og havde lavet en lækker skalddyrs risotto. Frisk pillede rejer og kammusling på toppen! I løbet af aftenen væltede det løs med gode og mindre gode vine, her er mine indtryk fra aftenen…

Som velkomst havde Søren en flaske:

1985 Veuve Cliquot Ponsardin, Rare Vintage Rosé, Champagne
– pink kobberfarvet i glasset med små fine bobler, duft af orangeskal og løgringe. Pæn rød kirsebær/hindbær karakter og en stadig frisk syre. Rigtig lækker udvikling, som smager godt nu med pæn kompleksitet. Som vanligt en god diskussion om hvornår Champagne skal drikkes. Nogle mente denne var nedadgående, jeg mener nok den kan klare et par år eller fem mere.


NV Charles Mignon, Comte de Marne, Grand Cru Rosé Champagne –
pæn og frisk rød frugt og klart mindre kompleksitet. Jordbær og hindbær gav en nem drikkelig pleaser Champagne. Jeg ved at denne udvikler kompleksitet over længere tid i glasset, men aftenen startede hurtigt og næste flaske var klar:

2002 Perrier Jouet, Belle Epoque, Rosé, Champagne –
super sprød farve af lys røget laks eller løgfarvet nærmest. Elegant citrus karakter i næsen med lidt smørristede løg. Fantastisk frugtkarakter med intens vibrerende struktur og små nydelige bobler. Let og med udmærket stil, dog lidt for let til rigtig at få mig op af stolen.

Så var det tid til mad, risottoen blev serveret og min første blinder kom i glassene.

2008 Bellingham, Bernard Series, Old Vine Chenin Blanc, Sydafrika –
Sørens første indskydelse var Chenin fra Sydafrika i stilen, men så kom de ellers på afveje med gætterierne. Top sprød syre og eksotisk frugt en masse. Meget intens med kandiseret orange og lang eftersmage. Kompleks nok til at spille perfekt sammen med den kraftfulde risotto.

Så var det tid til dyrekølle med gammeldaws flødekartofler og salat. Først bragte Søren en flot blinder på bordet:

1990 Château Talbot, Grand Cru Classé, Saint Julien – relativ lys med teglfarvet kant. Fin duft af hindbær, lidt solbær og diskret fad med lidt læder i baggrunden. Lidt blød mokka duft, men ikke så intens. Smagen var fint balanceret med bløde tanniner og søde jordbær og cremet struktur. Pæn modenhed, men ikke så kraftfuld og fyldig. Vi endte med at gætte på 1998 og Saint Julien. Godkendt? Jeg var nogenlunde tilfreds. Synes ikke den havde så stor karakter som jeg gerne ville have set i en årgang som denne.

Til maden fik vi også:

2008 Crystallum, Peter Max, Pinot Noir, Sydafrika –
let sødlig Pinot stil, en anelse marmelade og røde frugter. Pæn fokus og ganske glimrende til en fantastisk hovedret!

Peter smed næste blinde på bordet:

2006 Château la Fleur Petrus, Pomerol – intens ruby med mængder af ristet fad kraftfuld solbær, ribs og mørk ’lade og læder. Lidt krydret garrigue karakter i baggrunden, der fejlagtigt sendte mine gæt til Languedoc. Intens i smagen med relativ høj syre og tannin. Virkede lidt reduktiv og kogt i strukturen, jodbær/rabarber grød. Mokka og læder igen. En god kølighed i baggrunden gav fornuftig balance i en ellers voldsom vin. Den udviklede sig flot i glasset og vil helt sikkert have et langt og godt liv foran sig i kælderen.

Så kom mine 2 blinde på bordet:

2008 Niepoort, Redoma Branco, Douro, Portugal – blank med lidt henkogt æble, stram syre og kun lidt smag af bitre æbler. Denne flaske levede i den grad ikke op til hvad vi havde forventet – jeg vurderede den som dårlig.

2002 Niepoort, Redoma Tinto, Douro, Portugal – klar rød med let brun kant.…

Read More »

Påskefrokost hos fætter

Fætter havde inviteret til den store påskefrokost med alt for mange retter. Når man kender hans evner ud i at lave små portioner, så vidste man at man ville blive mæt. Jeg havde fået de store linjer at vide på forhånd, så jeg kunne levere vine der passede til maden. En del af konceptet i år var at få ”de sarte” til at spise noget de ikke havde regnet med. Det lykkedes til fulde. Selskabet var afslappet og super hyggeligt, børnene havde gang i mange aktive ting, både inde og ude.
Lad os se lidt på hvad vi fik på bordet i løbet af en lang eftermiddag og aften:
Til starter fik vi små snegle, i sprød butterdejsudgave med pesto.
NV Ernest Rapeneau, Carte Bleue, Demi-Sec, Champagne – god moden stil med lidt autolytiske toner, gær og lidt tung melon. Smagen var ok, med lidt kant. Sødmen kom lidt skævt ind i eftersmagen og balancen var ikke helt i orden. Stadig havde den noget charme som gjorde at dette var folkets favorit i modsætning til den mere ”perfekte”:
NV Moet & Chandon, Nectar Imperial, Demi-Sec, Champagne – ren og nydelig med gode citrus noter og kandiseret orangeskal. Perfekt integreret sødme, men uden den store wow faktor. Lidt eksotisk frugt; lychee og ananas. Ok, men kedelig.
Interessant at smage 2 sødlige Champagner, det sker sjældent. 

Så kom der små fiskebørn på bordet fra stenbider. Fantastiske rene og nydelige æg, perfekt tilberedt, med yoghurt og rødløg i rå mængder og pandekager. 

 

De 2 næste vine blev trukket op 5 timer i forvejen og smagt semi-blindt inden frokosten.
2008 Dr. Loosen, Gracher Himmelreich, Riesling, Kabinett, Bernkastel, Mosel – klar stil med behersket syre og egentlig en god sødme for en Kabinett. Masser af grøn karakter; æbler og pære, samt lidt lime. Herlig intensitet og balance. Dr. L giver god valuta for pengene i øjeblikket.
2008 Fritz Haag, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Riesling, Spätlese, Brauneberg, Mosel – meget ren stil med lidt tropisk karakter, lychee og ananas og citronskral. God mineralitet/flint i både duft og smag. God ren høj syre der balancerede den fede sødme i god stil. Var virkelig flot balanceret med sprød intensitet og god længde. Stadig super ung, med kun et strejf af petrol. Virkede næsten spritzig først i glasset, men det fes af. Super ren og perfekt balance mellem sødme og syre. Lækker vin, det bliver sjovt at følge over de næste mange år. 

Ganerenser fra en galakse langt herfra, var en sorbet med hyldeblomst. Friske og klar til næste attack på gummerne. Den første sjove ting; svinehjerte, kogt og serveret i skiver med tomat/rødløg/grenadine kompot. Smagte godt og selv de skeptiske spiste med glæde. Hertil én enkelt flaske, men hvilken én!!! 

 

2001 Louis Jadot, Clos Saint-Jacques, 1’er Cru, Gevrey Chambertin, Bourgogne – super flot i glasset med god teglfarve og god dyb kerne. Fin ren jordbær karakter med fin fokus på syren og fadet balancerende smukt i baggrunden. Lidt orange karakter og god intensitet.
Lige en Bourgogne efter min bog. 

Herefter blev der serveret kalvetyktarm med rabarber og løgkompot. Indrømmet, det havde jeg ikke smagt før og ville nok heller ikke selv have købt. Ikke desto mindre, så smagte det fint. Hvad sætter man af vin til det? Mit valg faldt på Portugal:
 

2001 Quinta da Terrugem, ”T”, Caves Alianca – Single Estate, Alentejo –  rød farve med tawny kant. Rå og rustik i duften med lidt fad, læder og rå brombær karakter. Herlig kraftfuld smag med lidt frisk fyrretræ og røde kirsebær. Dyb og mørk rumlen der passede fint til den kraftfulde mad. Pæn høj syre og lidt mindre blød moden tannin der gav en god balance.…

Read More »

Constantia, Calvet Thunevin, Diel Sekt

Glad for mad kan man være på mange måder. Som vinekspert er man også glad for god vin. Efter en aften på Restaurant Madglad er man det på den gode måde! Herlige retter, serveret med sjæl og god stemning! Se Deres hjemmeside for forklaring af deres anderledes, men gode koncept. www.restaurant-madglad.dk

 

Fruen og jeg havde en hyggelig aften sammen med Mr. Chocoholic og frue. Vi havde pænt forespurgt om vi selv kunne have vine med mod et lille gebyr, heldigvis uden de store problemer. Vi startede aftenen med en flaske:

 

Alfred Gratien, Cuvee Paradis – et super flot glas Champagne. Stilen var frisk med dæmpet citrus og elegance i stor stil. Helt klart en Champagne til at nyde uden for kraftfuld mad.

 

Derefter havde vi valgt til forretterne en:

 

1989 Diel, Sekt reserve Brut – for vildt glas riesling!!! Lagret i over 17 år på flasken inden degorgement! Stor bred palet af moden riesling frugt, friske eksotiske frugter og petroleum i fin balance med den lette mousse. En enorm vin!

 

Til forret fik jeg rejecocktail på den moderne måde. Stegte tigerrejer med piment d’espelette, avocadocreme og en let kogt gulerod! En herlig kombination som fungerede fremragende med vores start Champagne, mindre godt med vores Sekt. Naboerne fik stegt and, en ret der var perfekt sammen med Sekten! Flot start på maden denne aften.

 

Så fik vi en herlig Foie gras terrin med syltede abrikoser og solbærsirup ”on the side”. En solidt stykke med god tæthed og masser af smag! En klassiker som altid er godt. Vinen hertil var:

 

2001 Markus Molitor, Bernkasteler Graben, Auslese **, Riesling, Mosel – gudedrik.. det her er bare så flot og desværre noget nær barnemord. 6 år er ingen alder for en vin i dette niveau. Molitor laver meget intense vine og denne vins syre og intensitet blev komplimenteret i spitzenklasse af foie gras, abrikos og solbær! Perfekt match.

 

Til hovedretterne var vi tre der valgte lammehals og min frue var på stegt multe. Jeg må over for hende naturligvis beklage vinvalget der passede til lam og ikke til fisk. Hun fik lidt mere Champagne og så fungerede sammensætningen fint for hende. Vores lam blev serveret med løg i variationer, både friteret og som kompot. Nye kartofler er herligt på denne årstid. Vinene hertil holdt det flotte niveau.

 

2003 Calvet Thunevin, Les Dentelles, Roussillon
2003 Calvet Thunevin, HUGO, Roussillon
Et par bomber i glassene foran os! Dentelles mest stringent i det med god fokus på frugten, de 50% carignan gav en god elegance og holdt vinen i et tæt greb. HUGO væltede op af glasset, her spillede de 30% Syrah en stor rolle med peber, bacon og duften af røget pølse! En mente et lækkert stykke rugbrød med the-pølse og hakkede løg. Duft indtryk er herlige at lede efter og endnu bedre når der er masser af dem. De her to vine viser helt klart X-Faktor i stor stil med bouqueter der kan nydes i timevis og som bliver ved med at udvikle sig i glasset. Tak til Jannick på restauranten for at køle vinen tilpas langt ned. Uden mad virkede HUGO som den største vin, men til maden var det helt klart syren i Dentelles der passede bedst. Det match mellem lam og vin var helt oppe.

 

Vi sprang osten over og gik til desserterne. Fruen fik den lækreste jordbær koldskål jeg nogensinde har smagt. En kærnemælksgele i bunden af skålen og så jordbær og koldskål ovenpå! Nabofruen var på klassisk rødgrød med fløde – det funger når syren er i balance og det var den naturligvis også i denne ret.…

Read More »