Semi blindsmagning er et udtryk vi bruger når man kender vinene, men ikke rækkefølgen de serveres i. Til denne smagning fik vi serveret 5 store hvidvine, alle fra vores sortiment hos Otto Suenson.
Her er først beskrivelse af vinene med mine forventninger, samt bagefter mine smagenoter og gæt fra aftenen.
2001 Ramonet, Les Charmois, 1’er Cru, Saint Aubin MAGNUM – en flaske der lige er hjemkommet fra Ramonets kælder, altså bør den være opbevaret optimalt. Saint Aubin er en kommune der ligger lige bagved Puligny og Chassagne-Montrachet og i mange tilfælde byder på fabelagtig kvalitet til prisen. Les Charmois marken ligger op af grænsen til Chassagne og nogle af de bedste premier cru marker der. Altså en vin fra et super godt terroir. 2001 er en god årgang, som med 13 år i en magnum flaske burde levere vin i topkvalitet. Mine forventninger til denne vin er virkelig i top, eneste frygt er at den kan lide af for tidlig oxidering, som visse hvide Bourgogne vine har lidt af i senere årgange.
2004 Soalheiro, Alvarinho, Vinho Verde, Portugal – tilsendt direkte fra producenten, så også her bør opbevaringen være helt i orden. Denne hvide portugiser har været en stor salgssucces i Suenson i 2013, i seneste årgang. I Portugal har Soalheiro afholdt vertikal smagning af denne vin i op til 10 årgange, derfor spurgte jeg pænt om et par flasker til denne smagning. Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal forvente. Vinens stil er normalt herlig floral med stor frisk frugt og en umiddelbar meget charmerende stil. Jeg vil gætte på at den med alder opfører sig delvist som en gammel tysk Riesling og får rigtig meget mineralitet og mere tørret frugt.
2008 Tollot-Beaut, Corton Charlemagne, Grand Cru, Bourgogne – en vin der er kommet til Danmark fra ejendommen i år, så den bør være i topform. Hvid Bourgogne fra en af de bedste producenter. Tollot-Beaut ejer 0,24 hektar med Chardonnay på Corton Charlemagne marken, som er plantet i 1965. Med godt 40 år gamle vinstokke, på Grand Cru terroir i Bourgogne, så er der lagt i ovnen til en stor vin – forhåbentlig. Jeg ser frem til en vin med stor cremet struktur og noter med honning og ananas i stor stil. Forhåbentlig afslører den sig selv med en kompleksitet, der er større end de andre vine i dette flight.
2011 Cote de l’Ange, Blanc, Chateauneuf-du-Pape – det er kun 2% af produktionen i Chateauneuf-du-Pape der er hvid, så det er sjældent man smager disse hvide ’neufer. Generelt synes jeg ikke det er verdens mest interessante vine, så mine forventninger til denne var heller ikke i top. Cote de l’Ange er en af vores 3 gode producenter fra området og deres hvide plejer at være meget typisk for stilen. Jeg forventer at finde denne ved at den er meget mineralsk og ikke så fedladen i frugten.
2011 Domaine Leflaive, Sous le Dos d’Ane, Meursault – vi har meget god Bourgogne i sortimentet, men vinene fra Domaine Leflaive er absolut blandt de mest eftertragtede. Jeg må med skam meddele at jeg ikke har stor erfaring i at smage disse vine, da vores mængder er begrænsede. Denne vin har jeg ikke smagt før, så glæder mig til det. Jeg forventer naturligvis mineralitet og renhed som Leflaive er kendt for i alle deres vine. Derudover regner jeg med en del fedme og smørether, som er typisk for Meursault.
Samlet set er dette fem vine, som vi burde kunne skille fra hinanden og jeg så med almindelig ydmyghed frem til at smage disse blindt. Vi fik dem serveret i tilfældig rækkefølge, én af gangen fra karaffel. De var en anelse kolde, men det gav dem rigelig mulighed for at udfolde sig i glasset. Her er mine noter på vinene, i den serverede rækkefølge.
Vin 1 – blød og cremet konsistens med medium + frugtsyre. Høj smagskompleksitet med hvid ferksen og kalk som de dominerende faktorer. En fyldig vin hvor kompleksiteten kun blev øget med tid i glasset. Med lidt varme udviklede der sig tydlige noter af smør og gule blomster. Kombinationen af smagsintensiteten, fedmen og smørnoter sendte mit bud til: Leflaive, Meursault. Forkert, det var Chateauneuf-du-Pape. Årgangen var rigtig, men ellers helt skævt. Denne havde klart mere fedme end jeg har forventet og skal klart nydes igen – snart! Ser man positivt på det, så kan jeg drikke Leflaive til en noget lavere pris 😉
Vin 2 – flot gylden farve med en forrygende flot åben floral stil. Er åben og klar til at blive nydt nu, med en moden næsten sødlig frugt. Frugtsyren tager fat, men fader relativt hurtigt. Noter af honning og hvide blomster. En utrolig harmonisk vin, som smager fantastisk. Meget mild, med lav mineralitet. Kombinationen af modenhed og det sødlige mandelelement, trak mig klart til Bourgogne og med de vine der var til smagning, så gættede jeg Ramonet, St-Aubin. Et flot eksempel på en moden Bourgogne, der havde alt hvad jeg havde håbet på.
Vin 3 – mørk i farven, der straks indikerer alder. Mild i både duft og smag med ananassaft, grønne æbler og flot renhed. Fin mineralitet der sammen med en medium – frugtsyre, giver god balance. Noter af hvide blomster, sammen med grønne æbler. Utrolig balanceret, uden den helt store kompleksitet. Den mindste vin i sættet, baseret på kompleksiteten; Soalheiro. Rigtig gættet. Må sige at den holdt sig rigtig flot og klart giver mig mod på at prøve at gemme nogle af de bedre cuvéer fra denne producent.
Vin 4 – mineralsk og hvid fersken lige i fjæset. Høj intensitet, sprød og med en lidt kort bitter afslutning. Kæmpede for at finde mere kompleksitet, men den var der ikke. Det passede lige med at jeg så kunne gætte Chateauneuf-du-Pape galt på denne. Ikke godt nok ramt, men jeg kunne virkelig ikke finde hverken fedme og eller kompleksitet nok i denne. Jeg gensmagte denne senere på aftenen og kunne konstatere at den trængte til store mængder luft for at åbne op. Ingen undskyldning, blot en konstatering.
Vin 5 – Stor vin! En helt anden kompleksitet udfoldede sig i dette glas og vinen havde bare flere lag! Et resultat af bedre terroir end nogen af de andre vine, muligvis. Fadet spiller med ristede nøddetoner, høj smagsintensitet og stor cremet struktur. Her er mineralitet og citrus lige i fjæset, bakket opaf en stor rumlende frugtpower nedenunder. En fabelagtig vin og klart den bedste i dette sæt! Stor tillykke til Tollot-Beaut for at løbe med sejren. 08 Corton Charlemagne. Levede i den grad op til mine store forventninger.
Disclaimer: alle vine forhandles i Otto Suenson, hvor jeg arbejder.
Spændende læsning! Prøv evt. en af de store østrigere næste gang. Performer sindssygt godt med 10-15 år på bagen.
Hej Frederik.
Enig! Spændende læsning om et spændende emne, semiblindt.
Det lette ville nu være at hovere en smule over, hvordan det dog kan være muligt at forveksle en hvid Ch9 og en stor burgunder med hinanden.
Det vil jeg så ikke gøre, blot konstatere, at selv mestersmagere kan gå galt i byen….-)
Har det selv med at mikse pinot noir (fra Bourggone) sammen med nebbiolo fra Piemonte, og det burde jo heller ikke være muligt, og så alligevel.
Vil afslutte mit indlæg med den gode gamle og stærkt slidte om de to britiske gentlemen, der diskuterer vin. Den ene til den anden: Hvornår han mon sidst har taget fejl mellem en burgunder og en bordeaux. Årh, ikke siden i formiddags, replicerer den anden…..
Du har helt ret Lars, at bytte rundt på sådan to vine, burde ikke være muligt, men…
Har bare besluttet mig til at købe noget mere hvid ‘Neuf.
Hyg dig
Frederik