Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Igen tid til lidt Portvin, denne gang i Skjold Burne i Vordingborg. Anders der har butikken havde været dybt i kældrene til aftenens program. Som du måske har set så elsker jeg Portugal og Portvin, sådan en smagning her tager mig mentalt tilbage til Dourofloden og alle de smukke steder og mennesker.

Udsigten fra Hotel Six Senses, lige udenfor Regua

Jeg stod for gennemgangen og fik ikke taget noter løbende, men her er mine indtryk af aftenens vine.

2 gange Tawny

Dalva 30 års tawny  – virkelig en vild oplevelse. En vin der bare spillede på alle aspekter af den kærlighed man kan have til Portvin. Her var den helt herlige kombination hvor frisk rød frugt går hånd i hånd med de dybere tertiære aspekter som tobak og chokolade. Her er kompleksitet og stadig friskhed. Fokuseret uden at blive enkel, intens uden at blive for meget. Virkelig en smuk Portvin og en vild start på aftenen. 93 point
En producent der er super god til de fadlagrede udgaver, i både røde og hvide udgaver. Dalva er i dag ejet af den helt store spiller i området; Porto Cruz. En producent der ikke normalt er kendt for den bedste kvalitet, men som med Dalva brandet leverer en spiller på højt niveau.
30 års Tawny er en fadlagret udgave, der er blandet af flere forskellige årgange og godkendt af portvinsinstituttet som en 30 års type. Hos Dalva arbejder man med et gennemsnit for den Portvin der er i flaskerne.

Barros 40 års tawny – så var vi på gulvbassen. Her er noter af gammel lys tobak, mælkechokolade og syltede frugter. Sveskesaft og figner der fortæller at julen er på vej. En typisk Barros med god elegance og finesse, mere end dybde og kompleksitet. 89 point.
Barros er ejet af en anden af de store spillere; Sogevinus Igen en producent der er mest kendt for de fadlagrede udgaver, hvor lagerbygningerne i Vila Nova de Gaia bugner af gamle fade. Det er netop det der skal til for at kunne fremstille noget så unikt som en 40 år gammel vin. Med denne betegnelse er det den ældste type der umiddelbart findes af blandede tawny typer.

2 gange Vintage

Dows Vintage 1977 – en svær vin, som ikke er lige til at blive klog på. Den starter med stikkende syre, lidt svampe-noter og en slank frugtprofil. Ikke i balance, men så med tid i glasset… Samler sig, bliver fin og elegant, men stadig med kort eftersmag. Lever hverken op til producentens normale niveau, eller årgangen. 87 point.
En klassiker på mange måder. Både producenten og årgangen regnes for noget af det bedste på markedet i øjeblikket. Dow’s er i dag ejet af Symingtons gruppen.
1977 er en supergod årgang og har ved flere smagning her i 2017 vist sin klasse. Det er en årgang som har et meget langt gemmepotentiale og først nu er begyndt at være klar til at drikke for de store producenter.

Niepoort Vintage 1983 – så er der bonus. En vin der bare står helt rent i glasset med masser af lækker varm moden frugt. God tæt hindbær og kirsebær. Intens og med lige netop de udviklede toner der gør at man har lyst til at drikke den. Lækker balance med fin syre og et lille tanninbid. God længde og fin sødme. 93 point.
En stor og klassisk producent af Vintage Port. Fra en periode hvor den nuværende generation Dirk Niepoort tog over fra sin far. 1983 er ikke den mest berømte årgang generelt, men også i dette tilfælde et rigtig flot eksemplar der ofte klarer sig fint i smagninger. Se evt. en Vertikal smagning her
Vintage Port er som regel producentens bedste vin. Portvinen tappes på flaske efter 2-3 år på fad, ufiltreret. Den udvikler sig videre på flaske og bør ikke drikkes før den er mere end 20 år gammel. Lagringspotentialet for de bedste er tæt på 100 år. Når producenten udvælger hvilken vin der skal bruges til Vintage Port, så søger han de parceller der giver mest intensitet, tannin og frugtsyre. Vinen har brug for noget ”stof” at vokse på.

2 gange Colheita

Kopke 1967 Colheita – tappet i 2016. Dybde med gode kaffenoter. En vin der har udviklet sig flot på fadet og er helt klar til at nyde nu. Bredskuldret og i klassisk bred stil. Underliggende fylde. En vin hvor følelsen nærmest overstiger selve smagen. Den lægger sig tungt og langt. En flot vin. 91 point.
Kopke en spiller igen ejet af Sogevinus, men med en lidt lettere profil end Barros. Her en Colheita som igen er sin egen type. Reglen her er at vinen skal lagres i minimum 7 år på fade inden aftapning, men ofte lader husene en del ligge i længere tid på fad. Jo længere tid på fad, jo mere intens bliver vinen. Fadlagringen giver også en stor finesse og normalt de helt klassiske nøddenoter. Forskellen her og til en 40 års tawny er at man får karakter med fra årgangen også, ikke blot den balancerede finesse som man ser i de blandede udgaver.

Niepoort 1968 Colheita – tappet i 1994. Skarp som et samuraisværd. Skærer igennem luften og står fokuseret i rummet. Spiller på cello med tilpas dybde og en herlig friskhed. Virkelig smuk vin, der bare bliver hængende i mundhulen. Her er brombær, lidt rosiner og en dejlig syre der danser rundt i munden. 92 point.
Igen spiller Niepoort med musklerne og laver deres helt eget niveau, hvilket også gør sig gældende når vi snakker gammel Colheita. En stor del af mosten lagres helt traditionelt på fad, mens resten lagrer på store glasflasker. Inden aftapning blandes vinen fra fadene med vinen fra glasflaskerne (demi-johns). Resultatet er at Colheita fra Niepoort ofte vinder ved længere tids lagring på flaske.

Vinmarker ved Reguaby, midt i Dourodalen.

Tak til Anders i Skjold Burne Vordingborg for invitationen, altid hyggeligt at tale lidt om et af mine yndlingsemner.