Weingut Eser, Rheingau

Weingut Eser er to unge fyre som har overtaget et familiebrug i byen Oestrich i Rheingau regionen. Her har været dyrket vin gennem flere generationer. Da Thomas og Christoff overtog begyndte de at ændre på tingene. Nu skal der kvalitet i flaskerne og moderne tilgang til at drive en virksomhed. Jeg mødte dem første gang på Prowein  2006 og vi har importeret deres vine i Taster Wine lige siden. De sælges gennem Skjold Burne forretningerne og vores restaurationsdel; Oskar Davidsen & Co. Jeg er meget glad for husets stil, fordi de har god sprødhed og fokus på frugten. Mineraliteten og det tørre ligger fornuftigt i baggrunden. Syren er dejlig høj og giver som regel godt modspil til de søde element i vinene. De fleste vine hos Eser er i dag tørre, fordi det efterspørges meget på restauranterne i Tyskland, hvor deres store marked er. I Danmark har vi stor succes både med den tørre og søde ende af deres sortiment. Det var derfor med slet skjult glæde at vi modtog de nye årgange. De meget moderne etiketter skyldes et samarbejde med et lokalt marketingbureau. Jeg kan godt lide den moderne stil og der gør det nemt at forholde sig til den enkelte vin.

Eser, Riesling, Rheingau, Trocken 2009 – en ny årgang hjemme på lageret af (næsten) alle de vine vi fører hos Skjold Burne af Esers vine. 2009 er naturligvis meget ung, men alligevel står den flot klar i glasset. Vinen blev kølet brutalt ned i fryseren og hældt direkte fra flasken i et Riedel Riesling Vinum glas. Gav en god åben bouquet med lidt tropisk frugt, citrus og mineralitet i den lave ende. Smagen var fint balanceret med god frisk gul frugt, citron og græn frisk pære. Sødmen er rimelig pænt præsenteret og viser igen forskellen på tyskerne og danskernes opfattelse af begrebet Trocken/Tør. Ikke helt, men til gengæld er der en så flot penetrerende syre der holder vinen flot oppe og giver modspil til den lette syre. Den sidder lige i skabet og bliver igen en sikker ledsager på mit sommerbord.

Jeg ser allerede nu frem til weekenden hvor resten af de nye vine fra Eser skal smages.…

Read More »

Åbning af Weinerei og en god aften

En fredag der udviklede sig i god retning. Mødtes efter arbejde med naboen til åbning af vinkollektivet Weinerei i København. Et lokale med plads til 12 personer, gjorde at festen udviklede sig på gaden! Der var musik og god vin i glassene. Jeg fik sporadisk smagt lidt Sauvignon Blanc og Pinot Noir fra New Zealand – ganske udmærket stil med god fokus i frugten på dem begge. Så fik vi en Spätburgunder Weiherbst i glasset – lækker terrasse basker som stod godt til min ene østers her sidst på eftermiddagen. Pludselig var der bobler; Trosecco, en Riesling fra Mosel med lidt bobler i – herlig stil med god friskhed og lige til at hygge sig med. Sluttede med en god kraftig Cotes du Roussillon fra MG – god tung frugt og herlig kølighed. Herligt eksempel på hvordan det kan gøres.

Vi mødte en mængde gode mennesker og det var med til at give en herlig eftermiddag. Vi var bare ikke helt mætte, så et ring hjem og så blev fruerne sat i gang med at lave maden klar.

Vi endte ved et godt blandet hapse-bord med koldt andebryst, asparges i super vinagraitte, sprød salat med bacon og til sidst en runde ost. Fantastisk som tingene kan udvikle sig. Vi kunne jo godt have drukket vand til maden, men verden byder på så mange andre gode ting, så vi nuppede:

Flotte bobler– flot gylden farve med herlig ekspressiv duft, modenhed, men stadig med frisk citrus. Perfekt balance i munden med lidt tørret eksotisk frugt og autolytiske toner i form af gær. Den friske syre holdt godt sammen på tingene og giver balance til den høje mineralitet i vinen. En vin der stadig udvikler sig i en god retning.

1996 Pierre Moncuit, Cuvée millesimé, Blanc des Blanc, Grand Cru Champagne, Mesnil Sur Oger

2008 Hermand Geoffroy, Gevrey Chambertin – Yes Baby! Det her er sprød frisk Bourgogne når det er bedst, argumentet for hvorfor man nærmest ikke behøver andet vin i sin kælder. Klokkeklare friske røde bær og frisk orange. Fadet med, men uden at dominere. Det var lige det man havde lyst til her hvor aftenen gik på hæld.

Heldigvis forstod naboen et vink med en vognstang, da jeg spurgte om det kunne være rigtigt at han ikke havde chokoladen der matchede denne vin? Så kom der guf på bordet. Beschle fra Schweiz.

Første skud virkede ikke efter hensigten, der tørrede frugten i vinen ud og syren kom til at stå skævt. Ikke så godt, men så kom trumfen på bordet og harmonien indfandt sig. Den der passede var Indigena, Amazonia Venezuela, 72%. Vi smagte også et par andre gode ting fra skabet.

Askinosie er pakket i de fedeste emballager og tiltaler nok bonderøven lidt i mig. Det ser råt og enkelt ud, men er sikkert udtænkt af et reklamebureau med en dyr adresse. Smagen er super lækker og især den sidse var virkelig guf. Normalt er jeg ikke meget for nibs, men her virkede det bare bedre end normalt.

Vi har efterhånden fundet ud af at samspillet mellem chokolade og tør rødvin kan være fantastisk. Der sidder nok stadig skeptikere derude, men I vil blive overbevist en dag……

Read More »

2001 Fødselsdag med ostepølser

Så havde Lucas fødselsdag og vi fejrede med gode venner og min mor. Han havde bestilt høj-gastronomisk, så menuen stod på grill-oste-pølser!

Det blev udvidet med lidt salat, pasta, flute og et fantastisk andebryst fra Kalu. Pølserne var indkøbt hos slagteren i Allerød og de var bare super lækre. Noget kunne tyde på at han er udvalgt til Årets Ostepølse Leverandør 2010! Vinene til skulle naturligvis være fra 2001 og det var de så. Vi missede Champagnen og roséen, men gik lige på rødvinen. Dette er mine små indtryk her dagen derpå, ingen noter blev taget, da jeg var vært og grill-maestro!

2001 Vina Tarapaca, Zavala, Maipo Valley – sad i den grad lige i skabet. Blød lækker indsmigrende frugt. Havde udviklet sig rigtig flot så Syrah frugten nu var godt integreret i Cabernet Sauvignon stilen. Mørke bær nederst og så god frisk solbær på toppen.

2001 Château Lillian Ladouys, Cru Bourgeois, Saint Estephe – stadig lækker, mokka og mørk chokolade med herlig levende tannin. Lidt tør i stilen, men herlig vin til maden. Den viser lige netop det som moden Bordeaux kan; styrke og balance på et knivsæg!

2001 Louis Jadot, Gevrey Chambertin, Clos Saint-Jacques 1’er Cru – smukt som et maleri af den største kunstner. Perfekt balance og brombær. Dejlig moden bourgogne, uden så meget andet at bekymre sig om. Dette var flasken som blev tømt først, og det siger vist meget godt hvad der var bedst!

2001 Andert Josef, Riesling, Eiswein, Neusiedlersee – perfekt sødguffer til en fantastisk chokoladekage.

Tak til Christina og hendes bageteam for denne.…

Read More »

Choko og port i sofaen …

Så er grill-sæsonen startet i Casa Kreutzer! Weberen er startet op og skrubbet klar til fest. Enkel mad uden det store nonsens, kan også sagtens være en fornøjelse. Hakkebøffer med en skive gedeost på toppen, serveret med nye kartofler fra Malta, samt smør og 2 slags salt. Af uforklarlige årsager faldt tanken ikke på vin, så der blev drukket et par kander vand fra hanen.

Årets første kartofler kan altid gøre en glad, også selv om børnene spørger: ”Skal der være skral på ?”

Lidt ro på og stene lidt i sofaen. Fruen spørger efter lidt chokolade og så kommer jeg straks i tanke om en flaske 1998 Colheita fra Niepoort i køleskabet. En perfekt ledsager til årets bedste stykke fyldte chokolade. På Chokoladefestivalen købte jeg lidt blandet fra Xocolatl i Haderslev og det fik ben at gå på i aften. Nu er posen tom og jeg glæder mig til mit næste besøg hos Kim i Haderslev.

Årets fyldte stykke levede op til favoritværdigheden, men blev overhalet lidt indenom af min personlige favorit. En citronganache som er smukt pyntet på overfladen af et rustikt kvadratisk stykke. Den herlige sprøde syrlighed her går i perfekt spil med den fede cremede chokolade udenom. Sammen med kølig Colheita var dette en god grund til at smile lidt her sidst på aftenen.

1998 Colheita, Niepoort, tappet 2009 – funklende klar og med klar nøddekarakter i duften, blandet med kandiseret orange og røde friske hindbær. Smagen er frisk med en god højtliggende syre der giver luft til at den røde frugt kan lege nedenunder. Den udvikler sig smukt med ristede mandler og god frisk indflydelse fra fadet.…

Read More »

Champagne og godt selskab til middag hos Søren.

Selskabet var fire drenge og i invitationen stod: Medbring en god flaske Champagne, en blinder og en ret mad med vin. Jeg stod for forretten og havde lavet en lækker skalddyrs risotto. Frisk pillede rejer og kammusling på toppen! I løbet af aftenen væltede det løs med gode og mindre gode vine, her er mine indtryk fra aftenen…

Som velkomst havde Søren en flaske:

1985 Veuve Cliquot Ponsardin, Rare Vintage Rosé, Champagne
– pink kobberfarvet i glasset med små fine bobler, duft af orangeskal og løgringe. Pæn rød kirsebær/hindbær karakter og en stadig frisk syre. Rigtig lækker udvikling, som smager godt nu med pæn kompleksitet. Som vanligt en god diskussion om hvornår Champagne skal drikkes. Nogle mente denne var nedadgående, jeg mener nok den kan klare et par år eller fem mere.


NV Charles Mignon, Comte de Marne, Grand Cru Rosé Champagne –
pæn og frisk rød frugt og klart mindre kompleksitet. Jordbær og hindbær gav en nem drikkelig pleaser Champagne. Jeg ved at denne udvikler kompleksitet over længere tid i glasset, men aftenen startede hurtigt og næste flaske var klar:

2002 Perrier Jouet, Belle Epoque, Rosé, Champagne –
super sprød farve af lys røget laks eller løgfarvet nærmest. Elegant citrus karakter i næsen med lidt smørristede løg. Fantastisk frugtkarakter med intens vibrerende struktur og små nydelige bobler. Let og med udmærket stil, dog lidt for let til rigtig at få mig op af stolen.

Så var det tid til mad, risottoen blev serveret og min første blinder kom i glassene.

2008 Bellingham, Bernard Series, Old Vine Chenin Blanc, Sydafrika –
Sørens første indskydelse var Chenin fra Sydafrika i stilen, men så kom de ellers på afveje med gætterierne. Top sprød syre og eksotisk frugt en masse. Meget intens med kandiseret orange og lang eftersmage. Kompleks nok til at spille perfekt sammen med den kraftfulde risotto.

Så var det tid til dyrekølle med gammeldaws flødekartofler og salat. Først bragte Søren en flot blinder på bordet:

1990 Château Talbot, Grand Cru Classé, Saint Julien – relativ lys med teglfarvet kant. Fin duft af hindbær, lidt solbær og diskret fad med lidt læder i baggrunden. Lidt blød mokka duft, men ikke så intens. Smagen var fint balanceret med bløde tanniner og søde jordbær og cremet struktur. Pæn modenhed, men ikke så kraftfuld og fyldig. Vi endte med at gætte på 1998 og Saint Julien. Godkendt? Jeg var nogenlunde tilfreds. Synes ikke den havde så stor karakter som jeg gerne ville have set i en årgang som denne.

Til maden fik vi også:

2008 Crystallum, Peter Max, Pinot Noir, Sydafrika –
let sødlig Pinot stil, en anelse marmelade og røde frugter. Pæn fokus og ganske glimrende til en fantastisk hovedret!

Peter smed næste blinde på bordet:

2006 Château la Fleur Petrus, Pomerol – intens ruby med mængder af ristet fad kraftfuld solbær, ribs og mørk ’lade og læder. Lidt krydret garrigue karakter i baggrunden, der fejlagtigt sendte mine gæt til Languedoc. Intens i smagen med relativ høj syre og tannin. Virkede lidt reduktiv og kogt i strukturen, jodbær/rabarber grød. Mokka og læder igen. En god kølighed i baggrunden gav fornuftig balance i en ellers voldsom vin. Den udviklede sig flot i glasset og vil helt sikkert have et langt og godt liv foran sig i kælderen.

Så kom mine 2 blinde på bordet:

2008 Niepoort, Redoma Branco, Douro, Portugal – blank med lidt henkogt æble, stram syre og kun lidt smag af bitre æbler. Denne flaske levede i den grad ikke op til hvad vi havde forventet – jeg vurderede den som dårlig.

2002 Niepoort, Redoma Tinto, Douro, Portugal – klar rød med let brun kant.…

Read More »

Påskefrokost hos fætter

Fætter havde inviteret til den store påskefrokost med alt for mange retter. Når man kender hans evner ud i at lave små portioner, så vidste man at man ville blive mæt. Jeg havde fået de store linjer at vide på forhånd, så jeg kunne levere vine der passede til maden. En del af konceptet i år var at få ”de sarte” til at spise noget de ikke havde regnet med. Det lykkedes til fulde. Selskabet var afslappet og super hyggeligt, børnene havde gang i mange aktive ting, både inde og ude.
Lad os se lidt på hvad vi fik på bordet i løbet af en lang eftermiddag og aften:
Til starter fik vi små snegle, i sprød butterdejsudgave med pesto.
NV Ernest Rapeneau, Carte Bleue, Demi-Sec, Champagne – god moden stil med lidt autolytiske toner, gær og lidt tung melon. Smagen var ok, med lidt kant. Sødmen kom lidt skævt ind i eftersmagen og balancen var ikke helt i orden. Stadig havde den noget charme som gjorde at dette var folkets favorit i modsætning til den mere ”perfekte”:
NV Moet & Chandon, Nectar Imperial, Demi-Sec, Champagne – ren og nydelig med gode citrus noter og kandiseret orangeskal. Perfekt integreret sødme, men uden den store wow faktor. Lidt eksotisk frugt; lychee og ananas. Ok, men kedelig.
Interessant at smage 2 sødlige Champagner, det sker sjældent. 

Så kom der små fiskebørn på bordet fra stenbider. Fantastiske rene og nydelige æg, perfekt tilberedt, med yoghurt og rødløg i rå mængder og pandekager. 

 

De 2 næste vine blev trukket op 5 timer i forvejen og smagt semi-blindt inden frokosten.
2008 Dr. Loosen, Gracher Himmelreich, Riesling, Kabinett, Bernkastel, Mosel – klar stil med behersket syre og egentlig en god sødme for en Kabinett. Masser af grøn karakter; æbler og pære, samt lidt lime. Herlig intensitet og balance. Dr. L giver god valuta for pengene i øjeblikket.
2008 Fritz Haag, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Riesling, Spätlese, Brauneberg, Mosel – meget ren stil med lidt tropisk karakter, lychee og ananas og citronskral. God mineralitet/flint i både duft og smag. God ren høj syre der balancerede den fede sødme i god stil. Var virkelig flot balanceret med sprød intensitet og god længde. Stadig super ung, med kun et strejf af petrol. Virkede næsten spritzig først i glasset, men det fes af. Super ren og perfekt balance mellem sødme og syre. Lækker vin, det bliver sjovt at følge over de næste mange år. 

Ganerenser fra en galakse langt herfra, var en sorbet med hyldeblomst. Friske og klar til næste attack på gummerne. Den første sjove ting; svinehjerte, kogt og serveret i skiver med tomat/rødløg/grenadine kompot. Smagte godt og selv de skeptiske spiste med glæde. Hertil én enkelt flaske, men hvilken én!!! 

 

2001 Louis Jadot, Clos Saint-Jacques, 1’er Cru, Gevrey Chambertin, Bourgogne – super flot i glasset med god teglfarve og god dyb kerne. Fin ren jordbær karakter med fin fokus på syren og fadet balancerende smukt i baggrunden. Lidt orange karakter og god intensitet.
Lige en Bourgogne efter min bog. 

Herefter blev der serveret kalvetyktarm med rabarber og løgkompot. Indrømmet, det havde jeg ikke smagt før og ville nok heller ikke selv have købt. Ikke desto mindre, så smagte det fint. Hvad sætter man af vin til det? Mit valg faldt på Portugal:
 

2001 Quinta da Terrugem, ”T”, Caves Alianca – Single Estate, Alentejo –  rød farve med tawny kant. Rå og rustik i duften med lidt fad, læder og rå brombær karakter. Herlig kraftfuld smag med lidt frisk fyrretræ og røde kirsebær. Dyb og mørk rumlen der passede fint til den kraftfulde mad. Pæn høj syre og lidt mindre blød moden tannin der gav en god balance.…

Read More »

Risotto i godt selskab

Risotto kan være så mange ting. Jeg har gennem tiderne elsket at lave risotto og min familie har nydt at spise sig igennem dem. Jeg har altid lavet den rimelig ”fast” i konsistensen, men efter mit besøg på Enomania, har jeg prøvet at lave dem mere ”flydende”. Det er som om jeg nu bedre forstår udtrykket: ”De skal serveres som en bølge på tallerkenen.” Det er herligt at man kan lave så mange fortolkninger over denne klassiker. Her til aften valgte jeg en udgave med kylling og bacon. Det vigtigste er nok den fond man vælger at bruge. Her havde jeg lavet en selv, på kyllingeskroget og en god håndfuld blandede rodfrugter og lidt laurbærblade. Til sidst afslutter jeg altid med en god slat piskefløde og en masse friskrevet parmesanost.

Hvad man skal servere af vin til risotto afhænger af ingredienserne og intensiteten i ens risotto. Jeg valgte at gå 2 veje og servere både en hvid og en rød. Den hvide var købt af en kammerat der havde anbefalet den. Lidt skeptisk var jeg nok: 8 år gammel hvidvin fra en næsten ukendt region i Spanien? Jeg endte dog med at blive lykkelig overrasket:


2002 C
. Tonia, Masia Serra, DO Costa Brava – den region i Spanien der støder helt op til Frankrig, ud mod middelhavet. Fremstillet på 100% Garnactxa blanca. Stilen var ganske som forventet som en hvid roussillon (som jeg har lidt større smagsramme for). God tæt i glasset med duft af abrikos og eksotiske frugter. Sødme fra fadlagringen (iflg. bagetiket både gæret og lagret på barrique). Intens i smagen med god dybde og lækker styret syre der holdt den relativt tunge vin i balance. Kraft og intensitet nok til at følge min risotto!

Den røde var fra egen kælder, fra den store søns fødeår. Her var vi geografisk set lige på den anden side af grænsen i Roussillon:

1998 Château La casenove, Cuvée Cdt. Francois Jaubert, Cotes du Roussillon
– flot rød med begyndende brun kant. Ekspressiv duft med alderstegn; læder og træ. Mørke, næsten sorte blommer. Herlig balance i smagen, hvor den fede frugt og den friske syre stod godt til hinanden. Efter én times tid begyndte den dog at tørre noget ud. Passede fremragende til maden, men var næsten lige så god bagefter.

Jeg havde egentlig også lagt en dessertvin i stilling, men det var torsdag og der var rigelig vin i flaskerne til vasken i forvejen. Lidt is kom dog på bordet med hakket Manjari og lidt æg…

En hyggelig aften, i godt selskab.…

Read More »

Arwen og andet godt

En aften i byen med rødderne. Vi var en god samling drenge, alle med én eller to flasker under armen og alle store vineksperter. Forsamlingen bestod af folk med en eller anden tilslutning til branchen, journalister, importører osv. Alle vine blev serveret blindt og lad os sige med det samme at budene fløj i alle retninger. Vi mødtes på Enomania på Vesterbrogade hvor Damiano tog sig godt af os i løbet af aftenen. Fantastisk mad, tilberedt med sjæl og omtanke.


2008 Arwen, Lilleø,
 solaris 60 %, sauvignon blanc 20 %, silvaner 12 % og riesling 8 % – en anelse frizzante i glasset med frisk duft af hø, græs, grønne æbler og lidt hyld. Sprød syre og fin elegance i munden. Virkede godt skruet sammen med fin balance mellem alkohol, sødme, syre og frugt. Vores konklusion var at dette absolut er en vin det kan betale sig at smage også i fremtidige årgange. Ikke en vin til at gemme, men lækker nu og de næste par år. Jeg havde den med og bud lød på alt fra oversøisk og sidenhen indsnævret til diverse europæiske kolde områder.


2000 Gaja & Rey, Langhe Chardonnay
– dyb gylden farve, smøret duft med ananas sødme og lidt krydret fad. Spændstig smag med relativ lav syre, men høj alkohol. En bamset stil der holdes i skak af syren og det lidt krydrede element fra fadet. Der dukkede sørme også lidt kanel op i slutningen af denne vin.

1979 Robert Ampeau, Puligny Montrachet, 1’er Cru Combettes – smoky duft med peber og flint, lidt pap der fes af igen. Lys gul med gyldne toner. Meget lys når man bagefter tog farven i betragtning. Meget ren i stilen med lidt røg og høj mineralitet. Utrolig intensitet og nerve der viste storheden i vinen, men ikke viste dens sande alder.

Disse to første fik vi til en perfekt risotto med kammuslinger.
1996 Clos de Vougeot, Chopin Groffier – flot rød, lidt uklar, pæn lille duft med ribs og kirsebær mest. Medium syre i munden, pæn rensende tannin, lidt smal, men meget intens i stilen. Alt i alt en flot vin der nok i den sidste ende har lidt mere at byde på.

1981 Musigny, Comte George de Vogue – død. Desværre gået over, men det er da rart at nogen tager chancen og tager gammel vin med.

2002 Armand Rousseau, Clos de la Roche – flot teglstensfarvet med stor ekspressiv duft med kirsebær, brombær og lidt fersk bacon. Fint styret i munden med sprød syre og sunde modne tanniner. Masser af mineralitet og råt ristet fad. Rigtig flot vin med en stor frugtpalet og lang balanceret slutning. Dejlig Bourgogne, det er derfor man altid vender tilbage!!!


1970 Château Cos d’Estournel, Saint Estephe, slotsaftapning
– klar i farven med nydelig rød kant, overraskende lidt brun. Herlig moden Bordeaux duft med tegl, læder og modne brombær. Smukt cremet struktur med lav syre og tannin. Meget ekspressiv i duften med ren hindbær og mere rød karakter. Tørrede lidt ud, men var i god balance. Mit bud på venstrebred Bordeaux fra start 80erne var ikke helt rigtigt.

”Det er det Bordeaux drejer sig om, og derfor jeg stadig drømmer om Bourgogne. ”


1964 Château Leoville Poyferre, Saint Julien
, tappet af Birkerød Vinimport – meget moden Bordeaux i stilen, jævnt ensporet, men nydeligt spor. Rød frugt og klart ældre end den anden. Flader ud og bliver hurtigt vandig. Ikke gået over, men absolut moden.


1999 Domaine Bertagna, Clos St Denis
– Super flot næse med alt hvad skovbunden byder på. Masser af hindbær og jordbær. Lidt sødlig måske? Nærmest perfekt balance i munden, mørke fadtoner, mineralsk, klar rød frugt med intensitet og nerve.…

Read More »