Hvis jeg bare var madanmelder, så ville jeg uddele de helt store huer/stjerner/klaphatte til Le Sommelier. Hvilket fantastisk køkken, snorlige serveringer fremstillet af lækre råvarer og serveret med et smil. Måske er jeg bare ikke klogere, men hvad mere kan man ønske sig? Nå jo; fantastisk stor vin i rå mængder!! Det fik vi også denne stille tirsdag aften. Maden vil jeg kun kort omtale, det var bare perfekt.…
Så blev det igen tid til en dejlig aften i godt selskab med en håndfuld aldrende flasker. Scenen var sat på Le Sommelier. Som vanligt kunne vi forvente klassiske vine, spædet op med nye ting, som folk stadig tror kan overraske positivt. Det kan de også i nogle sammenhæng, men ikke med disse folk. Traditionalister virker pludseligt som et mildt begreb.
Som vanligt styrede vores tjener Simon, slaget med hård hånd. Point tildelt af mig, på 100 point skala. Alle vine blev serveret blindt og point tildelt inden afsløring. Mine blinde gæt denne aften har været så skæve at I slipper for at læse om dem.
Noter er renskrevet på vej hjem i toget, så bær venligst over med tastefejl…
1985 Veuve Clicquot Ponsardin, Rare Vintage Rosé, Champagne – fes hurtigt af i boblerne, menrigtig flot fokus i smagen. Moden, uden at blive klodset, havde blot taget noget kompleksitet på sine smalle skuldrer. Dejlig start.…
En aften i godt selskab hvor planen var at smage lidt forskellige bobler. Planen var at smage en stor del forskellige mousserende vine. Der var en del flere end her omtalt og afbilledet. Jeg må indrømme at nogle af de mere obskure ting ikke fortjener omtale. Menuen var sat af Michael og undertegnede med et par retter til hver. Det synes jeg vi slap rigtig godt fra.
Vi startede med pestosnegle (hjemmelavet pesto smurt ud på pizzadej, rullet og stegt i ovnen) croustader med fyld af laks, creme ost og lidt krydderurter, rogn og purløg på toppen. Hertil startede vi let og nemt ud med:
Guerrieri Rizzardi, Prosecco, Extra Dry – herlig frugt og god friskhed. Ikke så tør at det strammede i mundvigen hos nogen. Absolut en Prosecco af de bedre med renhed i frugten og pæn balanceret smag.
Herefter fulgte en melon/løgsuppe med bacon og purløg. Herlig frisk sag som jeg har tyvstjålet fra en middag på et slot i Pomerol for mange år siden. Oprindeligt blev den serveret med en Graves Superieur (halvsød hvidvin fra Bordeaux distriktet), sidenhen har jeg valgt at servere Riesling med en anelse sødme og pænt syreniveau. Gætter du her på Spätlese, så er du ikke helt ved siden af. Denne aften prøvede vi med lidt tørre bobler for at se om syren var nok som modspil. Det var det ikke så suppen blev nydt stille og roligt og vinen bagefter.
Ferrari Brut, Trento, Italien – herlig spumante der bragte minderne frem om en dejlig sommer. Her ganske godt styret med pæn intensitet og lidt mere oxidativ i stilen end forventet. Som modspil fik vi en standard Juve y Camps der ikke var mindeværdig.
Der røg en flaske
Bianchi Brut, Traditionel Method, Argentina på bordet. God intensitet, men fladede hurtigt ud i smagen og efterlod en kedelig spids syre. Duften og den primære smag ledte ellers tankerne pænt mod Champagne. Er da også fremstillet på Chardonnay og Pinot Noir. Denne kunne godt være værd at prøve en aften med lidt færre bobler som direkte sammenligning.
For ikke at skride helt væk, måtte vi nu have Champagne!!
NV Charles Mignon, Comte de Marne, Brut 1’er Cru, Champagne – som altid med god frisk citrus. Intens og lidt tropisk frugtkarakter. Selv her på 3. dagen holder den stilen rigtig godt. Bør nok kunne gemmes lidt i kælderen.
Til hovedret havde Michael skaffet et stort stykke okseculotte (amerikansk) perfekt stegt i ovnen og serveret med hjemmelavet bearnaise og bagte kartofler! Super lækkert kød der var pænt saftigt og flot rosa, saucen var bare helt i top, men ikke slankemad.
Vi havde naturligvis en flaske rosé bobler til, og udvidede programmet med en rødvin også. Just in case man fik lyst til det.
2005 Deutz, Rosé, Champagne – klart aftenens bedste bobler. Fantastisk charme og ekspressiv duft med masser af røde bær. Tydelig Pinot karakter. Herlig mousse med små elegante bobler. Syre i god balance med frugten. Kører rundt på hele paletten med stor elegance og herlig friskhed. Giv mig mere rosé fra Deutz – det er de gode til.
2001 Château Paveil de Luze, Margaux – en klassisk Margaux med de dyder der skulle til for at sidde lige i skabet til det herlige oksekød. Mørk mokka og chokolade, solbær og cremet struktur. Moden god Bordeaux er måske forudsigeligt, men absolut en fornøjelse når oksekød og vin skal matches.
Op til flere gode oste kom på bordet, tak til en altid sikke leverandør i Esbjerg.
Ruinart, Brut, Champagne 37,5 cl. – endnu en flaske fra lageret af de små buttede. Stadig med god dybde og lang mørk oxidativ stil.…
I en herlig provinsby på Sjælland var der kaldt til 40 års fødselsdag. Stort tillykke til Jesper, han så ud til at nyde hele sin aften. Jeg var forbi og fortælle lidt om vinene og hvorfor vi havde sat dem til de enkelte retter. Herligt med en vinsmagning hvor hele konceptet mad og vin, gik op i en højere enhed. Vi fik demonstreret til alle retter, hvorledes den ene vin kan smage bedste inden maden, og den anden fungere bedst sammen med maden. Det er grunden til at det er så herligt at lave vinsmagning sammen med mad. Stedet var Restaurant Kokken og Tyren i Ringsted.
Første ret var laksetatar, serveret på ristet brød med rugbrødskrymmel. En ret der viste sig at være meget salt og med god citrussyre.
Vinene vi fik til var:
2008 Wente Vineyards, Morning Fog, Chardonnay, Livermore Valley, Californien – herlig fed cremet Chardonnay med masser af fad. Lige til at nyde og drikke uden de store dikkedarer.
2008 Peter Lehmann, Barossa Valley, Chardonnay, Australien – crisp og med god stram syre. En Chardonnay uden fad og det gav lidt for meget modspil til folk uden mad. Til maden vågnede den op til dåd og viste muskler. Spillede maksimalt godt sammen med syren og salten i den hjemmerøgede laks. Et af de bedre match, kan man roligt sige.
Næste runde på tallerkenen var et stykke grillet kalvemørbrad, serveret med kartofler, bagt rødbede, et helt bagt hvidløg og rødvinsglace. En kraftfuld servering med både sødme fra rødbeden og syre fra kødet. Gav et godt modspil til de 2 næste vine.
Igen kunne folket bedst lide Ripassoen uden mad, og til maden var matchet perfekt med Los Vascos.
2008 Fabiano, Ripasso della Valpolicella, Storica, Italien – god fedme og tæt frugt. En Ripasso i den bedre og meget koncentrerede ende.
2007 Los Vascos, Grande Reserve, Colchagua Valley, Chile – en vin der bed godt fra sig inden maden. Relativt højt niveau af både tannin og frugtsyre. Når den blev smagt sammen med maden gik tingene op i en højere mening. Tætheden og intensiteten i vinen matchede maden og syre og tannin blev pakket pænt ind. Resultatet var harmoni i glasset og på tallerkenen.
Tre oste kom på bordet; en Brie de Meaux, en Comté og en Sort Castello.
Diskutionen/vinlegen her, drejede sig om hvorvidt der skal serveres rødvin eller hvidvin til ost. Traditionen i Danmark fortæller os at det skal være rødvin, men viden omkring vin og ost i dag, siger hvidvin. Hvad er det lige der sker? Osten lægger en hinde i hele mundhulen, som dæmper frugtkarakteren i vinen, medmindre vinen har et frugtsyre niveau, der kan skære igennem denne hinde. Derfor bliver de fleste rødvine dæmpet i karakteren og smageren opfatter dem som bløde og milde. Hvidvin renser og giver modspil til osten. Derfor får man både vinen og ostens karaktertræk frem. Traditionen er bygget op om en mængde billige/kedelige/dårlige rødvine drukket af generationerne før os. Serveret til ost fik man pillet det værste ud af dem og alt kunne glide ned. Den moderne forbruger, der også er bevidst om sine valg, vil vælge hvidvin. Gæsterne denne aften, var skeptiske overfor denne tese, men sandheden kom i glas og på tallerken – igen!
2008 Rodney Strong, Pinot Noir, Russian River Valley, Californien – en vin med relativ høj frugtsyre, men slet ikke nok til disse velmodne oste. Meningerne her var klart at det var en fantastisk vin, men ikke så velegnet til ost, som forventet.
2008 Weingut Eser, Oestricher Lenchen, Riesling feinherb, Rheingau, Tyskland – en vin med herlig skarp og høj syre, bakket op af en lille sødme, som ikke var udtalt.…