…det var en lørdag aften…

Lørdag var en dag med mange gode flasker, først da jeg underviste på WSET, sidenhen hos gode venner om aftenen.

IMG_0382WSET bød denne dag på Italien, Portugal, Spanien og Amerika. 4 lande, hvor der sker rigtig mange ting i øjeblikket. For mig er Portugal måske et af de mest interessante, alene de mere end 1200 druesorter danner grobund for så mange oplevelser. Desværre er vores udvalg i Danmark stadig ikke særlig stort, sammenlignet med det stigende kvalitetsniveau i Portugal. Jeg så på den netop overståede Prowein, hvordan det summede af energi og positiv ånd i Portugals område. …

Read More »

I en travl juletid, hvilken vin skal man drikke?

Alle taler julevin i disse dage og mine bidrag til den snak kan du få her på flere forskellige måder:

Mit mest traditionelle indlæg om vin til jul, peger på at jeg kommer til at drikke god Pinot Noir – nok fra Californien!

Det alternative bud på vin til julen har jeg gæsteblogget om hos Kasper Bergholt. Og lad os bare slå fast, Champagne og Riesling kommer på bordet juleaften hos os.

TV duel kom jeg også i på Ekstra Bladet. Her diskuterede Christian Philipson og jeg om man skulle drikke traditionel vin, eller moderne vin til julemaden. Jeg var heldigvis tildelt det traditionelle som mit kort og Chateauneuf-du-Pape ville i den grad være velkommen på mit julebord.…

Read More »

Rhonevine kan også være hvide

chateauneuf blancRhone er i Danmark helt fornuftigt mest kendt for sine rødvine, men en mindre og ganske interessant del af produktionen er hvidvin. Jeg har for nyligt smagt et par ældre sager fra det sydlige Rhone i hvid og derfor har jeg valgt at kigge lidt nærmere på den hvide side af Rhonedalen. Korte noter sidst i indlægget.
Rødvinene kan laves på en myriade af forskellige druesorter, med Grenache og Syrah som de mest dominerende. Når vi kigger på hvidvin fra Rhone så har vi også en del druer at koncentrere os om. Som vanligt med dette område er tingene delt skarpt op mellem nord og syd. For mere information om Rhonevine generelt, henviser jeg til hjemmesiden RHONEVINE.DK der er en ganske omfattende logisk opbygget side omkring dalen og deres vine.

Her lidt om de hvide vine i Rhone.

Nord-Rhone byder på 3 forskellige druer til hvidvin: Viognier, Marsanne og Roussanne.

Viognier bruges i Condrieu og Château Grillet alene, samt i Côte Rôtie som blandingsdrue. Det er en meget aromatisk drue med lavt frugtsyreniveau. Generelt så skal disse vine drikkes unge, men der laves nogle senthøstede udgaver med stort potentiale. Jeg er ikke stor fan af disse vine, da jeg synes de mangler frugtsyre.…

Read More »

Pape Clement aften der sluttede med stor Sauternes

En herlig aften, hvor fokus skulle rettes mod Chateau Pape Clement. Et slot der er ejet af Bernard Magrez, hvilket vil sige at der sigtes efter stjernerne. Fuld fokus på kvalitet og som regel stort brug af nye fade. En i selskabet havde en familierelation til vinmageren, så vi fik lidt gode historier fra kælderen krydret i løbet af aftenen. Samlet set en rigtig flot serie af vine fra Pape Clement.

Der blev krydret lidt med andre gode dråber, så det ikke blev for ensidigt… …

Read More »