Portvin Amok, 1970 – 1937, Vintage og Colheita
Portvin er en drik for guder og denne aften blev vi trukket med helt op i himlen. Ofte drikkes portvin ungt, og fred være med det – det smager jo godt. Denne aften havde vi dog en noget nær enestående mulighed for at smage modne portvine, i forskellige typer. Stor tak til Mr. R. for det store detektivarbejde og indsamling af flasker. C. havde sammensat en herlig 7 retters menu, som dette indlæg slet ikke vil yde retfærdighed. Jeg vil sætte fokus på portvinen.
Alle flasker blev rejst op én uge i forvejen i kælderen. På dagen blev de stillet udenfor og blev derved serveret kolde fra terrassen. Ved servering målte jeg omkring 8 grader i glasset, men det steg alt for hurtigt til +14 grader. Det var vores helt klare vurdering at al portvin bør drikkes koldt, jeg siger tak til Dirk Niepoort for at have lært mig lektien for en del år siden. …