Champagne extravaganza

Wuhu, what a night! Maden denne aften var skruet sammen med omtanke og super flot udført af Louise og Troels – stor cadeau til jer to for flot arbejde. Selskabet var festligt med flere folk fra branchen, snakken var løs og vi hyggede os.

”Ikke al mousserende vin er Champagne, men al Champagne er mousserende vin.”

Champagne smagning, kan være lidt af en udfordring. Det er vine med et højt syre-niveau og meget fine smagsnoter der skal adskilles. Jeg er principielt ikke den store tilhænger af disse smagninger, men invitationen til at lege med var for stor. Konceptet var det velkendte med at alle medbringer en top cuvée. Fantastisk koncept, som jeg glædede mig meget til at deltage i. Jeg havde efter længere tids diskussion med mig selv valgt at medbringe en flaske 1995 Dom Perignon. Vi valgte at servere alle flasker åbent, blindt kan også være sjovt, men ikke altid. Vinene blev linet op og matchet bedst muligt til de enkelte retter. Det lykkedes generelt langt over medium.

Dette indlæg vil byde på nogle ”fakta indryk” med oplysninger om de enkelte Champagner, håber dette virker godt for dig som læser?

Agrapart 7 cru, grand cru, Blanc de Blancs

En meget interessant Champagne, som jeg ikke mindes at have smagt tidligere, så det var en ny oplevelse. Citrus og en duft af frisk fersken saft. Lidt røg. Meget ligetil i smagen, citrusdreven stil, meget ren og flot harmoni. Virkelig en dejlig afstemt Champagne med stor herlighedsværdi.

Fra importøren: ”Pascal Agrapart er en lille vinbonde i Avize i det sydlige Champagne. Han har 9,7 ha (fordelt på Oger, Cramant, Oiry og Avize) og driver familieejendommen sammen med sin bror Fabrice. Han overtog gesjæften fra sin far i 1982, og siden er han gradvist blevet mere og mere terroirorienteret. Standardcuvéen hedder Les 7 Crus fordi den kommer syv parceller i og omkring byerne Avize, Cramant, Oiry og Oger.”

Og producenten byder ind med en bekræftelse og en tilføjelse: ” Le dosage est limité à 7 g de sucre”, samt at vinen normalt blandes fra 2 årgange, senest 06 og 07.

Fra eRP: 90 point

1.       Friterede jordskokker, frisk agurk, brøndkarse og geranium blomster. Enkel stil og flot anrettet.

1998 Jacques Selosse, Grand Cru, Blanc de Blancs

Toplækker stil, kraftfuld, men balanceret.Mørk røg, rugbrød, tung, nedfaldne æbler, lime, orange skal. Dybde i smagen med bred palet. Virker meget varm i stilen med toast og mængder af autolytiske noter. En meget ekspressiv vin med stor fylde. Vil rigtig meget og holder sig lige netop på den behagelige side.

Fra importøren: Jacques Selosse er et lille familiefirma, som på trods af blot 6 ha. vinmarker omkring Avize og en produktion på kun små 40.000 flasker.
Fra eRP: I årgang 96 modtog denne 96 point, så årgangssammenlignligt bør vi være omkring 93 point, men den er ikke rated.

2.       Østers på 3 måder, med citrus, med løg og rødvinseddike, samt gratineret. Super lækker ret, hvor vi alle var delt i hvilken vi bedst kunne lide, jeg kunne bedst lide dem alle tre…

1997 Bollinger RD 97, degorgeret 19. juli 2009

Oxidativ note, rugbrød, kandiseret orange, salt, stikkelsbær. Lille fin syre, der vokser sig lidt dominerende i billedet. Intensitet og gule blomster. Udvikler sig og bliver meget parfumeret og blomster tung. Enorm lang eftersmag, der domineres af mineralitet og gule blomster. En god Champagne, der ikke helt levede op til forventningerne hos mig.

Topcuvée fra Bollinger, hvor det sene degorgeringstidspunkt er nøglepunktet. Altid en kraftig sag med god intensitet og rugbrød i store mængder. Klippet fra importøren: ”Bollinger Champagne RD er populært sagt Vintage Champagne frisk fra Bollingers kælder.

Read More »

Ch Mouton Rothschild 1975 og venner på Le Sommelier

Scenen var sat på Le Sommelier og hvilken aften vi havde i vente. Vores tjenende ånd Søren fortjener er stor tak for service langt ud over det sædvanlige. Han modtog alle vores vine og satte derefter mad og vine sammen i sæt. Kun én vin blev ikke placeret 110 % optimalt.

Vi var 8 personer, der hver havde medbragt et par flasker med alder, så vi kunne få udvidet vores horisont. Det var rigtig interessant at gætte på vinene, uden at vide hvem der havde medbragt dem. Det udelukkede de vanlige kældergæt og lignende.
Man skal nok ikke bagefter begynde at kigge på hvor lidt vin der var fra den nye verden.

Vi startede med et glas

NV Pol Roger, Extra Cuvee de Reserve, Champagne – fin, cremet struktur, oxidativ stil med rimelig høj dosage. En glimrende Champagne.

Adam, Brut, Cremant d’Alsace – ikke den store oplevelse for at være ærlig. Knastør ovenpå Champagnen og det hjalp den ikke. Noter af nedfaldne æbler, små fine bobler der fes af, appelsin skal.

Så startede det seriøse flow af vine. Til start, et sæt med 3 hvide. Hertil fik vi skindstegt sandart, gulerod, rosenkål og en herlig intens hummerbisque. Virkelig velsmagende, balanceret og afstemt.

2008 Château Pauque, Riesling, Moselle Luxembourg – den blev ikke gættet nej. Kun druen og en enkelt sagde Mosel. Pæn gylden farve, abrikos, appelsin skal, lidt røget element, mineralsk, frisk syre. Blomster og en dejlig intens frugt. Mit gæt: Alsace Riesling 2004.

1988 Moreau, Les Clos, Chablis Grand Cru – sprød mineralitet. Enorm levende i glasset og udviklede sig hele tiden. Virkede træt og meget mineralsk dreven i starten. Så kom der toastet fad, citrusskal. Så satte den sig lidt mere i glasset og blev mere fokuseret og gæt gik i retning af Chablis, eller andet Chardonnay. Rigtig god balance og fin stil. Alle gættede Chablis, så den lidt bitre afslutning fik mig til at gætte Grüner Veltliner fra Østrig – puha, skulle nok være gået med flokken her. Det nærmeste, som jeg havde skrevet på blokken var Chablis 1999 – kun 11 år forkert.

2004 Raveneau, Chapelot, Chablis 1’er Cru – nej, heller ikke denne Raveneau blev gættet til Chablis. Han laver utrolig fadprægede vine og det er IKKE typisk for Chablis. Når det er sagt, så var det her for mig en virkelig stor vin og absolut aftenens bedste hvidvin. Jeg elsker det og gættede på Puligny-Montrachet, grundet røg og intensitet. Enorm vin med så flot syre der balancerer på en knivsæg, forførende duft med gule blomster og vanille fra fadet. Fantastisk vin.

Næste 2 vine kom uden mad og leverandørerne havde ikke forventet sig det store af disse 2. Hvem ville helt ærlig have gjort det med de årgange og producenter?

1961 Fontanafredda, Barolo – flot fed duft med hindbær, læder, muld skovbund, støv og kirsebærsten. Enorm kompleks. Saftig i munden med flot styret frugtsyre, figner, nødder og bitre kirsebær. Tanniner der holdt fast i gummerne, uden at rive noget i stykker. Flot balance. En stor vin der viste hvor godt Nebbiolo kan udvikle sig. Mit gær: Barolo fra starten af 1960erne.

1962 Château Croizet-Bages, GCC, Pauillac – hvem tør tage sådan en vin med, med risiko for at står for arrangementet næste gang? Modig mand, der slap med æren i behold. Absolut aftenens største overraskelse, der bød på mørk moden frugt, ren rød farve med lidt grums. Brombær, blød tannin, pæn frugtsyre. En struktur som fløjl, medium fylde. Alle komponenter holder sig flot i balance. Fantastisk eksempel på hvor flot Bordeaux kan udvikle sig. Mit gæt: Saint Julien 1981 – 20 år ved siden af og jeg var ikke engang flov over det.…

Read More »

Fra 1961 til 2008, en historie fortalt i flasker

Hvidvin der lugtede af sure vingummi, rødvin så lys som en ung rosé og bobler der smagte mest af friskpressede æbler. Smagsvariationen var stor, og hvad andet kan jeg forvente, når jeg beder folk om at tage en flaske eller to med, med lidt alder på? Som vinekspert er den en fornøjelse at lægge hus til sådan en samling rødder.

Vi endte 9 personer om bordet i Casa Kreutzer, der alle bidrog til den gode stemning. Alle fik gættet, men endnu engang kan vi konstatere at vi sjældent rammer direkte.

Til at starte med havde jeg lidt hapsere på bordet:

Chorizo om cornichon
Røget kammusling på agurk
Sardinpaté på toast
Sorte oliven fra Priorat

Hjemmebagt rosmarinbrød til, som denne gang var blevet rigtig godt.

Herefter fik vi, efter opskrift fra Lars Boesgaard, Provence: Oksegryde. Opskriften blev tilpasset lidt, så den passede til mine evner og temperament.

1,5 kg. Oksetykkam skåret i mundrette bidder, marineret med løg, gulerødder og lidt krydderurter i rødvin i 24 timer. Herefter frem med den store ovngryde og nederst lagde jeg 300 gram ristet bacon, ovenpå kødstykkerne, som jeg havde brunet af på en pande, løg, hvidløg og et par stykker chokolade og til sidst hældte jeg den siede marinade over. Ind i ovnen ved 150 grader i 4 timer, på køl til næste dag, afskumme fedtet og så ind i ovnen i endnu 3 timer. Til sidst hældte jeg saften fra og jævnede i en gryde, og så tilbage på kødet og varme. Serveret på en mos af kartofler, jordskokker og gulerødder, samt lidt hvidløg. Bon appetit og alle var glade.

Til sidst et stort ostebord med salami og friskskåret skinke. Der var bregne-brie, Tomme de Savoie, San Simon, Vesterhavsost og en humpel af den gode parmigiano reggiano…

Dessert var der ikke noget af, men mine gæster virkede heller ikke rigtig sultne…

En lang liste af vine, hvor jeg hoppede fra min plads til køkkenet, så der blev ikke taget verdens skarpeste noter herfra. De fleste vine blev serveret blindt, jeg nævner der hvor det ikke var blindt.

NV Ruinart, Champagne, 37,5 cl. – herlig moden i stilen. Har ligget en god del år, mit bud er at den er 5 år siden degorgering. Rugbrød og gærede undertoner med en frisk tone af appelsinskal. Serveret åben.

2000 André Blanc, Schlossberg, Riesling, Alsace Grand Cru – gylden og herlig ekspressiv duft med abrikos og stenet mineralitet. Fin lidt sødligt udtryk og for mig i god balance. Moden, men ikke træt i min bog. Serveret åben.

2003 Marc Lauby, Chablis 1’er Cru, Cote de Lechet – herlig duft af acacie og blomsterbutik. Pæn tilbagelænet stil, fersken, mineralitet, let cremet, champagnebrus i eftersmagen. Gæt gik på chardonnay, men en luftede tanken om Chenin Blanc og så måtte man høre for det resten af aftenen. En glimrende vin, hvor både årgang og Chablis 1’er Cru blev gættet.

1999 Kuentz-Bas, Eichberg, Riesling, Alsace Grand Cru – gule blomster, drikkelækker stil med friskhed og let mineralitet. Intens og citrus-frugtsyre. En lille sødme, der fik os til at gætte, nej nærmere insistere på Tyskland.

2007 Scholium Project, The Prince in his Caves, Farina Vineyards – uklar og grumset i glasset. Ekstrem dårlig hørm af sure vingummier, acetone, bananessens, abrikos, sprittet. Virker og ser ud til at være dårlig og i det mindste uharmonisk som bare pokker. I munden virker det som om der er mening med galskaben. De enkelte meget underlige elementer falder på plads og frugtsyren står på pinde i baggrunden. Den vokser lidt på mig og på trods af sin klare disharmoni, så kan jeg godt lide det her. Mærkelig vin… Intet blev gættet, men vi var vist også kun 2 der kunne lide det.…

Read More »

1976 Amarone Vs. Barolo. Dom P 02 som ganerenser

En herlig eftermiddag og aften i Vordingborg. Anders fra Skjold Burne havde disket op med et stort julemarked. Vi smagte en del af vores vine fra Skjold Burnes julekampagne og de var fuldstændig som ventet. Derudover havde Anders stablet en kultbar på benene. Her kunne man så købe sig til et glas af de lidt bedre ting og få det skænket og testet af undertegnede. Fantastisk arbejde endnu engang. Her er aftenens 3 største oplevelser på vinfronten.

1976 Marcenasco, Renati Ratti, Barolo – proppen virker lidt tør, men kommer næsten med op i ét stykke. Duften kommer med det samme; stramt kirsebær og læder. Op i glasset og så lukker den mere op. Er klar fra start med friske små røde bær; kirsebær, hindbær og lidt næsten umodne jordbær i baggrunden. Her er klare alderdomsnoter, som læder, cigarkasse og en animalsk note i retning af velhængt oksekød. Smagen er utrolig fin og meget elegant styret med en frisk frugtsyre, og nogle tanniner der stadig tager ved, men er meget bløde og behagelige. Igen kirsebær og hindbær som dominerende røde frugter. Fadets præg er indarbejdet på fineste vis. Giver en lang afslutning, hvor kirsebærstenene spiller slot med og giver en meget frisk slutning. Voksede sig lidt mere robust i glasset, men holdt ellers ved sin rene frugtdrevne stil. Samlet set et rigtig flot eksempel på moden Barolo der smagte godt.

1976 Sartori, Recioto della Valpolicella, ”Amarone” – proppen virkede blød, men kom op i ét helt stykke. Farven var her helt brun og den første duft virkede som eddikestik. Absolut ikke gode tegn. Efter fem minutter i glasset begyndte forvandlingen; eddiken var væk. Der dukkede aldrig rød frugt op, men moden blomme og lidt bolcheopkog. Læder var klart mest dominerende med træ og tørrede frugter; figner og rosiner. Smagen var som gammel portvin, eller gammel sydfransk dessertvin. Brune noter og efterårets faldne blade i den våde skovbund. Havde en blød viskositet og egentlig en friskhed nedenunder disse brune noter. Voksede sig lidt større, inden den faldt fra hinanden.

Virkelig interessant at sammenligne to så store vine, og områder, 34 år efter høsten. Jeg må nok sige at den Barolo tog pusten lidt fra mig, virkelig lækker vin der var i så smuk balance. Som et fuldendt stykke musik.

2002 Dom Perignon, Champagne – hvad så? Kan den leve op til den massive hype der allerede er skabt om denne Champagne. Jeg ser sådan på det at man kun kan blive skuffet hvis man sætter sine forventninger derop. Thomas har sørget for at trække forventningerne lidt ned og det er nok også meget sundt. Dette er på ingen måde en færdig flaske vin. Den er piv-ung og viser kun en brøkdel af hvad den kommer til at vise. Lige nu er dette en syrlig kop vin, med en enorm koncentration. Her er noter af citrus, lime og frisk grøn græs. Lidt fersken og melon med æblerne lidt mere i baggrunden. Syren er naturligvis meget frisk nu og her, men intensiteten i vinen er høj. Det er for mig tydeligt at der ligger mængder af indtryk og gemmer sig bagved muren af syre. Det her vil blive rigtig flot om nogle år. Jeg gemmer mine flasker og glæder mig.

En dejlig aften og vi kan kun glæde os til næste år.…

Read More »

Champagne med god mad.

En aften i godt selskab hvor planen var at smage lidt forskellige bobler. Planen var at smage en stor del forskellige mousserende vine. Der var en del flere end her omtalt og afbilledet. Jeg må indrømme at nogle af de mere obskure ting ikke fortjener omtale. Menuen var sat af Michael og undertegnede med et par retter til hver. Det synes jeg vi slap rigtig godt fra.

Vi startede med pestosnegle (hjemmelavet pesto smurt ud på pizzadej, rullet og stegt i ovnen) croustader med fyld af laks, creme ost og lidt krydderurter, rogn og purløg på toppen. Hertil startede vi let og nemt ud med:

Guerrieri Rizzardi, Prosecco, Extra Dry – herlig frugt og god friskhed. Ikke så tør at det strammede i mundvigen hos nogen. Absolut en Prosecco af de bedre med renhed i frugten og pæn balanceret smag.

Herefter fulgte en melon/løgsuppe med bacon og purløg. Herlig frisk sag som jeg har tyvstjålet fra en middag på et slot i Pomerol for mange år siden. Oprindeligt blev den serveret med en Graves Superieur (halvsød hvidvin fra Bordeaux distriktet), sidenhen har jeg valgt at servere Riesling med en anelse sødme og pænt syreniveau. Gætter du her på Spätlese, så er du ikke helt ved siden af. Denne aften prøvede vi med lidt tørre bobler for at se om syren var nok som modspil. Det var det ikke så suppen blev nydt stille og roligt og vinen bagefter.

Ferrari Brut, Trento, Italien – herlig spumante der bragte minderne frem om en dejlig sommer. Her ganske godt styret med pæn intensitet og lidt mere oxidativ i stilen end forventet. Som modspil fik vi en standard Juve y Camps der ikke var mindeværdig.

Der røg en flaske

Bianchi Brut, Traditionel Method, Argentina på bordet. God intensitet, men fladede hurtigt ud i smagen og efterlod en kedelig spids syre. Duften og den primære smag ledte ellers tankerne pænt mod Champagne. Er da også fremstillet på Chardonnay og Pinot Noir. Denne kunne godt være værd at prøve en aften med lidt færre bobler som direkte sammenligning.

For ikke at skride helt væk, måtte vi nu have Champagne!!

NV Charles Mignon, Comte de Marne, Brut 1’er Cru, Champagne – som altid med god frisk citrus. Intens og lidt tropisk frugtkarakter. Selv her på 3. dagen holder den stilen rigtig godt. Bør nok kunne gemmes lidt i kælderen.

Til hovedret havde Michael skaffet et stort stykke okseculotte (amerikansk) perfekt stegt i ovnen og serveret med hjemmelavet bearnaise og bagte kartofler! Super lækkert kød der var pænt saftigt og flot rosa, saucen var bare helt i top, men ikke slankemad.

Vi havde naturligvis en flaske rosé bobler til, og udvidede programmet med en rødvin også. Just in case man fik lyst til det.

2005 Deutz, Rosé, Champagne – klart aftenens bedste bobler. Fantastisk charme og ekspressiv duft med masser af røde bær. Tydelig Pinot karakter. Herlig mousse med små elegante bobler. Syre i god balance med frugten. Kører rundt på hele paletten med stor elegance og herlig friskhed. Giv mig mere rosé fra Deutz – det er de gode til.

2001 Château Paveil de Luze, Margaux – en klassisk Margaux med de dyder der skulle til for at sidde lige i skabet til det herlige oksekød. Mørk mokka og chokolade, solbær og cremet struktur. Moden god Bordeaux er måske forudsigeligt, men absolut en fornøjelse når oksekød og vin skal matches.

Op til flere gode oste kom på bordet, tak til en altid sikke leverandør i Esbjerg.

Ruinart, Brut, Champagne 37,5 cl. – endnu en flaske fra lageret af de små buttede. Stadig med god dybde og lang mørk oxidativ stil.…

Read More »

Meursault slutter en fremragende WE af.

En weekend der bød på forskellige gode madoplevelser. Vi fik testet en lokal thai take away med stor succes: Sawasdee leverede god mad. Lidt and og lidt laks i rigelige mængder. Heldigvis med rigtig gode friske grøntsager, sprøde og ikke overkogte og bløde.

Og hvad drikker man til et udvalg af thai mad? Champagne naturligvis:

Ruinart, Brut, Champagne, 37,5 cl. Denne flaske har en anelse alder og er nok degorgeret primo 2008 eller tidligere. Realativ god alder for en Champagne der normalt har godt af at lagre lidt og her i en lidt mindre flaske. Passede perfekt til 2 personer, der ikke skulle have for meget. God fylden farve med små fine bobler, rugbrød og ret oxidativ duft. Smagen var kompleks og rimelig fyldig, havde det glimrende med skarpt modspil fra maden. Lang intensitet. Tror jeg prøver at skaffe et par flasker mere fra det parti….

Weekenden bød også på besøg på Årstidernes gård i Humlebæk: Krogerup Avlsgård. Her spiste vi lidt blandet fra deres Krokøkken. Vinen der kunne købes var fra Rosforth og efter at have testet en Vouvray og en Vinho Verde faldt valget en flaske af den sidste:

2009 Antonio Lopez Ribeiro, AIR, Vinho Verde – herlig sprød saft med god mineralitet og pæn intensitet. Grønne bær og citrus. Perfekt navn til denne vin der var let og elegant som luften. Havde den renhed i frugten der gjorde den interessant.

Vi shoppede rigeligt med grønsager med hjem til hygge hos Michael og Helle. Michael tryllede et par super hamburgerrygge og vi spiste blandet salat, men næsten bedst af alt var de majs vi havde købt! Fantastisk saftige og søde, kunne spises uden smør og salt…

Vi fik et lille diskret udvalg af vin hertil:

2008 Weingut Eser, Oestricher Lenchen, Kabinett trocken, Rheingau – perfekt til at starte på. God friskhed og herlig syre. Voksede og udviklede sig efterhånden som den fik lidt temperatur og luft. Herlig bred vifte af gule blomster og frugter.

2008 Crystallum, Peter Max, Pinot Noir, Western Cape, Sydafrika – herlig bærsødme og i helt perfekt balance serveret ved ca. 10 – 12° C. God kølig frugt og en luftighed der kan findes i de bedste oversøiske Pinot Noir vine. Da den blev varm i glasset, viste den lidt for meget tyngde og sødme og skred lidt ud af balancen.

Herefter røg der lidt ost på bordet. Mest opsigt vækkede den lille runde fra ARLAs innovationsserie: Troldhede, Ask. En hvidskimmelost i smuk balance. Lidt vild hørm af kål og skimmel kan afskrække de mest sarte, men ikke os. Smagen var til gengæld i den mere elegante og bløde cremede stil. Virkelig en flot ost, hvor vi kun kan vente på at vi kan købe den i detail ledet. Jeg havde fået fingre i et eksemplar i forbindelse med Madbloggersymposium 2010.

2004 Domaine Vincent Bouzereau, Meursault – fantastisk duft. Her står tiden stille et øjeblik og man må lige minde sig selv om, hvorfor alle jagter den gode Chardonnay. Beviset er i glasset! Frisk smør, yoghurt, intens blomst og citrusskaller. Intensitet med frugt og mineralitet i uhørt balance og så denne magi der gør at næsen bliver ved med at vende tilbage til glasset. Absolut en af de bedste hvidvine jeg har fået længe, især målt på den vigtige drikke-lyst skala!! Smagte producentens 1’er Cru ”Les Charmes” i ung årgang for nylig, den var meget mere afmålt og tilbageholdende. Glæder mig til at smage den når den har samlet sig og lukket op for herlighederne.

En rigtig hyggelig dag, der bragte os lidt nærmere det økologiske og ikke mindst: Den Gode Smag!…

Read More »

Tema: 10 år gammel vin!

Vinklubben +10 år, smager lidt god vin igen…

Som vanligt blev alle flasker serveret blindt. En anelse udfordring i at sætte rækkefølgen, men det lykkes som regel for os. Scenen var endnu engang på Enomania Damiano huserer her,og han gør det på fornem vis. Han styrer både køkken og gulv med et smil der når fra øre til øre. Et sted hvor man mærker at man er i gode hænder hele aftenen.

Temaet for vores smagning var som altid: medbring én til to flasker, som er mere end 10 år gamle! Et tema, hvor vi slipper for at drikke de unge kopper vi har en tendens til at drikke til daglig. At vi så også her får dem til mad, øger bare den samlede oplevelse. Et rigtig godt koncept, hvor vi alle kan slappe af og lade vinen styre slagets gang.

Aftenens første flaske var fra Rolf der bød ind med lidt bobler: Jacques Selosse, Substance, degorgeret 30 august 2007 – fremstillet ved solera lagring af samtlige årgange fra 1986 og frem til degorgering. Startede lidt fesent ud med tung klodset duft. Ændrede sig positivt og blev lækker ekspressiv med gule frugter, hø, citron, nedfaldne pærer og lidt akaciehonning. Meget mørk i farven, med en blød mousse med små bobler. Havde både unge noter af gul citrus og modne noter med honning og tung orange. Høj intensitet og masser af mineralitet. En meget flot Champagne, men sendte lidt splittede signaler med både ungdom og alder. Vores, og mit gæt, var helt ved sidenaf og nogen i selskabet brugte oven i købet tid på at argumentere for hvorfor dette ikke var Selosse.

Næste runde kørte jeg, biodynamisk fra Alsace i fuldt flor. Jeg er ikke typen der mener at alt biodynamisk vin er godt, men her var en god flaske!
1999 Marcel Deiss, Grasberg, Alsace – sammenstukket af flere forskellige druer, manden er fortaler for terroir i stor stil, så fokus her er på marken og dens udtryk! Mørk gylden, næsten ravfarvet. Duft af kandiseret orange og en mængde tropisk frugt. Herlig sødme, tyder klar på senthøstede druer. Få, men tydlige ranchio noter bagerst. Sprød syre og intens gul frugt. Fed viskositet og smuk balanceret længde. Syren og sødmen var i herlig balance og man havde bare lyst til mere… Gæt startede i Tyskland og var på vej til producentgæt inden de blev vejledt til Frankrig…

Denne vin passede perfekt til Danmarks bedste Risotto. Damiano hos Enomania kan bare skrue en risotto perfekt sammen. Perfekt bid, flydende, uden at løbe helt ud. Intens i fiskesmagen, uden at være for meget. Utrolig lækkert og altid en perle, men kan man tage et godt billede af en risotto? Nej vel.

1966 Château Batailley, Grand Cru Classé, Pauillac, slotsaftappet og i god stand – klassisk smuk Bordeaux næse. Giver den herlige velkendte følelse af stor god Bordeaux i maven. Her er det hele; læder, ceder og blyant. Finesse. Èn sagde Pauillac allerede på næsen, ikke mig. Flot modenhed i smagen med en lille ren rød frugtkoncentration. Balancerede fuldmodne bløde tanniner, utrlig elegant og nærmest dansende hen over tungen. Et fremragende eksempel på hvor dejligt velkendt Bordeaux kan være når det er godt. Mit gæt: Margaux 83, igen ved siden af.

Så ændrede kursen sig og strømmen af god Bourgogne begyndte med:

1999 Robert Chevillon, Nuits St Georges 1’er Cru, Les Vaucrains – herlig bærsødme væltede op af den relativt mørke væske. Tørv, træ, orange sødme. Utrolig finesse, men alligevel blød og med sjov oversøisk sødme. Voksede sig bare større i glasset, men lidt endimensionel.

1999 Bocqueret, Eschezeaux, Grand Cru – stald, maling, lilla acetone og utrolig intens.…

Read More »

En familieaften med fætter og god vin

Så blev det lørdag aften og fætter Søren havde meldt sin ankomst. Der skulle masser af mad og gode vine på bordet. Her er korte kommentarer til billederne.

1999 Ruinart Vintage Brut, Champagne – herlig moden og med god balance. Havde udviklet en perfekt mousse der stod rigtig flot i én søjle op i glasset. Blev serveret til små laksehapsere.

Tid til blinis med 2 slags rogn; almindelig ørred rogn og nogle svenske økologiske ørred rogn. Hvordan rogn kan være øko vil jeg ikke tænke nærmere over, men smagen var rigtig flot.
Hertil begyndte vi med den første hvide riesling:

2004 Wittmann, Westhofener Riesling trocken “S” –så gik det op for lille Kreutzer hvorfor tør riesling kan være fantastisk. Denne havde efter 6 år smidt overfrakken og var slet ikke genert. Charmerende og med en fabelagtig charme. Trådte ind på scenen som en gammel hvid med dyb gylden farve, men lukkede op for sluserne med en ekspressiv duft af syltede frugter og tør mineralitet. I munden fik vi en vin der nok var tør, men så dejlig afstemt af en herlig moden frugt. Det her var virkelig godt.

Herefter fik vi lidt bruschetta med gedeost, tomat og hjemmelavet pesto. For sjov skyld pressede vi tingene lidt og smagte 2 forskellige Sherry hertil.

Herlig smag og vidt forskellige.
Barbadillo, Oloroso, Full Dry – mørk og meget kraftfuld med lidt for komplekst niveau til dette.

Lustau, Manzanilla, Papirusa – bedre afstemt og en vin det er herligt at lege med. Sprød frisk og pennetrerende syre og tørhed.

Herefter vendte vi tilbage og fik lidt melon/løgsuppe:
Den var lækker og passede fint sammen med:
2007 Weingut Laurentiushoff, Bremmer Calmont, Riesling Spätlese – en herlig læskende drik med god syre og sødme balance. Dette var umiddelbart sidste flaske hos forhandleren, men jeg glæder mig til at følge mit lager de næste år. Så smuk at flasken blev tømt for hurtigt og vi måtte spæde op med:
2009 Eser, Trocken Riesling – mere tør, men en glimrende ledsager til næste ret. Asparges med lød i dressing og en anelse smeltet gedeost på toppen…
Så var det ved at være tid til hovedretten og alle var efterhånden blevet godt sultne af alle de små hapsere. Grillen blev tændt op og vi fik ribben, ostepølser (mest til børnene) og nogle underlig lyserøde spanske pølser jeg var faldet over. Hertil kartoffelsalat og almindelig sprød salat.

Hertil 2 meget forskellige vine:

1998 Chateau la Casenove, Francois Jaubert, Cotes du Roussillon – helt igennem flot udviklet vin med stor hørmende bouquet af stald og læder. Der var også noter af skovens mørke bær og lidt peber. Udviklede enorm dybde i glasset og havde en herlig kompleksitet. Nice, men desværre sidste flaske hos mig.

1999 Robert Mondavi, Cabernet Sauvignon, Reserve, Napa Valley – perfekt poleret vin uden kanter. Stor ekspressiv solbær duft og fadet pænt integreret. Smagte rigtig flot, men kunne tangere forudsigelig.

Herefter slukkede vi den sidste sult med 7 små oste, alt fra brie til gorgonzola. Det skule jo også skylles ned, og hvad er bedre end et glas portvin?
1982 Taylor’s Quinta de Terra Feita, Vintage Port – utrolig friskhed i vinen, men ikke hos undertegnede. Smagte fantastisk og var god til ostene.Meget rød frisk frugt og fadet lidt i baggrunden.

Desserten var det blevet for sent til og vi lukkede og slukkede aftenen her. Tak til fætter og familien for en god aften!!…

Read More »