Zonnebloem Shiraz med brændt gummi

Shiraz fra Sydafrika er et af mine store håb i denne vinverden, men aftenens eksemplar var ikke et godt eksempel. Det bragte alle gamle fordomme om Sydafrikansk vin frem i lyset og smagte i den grad af brændt gummi, mere end noget andet. Problemet med brændt gummi i Sydafrikansk vin, har været debatteret i årevis, se fx denne diskussion hos Jamie Goode  Senest er der kommer et forslag om at denne karakter kommer fra dårligt tilplantede marker? Giver det mening? Måske, men det bør da ikke uniformt give vine der dufter/smager af brændt gummi. Rasmus Holmgaard har også en god artikel om problemet på sin blog.
Generelt er det vine lavet på Pinotage der lider mest under gummi-problemet, men i går aftes var det en Shiraz. Shiraz er ellers en af de druer jeg sætter stor lid til i Sydafrika og personligt tiltro jeg denne drue større succes end den lokale Pinotage, nå – det er en anden diskussion.
Sydafrika har i mange år haft ry for vine der stinker af brændt gummi, og dette med rette. Jeg har altid gjort hvad jeg kunne for at promovere vine uden for meget af denne meget typiske ubehagelige karakter. Det er min helt klare overbevisning at der findes masser af gode producenter, som har fundet en vej ud af gummi-helvede. Producenter der forstår at udnytte det nærmest unikke klima der findes i Cape Regionen til at fremstille vine, der smagsmæssigt har god modenhed i frugten, men stadig er balanceret af en god syre. Som en tommelfingerregel er til blindsmagning:

”Hvis det ikke smager oversøisk, men heller ikke kan være fransk (baseret på modenhed/sødme i frugten), så må det være Sydafrika!”

Det synes jeg giver god mening og også vine som tiltaler mig som vinnyder. Aftenens rødvin, var dog i en helt anden gammel boldgade.

2009 Zonnebloem, Shiraz, Stellenbosch, Sydafrika – fy føj. En stor stank af varm gummi der stadig sidder fast i asfalten efter at asfalt Brian har fræset af sted! En hørm der tager enhver glæde og drikkelyst fra mig. Hvorfor kan de ikke undgå dette? Zonnebloem har ifølge bagetiketten lavet vin siden det 18. århundrede? Gad vide om et altid har smagt sådan her? Ja, der var da lidt mørk frugt inde i smagsbilledet også, men når den primære duft er gummi, så er det bare ubehageligt.

Jeg kan konstatere at vi sad 2 mand, der nok burde kunne drikke en flaske rødvin lørdag aften, men det skete bare ikke… glassene blev ikke tømt og vinen står nærmest oppe i halsen på flasken her dagen efter. Heldigvis havde vi et par gode flasker hvidvin at falde tilbage på…

Starter min morgen med at falde lidt til ro med en dejlig kop Mynte the fra Chaplon. Jeg har for nyligt fået tilsendt en stor mængde prøver herfra, som jeg smager mig igennem med største fornøjelse. Denne Mynte er behagelig blød og stadig med den friske mynte karakter der renser luftvejene og giver god følelse i kroppen fra morgenstunden. Gældende for samtlige udgaver jeg har smagt fra Chaplon er det utroligt lave bitterstof niveau. Ofte med the synes jeg man har denne bitre tanninske følelse i hele mundhulen bagefter, det oplever man ikke med disse the’er fra Chaplon.…

Read More »

Vinsmagning af National-druer

Har en stille og rolig weekend foran mig, med en smagning i aften af National-druer. Er det et godt tema? Ja, det er med til at vise diversiteten i vinverden som vi kender den. Vi skal smage Sangiovese fra Montalcino i Italien – den mest plantede drue i dette multi-drue land, og så fra den bedste kommune. Pinotage, den eneste klonede drue der virkelig har fået sig et navn og som Sydafrika viser frem med stolthed. Malbec – kendt fra Cahors og Prinsegemalens vin, men i Argentina har den fundet sit paradis. Kombinationen af varme, jordbund og kølig påvirkning fra højderne i Andesbjergene, skaber et perfekt mikroklima til Malbec druen. Zinfandel er en power drue, der viser Californiens særpræg på bedste måde, så der slutter vi med maner. Jeg glæder mig og er spændt på at høre kommentarer undervejs i aften. Fik jeg nævnt at vi starter med en ordentlig blanding af 3 druer i 1 flaske: Champagne!!! Og til forretterne køres stålsat Riesling, der får tænderne til at løbe i vand!
Ugen har været stille og rolig med prøver på nye årgange af gamle kendinge og så en enkelt middag ude i byen, hvor jeg fik smagt Pinot Noir fra Argentina:

Bourgognedræberen!! Nej, det kan jeg ikke tro på. Jeg mindes svagt at have smagt denne vin for nogle år tilbage, i 2004 årgangen. Årgangen som vandt en smagning i Penge & Privatøkonomi. Jeg mindes den som kølig i udtrykket og en stil der godt kunne snyde i forhold til Bourgogne, nu smager vinen blot anderledes. Jeg smagte årgang 2006 hos nogle venner, og den tror jeg ikke nogen vil forveksle med Bourgogne. Vinen smager egentlig ok, lidt frisk, saftig og med en god rød kerne, men uden den nerve og intensitet du vil finde i Bourgogne. Den umiskendelige jordbund og muld, som er typisk i Bourgogne, den er ingen vegne i glasset.

”Utvivlsomt Danmarks bedste Pinot Noir til prisen” står der på bagetiketten, et postulat af de store. Jeg er ikke enig.

Har du smagt vinen? Hvad synes du?…

Read More »