En hyggelig fredag aften i selskab med den gamle mad og vinklub. Vi har kendt hinanden gennem 10 år, fra en gammel fælles arbejdsplads. Herligt at mødes en gang imellem og sige hej! Der var linet op med lidt bruschetta, lasagne og i den grad et oste/pølse bord der ville mere end vores maver kunne! Herligt rosmarinbrød fra Emmerys og Mont d’Or som er lige i sæsonen, var blot nogle af højdepunkterne dér. På vinsiden flød det i en lind strøm, her er korte efterrationaliseringer på nogle af aftenens vine…
Charles Mignon, Comte de Marne 1’er Cru – fantastisk lækker og charmerende Champagne. Blød mousse og en ren frugt med lidt rugbrød, men mest gul frugt og mineralitet. Virkelig i en dejlig balance, giver indtryk af en Champagne helt i toppen, til en meget fornuftig pris.
Charles Mignon, 1’er cru rosé – flot, lidt mørk rød farve. Tæt struktur og lidt høj syre. Udpræget en Champagne der har det godt med mad, til bruschetta var den i godt selskab. Den må vi have mere af.
Tre blinde som der blev gættet på:
1997 Campomaggio, Chianti Classico, Castellani – ved at være træt. Meget høj syre og brun kant fik den til at virke meget gammel. Lav frugt, mest kirsebær, men totalt manglende dybde.
1997 Alfiero Boffa, Collina della Vedova, Vigne Uniche, Barbera d’Asti – meget blød frugt med typisk blommekarkater og lidt brombær. Bløde fadtanniner der holdt meget godt fat. Vågnede op i glasset stille og roligt.
1997 Nino Negri, 5 stelle, Sfursat, Valtellina – tung og kraftfuld. Klart den bedste og mest levende af de tre. Brombær og lidt rosiner i karakteren. Var ikke på vej nedad bakke, men den bliver heller ikke større.
1995 Fery-Meunier, Hautes-Cotes de Beaune – sky i glasset til at starte med, men udviklede god terroir karakter med jordbund og jordbær. En elegant Bourgogne tolkning, der var ment til dem der kan lide det. Jeg kan. Herligt, glæder mig til resten af den flaske i aften…
En blind fra den anden side af bordet til mig…
2005 de Trafford, Merlot (5% Cab Franc) Stellenbosch – duft af brombær og sød fad, en anelse gummi bagerst fik mig allerede her til Sydafrika. Smagen var varm med en kombination af moden mørk frugt og en godt styret syre. Stadig lidt gummi. Frugterne var brombær, blomme, og lidt overmoden hindbær. En anelse krydderurt. Fadtanninerne var meget bløde og ikke dominerende. Mit gær var Pinotage der var vellavet. Den havde ingen solbær, eller helt den blødhed der ville have mig til at gætte Merlot. Acceptabelt gæt…
2000 Sassicaia, Bolgheri – grøn urtepræg i duften med lidt solbær og hårdt ristet fad. Smagen var stramt styret med den typiske høje syre og masser af røde frugter; kirsebær, jordbær og hindbær. Høj tannin og for meget urtepræg trak virkelig ned i den samlede bedømmelse. Ikke min kop (urte)the… Altid sjov at prøve, men sjældent den helt store oplevelse…
1995 Quinta do Passadouro, Niepoort, Vintage – herlig frisk druekarkater. Masser af mokka, chokolade og brombær mos. God frugtkoncentration i munden fik mig til at kigge efter alkoholen der på ingen måde var dominerende, virkelig flot lavet og herlig drikkeklar. En charmerende portvin med den friskhed der kan få én til at blive forfalden til det skidt… Perfekt til blåskimmel og mørk chokolade.
Lidt cognac røg på bordet: Paul Giraud, Grande Champagne Cognac, Vielle Reserve og tres rare – meget flotte og alligevel så forskellige. Vielle reserve er super blød og harmonisk med flot vinøs karakter og en elegant eftersmag. Meget floral og herlig af drikke. Tres Rare ryder op med tørret frugt, rosiner, dadler og stor kompleksitet.…
Read More »
