Engelsk vin – en introduktion

Engelsk vin er ikke nyt på markedet, men kvalitet og mængde er højere end nogensinde. I dag i København med stor smagning på den Engelske ambassade af flere førende producenter. Tak for invitationen til Wines of Great Britain og Den Britiske Ambassade i København.

Mit første møde med engelsk vin var i et klasselokale i London, hvor vi havde en smagedag inden eksamen på WSET level 3. Jeg havde en ellers god dag og havde lige gættet både en Valpolicella og en Saint-Emilion blindt. Den mousserende i glasset var af høj kvalitet og læreren ville med engelsk arrogance, eller god stil om man vil, have mig lidt ned med nakken. Jeg fik lov til at gætte hele vejen og gravede hullet helt dybt. Mener at jeg gættede Winston Churchill fra Pol Roger og læreren nød at afsløre den engelske mousserende vin. Fed oplevelse og siden den dag har mine øjne været spærret helt op for Britiske Mousserende vine.

Engelsk vin baseret på fakta

Der hvor engelsk vin har adskilt sig selv fra andre kølige vinområder er at de har satset stort på klassiske druesorter i vitis vinifera familien. Det kan aflæses af dagens tal hvor chardonnay er den mest plantede druesort, efterfulgt af pinot noir og pinot meunier. Først herefter kommer hybridsorter som bacchus og seyval blanc. Druesorter fra Vitis Vinifera har bare en historisk bedre smag, hvor vinene fremstår med større kompleksitet. Vine fremstillet på hybridsorter, kan have en klar tendens til at mangle nogle byggebrikker. Ofte kan de opleves hule på midtpaletten, eller med en afkortet frugtkarakter.

4.200 hektar giver godt 20 millioner flasker, hvoraf næsten 70 % er mousserende. Det viser en klar strategi, som understreges af super flotte vine. Godt 200 vinerier fremstiller vine fra næsten 1000 vinmarker. Mere end halvdelen sælges på hjemmemarkedet, hvilket giver god mening. Eksporten stiger og Skandinavien er et stort marked for dem.

Fremtiden ser lys ud og optimismen lyser fra både ambassadør og eksportfolk til denne smagning.

Min mening om engelsk vin i dag

Engelsk vin er stadig dyrt og de mousserende vine ender alt for nemt i en sammenligning med Champagne. Et område med flere hundrede års tradition for markedsføring og salg af ‘Verdens Bedste Mousserende Vin’. Smagninger kan understrege dette, eller underminere det. Men den prestige og sikkerhed for kvalitet som Champagne har opbygget væltes ikke sådan lige om kuld. Vi synes det er sjovt at smage disse vine og vi kan glædes over kvaliteten. Hvornår synes vi at Engelsk Mousserende har prestige nok til at bruge som gave og til at byde særlige gæster velkommen til en vigtig middag? Snart håber jeg.

Halvvejs gennem smagningen kunne jeg allerede se to udfordringer:

A) For høj dosage. Jeg har intet imod sødme til at balancere høj syre i et koldt område. I visse tilfælde blev det dog brugt til at skjule for umoden frugt. Det skabte vine ude af balance, som kom til at fremstå tunge. En dosage under 5 gram klædte mange vine.
B) For lang tids lagring med bundfald i kælderen, inden dosage. Når man har spinkel kold-klima frugt, så skal man passe på ikke at få for mange autolytiske noter med i vinen, så kommer den til at mangle frugt for at balancere. Dette blev dog grundigt tilbagevist da jeg smagte 8 og 10 års lagring hos Digby.

De gode Engelske Mousserende vine

Læs nu ikke ovenstående som en generel kritik, for generelt var jeg positivt stemt. Kvaliteten fra langt de fleste flasker var høj og især bundniveauet var højt. Der var ikke rigtig noget der faldt igennem og selv med min mest kritiske indstilling gav jeg ikke under 86 point i løbet af dagen. Der var i den grad flasker der kan konkurrere med de bedste mousserende vine fra hele verden.

Dagens smagning af engelsk vin

Min plan var at smage to Engelske Mousserende vine fra hver producent, til at skabe mig et overblik. Én entry-level og én af bedre kvalitet, uden at være deres bedste. Det bør kunne vise niveauet hos den givne producent. Det lykkedes ganske pænt på min rundgang til producenterne. Jeg smagte kun få flasker rosé, for at holde mig på sporet. Stille vine, vermouth og andet sprang jeg over. Jeg fik taget korte noter på de fleste vine, men her kommer mine tre favoritter:

Sugrue South Downs, Sussex

Sugrue South Downs er et relativt lille projekt, styret af mand og kone. De har tre vinmarker i East og West Sussex. I alt omkring 11 hektar hvor de ældste er plantet i 2005. Dette var for mig en af dagens absolutte favoritter. The Trouble With Dreams blæste mig helt omkuld, med liv og friskhed. En utrolig levende vin, som slet ikke virkede styret. Lidt oxidativ, men uden at det kammede over. Virkelig lækker. 94 point. Endnu bedre var deres Blanc de Blancs der var mere elegant, længere eftersmag og endnu flere lag. 95 point.

Deres Zero Dosage, var både de og andre meget imponeret af. Den var knap så flot som de to andre for mig. 92 point. Importeres af Korsholm Vin.

Digby Fine English

Digby opkøber druer fra flere forskellige regioner i det sydlige England og slår sig op som det førende “Blending House”. Det er snakken om at udvælge druer, fra forskellige områder og have styr på at blande dem rigtigt, for derefter at lagre dem i lang tid. Jeg var lige ved at gå da manden sagde 8 års lagring på bærmen, heldigvis blev jeg og nød nogle af de mest komplekse vine til denne smagning. Først fik vi 2013 Vintage Reserve Brut med 8 års lagring og 8 gram dosage. Det virkede så godt og alt arbejde sig op og ned i lagene af frugt, brødnoter og intensitet. Virkelig flot balance, med fuld tryk på alle parametre. 95 point. Næste var deres 2013 Blanc de Blancs Brut med 10 års lagring og 6,5 gram dosage. 94 point. Deres almindelige Non Vintage Brut var fin, men kom til at stå lidt simpel efter de to store kanonslag. 91 point. Ingen importør på nuværende tidspunkt.

Hundred Hills, Oxford

Hundred Hills var sidste stop på smagerækken for mig, men hold da op hvor var det også godt! Her er fokus på chardonnay og pinot noir og de fleste vine er fra enkelte parceller og enkelte år. Der er udvalgt kloner af de to druer der passer optimalt til deres ti parceller. ‘Minimalist winemaking’ er vejen frem i kælderen og endnu en producent der mener at god vin laves i vinmarken. Vinene lagres på en kombination af store foudres og ståltanke. Mellem lang lagring i kælder inden degorgering, men lagres også inden frigivelse.
2019 Preamble No2 var første vin i glasset. Viser renhed og elegance med stor klassisk fokus på grønne æbler og citron. 92p. 2019 Blanc de Blancs var mere fokuseret og havde et lækkert kalket mineralsk element. 93p.

2019 Hillside No3, ‘Limited Edition’ stor kompleksitet der virkelig spiller. Høstet i slut oktober fra de øverste parceller på skråningen. Flotteste vin fra dem med en herlig løftet syre og lang balanceret afslutning. 95p. Ingen importør.

The Best of The Rest

Der var mange andre gode vine og mit råd til dig er at søge hvor du finder dine vine. Jeg fik ikke billeder af alle vine, men Simpsons nød jeg i en fin ren stil med stor intensitet. Coates and Seely virker herligt gammeldags i både udstyr og smag. Flot balance, uden at vælte nogen omkuld. Deres Blanc de Blancs var fremragende. Chapel Down var super fint, lidt meget dosage men god balance i disse vine, som er bredt distribueret til udvalgte Meny købmænd. Exton Park var i deres helt egen stil med tårnhøj syre, som ikke blev balanceret af for meget dosage. For syreelskere var dette lækkert.

Samlet set

Ja, jeg er stadig fan af Engelsk mousserende vin. Jeg ser det som et virkelig seriøst alternativ til Champagne. Lad os dog lige slå fast at på trods af klimaforandringer og en jordbund der minder om Champagne, samt investeringer fra champagneproducenter, så er dette IKKE Champagne. Balancen er der måske ikke helt endnu, det er vine der springer lidt mere først den ene vej og så den anden. Det giver flotte interessante vine, men lad os se hvor de er om et par årtier.

England har bare ikke flere hundrede års erfaring i at fremstille og markedsføre deres vine. Lad os udvise lidt tålmodighed og nyde at vi er med på rejsen. Det er i den grad en kategori man ikke skal undervurdere. Når det så er sagt, så var det interessant at observere hvor få danske importører der fandt tid til at deltage i denne smagning.