Domaine Ponsot er vine som bringer mig i et dilemma. De stiger konstant i pris, selv i 2011 årgangen, og koster i dag langt mere end godt er. På den anden side, så smager de forbandet godt. Det er med glæde at jeg gennem mit arbejde hos Otto Suenson Vin har smagt et par forskellige udgaver på det seneste, dels i forbindelse med vores store smagning af 2011 årgangen, men også forleden til en smagning hvor en lille rest røg med hjem til dybere analyse / nydelse.
2010 Domaine Ponsot, Cuvée des Alouettes, 1’er Cru, Morey-Saint-Denis – en fantastisk årgang der gjorde at denne vin røg op et ganske højt niveau. Stor kompleksitet i duft og smag, hvor både røde og sorte nuancer blandede sig. Fadet ligger i den grad slet ikke og blander sig, her er total knivskarp fokus på frugten i vinen. Høj smagskoncentration og alligevel formår Ponsot at give vinen den fantastiske luftighed på tungen, som gør den attraktiv. Den smagte fint direkte fra flasken i glasset, men med 4 timers luft og igen dagen derpå, så blev det kun endnu mere komplekst og elegant. En herlig type vin, hvor frugten kører hele balladen og fadet ikke kommer rigtigt på banen.
Denne cuvée fra Ponsot er sammensat af druer fra 2 parceller i det øvre Morey, samt de yngre vinstokke på Ponsots Grand Cru besiddelser i kommunen. Jeg er sikker på at mange producenter ville være tilfredse med at sende en Grand Cru fra Morey på markedet af denne kaliber. For nyligt smagte jeg denne i 2011 årgangen også, som klart viser en mere åben og ligetil karakter. Stadig en flot koncentration, især for ’11 årgangen.
Winhog.org ved Steen har også smagt 2011, samt mere interessant 1999 der viser en rigtig flot udvikling. Det kan godt være at denne vin er langt nede på stien hos Ponsot, men man får rigtig meget vin for pengene.
Hej Frederik.
Ja, Ponsot er virkelig røget through the ceiling hvad priser angår de sidste par år – man skal vist være vinpusher for at komme i nærheden af dem…..-)
Priser mig derfor lykkelig over, at jeg for 2 et halvt år siden fik hammerlag over netop Ponsots Clos de la Roche 1999, sammen med 6 andre Grand Crus, bla Bouchards corton 2002, for rørende 3.100 kr. Den var nok ikke gået i dag, hvor 99´eren vel alene står i 3 kilo+.
Og naturligvis er den drukket. Med det største velbehag. Husker den som meget ungdommelig, frugtig, kraftig og dog let, svævende elegant.
En vin, der bare helt automatisk trækker de bredeste smil frem.
Tak for din gode blog og de erfaringer, du deler med os.