Champagne, Bordeaux og andet godt i 10 års klubben

En aften i godt selskab og med dejlige vine på bordet. Som vanligt var vi i 10 års klubben mødtes på Le Sommelier  i Bredgade. Vores vanlige tjener Simon var ikke på job denne aften, men vi blev serviceret på glimrende vis af Nicolai. Sidenhen hørte vi at Simon starter på Schønnemann og kan kun ønske ham al mulig held og lykke med de nye udfordringer. Maden og hele oplevelsen af at være på Le Sommelier efter sommerens ombygning har jeg omtalt her. Vi havde som vanligt afleveret flaskerne og smagte dem dermed blindt. Her er noter, indtryk og gæt hvor jeg har noteret det.

Kocembas, 4, Sparkling Tea et glas til at starte med, blindt.…

Read More »

Hvorfor er 12 retter så billigt på Restaurant Pluto?

Hvordan kan det være så billigt at få så stor en oplevelse? Det kan man tolke på mange måder, men som jeg ser det så er konceptet dejligt stramt på Restaurant Pluto. Der er mange ting det ikke er og det er naturligvis med til at holde prisen nede på et fornuftigt niveau! Der er også rigtig mange ting som der er, og det vender jeg tilbage til.

Restaurant Pluto
Vi var afsted 2 par og vi var alle yderst begejstrede for vores aften på Pluto. Vi valgte stort at tage 12 serveringer til kr. 450,- hvilket lyder billigt og viste sig at være rigtig fornuftigt prissat for hvad man fik. …

Read More »

Toscana 2006 vinsmagning – part 3 af 4

2006 er uden tvivl en fantastisk årgang i Toscana, hvilket kun blev bekræftet denne aften. Stor tak til Søren D, som havde samlet flaskerne sammen, hvor vi alle var med til at dele regningen. 12 flasker er meget fra ét område, men samtidig også alt for lidt. Vi fik absolut smagt nogle af de bedste vine fra området i denne årgang, men der kan også nævnes et par stykker der ikke var med. 2006 har generelt givet vine med stor koncentration, høj frugtsyre og høj tannin. De kan stadig fremstå meget tørre og intense i stilen og har helt sikkert et langt live foran sig, for de bedste vine.

Vi vidste fra start hvilke vine der indgik i smagningen. De blev serveret blindt i sæt af 3 og afsløret efter 1. 2. og 4. sæt. Efter 1. smagerunde kunne vi sætte sammen i nye sæt og vinene blev denne gang smagt åbent. Mine noter er baseret på min første smagning af vinen, blindt og uden fordomme.

Noterne på disse vine frigives med ét sæt om dagen, i denne uge 47. Jeg har tildelt point på min egen 100 point skala.

Toscana 2006 part 3Tredje sæt viste god bredde og lidt mere tilbagelænet stil i glassene.…

Read More »

No 1 Bistro til familien

Bistrot Bobo bød på åbningsmiddag.

Vi var inviteret med til at give en mening til kende her et par dage inden den officielle åbning. Alt betalt og mulighed for at have drengene med på restaurant, det lød som en god idé i min verden. Desværre måtte fruen melde afbud, grundet anden aftale. Konceptet fremgår klart og tydeligt af hjemmesiden og her er skåret ind til benet. Lokaliteterne er Østbanegade 103 på Østerbro. Et godt lokale med plads til folket, åbent fra mandag til fredag. Få retter, enkelt, med gode råvarer. Børnemenuer, skåret ind til benet. Der var lige det mine drenge helst ville have, og så må man sige behovet bliver dækket.

Jeg lagde stærkt fra kaj med en anderillete med surt. Det viste sig at det dækkede over et helt glas rillete og syltede agurker. Syltede agurker bliver aldrig min hofret, men sammen med den fede rillete var det ikke helt værst. Rilleten var hjemmelavet og i god balance, masser af and og en anelse fedme.

Vinen denne aften var:

2009 El Descanso, Sauvignon Blanc, Central Valley, Chile – frisk og uden den store overraskelse. Hele vinkortet er sammensat af H.J. Hansen Vin. Fornuftigt at holde det hele hos én leverandør, det gør det nemt at styre og dermed kan man nemmere holde økonomien i skak. Naturligvis ville det være bedre hvis vinen var fra vores firma….

Til hovedret havde jeg valgt Lammecassoulet med bønner. En flot servering med hvide bønner, blandet grønt og herligt hjemmebagt brød. Saucen i denne var bare super intens og meget velsmagende.

Vinen til hovedretten var:

2009 Itynera Negroamaro, IGT, Italien – udmærket moden frugt og en god dybde. Passede acceptabelt til min hovedret. Stor ros for at alle vine på kortet kan fås på glas. Hvis man ønsker vin af bedre karakter, findes også et ”kælderkort”.

Mine drenge var begge på Nuggets deluxe med grønt sticks og fritter. Reelle stykker kylling, uden for meget panering. God smag og herlig sprøde fritter. Grønt sticks? De stod på bordet fra start; gulerødder og agurker. Udmærket, men et helt glas var rigeligt til mine drenge.

Til dessert fik drengene is med chokoladesauce og krymmel. Perfekt i deres bog, ingen flødeskum og andre ting de alligevel ikke vil have.

Jeg nuppede et meget stort stykke Gâteau Marcel chokoladekage. Herlig fed, men så meget at jeg ikke fik spist op.

Tak til Anne og Morten Køster for en god aften. Mine drenge nød det og vil klart anbefale videre. Jeg mener dette lige er stedet, hvis man skal en tur i biffen/teateret/byen og bare vil have lidt mad med familien på en hverdagsaften. God fornøjelse med det.

Vel hjemme igen måtte jeg hellere tage en lille grappa for at få styr på den fyldte mave:…

Read More »