Champagne – flaskevariation og degorgering

Sidste weekend røg der et par flasker på bordet til fødselsdag hos naboen. Det interessante aspekt var at vi frivilligt fik kigget lidt på 2 gode begreber omkring Champagne. Ukendt udvikling, grundet manglende degorgeringsdato og flaskevariation.

NV Taittinger, Prelude, Grand Cru, Champagne – en topcuvée fra Taittinger. Sammensat af 50% Chardonnay fra Cote de Blancs og 50% Pinot Noir fra Montagne de Reims. Se mere om cuvéen her.  Det interessante for os var at Tom havde 2 flasker. Den éne købt for længere tid siden og den anden relativ frisk. Da propperne poppede, kunne man også tydeligt se forskellen. Den ene forblev sammentrukket som en gammel champignon og den anden foldede sig hurtigt ud og så frisk ud igen.
Forskellen smagsmæssigt lå i at den gamle var tungere, mere rugbrødsagtig og med mere tørret tropisk frugt i noterne. Helt klart noter fra Pinot Noir’en der gav mere dybde og tyngde. Den friske var drevet af citrus og sprød mineralitet. Snorlige og måske mere enkel.

Hvad kan man bedst lide og hvordan skal man have en jordisk chance for at se det?? Så længe de store Champagne huse ikke sætter degorgeringsdato på deres Champagne, så er det ikke nemt for forbrugeren at vide hvor vinen er i sin udvikling. I mine øjne må det skabe usikkerhed hos en kundegruppe, der gerne vil bruge en god sjat penge på vin. Det giver ingen mening, eller hvad?

1999 Ruinart, Brut Champagne – et mere end glimrende producent, her med deres Vintage udgave, men ikke topcuvée Dom Ruinart. Ser slet ikke ud til at de laver denne udgave mere? At man i dette leje ofte finder fantastisk sammenhæng mellem pris og kvalitet er bevist ved flere lejligheder. Derfor var vi også så heldige at der var 2 flasker åbne af denne i direkte forlængelse af Taittinger projektet. Her blev eksperimentet så helt anderledes. 2 ens vine, fra samme årgang og fra samme kasse. Opbevaret fuldstændig identistisk, hos importøren i hans kælder, og derefter i vinkøleskab. Flaskevariation er et kendt fænomen og skal i den grad ikke undervurderes i Champagne med lidt alder.
Første flaske løftede taget og var så smuk med fin mousse, levende duft med græsnoter, citrus og en hel blomsterbutik der spillede ind. Super elegant og intens.
Den anden flaske var tung, klodset og uden den spændstighed som vi lige havde smagt. Tunge tropiske frugtnoter og rugbrød. På ingen måde fejlbehæftet, blot uden friskheden og liver der var i den første.
Andre noter fra den seneste tid.

2010 Sentas Rosé, Esrum Sø og mikrodestilleri og vineri, Sjælland – der var en enkelt solskinsdag og så skulle proppen af denne lokale rosévin. Fremstillet på Rondodruen og mine forventninger var absolut ikke i top. Må dog indrømme at den smagte herligt med friske små skovjordbær, søde røde kirsebær og en pæn balancerende syre.

Etiketten er dog næsten det fedeste udstyrsstykke jeg længe har set. En dejlig rosé, som jeg med glæde vil servere for udenlandske vinfolk ved en mulig lejlighed. Samtidig et klart opråb til De Danske Vinbønder, brug dog de fejlagtigt plantede Rondo druer til at lave rosévin af. Det kan lade sig gøre og druens karakter kommer frem på en mere positiv måde, end ved rødvin.

1994 Karl Erbes, Ürziger Würzgarten Auslese*, Riesling, Mosel  – fantastisk lækker balanceret most. Fik den serveret sammen med en frisk gulerodskage og den strålede flot på bordet. Dejlig moden stil med en anelse petroleum og så flot orange frugt karakter. Spillevende og med lang eftersmag. Nice.

2002 Redoma, Niepoort, Douro, Portugal – min sidste flaske fra denne kølige årgang. Virkelig en vin der spiller på elegance mere end noget andet.…

Read More »

Copenhagen Wine Forum, og lidt noter

Copenhagen Wine Forum løber af stablen i weekenden og jeg er inviteret ind og tale om vin til mad. Et herligt emne, der kan dele vandene, men som vi alle synes er interessant. Jeg håber at se mange af jer derinde og få en god diskussion med jer før eller efter min foredrag. Jeg kan allerede nu afsløre at jeg vil væve lidt over temaet:
”Kejserens Nye Klæder, eller Det Eneste Rigtige”

Ofte har jeg det sådan at vi har så meget fokus på den rigtige sammensætning, at vi tilsidesætter behovet for at gøre hvad vi har lyst til. Det er jeg stor fortaler for, så ender rødvinen på bordet sammen med fiks på tallerkenen, så kan det godt være ”rigtigt”. Derudover glæder jeg mig meget til at smage et bredt udvalg af vine fra flere af landets mindre importører, der stiller op disse dage. Det er desværre ikke altid jeg får smagt nok af disse nichevine, der er med til at sikre den vidunderlige bredde på det danske vinmarked.

Copenhagen Wine Forum, vil vi også være til stede med en stand fra Solera.dk, hvor du har mulighed for at tilmelde dig verdens førende vinuddannelse. Er du hurtig, så er der stadig ledige pladser på vores kursus i september måned i København. Se mere info om WSET uddannelsen og vores tilbud på hjemmesiden.

Ellers må vi jo erklære at sommeren 2011 er ved at være slut, nogen vil mene uden at starte, så her er en let opsummering på vine jeg har smagt over sommeren.

2007 Chateau Paveil de Luze, Margaux – en flaske der kom på bordet en stilfærdig hverdag sidst i ferien. Vi havde fisket en pose frossen fisk ud af fryseren, uden at vide hvad der lå i den. Om formiddagen bad den ene dreng om kartoffelmos og den anden om bønner. Sidst på eftermiddagen beder, den normalt hvidvins glade, frue om et glas rødvin. Jeg hiver denne flaske ud af skabet og plaskede den på en karaffel. Hvordan passer dette så sammen? Ja, i vores optik så smagte det fortrinligt. Vi havde lyst til de ting der var endt på bordet og derfor virkede denne lidt anderledes vin og mad sammensætning.

Jeg afsluttede aftenen med et glas køligt:

Niepoort, 10 Years Tawny, Douro, Portugal –  herlig helt alene til at sende tankerne lidt på afveje og nyde roen. Dejlig kølig i stilen med masser af rød frugt, i kombination med nødder og mandler.

2008 Steenberg, Shiraz, Constantia Valley, Sydafrika – en top lækker ledsager til kraftigt marinerede ribben på grillen. Tæt peber og bacon med en stor dyb rumlende frugt. Brombær, blommer og solbær er de dominerende frugter. Til dig der vil prøve noget anderledes og toplækker Shiraz fra Sydafrika.

En lille perle medbragt fra Frankrig. En producent jeg tidligere har opfattet som ganske glimrende, men lidt let i stilen. Lang tid siden jeg har haft næsen i noget af hans vin, så derfor…

Nicolas Feuilatte, Rosé, Champagne – fin laksefarvet i glasset med bobler der hurtigt fes af. Duft af kirsebær og viskelæder? Lidt grønt allerede her, der kun blev værre i smagen. Uinteressant smag med grønt stilket præg, ingen intensitet og intet liv. Kedelig, bør jeg prøve andre cuvéer fra ham?

2003 Gran Clos, J.M. Fuentes, Priorat, Spanien – tæt mørk frugt, intens peber og dejlig krydret stil. Masser af sort skiffer der gav lidt friskhed, sorte kirsebær og godt styret tanninbid. Denne vin bar på ingen måde præg af den ellers varme 2003 årgang, men havde fin balance. Burde have købt et par flasker til kælderen.

Nej, jeg plejer ikke være vild med Priorat, men det her var godt nok lækkert.…

Read More »

2007 Niepoort Batuta – en rød med finesse

Batuta er én i rækken af fantastiske bordvine fra Dirk Niepoorts hånd. Se langt mere om deres bordvine og konceptet her hos Niepoort. Friskhed er nøgleordet når vi taler om disse vine. En del af de andre producenter i området fokuserer mere på intensitet, fylde og kraft i deres vine. Her hos Niepoort, tanken er balance og friskhed, hvilket skiller hans vine markant ud fra mængden. Batuta er en af de vine han har produceret i længst tid, men den fremstilles dog kun i de bedste årgange. 2007 er den sidste i rækken.

Engelsk teknisk data, åbnes her i pdf.

Det tørre afsnit:

Druerne kommer hovedsageligt fra en enkelt mark på Quinta do Carril med 70 år gamle vinstokke. Herudover blandes den med en del fra Quinta de Napoles, hvor vinstokkene nærmer sig 100 år. Disse gamle stokke er med til at give druer med enorm koncentration og balance, især i en perfekt årgang som 2007. Vejret artede sig hele vejen gennem sæsonen og resultatet var derfor også perfekte druer der blev høstet i september. Druerne blev fermenteret over 40 dage med skinkontakt og sidenhen lagt på franske egetræsfade for malolaktisk gæring og lagring i 20 måneder inden aftapningen.

Jeg har været heldig og få fingre i et par flasker af denne, lidt fordel skal der være ved at arbejde hos importøren. Jeg har knækket halsen på den første flaske og smagt den over 2 dage.

2007 Niepoort, Batuta, Douro, Portugal – Meget klar i farven med den røde farve gående fra center til kant. En ekspressiv duft med medium intensitet. Egentlig ikke så overvældende som forventet. Her er noter af brombær mest og lidt våd læder. Fadet er til stede, men dominerer på ingen måde billedet. Smagen styres af flot kølig frugt, lidt mineralitet spiller ind med lidt flint. Det er med til at skabe en struktur i vinen der er fjer-let. Utrolig fordi vinen stadig byder på en god koncentration af røde bær og nogle perfekt afstemte tanniner. Vinen er ikke mere end medium fyldig, men smagen hænger ved i mundhulen i helt klar og ren form i ganske lang tid.

På dag 2 har vinen åbnet sig lidt mere op, men bliver på ingen måde og bulderbasse. Det er virkelig finesse, så meget så man leder efter mere hele tiden. Selv på andendagen udvikler der sig nye bær noter, gående fra vilde skovjordbær til mormors jordbær grød. Storheden i denne vin er for mig indiskutabel og jeg glæder mig til næste flaske og vinens udvikling om et par år.…

Read More »

Party i Provinsen! Eller vin og mad sammensætninger der lykkedes.

I en herlig provinsby på Sjælland var der kaldt til 40 års fødselsdag. Stort tillykke til Jesper, han så ud til at nyde hele sin aften. Jeg var forbi og fortælle lidt om vinene og hvorfor vi havde sat dem til de enkelte retter. Herligt med en vinsmagning hvor hele konceptet mad og vin, gik op i en højere enhed. Vi fik demonstreret til alle retter, hvorledes den ene vin kan smage bedste inden maden, og den anden fungere bedst sammen med maden. Det er grunden til at det er så herligt at lave vinsmagning sammen med mad. Stedet var Restaurant Kokken og Tyren i Ringsted.

Første ret var laksetatar, serveret på ristet brød med rugbrødskrymmel. En ret der viste sig at være meget salt og med god citrussyre.

Vinene vi fik til var:

2008 Wente Vineyards, Morning Fog, Chardonnay, Livermore Valley, Californien – herlig fed cremet Chardonnay med masser af fad. Lige til at nyde og drikke uden de store dikkedarer.

2008 Peter Lehmann, Barossa Valley, Chardonnay, Australien – crisp og med god stram syre. En Chardonnay uden fad og det gav lidt for meget modspil til folk uden mad. Til maden vågnede den op til dåd og viste muskler. Spillede maksimalt godt sammen med syren og salten i den hjemmerøgede laks. Et af de bedre match, kan man roligt sige.

Næste runde på tallerkenen var et stykke grillet kalvemørbrad, serveret med kartofler, bagt rødbede, et helt bagt hvidløg og rødvinsglace. En kraftfuld servering med både sødme fra rødbeden og syre fra kødet. Gav et godt modspil til de 2 næste vine.

Igen kunne folket bedst lide Ripassoen uden mad, og til maden var matchet perfekt med Los Vascos.

2008 Fabiano, Ripasso della Valpolicella, Storica, Italien – god fedme og tæt frugt. En Ripasso i den bedre og meget koncentrerede ende.

2007 Los Vascos, Grande Reserve, Colchagua Valley, Chile – en vin der bed godt fra sig inden maden. Relativt højt niveau af både tannin og frugtsyre. Når den blev smagt sammen med maden gik tingene op i en højere mening. Tætheden og intensiteten i vinen matchede maden og syre og tannin blev pakket pænt ind. Resultatet var harmoni i glasset og på tallerkenen.

Tre oste kom på bordet; en Brie de Meaux, en Comté og en Sort Castello.

Diskutionen/vinlegen her, drejede sig om hvorvidt der skal serveres rødvin eller hvidvin til ost. Traditionen i Danmark fortæller os at det skal være rødvin, men viden omkring vin og ost i dag, siger hvidvin. Hvad er det lige der sker? Osten lægger en hinde i hele mundhulen, som dæmper frugtkarakteren i vinen, medmindre vinen har et frugtsyre niveau, der kan skære igennem denne hinde. Derfor bliver de fleste rødvine dæmpet i karakteren og smageren opfatter dem som bløde og milde. Hvidvin renser og giver modspil til osten. Derfor får man både vinen og ostens karaktertræk frem. Traditionen er bygget op om en mængde billige/kedelige/dårlige rødvine drukket af generationerne før os. Serveret til ost fik man pillet det værste ud af dem og alt kunne glide ned. Den moderne forbruger, der også er bevidst om sine valg, vil vælge hvidvin. Gæsterne denne aften, var skeptiske overfor denne tese, men sandheden kom i glas og på tallerken – igen!

2008 Rodney Strong, Pinot Noir, Russian River Valley, Californien – en vin med relativ høj frugtsyre, men slet ikke nok til disse velmodne oste. Meningerne her var klart at det var en fantastisk vin, men ikke så velegnet til ost, som forventet.

2008 Weingut Eser, Oestricher Lenchen, Riesling feinherb, Rheingau, Tyskland – en vin med herlig skarp og høj syre, bakket op af en lille sødme, som ikke var udtalt.…

Read More »