Finally an answer from WSET!

Så lykkedes det, svar på mine 2 seneste eksamener. Jeg var til eksamen i juni og endelig nu er der kommer svar på mine hårde prøvelser! Læs mere om min eksamen her

I dag viste mit virtuelle klasselokale så første tegn på svar: bestået på begge eksamener!

Det skal naturligvis fejres og så er det jo heldigt at jeg fik en kalvecuvette til IRMAs fødselsdag forleden. Den blev marineret i morges, ganske enkelt, med hvidløg, rosmarin, samt salt og peber. Grillen tændt op og gjort klar, så sidder den lige i øjet.

Melon og skinke, en evig klassiker!

Til forret nupper vi den gamle klassiker med melon og friskskåret proscuitto! Vinene skulle gerne være lidt godt og anderledes end på en almindelig hverdag. Jeg gik under trappen og fandt lidt guf frem fra Skjold Burne sortimentet.

Fantastisk Tiara!

2008 Niepoort, Tiara, Douro – en meget anderledes vin fra Dirk Niepoort. En mark plantet i 600 meters højde med Codega, Rabigato, Donzelinho, Viosinho, cercial og andre druer. Disse stokke er mellem 60 og 100 år gamle. Fermenteringen er foretaget med bundfaldet i 4 måneder og ambitionen er at få en vin med friskhed, intensitet og potentiale til at lagre. 10.200 flasker produceret og kun én er endt i mine hænder. Intens smag med gode gule frugter, men først og fremmest næsten uhørte mængder mineralitet. Her er lidt gæret stil i duften, men det blæser stille og roligt ud af det store glas. Grønne æbler, flint og tørt hø. Utrolig flot vin og nok ikke i sit bedste selskab med melon med skinke. Gemmer resten til i morgen og ser hvad der sker.

Mondavi

2006 Robert Mondavi, Pinot Noir, Carneros – et agentur vi har haft. Men nu hvor ejerne fra Constallation insisterer på at sælge store mængder i discountmarkedet, så ryger det fra hylderne hos vinhandlere og restauranter. Det er et spørgsmål om hvordan vinhusene ønsker at få deres vin distribueret. Dette er min sidste flaske af deres Pinot Noir og den passer fint med kalvecuvetten fra grillen. Helt klart fremstillet i et varmt klima og med brug af en del fad. Søde modne blommer i duften og umiskendelig pinot karakter nede under vanillefadet. Smagen er ok, men domineret af høj alkohol og røget fad med sødme. Det er oversøisk Pinot Noir, ikke af den værste skuffe, men jeg kommer ikke til at savne denne udgave fra Mondavi.

Kalvecuvette