Jeg tester Coravin – part 1 om forventninger til 6 vine

Lad mig starte med at erkende at jeg er en anelse skeptisk overfor det eksperiment jeg nu skal i gang med. At teste en Coravin. Jeg er den kedelige type der mener at vin skal nydes med så få gadgets som muligt; En god tjenerproptrækker (hvor jeg ofte foretrækker den billige reklameting), en fladbundet karaffel (til de vine der skal luftes lidt inden de skal nydes) og sidst men mest kompliceret; et godt vinglas (et emne der kan dække sin helt egen test)

Coravin test

Nu har jeg så fået fingre i en Coravin Model Two Elite (indkøbt for egne midler) som jeg har danset rundt om i et stykke tid. Ved ikke rigtig hvad jeg skal mene og tro. Jeg har læst lidt hist og pist, på diverse hjemmesider og i vingrupper på Facebook. De kritiske ryster synger højt og med tyngde. Jeg er stødt på Coravin på et par restauranter og en enkelt vinbar. De fleste steder er de pudsigt nok meget positive, da det er præmissen for at de bruger deres Coravin til at skænke vin i glas.

En Coravin er et værktøj hvor man stikker en nål gennem korkproppen på vinen og presser en neutral gasart (Argon gas) ned i flasken. Derved kan man skænke samme mængde vin, som man tilfører af gas. Teorien er at den neutrale gas lægger sig beskyttende ovenpå vinen og derved kan man tappe af vinen over en længere periode, uden at vinen bliver oxideret og dermed dårlig. Maskinen er fremstillet af et amerikansk firma og det har ikke skortet på ros fra diverse amerikanske medier, heriblandt Robert Parker som var meget positiv.

Min skepsis skal nok findes i at jeg er i tvivl om hvad der sker når jeg stikker nålen igennem proppen, fylder gas ned i vinen og tager hul på de 75 cl. flydende kærlighed som er på flasken. Hvordan vil resten udvikle sig? Skal jeg tro på at den resterende mængde vil udvikle sig som hvis flasken var fyldt med vin, eller som hvis der var drukket noget af vinen? Hvor længe kan jeg lade vinen ligge efter jeg har taget en hvor stor mængde med Coravin? Der er for mange spørgsmål og jeg kender mig selv godt nok til at vide at der kun er én måde at blive klogere på; smag dig frem Kreutzer! Så det vil jeg gøre.

Jeg har udvalgt 6 forskellige flasker som jeg vil følge over et længere stykke tid. For ikke at smage alene, har jeg allieret mig med min søn Philip, som er en glimrende smager. Jeg har forsøgt at finde forskellige typer af vine, som jeg har liggende i min kælder til at gøre mig klogere. Her er mine valg:

  • Vin 1: 2015 Domaine Pierre Luneau-Papin, Clos des Allées, Muscadet Sevre et Maine, Frankrig
  • Vin 2: 2015 De Trafford, Chenin Blanc, Stellenbosch, Sydafrika
  • Vin 3: 2015 Domaine Coquard Loison-Fleurot, Rouge, Bourgogne, Frankrig
  • Vin 4: 2006 Thunevin-Calvet, Cuvée Constance, Vin de Pays des Cotes Catalanes, Frankrig
  • Vin 5: 2009 Los Vascos, Le Dix Cabernet Sauvignon, Colchagua, Chile
  • Vin 6: 2004 Fabiano, I Fondatori, Amarone della Valpolicella Classico, Italien

Vi tager noter til alle vinene og bedømmer ud fra et forsimplet WSET SAT skema. Fokus er på om elementerne beholder deres balance i forhold til hinanden. Min bekymring går hele tiden på om vinen vil miste ”pusten” og blive slap i koderne. Tiden vil vise hvad der sker….

Første dag 21. maj 2018

Alle vine er i orden og lever op til forventningerne.
Muscadet er frisk, men lidt mere seriøs end en letbenet en af slagsen. Bliver interessant at se hvordan balancen i denne lette vin holder.

Chenin Blanc har en del fad, som balancere den flotte fede modne frugt. Spændt på hvordan fad/frugt forholdet kommer til at køre her.

Bourgogne Rouge er helt piv-frisk og super lækker. Man har egentlig lyst til at flå proppen op og drikke hele flasken med det samme. Jeg er spændt på om friskheden og præcisionen i denne vin holder i længden.

Constance er en gammel klassiker her i huset. Tung og voldsom med en del moden frugt, som alligevel er i balance. Gad vide hvordan denne modne sag klarer sig? Vil den beholde sin friskhed, eller bare falde ned i et hul?

Le Dix er så ren Cabernet saft som man kan forvente. Præcis og egentlig et super typisk udtryk af hvad Chile kan med denne drue. For mig flot og kompleks, for Philip lidt for enkel i sit udtryk.

Amarone med alder viser sig her at være mere elegant end voldsom. Den klassiske tunge modne blomme og chokolade er der, men holdes imponerende flot på plads af en frisk syre.

Vores plan er at smage vinene igen i næste uge, blot for at sikre at alt holder som det skal. Det forventer jeg i den grad at det gør. Derefter vil vi smage med længere intervaller, som vil blive lagt op her på bloggen.

Er vores test det endelige svar?
Det tror jeg ikke, men det kommer forhåbentlig til at vise mig hvordan jeg kan bruge min Coravin på bedste vis. Det bliver interessant at se om man kan holde fast i sin vin i mange måneder, eller om det blot er en mulighed at smage sin vin over et par uger….

Mere vil følge om cirka en uge….