Terroir vine i London

Mandag aften i London.Jeg var i byen for at tage 2 eksamener til WSET Diploma. Se yderligere om disse eksamener her: http://vinblog.skjold-burne.dk/post/2010/06/08/Vinuddannelse-i-London.aspx

Vi var afsted et par stykker fra Danmark og havde gastronomen med fra Jylland. Troels valgte spisested og det havde vi stor tiltro til. Det må siges at det endte særdeles godkendt, ikke Michelin niveau, men virkelig enkelte gode retter, med gode råvarer. Torroirs Wine Bar, beliggende lige bag Charring Cross midt i London. Se terroirswinebar.com . Prisniveauet var også virkelig rimeligt. Vi delte en del små retter og smagte en masse spændende vin. Én havde valgt at lade sig kamera ligge hjemme på spisebordet, derfor billeder fra mobilen.

Troels måtte vente på Søren og jeg, derfor havde han bestilt Champagne. Vi bestilte straks og kom med på vognen.

NV Champagne Philipponnat Royale Réserve Brut – Mareuil-sur-Ay – en ren fornøjelse. Blød og med god renhed i stilen. Vi fik den serveret rimelig lunken, ca. 12°C. Det klædte den egentlig godt og måske skulle man eksperimentere lidt med at servere sine bobler lidt varmere.

Bodegas Sanchez Romate, Oloroso Don Jose, Jerez – flot flot Sherry med god dybde og en herlig intensitet. Havde en anelse sødme, men var ikke for meget. Passede glimrende til en servering af blendet charcutteri som vi fik først. Lidt salami, rillette og paté.

Derefter de 3 første små retter: muslinger med hvidløg og koriander. Sardiner med usaltet smør. Snegle med hvidløg og bacon.

Til disse retter valgte Troels en spansk hvidvin vi aldrig havde hørt om, hverken område eller drue. Her er facts stjålet lige fra vinkortet:

Bodegas Ameztoi, Bodegas Ameztoi

From Bilbao to San Sebastian Basque Txacoli (or Chacoli) made from the native Hondarrabi Zuri, is served in the pinxtos bars poured with great panache from a great height into small tumblers. The pink-tinted liquid turns chalkywhite, foams and eventually settles, retaining a lively spritz. The best wines are produced around the fishing village of Getaria where the vineyards are cut into incredibly steep terraced slopes overlooking the Bay of Biscay. The taste of Txacoli, well, to quote Dick Swiveller in the Old Curiosity Shop, it can’t be tasted in a sip. It should be a back of the throat job, waiting for that jolting appley sourness to kick in. Gird your loins with some Cantabrian anchovies, stuffed pimentos or smoked fish and let the Txac attack!

Vi drak en:

2008 Txacoli di Guetaria – fantastisk vin. Vi fik den blindt og det første der ramte mig hårdt var den udprægede mineralitet. Tænkte riesling, men det var ikke så ekspressivt. Vi bød på Grüner Veltliner, selv om vi vidste det ikke var helt rigtigt. Enorm intens og sprød i stilen med super høj syre og noter af grøn frugt, æbler og pærer. Frisk græs og en anelse hyld. Utrolig diversitet der ændrede vinen til de tre forskellige retter. Guf i rigtig lækker stil.  At den ligner noget billigt sprøjt fra Grækenland vil jeg ikke kommentere på…

Næste runde af mad bød på: Tatar, mozzarella/tomat salat og tigerrejer.

Hertil fik vi et glas:

2006 Vin de Table Pinot Noir, Thierry Puzelat – pæn ren karakter med ikke helt tydelige Pinot Noir træk. Jeg må indrømme at jeg ikke kan huske hvad jeg gættede på, men det var ikke Pinot Noir. At jeg sagde Loire, var nok lidt held. Denne vin bar mere præg af at den skulle være biodynamisk end den skulle være rigtig ren i frugten. Uklar i glasset og meget kernet med lidt peber og rå hindbær. Lidt chokolade nibs.

Herefter hoppede vi ud i aftenens bedste rødvin, denne gang én flaske:

2008 Vin de Table, Comeyre, Dne L’Anglore, Eric Pfifferling – endnu en mega bio vin, men mere ren i stilen.…

Read More »

Fodbold og øl – Nej!

Fodbold og øl har jeg svært ved at forholde mig til. Alligevel havde jeg i går aftes en oplevelse, jeg tror kan ligestilles med at drikke en kold fadøl, efter en sjælden dansk sejr i fodbold.

Vi lagde hårdt ud med at smage 5 sæt á 5 forskellige fortified wines, serveret blindt af den smukkeste tjenerinde (tak skat).

Tid til at tænde op i grillen og på med lidt godt fra Slagter Svendsen, nakkekoteletter, franske grillere og friske hvide asparges. Hertil lidt hjemmebygget brød, Hammerhurtigt brød fra Heiberg, tilsat lidt krydderurter i dejen. Det virkede og var et godt supplement til både smagning og mad. Vinene til maden blev serveret blindt og Sara lagde ud med bobler:

NV Jerome Prevost, La Closerie, Les Beguines, Extra Brut, Champagne – super intens og flot gylden i glasset. Forførende duft med rene røde bær og gode autolytiske toner. Rigtig flot komponeret i munden med masser af ren frugt og fin insiterende mousse. Denne er fremstillet fra en mark på kun 2,2 hektar, hvor der næsten kun er plantet Pinot meunier. Jerome Prevost er elev fra Jacques Selosse og man fornemmer da også en del af samme kraft og nerve i denne Champagne. Den ville nok have virket meget kraftig, hvis vi ikke lige havde smagt 20+ forstærkede vine… Dette var klart aftenens bedste vin uden den store afstemning. Tak for skænken Sara.

2008 Pelter, Unwooded Chardonnay, Israel – ok, en overraskelse og Søren havde sagt vi aldrig ville gætte landet. Mit første gæt, som jeg ikke rigtig sagde højt og insisterende nok var faktisk Israel. Det endte med at vi padlede så langt baglæns ud på dybt vand at vi ikke gættede noget som helst. Ikke typisk chardonnay, men med pæn eksotisk frugt. Havde en god modenhed, kombineret med en lidt underlig skæv syre der også gav lidt bobler i starten.

2008 Montirius, Vacqueras, Garrigues – lys som Pinot Noir, med intensitet i frugten og underlig funky stil. Jeg brød mig absolut ikke om det jeg smagte her, men den blev dog bedre i glasset. Det her var for mig et eksempel på en producent der vil være overdrevet BIO og ikke laver specielt fremragende vin af den grund. Ikke yderligere kommentarer fra mig i dag, men glæder mig til at smage bunden igen senere.

2002 Harmand Geoffroy, Gevrey Chambertin, Lavaux St.-Jacques – Her skete det så for mig! Følelsen som hooliganen må have efter den sjældne sejr! Perfekt harmoni, sprød frugt, kirsebær kerner og lidt ristet fad. Lige den kølighed og finesse som jeg trængte til.

At trække sig selv op fra havestolene og gå ind til bordet med over 20 spiritus samples foran os var ikke nemt. Jeg prøvede, uden held, at overtale selskabet til at fortsætte i haven med flere vine og så droppe det skarpe spiritus …

Tak for hjælp med servering til dig min engel og tak til Sara og Søren for godt smageselskab.…

Read More »

Niepoort og A Xoco går op i en højere enhed

Jeg har en anelse travlt øjeblikket og derfor er der lidt længere mellem indlæg. Jeg skal på mandag til eksamen på WSET Diploma i London og er en anelse presset med at få læst og smagt alt, til det. Midt i det hele dukkede der en pragtfuld mulighed op for at holde en god Portvinssmagning, med et frisk skud af chokolade. Scenen var sat i Helsingør med ca. 40 håbefulde bankfolk.
Jeg havde, med lidt assistance, skaffet 6 fremragende stykke chokolade fra A Xoco, som komplementerede portvinen fantastisk. Jeg har flere gange konstateret at skal man have chokolade og portvin sammen, så skal det helst være fyldte chokolader. Bruger man god intens mørk chokolade, som fx Valrhona el. lign. Så går det ikke særlig flot i harmoni. Det ender med at chokolade og portvin kæmper en kamp for at vinde. Bruger man de fyldte stykker med mere cremet struktur og sødme, så kan harmonien opstå. A Xocos måde at lege med det søde og salte køkken i deres stykker gav denne aften super respons og gode sammensætninger.

Med uret rundt er der her: kardemomme/karamel – kokos/koriander – nougat/bergamotte – roquefort/ananas – hindbær/foie gras – jordbær/basilikum

Vi lagde ud med lidt snak om Portvin generelt og smagte:

White Port, Niepoort – dyb smuk ravfarvet med en ekspressiv duft af abrikos, og især abrikoskerner. En mængde tropiske frugter og kandiseret appelsinskal. Smagen herlig kompleks og med så mange indtryk så man kan blive helt overvældet i dette prisniveau. Herlig balance i munden mellem frugtsødme og syre der bare holder ved.

Ruby Port, Niepoort – dyb rød og med flot sødme, der balancerede rigtig flot. En god start og igen enorm kompleksitet i smagen i dette niveau.

Herefter ud af den første gren og smage nogle fadlagrede Tawny basser med lidt alder:

20 Years Tawny Port, Niepoort, aftappet 2009 – perfekt finesse og enorm lækker frisk frugt. Her var som primær frugt masser af røde bær, ferske grønne æbler og orange karakter. I anden runde rullede der en palet af tørrede frugter, nødder og trænoter ind. Spillede for mig maksimalt og viste finesse og kompleksitet i særklasse. Så harmonisk at den næsten var aftenens vinder for mig.

1986 Colheita, Niepoort, tappet 2009 – samme smukke smukke ravfarve. Duften mere dyb, virker allerede her mere sød. I munden; mere kompleks? Eller måske mere tyngde bare, mere sød og god dyb rumlen. Ikke så udpræget med forskellen på primær og sekundære aromaer som i 20 årsen. Noter her af mokka, chokolade og syltede figner. Denne stod også godt og salen var rimelig splittet på hvad de bedst kunne lide.

Herefter videre til den anden gren, med de mørke tidligt aftappede ruby typer:

2004 Late Bottled Vintage Port, Niepoort, MG – perfekt størrelse til en portvin og hvor ser det bare lækkert ud. Helt dyb ruby rød i glasset med ekspressiv sød duft af brombær, rabarber og hele skovbundens bærsymfoni. Sød og intens i munden, med herlig frisk frugtsyre til at skabe balancen. Godt bid med sprøde tanniner. Lang fed eftersmag.

1983 Vintage Port, Niepoort – alle flasker gav yndigt slip på proppen uden problemer. Som altid imponerende propper hos Niepoort. Smuk klar farve med den lækreste søde duft. Søde små sommer hindbær, skovjordbær og en anelse orange karakter. Smagen optimal og super toplækker!!!! Lille balanceret fokuseret frugt koncentration. Vokser sig kompakt og bliver bedre og bedre. Syren ligger højt med en god intensitet i frugten til at skabe fuldendt balance. Det her satte hele selskabet på plads og selv dem der ikke kunne lide portvin var nu helt med på hvorfor port skal nydes gammelt. Den her er jo på mange måder stadig en ung knægt, men hold da op hvor er det allerede fremragende nu!…

Read More »

Barbera, Tattinger og Gunderloch

En uge der har budt på lidt blandede flasker på hjemmefronten. Jeg har over et par dage nydt en pragtfuld flaske

2008 Gunderloch, Nierstein Pettenthal, Riesling, Rheinessen – stram og lukket i betrækket de første 2 dage. På 3. dagen lukkede den op for bolcheposen med herlig tropisk frugt, frisk grøn græs og æbler. Herlig sprød syre med god dybde. Super flot Riesling som er høstet ved 100 oechsle og gærret helt ud. Nice wine, tror jeg gemmer den næste flaske i 5 år eller mere.

Hertil en skive brød med ost og asparges, fred og ro og en god bog. Debutantens Dagbog af Dennis Ritter og Chris Anker Sørensen. Herlig optakt til sommerens største sportsbegivenhed; Tour de France!

Fredag var jeg forbi Supermarco, et fantastisk stykke af Italien i Københavns sydhavn. Jeg skulle egentlig bare have en sandwich til frokost, men kom ud med lækker salami, pecorino og mortadella som vi nuppede om aftenen.

Børnene var blevet lovet pizza, og fred være med dem. Et enkelt stykke fik jeg da testet og jeg må endnu engang takke for at vi har fået et godt pizzeria i byen; Costa Smeralda. De kan lave pizza, men de fleste andre ting dernede er jeg ikke synderligt imponeret over.

Inden vi gik på rødvinen, lykkedes det Tom at snige en flaske bobler på banen:

Tattinger, Prelude, Brut, Champagne – virkede lidt ældet, på den gode måde. Dybe autolytiske noter med rugbrød, gær og skimmel i duften .Flot kandiseret citrus og god grøn frugt. Fantastisk duft der bare stod og voksede i glasset. Meget ren stil, men alligevel med dybde nok til at være spændende.

I Supermarco lykkedes det også at overtale mig selv til at købe et par flasker Barbera. Det er en drue som jeg gennem årene er blevet rigtig glad for. Den har god frisk syre, lav tannin og arbejder godt sammen med fad, hvis den bliver udsat for det. Der findes også kedelig Barbera, men lad os glemme dem et øjeblik. Lidt kiggen rundt på hylderne og en god snak med vinmanden gav mig 2 flasker med hjem fra en ny producent de er startet med:

2006 Guasti Clemente, Boschetto Vecchio, Barbera d’Asti, Piemonte – en super flot ren Barbera i den gamle intense stil, uden nyt fad. Jordbær grød med rabarber og et strejf af krudtrøg. En syre der flyver og en glæde der breder sig. Flot Barbera, den kan jeg sagtens nyde meget mere af i løbet af sommeren.

2004 Guasti Clemente, Barcarato, Nizza, Barbera d’Asti Superiore, Piemonte – ingen tvivl om fadet her. Nye Barrique indarbejdet i frugten på god balanceret vis. Duften gav meget mere, her er tæthed og lidt mere arbejde for at finde alle nuancerne. Tingene ligger gemt nede bag fadet, men det kommer snigende og bider sig fast med god intensitet. Herlig balance i smagen med dyb mørk jordbær og mørk skovbund. En helt anden type, men stadig pragtfuld.

Efterfølgende bryggede Tom løs på espresso maskinen og vi fik båbe espresso og café latte.…

Read More »

Ost, hvidvin, Champagne, chokolade og rødvin

Det var en lørdag aften og naboen kom forbi. Det er et tema der har været mange gange før, og sikker vil gentage sig mange gange endnu.
Planlægning er ikke altid en dyd og her var den næsten ikke eksisterende. Vi havde lidt ost fra Skjold Burne i Esbjerg, lidt salami fra Slagter Munch i Skagen og en tørret pølse fra Italien. En paté i køleskabet fra en fjern tur til Frankrig og naboen forpligtede sig til at skrue en salat sammen. Det viste sig at om lørdagen, så må salat gerne indeholde mere kød end grønt…
Notater blev ikke taget, men hyggen var i højsædet, her er de ting jeg husker om de enkelte billeder undervejs …

Til ost, vil jeg altid foretrække hvidvin, derfor havde jeg dekanteret denne perle i god tid:

2005 Clos St Landelin, René Mure, Pinot Gris, Grand Cru Vorbourg, Alsace – fed og tæt i strukturen med herlig forfriskende syre. Meget eksotisk frugt og herlig udviklet nu med 5 år i flasken. Den er absolut ikke færdig, så jeg glæder mig til at følge den. Fantastisk følgeskab til osten.

Dåsemad behøver ikke være dårligt, men gå ikke efter dansk dåsemad. Her en herlig Terrine fra Frankrig. Sikkert indkøbt til en latterlig lav pris og med en smag så lækker. Et helt stykke foie gras i midten og så godt med terrine uden om. Kønt er det ikke, men lad dig ej afskrække, smagen var fantastisk.

”Salaten” bestod af oksekød i strimler, marineret og stegt med soja, forårsløg og sesam. Serveret med lidt peberfrugt og hakket tomat. Herlig balance og gav et godt modstykke til vinene.

Her er 6 af de 8 oste, derudover en hvidløgsroulade og en røget brie. Alle gode og alle spist op – næsten…

Polenta – ser ikke godt ud, men var godt lavet. Bliver nok aldrig min favorit…

Pølse – hvidløgsroulade – sønderjysk fra Slagter Munch.

Tom mente vi trængte til noget Riesling ovenpå den Pinot Gris og hentede frem fra gemmerne:

1995 Karl Erbes, Ürziger Würzgarten, Auslese **, Riesling, Mosel – herlig sød vin med den smukkeste grønne farve i glasset. Smagen bar præg af en udpræget sødme og en syre der lå pænt i baggrunden. Herligt eksempel på god Auslese. Havde dette været en MG, så var den nok også blevet tømt. Imponerende hvilken fantastisk balance der sagtens kan være med 7 % alk.

Det var lørdag aften og Tom insisterede på at vi manglede bobler. OK, vi var til at overtale…

NV Krug, Grande Cuvée, Champagne – altid et smukt bekendtskab, her serveret til 2 yndige piger der bare smilede…

Aftenen gik på hæld og sommerfarverne var flotte…

Chokoladetid. Vi smagte lidt Summerbird op mod den lille mand fra Haderslev. Sjovt at smage hvordan en stor virksomhed vælger at tolke deres chokolade, og hvordan den selvstændige vælger at udtrykke nogenlunde det samme. Vi smagte op mod hinanden deres ”citron” og deres tanke omkring ”lakrids i chokolade” samt deres ”marcipan med mørk chokoladeovertræk”. Nogen smagte også deres ”nougat”.  Min stemme gik på alle punkter til Xocolatl, men heldigvis bestod selskabet også af børn og de nuancerede bedømmelserne lidt.

2006 Domaine Belle, Crozes Hermitage, Les Pierelles, Rhone – herlig frugtdominans og med god sødme i baggrunden til at lege med chokoladen. Dette er naturligvis ikke en sød vin, men alligevel har den så meget modenhed at den godt kan kombineres med chokolade på denne måde.

En variant af Årets Plade 2010 – denne gang med hindbær og tranebær. Super lækker choko der svandt hurtigt i pladen. Den kombination af den gode bløde chokolade og friskheden fra frugten er god.

Punktum for en god aften i godt selskab.…

Read More »

1990 Bordeaux med godt selskab

Herreklubben havde sat hinanden i stævne hos Karsten. Temaet for smagningen var enkel:

1990 Bordeaux

Vi mødtes 9 mand til enkel mad og fuld fokus på vinene foran os. Vi blev enige om at prøve at tildele vinene point efter 100 point skalaen. Selv om jeg principielt er imod dette, så er der meget sjovt at blive presset lidt ud i at vurdere tingene lidt mere hårdt op mod hinanden. Mine point står til sidst i noten i parentes. Desværre fik jeg ikke noteret hele gruppens point.
Dem der kom før tid fik et glas:

2006 Wolfer Goldgrube, Riesling Spätlese, Mosel – nydelig og læskende lækker riesling med god syre til balancen. En ganerenser som passede perfekt.

Så blev det seriøst, gruppebillede og bobler i glassene…

1990 Ruinart, Dom Ruinart, Blanc de Blancs, Champagne – puha, hurtigt nede på jorden igen. Flad og med prop… så håbede vi på at det var overstået for i aften!

1990 Bollinger, Grande Année, Rosé, Champagne –the real deal. Tørret frugt, figen og rosiner, abrikoser og soja sushi. Dejlig intensitet med sød harmoni i smagen. Virkelig en stor Champagne og utrolig smuk i farven. (91)

Herefter en enkelt hvid i selskabet. Både Champagnen og denne hvide blev serveret med Foie Gras og frisk salat.

1990 Domaine de Chevalier, Grand Cru Classé, Pessac Leognan, Blanc – så smuk som guld i vand. Herlig ekspressiv duft med abrikoser og vanille fra fadet. Lidt botrytis, eller bare lidt støv fra lang tid i flasken. Dejlig frisk med intens charme og gode florale noter. Klingende ren syre der ligger højt og holder den godt oppe og sødmen fint spillende nedenunder. Virkelig en flot vin, der mindede om alt fra Chenin Blanc til Chassagne. (92)
Så til maden. Vi fik serveret en herlig Coq au Vin – tak til Chef Henrik og snitter Karsten.

Søren bød ind med en flot Magnum:

1950 Château la Conseillante, Pomerol – så vidt vides perfekt opbevaring med kun et ejerskift for nylig. Fantastisk duft der bød på bred frugtpalet. Lidt sødme og trøfler blandede sig smukt med røde kirsebær. Smagen var lidt mindre og endte med en metallisk tone. Flot ren og med god karakter. Vandt mange point på sin charme. (egentlig ingen, for skulle den have for det rent tekniske, så blev det i midt 80erne, men charmen og herlighedsværdien fik denne et sundt stykke over 90)

Første sæt vin kom på bordet og viste to vidt forskellige stilarter. Diskussionen gik mest på om man bedst kunne lide den åbne charmerende klare La Lagune, eller om man var mere til kraften og intensiteten i Sociandoen. Jeg var klart mest til tilgængeligheden i La Lagune denne aften.

1990 Château La Lagune, Grand Cru Classé, Haut Medoc – tæt, men åben bouquet med brombærkrat og lidt toffeesødme. Harmonisk i munden med åben rød frugt og relativ lav syre og tannin. Medium intensitet, men super flot og ligetil. Giv mig gerne en MG og god musik en aften! (93 (måske lidt højt set i bakspejlet))

1990 Château Sociando Mallet, Haut Medoc – tæt rød power med blommer og råt rustikt præg. Blackcurrant leaf og lidt urtet duft. Utrolig intens i smagen med stor moden tannin og moden sort frugt. Sorte kirsebær og solbær. Igen denne svagt krydrede urtetone. En imponerende vin der ikke lige talte til mig, men nok heller ikke er i nærheden af fuld modenhed. ( 88+)

Så kom Morten på banen med den første af 2 fremragende blindere:

1990 Château Smith Haut Lafitte, Pessac Leognan – sjov og lidt funky næse med bitter grape blandet med små friske røde bær. Pæn sprød syre i munden der også bød på chokolade, solbær og en ren finesse.…

Read More »

Top Bordeaux og andet godt på Enomania

”Det er i hvert fald IKKE Bordeaux!” Udtalelser som denne hørte vi et par gange i løbet af aftenen. Jeg selv, var ikke bedre end andre, men sjovt er det i godt selskab at smage blindt. Man bliver hver gang så meget klogere når man ser etiketten. Vi mødtes den hårde kerne; 6 drenge og én ny pige i flokken. Én der ikke dukkede op? Det kan kun undre mig når man kender niveauet af vinen. Det kan være svært at få serveret alle vine i den rigtige rækkefølge, uden at nogen kender andet end deres egen. Det er hver gang en kamp, men en sjov én af slagsen.

Vi mødtes endnu engang med stor glæde på Enomania, et fantastisk sted der tiltrækker en masse gode mennesker, denne aften os og flere andre fra mad og vin branchen. Vi fik pragtfuld mad, især sad risottoen som altid lige i skabet, denne gang med blæksprutte og ærter. Mine noter denne aften blev kun fokuseret på vinen, men Enomania kan anbefales til alle der kan lide hyggelig stemning og god italiensk mad.

Manden med boblerne var ikke kommet til tiden, så vi skyndte os at pille fra kortet:

Billecart-Salmon, Brut Réserve, Champagne – rigtig flot og lækker kraftfuld stil. Pænt bid og frisk citrus. Det var en herlig start på aftenen.

Så begyndte de blinde vine at komme på bordet:
1990 Veuve Clicquot Ponsardin, vintage reserve, Champagne – helt utrolig flot med stor kompleksitet og masser af rugbrød, fine elegante bobler og pænt fadpræg i baggrunden. Kompleksiteten fik budene til at gå i retning af Krug med årgang, eller en gammel Krug NV. Jeg var sløv i optrækket og nåede aldrig rigtig at komme med et fornuftigt bud.
De 2 første hvide havde været lige lang tid i køleskabet og taget ud samtidig, men alligevel var der nok 4 -5 graders forskel i temperaturen. Mærkeligt, men sandt.

1997 Prager, Grüner Veltliner, Smaragd, Weisenkirchner Ried Achleiten, Wachau – lidt lun og flad, pæn syre, men lidt rigelig våd papkasse. Jo længere tid den stod, jo mere sikker blev vi på fejlen i vinen.

1995 Alzinger, Dürnsteiner Hollerin, Smaragd, Wachau – herlig duft af gule blomster og fersken. Stram og fokuseret syre holdt smagen lidt nede, men duften var rigtig flot. Med lidt varme åbnede den rigtig godt op. Mit gæt: tør Tysk Riesling med 15 år på bagen.

2000 Vocoret, Blanchot, Chablis Grand Cru – flot dyb farve og herlig toffe duft med smør og ristede mandler. God syre i munden med noter af honning og tørt hø. Grapefrugt og grønt æble. Mit gæt blev Chassagne, andre skød på Meursault og Puligny. Den virkede mere bred og fed end man ville forvente af en Chablis.

Så begyndte de røde at komme på bordet, først disse to:

1966 Château Ville George, Grand Cru Exceptionnel, Haut Medoc – smuk teglfarvet med animalsk duft og blommer, cedar og solbær. Dyb og intens duft der var bedst de første 10 minutter. Rigtig guf i smagen; moden Bordeaux der tørrede lidt ud med læder. God ren solbær til at starte med. Mit gæt: 1983 Pauillac – forkert igen…

1982 Château Lynch Bages, Grand Cru classé, Pauillac – wow hvor flot dyb rød farve med meget tæt kant. Herlig ekspressiv duft med lilla frugt og brombær. Nogen insisterede på blyant, men den fandt jeg ikke. Lækker fed cremet struktur med masser af liv og glade dage. Virkede som om der var alder, men ikke så meget. Denne kan helt sikkert ligge 5 – 10 år endnu inden den er på toppen. Jeg har ikke noteret det, men jeg mener at mit bud lå i Napa ’97 …

Næste 2 vine, der var et meget umage par:

1998 Gaja, Sori Tildin, Langhe (næsten Barbaresco) – en hørm af malerbøtte og oregano balndet med stor fedladen fadbrug.…

Read More »

Tysk Riesling fra Rheingau.

Eser har leveret de nye årgange og de skulle prøves under de mest optimale betingelser; i haven med sol og godt selskab! Vi smagte dem lige fra flasken og bundslatten blev gemt til dagen efter for at gensmage. Vinene blev smagt uden mad af Riedel Riesling Vinum glas.

2009 Eser, Riesling, Trocken, Rheingau – helt blank i glasset, næsten klar som vand. Herlig tropisk duft med lychee og frisk fersken. Der er noter af grønne pærer og lidt våd flint eller kalk. Smagen er styret af en høj rensende frugtsyre der sender kaskader af frisk grøn frugt rundt i ganen. Igen noter af pærer og gul stenfrugt. Der ligger en blød sødme under syren der giver en god mundfylde. Herlig vin der virkelig byder på rigtig meget nu og sikkert hen over hele sommeren. En vin der vil passe bredt madmæssigt, lige fra sushi til asiatisk krydret mad. Kan uden de store problemer også bare komme på bordet til lidt små-guf når solen skinner i haven.
4 glas

2008 Eser, Riesling, Kabinett trocken, Oestricher Lenchen, Rheingau – meget diskret duft med citrus og grønt æble. Lidt stram i munden med fokuseret syre og æble karakter. Et strejf af hvide sommerblomster og stenet mineralsk fornemmelse. Virker herlig kompleks med masser af tyngde nedenunder den umiddelbare charme. En vin der skriger på mad med koncentration, giv mig skaldyr eller intense fiskeretter. Ikke for fed fisk, men gerne lyst kød med spice.

2008 Eser, Riesling, Kabinett feinherb, Oestricher Lenchen, Rheingau – herlig duft med melon og lidt umoden ananas, kiwi, æble. God mundfylde med gul peber og kandiseret citron. Herlig olieret struktur der passer godt med sødmen og syren. God balance og lige til at nyde.

2009 Eser, Riesling, Spätlese, Oestricher Doosberg, Rheingau – ananas sødme og let bitter fersken der giver et sjovt modspil til den dominerende sødme. En god frisk frugtsyre der spiller hen over paletten og giver en behagelig fylde. En lækkerbisken hvor sødmen gør at den vil være en herlig vin til foie gras eller fede fisk og supper. Kan også sagtens køres alene eller med en frugtdessert.

Til hovedretten, grillet kalvekød, fik vi en gammel kending fra gemmerne:

2001 Terrazas de los Andes, Malbec, Reserva, Mendoza – intens med varm fedme og kraftig brombær og stadig power fra fadet. Passede fint til det grillede kød og de ovnstegte kartofler.

Efterfølgende diskede min dejlige nabo op med en mega hjemmelavet jordbær tærte og så kom der lige et par flasker Niepoort på banen. Altid gode, men helt klart 1998 Colheita bedst til tærten.…

Read More »