Fra 1961 til 2008, en historie fortalt i flasker

Hvidvin der lugtede af sure vingummi, rødvin så lys som en ung rosé og bobler der smagte mest af friskpressede æbler. Smagsvariationen var stor, og hvad andet kan jeg forvente, når jeg beder folk om at tage en flaske eller to med, med lidt alder på? Som vinekspert er den en fornøjelse at lægge hus til sådan en samling rødder.

Vi endte 9 personer om bordet i Casa Kreutzer, der alle bidrog til den gode stemning. Alle fik gættet, men endnu engang kan vi konstatere at vi sjældent rammer direkte.

Til at starte med havde jeg lidt hapsere på bordet:

Chorizo om cornichon
Røget kammusling på agurk
Sardinpaté på toast
Sorte oliven fra Priorat

Hjemmebagt rosmarinbrød til, som denne gang var blevet rigtig godt.

Herefter fik vi, efter opskrift fra Lars Boesgaard, Provence: Oksegryde. Opskriften blev tilpasset lidt, så den passede til mine evner og temperament.

1,5 kg. Oksetykkam skåret i mundrette bidder, marineret med løg, gulerødder og lidt krydderurter i rødvin i 24 timer. Herefter frem med den store ovngryde og nederst lagde jeg 300 gram ristet bacon, ovenpå kødstykkerne, som jeg havde brunet af på en pande, løg, hvidløg og et par stykker chokolade og til sidst hældte jeg den siede marinade over. Ind i ovnen ved 150 grader i 4 timer, på køl til næste dag, afskumme fedtet og så ind i ovnen i endnu 3 timer. Til sidst hældte jeg saften fra og jævnede i en gryde, og så tilbage på kødet og varme. Serveret på en mos af kartofler, jordskokker og gulerødder, samt lidt hvidløg. Bon appetit og alle var glade.

Til sidst et stort ostebord med salami og friskskåret skinke. Der var bregne-brie, Tomme de Savoie, San Simon, Vesterhavsost og en humpel af den gode parmigiano reggiano…

Dessert var der ikke noget af, men mine gæster virkede heller ikke rigtig sultne…

En lang liste af vine, hvor jeg hoppede fra min plads til køkkenet, så der blev ikke taget verdens skarpeste noter herfra. De fleste vine blev serveret blindt, jeg nævner der hvor det ikke var blindt.

NV Ruinart, Champagne, 37,5 cl. – herlig moden i stilen. Har ligget en god del år, mit bud er at den er 5 år siden degorgering. Rugbrød og gærede undertoner med en frisk tone af appelsinskal. Serveret åben.

2000 André Blanc, Schlossberg, Riesling, Alsace Grand Cru – gylden og herlig ekspressiv duft med abrikos og stenet mineralitet. Fin lidt sødligt udtryk og for mig i god balance. Moden, men ikke træt i min bog. Serveret åben.

2003 Marc Lauby, Chablis 1’er Cru, Cote de Lechet – herlig duft af acacie og blomsterbutik. Pæn tilbagelænet stil, fersken, mineralitet, let cremet, champagnebrus i eftersmagen. Gæt gik på chardonnay, men en luftede tanken om Chenin Blanc og så måtte man høre for det resten af aftenen. En glimrende vin, hvor både årgang og Chablis 1’er Cru blev gættet.

1999 Kuentz-Bas, Eichberg, Riesling, Alsace Grand Cru – gule blomster, drikkelækker stil med friskhed og let mineralitet. Intens og citrus-frugtsyre. En lille sødme, der fik os til at gætte, nej nærmere insistere på Tyskland.

2007 Scholium Project, The Prince in his Caves, Farina Vineyards – uklar og grumset i glasset. Ekstrem dårlig hørm af sure vingummier, acetone, bananessens, abrikos, sprittet. Virker og ser ud til at være dårlig og i det mindste uharmonisk som bare pokker. I munden virker det som om der er mening med galskaben. De enkelte meget underlige elementer falder på plads og frugtsyren står på pinde i baggrunden. Den vokser lidt på mig og på trods af sin klare disharmoni, så kan jeg godt lide det her. Mærkelig vin… Intet blev gættet, men vi var vist også kun 2 der kunne lide det.…

Read More »

Utraditionel Julefrokost med naboerne

Aftenens stjernepar endte, som så ofte før, med at være 2 flasker Riesling. Men, inden vi kom dertil havde køkkenet været tændt op i et døgns tid med langtidshævet Rosmarinbrød og Pulled Pork i ovnen.

Vi åbnede Casa Kreutzer med en flaske:

2004 Charles Mignon, Comte de Marne, Grand Cru Champagne – pivlækker med gode intense friske citrusnoter. En mousse der lægger sig som en blød vinterdyne over tungen og masser af smag. Der vokser noter frem af tropiske frugter og lidt umoden melon. Ikke så autolytisk som jeg gerne vil have, men den er også meget ung. Tror jeg vil gemme et par flasker til en anden god gang om nogle år. Endnu engang viste det sig at det ikke er nok med én flaske Champagne til 6 voksne.

Hertil fik vi bare lidt æblechips, macademia, oliven og peanuts.

Madorgiet åbnede med Lilla Risotto, lånt direkte fra Mira Arkins restekøkken. Jeg kan blot konstatere at hvis der er godt nok til Mira på en hverdag, så er det godt nok til mine gæster. Det smagte super godt med kålen liggende godt i smagsbilledet og rigtig god harmoni. Jeg fulgte opskriften næsten hele vejen, dog med den variant at jeg brugte blå primadonna, i stedet for parmesan. Hertil mit Rosmarinbrød, der blev perfekt denne aften.

Hertil 2 herlige flasker riesling, begge dekanteret dagen i forvejen og hældt tilbage på flasken. Det havde absolut gjort dem begge godt.

2008 Albert Boxler, Sommersberg, JV, Riesling, Grand Cru, Alsace – supernice med en frugtsyre der dominerede fordi den var så flot. Syren og den intense mineralitet holder denne vin kørende og det virker så godt. Den udviklede sig i glasset og gav friske grønne æbler, vindruer og frisk græs fra sig. Mineraliteten var som en helt kalkskråning på Mols – smuk og lang.

2005 René Muré, Clos St. Landelin, Riesling, Grand Cru, Alsace – en helt anden boldgade sammenlignet med BoXler. Fed og cremet struktur med meget mere modenhed og lidt sødme i spillet. Ananas og lyche var grundtonerne, sammen med lidt pære. Frugtsyren hang godt fat inden under den mere sødlige/fede struktur. Enorm lang eftersmag med god fylde. Fantastisk glas Riesling i den kraftfulde ende. Bedste match til risottoen.

Hovedretten var Pulled Pork, serveret i burgerboller med salat og dressing. At lave 2 gange nakkefilet til 6 voksne og 6 børn var absolut at skyde over målet, så den står på rester i dag.

Vinene hertil var fra kælderen og med store forventninger fra undertegnede.

1999 Cote Rotie, Brune et Blonde, Guigal, Rhone, Frankrig – smuk farve med pæn teglfarvet kant. Enorm bouquet med hængt kød, brombær, peber og bacon. Virkede allerede i næsen rigtig dejlig balanceret og fin. Smagen viste dejlige modne noter med læder, træ og tørrede frugter, her var både lidt figen og rosin med ind over. God sort frugt kørte dog den store del af smagspaletten på plads, brombær og sorte blommer. Tørre tanniner der bed på den rigtige måde. Virkede rigtig godt og flasken blev hurtigt tømt.

2004 les Trois Marie, Cotes de Roussillon, Frankrig – ren grenache i super stil fra Roussillon. Kommer fra en mini parcel med næsten 100 år gamle vinstokke og samtlige 2500 flasker er fremstillet uden skelen til andet end den bedste kvalitet. Se her for teknisk info. Helt sort i glasset med en imponerende duft af blommer, syltede kirsebær og sødme fra fadlagring og moden frugt. Duften udvikler sig som en stor Chateauneuf-du-Pape med bredspektret sort frugt. Smagen er for vild med masser af bærsødme og en uhørt intensitet. De 15 % er pakket smukt ind i frugtkoncentration. Den udvikler sig smukt i glasset og jeg kan kun konstatere at denne vin ikke er blevet træt endnu.…

Read More »

Riesling og andre gode ting

Så var der samling med en håndfuld venner, der alle studerer på WSET. Virkelig interessant at smage og bruge sit Systematic Approach to Tasting Wine skema Aftalen var at vi alle skulle medbringe 2 – 3 vine og servere dem blindt. Heldigvis, var de andre lige så dårlige som undertegnede til at tælle. Vi var så heldige at vi kunne være i de smukke gamle lokaler i Kjær & Sommerfeldt, midt i København. Lidt nostalgisk blev jeg vist over at gense den gamle arbejdsplads. Jeg havde glemt kamera og tog ingen skriftlige noter, så her er stikordshukommelsesspil. Hvis du har spørgsmål til enkelte vine, så spørg løs.

2003 Jacobs Creek, Steingarten, Riesling, Barossa Valley, Australien – meget mineralsk og meget ekspressiv duft. Søde frugter på næsen, men stram og mineralsk i smagen. God vin, der absolut kræver noget mad-modspil.

2006 René Muré, Riesling, Signature, Alsace – flot farve i glasset med tropisk duft og dejlig cremet struktur. En lille sødme, der balanceres fint af frugtsyren. Flot niveau.

2008 Weingut Eser, Oestricher Lenchen, Riesling, Kabinett trocken, Rheingau, Tyskland – en smukt samspil mellem frisk frugtsyre og fin mineralitet. Frugten ligger pænt i baggrunden og vokser sig stille og roligt større. En anelse reduktiv til at starte med, men åbnede op med en masse luft.

2008 Weinbach, Riesling, Reserve, Alsace, Frankrig – så smuk og frisk i stilen. Masser af små gule frugter og lidt parfumeret hvide blomster. Frugtsyren styrer denne vin rigtig flot og giver stor  herlighedsværdi.

2001 Max Ferdinand Richter, Veldenzer Elisenberg, Riesling Spätlese Halbtrocken, Mosel, Tyskland – flot gylden i glasset med tropisk duft og en herlig sødme i smagen. Fik virkelig diskussionen om restsødme til at gå i gang. Rigtig flot længde og super balance. Havde det ekstra der viser hvad stor tysk Riesling kan lave med lidt alder. Desværre har mine seneste flasker af denne ikke været så positive, men denne sidste flaske viste rigtig gode takter.

2007 Shloss Marienlay, Reichgraff von Kesselstatt, Riesling Trocken, Mosel, Tyskland – flot og klar tør tysk Riesling. Pæn karakter, men fik mig til at gætte Rheingau, grundet den lidt stramme stil.

2006 Chablisienne, Les pierrelée, Chablis, Frankrig – virkede lidt tung og skæv. Måske fordi den manglede det forventede mineralske element, eller fordi den kom ovenpå sådan en riesling maraton.

2005 Reichgraff von Kesselstatt, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Riesling Spätlese, Mosel, Tyskland – meget sødme, men super balanceret. Utrolig intensitet, sammen med den sødme. Her var efter min mening en af aftenens absolut bedst balancerede vine. Sødmen bliver på ingen måde for meget, med de mængder af mineralitet og frugtsyre. Kunne være herligt at smide i kælderen og vente 10 år mere på den her.

2008 Alamos, Nicolas Catena, Malbec, Mendoza, Argentina – altid svært at være første rødvin. Denne klarede egentlig meget pænt. Medium sødme hængt op på et nydeligt stillads. Ikke så mange dikkedarer, nem og sikkert behagelig for de brede masser. Jeg synes den er sødladen og ikke lige min stil.

2008 Prima, Toro, Spanien – fik ikke noteret resten af producentens navn. Desværre bar flasken præg af en for varm opbevaring på et tidspunkt. Kogt og uklar i sit udtryk.

2001 Louis Jadot, Gevrey Chambertin, Clos St Jacques, 1’er Cru, Frankrig – flot klar i farven, allerede duften viste de første tegn på at noget var galt. Lidt reduceret frugt og for meget krydderi – nelliker og kanel. Smagen var helt skæv med nærmest ingen frugt og stor syre. Bourgogne blev gættet, men slet ikke på forventet niveau. Dårlig flaske, der ikke skulle have været bedømt. Vi må have en bytter til gode.

2008 Brunus, Montsant, Spanien – 60% Cariñena, 25% Garnacha, 15% Syrah.…

Read More »

Konkurrentanalyse, eller bare fed smagning på Børsen

Det er altid lidt af et frygtsomt helvede at deltage i de store smagninger. Den største grund er danskernes frygtelige køkultur. Kan sammenlignes med vores evner til at køre på motorvej med mere end 2 spor. Til en større vinsmagning udmønter det sig i; at et selskab stiller sig frem til et bord, får hældt en vin i glasset og så bliver de stående! Fat dog idéen i det hele: Træd væk, giv plads og lad os andre få lidt dråber i bunden af koppen. Smag på vinen, spyt ud, noter, slap af, nyd verden – det kan såmænd ende ganske godt!

Denne smagning var indbudt af Philipson Wine, en tidligere arbejdsplads, en kollega i branchen og absolut en aktør der nyder at lave lidt rav i den. Mange af disse vine har jeg smagt i tidligere årgange og kender ganske glimrende, andre var rimelig nye bekendtskaber. Jeg deltog i smagningen sammen med min W.S.E.T. studieven og vi kom bredt omkring i programmet. Jeg vil spare jer for alle 50 smagte vine, men bare lige nævne et par højdepunkter. Positivt indstillet, som jeg altid er, vil jeg spare jer for skuffelserne.

2005 Guigal, Cuvée Philipson, Cotes du Rhone – absolut en ganske flot Rhone vin med en anelse alder nu. God mørk dyb frugt båret oppe af en fin frisk frugtsyre.

2007 Clos Apalta, Casa Lapostolle, Chile – her havde jeg frygtet det værste, men blev positivt overrasket. Virkelig flot styret frugtkoncentration med lang ren intensitet. Masser af fad, men flot balanceret op med frugten.

2009 Craggy Range Pinot Noir, Te Muna Road, New Zealand – havde lige haft næsen i en meget skuffende sød oversøisk Pinot, så var dette et herligt bekendskab. Frisk rød frugt med finesse og syre. En spillevende Pinot som havde en stor grad af herlighedsværdi.

2009 Château Pesquie, Les Terrasses, Cotes du Ventoux – den bedste af de 3 cuvéer fra dette slot. Har altid været meget glad for deres vine, men fandt at stilen havde udviklet sig meget især i Quintessence. Syrah frugten var blevet mere sød i sit udtryk og knap så stram nord-Rhone-like som jeg er vild med. Terrasses var bare en herlig basker med god flabet fedme og sødme.

2008 Tenuta di Petrolo, Torrione, Toscana – yes den er bare så lækkert styret Sangiovese. Sprød og bitter med herlig saftig frugt. Vinder uden de store problemer over sin storebror, alene på elegancen og livligheden.

2002 La Landonne, Guigal, Cote Rotie – en ikonvin hakket af på brættet. Fantastisk flot og rigtig god dyb insisterende frugtpower. Har hele paletten af røde og sorte bær som forventet. Holder i eftersmagen. Lever i den grad op til min store forventning. Herligt at de serverer en årgang der måske ikke er den bedste, men til gengæld har udviklet/åbnet sig nok til at give noget fra sig.

2008 Domaine Weinbach, Riesling, Schlossberg, Alsace – smed lidt godt på bålet til min interne diskussion om biodynamisk vinbrug. Tæt på at være aftenens vin for mig. Den har bare en rigtig flot Riesling karakter og det er jeg vild med. Intensitet der hang ved og en frugtpalet der udviklede sig i dybden. Giv mig gerne et par flasker at følge i kælderen! Super lækker saft prædikat herfra!

1990 Château d’Yquem, Sauternes – piv hamrende lækker. Utroligt at skænke det ud på den måde, men for mig var det et meget kært gensyn. En af de vine jeg altid har, og altid vil, beundre. Fantastisk balance og så meget koncentration så der bare bliver ryddet op på alle hylder.

Tak til Christian Philipson og hans personale for en glimrende smagning.…

Read More »

Gider man pille rejer og drikke riesling? JA for pokker…

Gider vi at pille ét kilo friske fjordrejer? Nej, det er simpelthen så kedeligt, men belønningen er det hele værd!! Fantastisk at riste et stykke brød, på med lidt smør, citron og majo. Derefter proppe det med lidt for mange fjordrejer – OUTSTANDING!!! Det bedste var at vi kun var 2 til alle de lækre rejer, så man kunne få op til flere stykke.

Vinen til var vores sidste flaske fra sommerens besøg i Berlin:

2007 Selbach Oster, Zeltinger Sonnenuhr, Spätlese rieling, Mosel – meget ung, men lidt luft i de store Riedel Hermitage glas! En vin der byder på utrolig meget i duften; sprød citrus, nyslået græs, flintet røget mineralitet. Typisk riesling karakter med en spændstighed som Robin Hoods bue. I munden skærer syren gennem den nærmest cremede sødme. Fokuseret stil med god citrus og stenfrugt. Smagen af en blomstershop. Herlig længde og en vin der udvikler nye nuancer lige så længe den står i glasset. Perfekt til rejerne, men også lækker til de næste oste der ventede på bordet:

Tomme de Savoie – som altid harmoni forklædt som en muggen ost. Dette er klart Lucas’ favorit og den nydes i store stykke.

Røget Brie fra Landmejeriet – perfekt afstemt brie. Normalt synes jeg røget ost er sjovere end det er godt, men her passer røgen fint med det lidt bitre og søde element i den cremede ost. Herlig konsistens også.

Les Saloirs le lescun – en komælksost fra Pyrenæerne. Duftede mildt og lignede meget de to andre, men smagte af dårlig ånde og eksem. Føj, den kommer vi nok aldrig igennem…

Efterfølgende lidt Hansen Vanilleis med balsamico og 2 slags port.

Niepoort, 10 years old white – det her er så vildt! At jeg er fan af Niepoorts vine skal ikke skjules, men denne hvide kan noget helt specielt. Tropiske frugter og en svag bitterhed der sammen med den funklende syre giver super balance. En sammenlignede mit ansigtsudtryk med at gå til altergang i kirken. Det her bringer salighed frem i mit ansigt!

Niepoort 20 years tawny – den stod bare der og smilede og så måtte jeg da lige smage den også. Sad lige i skabet som den plejer…

Hvis alle hverdage bare kunne være som denne, så ……

Read More »

Asparges for sidste gang i denne sæson

Jeg havde en underlig følelse i maven: Jeg manglede at afslutte aspargessæsonen! Problem nummer én lå foran mig hvor jeg kom frem; små kedelig asparges fra Peru. Så dukkede løsningen op på min fjæsbog side en tidlig morgen; Din Baghave annoncerede at de havde fået fat i et lille parti super lækre asparges.

Naboen skulle heldigvis forbi og så var de på min menu! Jeg lavede en sauce mousseline og marinerede nogle rejer i hvidløg og olie.

Perfekt afslutning på en herlig aspargessæson! Vinen til havde jeg fundet om formiddagen hvor vi var forbi hos Hoffmeyer-Lippert Wine:


2006 St. Urbans-Hof, Ockfener Bockstein, Riesling Spätlese, Mosel
– Som en stor flot buket liljer – de hvide. Duften breder sig i næsen med stenfrugter, lidt ikke helt moden malon og så den herlige fornemmelse af sødme som bringer forventningerne i top. Kan man dufte sødme? Nej, men alligevel er der noget i sådan en sødlig riesling som pirrer ens hjerne i de rigtige hjørner! Mineralitet, eller i hvert fald duften af vådt kalk og fliser der er trætte.
Smagen er smukt afstemt, her er frugt og syre der flyver i toppen af spekteret som en tørresnor. Her hænge vi gladelig alle vores forventninger og nyder nuancer af fersken, kandiseret citronskal og lidt krydret muskatnød. Intensiteten er rimelig høj, men giver alligevel vinen lidt tilbagelænet kølighed. Den vil ikke give alt hvad den kan byde på – endnu. Skal man gemme en flaske, eller en håndfuld? Jeg tror godt det kan betale sig. Helt klart en vin der giver sødme, men også syre til at balancere det.

Read More »

En familieaften med fætter og god vin

Så blev det lørdag aften og fætter Søren havde meldt sin ankomst. Der skulle masser af mad og gode vine på bordet. Her er korte kommentarer til billederne.

1999 Ruinart Vintage Brut, Champagne – herlig moden og med god balance. Havde udviklet en perfekt mousse der stod rigtig flot i én søjle op i glasset. Blev serveret til små laksehapsere.

Tid til blinis med 2 slags rogn; almindelig ørred rogn og nogle svenske økologiske ørred rogn. Hvordan rogn kan være øko vil jeg ikke tænke nærmere over, men smagen var rigtig flot.
Hertil begyndte vi med den første hvide riesling:

2004 Wittmann, Westhofener Riesling trocken “S” –så gik det op for lille Kreutzer hvorfor tør riesling kan være fantastisk. Denne havde efter 6 år smidt overfrakken og var slet ikke genert. Charmerende og med en fabelagtig charme. Trådte ind på scenen som en gammel hvid med dyb gylden farve, men lukkede op for sluserne med en ekspressiv duft af syltede frugter og tør mineralitet. I munden fik vi en vin der nok var tør, men så dejlig afstemt af en herlig moden frugt. Det her var virkelig godt.

Herefter fik vi lidt bruschetta med gedeost, tomat og hjemmelavet pesto. For sjov skyld pressede vi tingene lidt og smagte 2 forskellige Sherry hertil.

Herlig smag og vidt forskellige.
Barbadillo, Oloroso, Full Dry – mørk og meget kraftfuld med lidt for komplekst niveau til dette.

Lustau, Manzanilla, Papirusa – bedre afstemt og en vin det er herligt at lege med. Sprød frisk og pennetrerende syre og tørhed.

Herefter vendte vi tilbage og fik lidt melon/løgsuppe:
Den var lækker og passede fint sammen med:
2007 Weingut Laurentiushoff, Bremmer Calmont, Riesling Spätlese – en herlig læskende drik med god syre og sødme balance. Dette var umiddelbart sidste flaske hos forhandleren, men jeg glæder mig til at følge mit lager de næste år. Så smuk at flasken blev tømt for hurtigt og vi måtte spæde op med:
2009 Eser, Trocken Riesling – mere tør, men en glimrende ledsager til næste ret. Asparges med lød i dressing og en anelse smeltet gedeost på toppen…
Så var det ved at være tid til hovedretten og alle var efterhånden blevet godt sultne af alle de små hapsere. Grillen blev tændt op og vi fik ribben, ostepølser (mest til børnene) og nogle underlig lyserøde spanske pølser jeg var faldet over. Hertil kartoffelsalat og almindelig sprød salat.

Hertil 2 meget forskellige vine:

1998 Chateau la Casenove, Francois Jaubert, Cotes du Roussillon – helt igennem flot udviklet vin med stor hørmende bouquet af stald og læder. Der var også noter af skovens mørke bær og lidt peber. Udviklede enorm dybde i glasset og havde en herlig kompleksitet. Nice, men desværre sidste flaske hos mig.

1999 Robert Mondavi, Cabernet Sauvignon, Reserve, Napa Valley – perfekt poleret vin uden kanter. Stor ekspressiv solbær duft og fadet pænt integreret. Smagte rigtig flot, men kunne tangere forudsigelig.

Herefter slukkede vi den sidste sult med 7 små oste, alt fra brie til gorgonzola. Det skule jo også skylles ned, og hvad er bedre end et glas portvin?
1982 Taylor’s Quinta de Terra Feita, Vintage Port – utrolig friskhed i vinen, men ikke hos undertegnede. Smagte fantastisk og var god til ostene.Meget rød frisk frugt og fadet lidt i baggrunden.

Desserten var det blevet for sent til og vi lukkede og slukkede aftenen her. Tak til fætter og familien for en god aften!!…

Read More »

Barbera, Tattinger og Gunderloch

En uge der har budt på lidt blandede flasker på hjemmefronten. Jeg har over et par dage nydt en pragtfuld flaske

2008 Gunderloch, Nierstein Pettenthal, Riesling, Rheinessen – stram og lukket i betrækket de første 2 dage. På 3. dagen lukkede den op for bolcheposen med herlig tropisk frugt, frisk grøn græs og æbler. Herlig sprød syre med god dybde. Super flot Riesling som er høstet ved 100 oechsle og gærret helt ud. Nice wine, tror jeg gemmer den næste flaske i 5 år eller mere.

Hertil en skive brød med ost og asparges, fred og ro og en god bog. Debutantens Dagbog af Dennis Ritter og Chris Anker Sørensen. Herlig optakt til sommerens største sportsbegivenhed; Tour de France!

Fredag var jeg forbi Supermarco, et fantastisk stykke af Italien i Københavns sydhavn. Jeg skulle egentlig bare have en sandwich til frokost, men kom ud med lækker salami, pecorino og mortadella som vi nuppede om aftenen.

Børnene var blevet lovet pizza, og fred være med dem. Et enkelt stykke fik jeg da testet og jeg må endnu engang takke for at vi har fået et godt pizzeria i byen; Costa Smeralda. De kan lave pizza, men de fleste andre ting dernede er jeg ikke synderligt imponeret over.

Inden vi gik på rødvinen, lykkedes det Tom at snige en flaske bobler på banen:

Tattinger, Prelude, Brut, Champagne – virkede lidt ældet, på den gode måde. Dybe autolytiske noter med rugbrød, gær og skimmel i duften .Flot kandiseret citrus og god grøn frugt. Fantastisk duft der bare stod og voksede i glasset. Meget ren stil, men alligevel med dybde nok til at være spændende.

I Supermarco lykkedes det også at overtale mig selv til at købe et par flasker Barbera. Det er en drue som jeg gennem årene er blevet rigtig glad for. Den har god frisk syre, lav tannin og arbejder godt sammen med fad, hvis den bliver udsat for det. Der findes også kedelig Barbera, men lad os glemme dem et øjeblik. Lidt kiggen rundt på hylderne og en god snak med vinmanden gav mig 2 flasker med hjem fra en ny producent de er startet med:

2006 Guasti Clemente, Boschetto Vecchio, Barbera d’Asti, Piemonte – en super flot ren Barbera i den gamle intense stil, uden nyt fad. Jordbær grød med rabarber og et strejf af krudtrøg. En syre der flyver og en glæde der breder sig. Flot Barbera, den kan jeg sagtens nyde meget mere af i løbet af sommeren.

2004 Guasti Clemente, Barcarato, Nizza, Barbera d’Asti Superiore, Piemonte – ingen tvivl om fadet her. Nye Barrique indarbejdet i frugten på god balanceret vis. Duften gav meget mere, her er tæthed og lidt mere arbejde for at finde alle nuancerne. Tingene ligger gemt nede bag fadet, men det kommer snigende og bider sig fast med god intensitet. Herlig balance i smagen med dyb mørk jordbær og mørk skovbund. En helt anden type, men stadig pragtfuld.

Efterfølgende bryggede Tom løs på espresso maskinen og vi fik båbe espresso og café latte.…

Read More »