Ja ok, en uge uden at skrive. Tror ærlig talt at jeg trængte til at stoppe lidt op, trække vejret og gå of-line. Påsken blev oplevet fuldt ud, dog med et kamera og en telefon i nærheden. Lidt billeder her og lidt tanker om gode flasker der er blevet nydt. Her serveret i blandet rækkefølge. Ingen vine er serveret blindt, men serveret med hver deres historie. Tak til familie og venner for nogle rigtig gode timer.
1990 Deutz, Cuvée William Deutz, Brut, Champagne – så lækkert og balanceret til at starte en god aften på. Funklende klar i glasset med fine små bobler og stor finesse i smagen. Stor friskhed, som bliver underbygget af modne nøddeagtige noter. Frugten bliver en anelse kort, men er flot ren i stilen. En stor Champagne. Starten på en fantastisk aften med gode venner.
2010 Clarendon Hills, Sandown, Cabernet Sauvignon, McLaren Vale – tæt og sort peber saft med blommer og tunge solbær. Kraftfuld stil, som er helt blottet for elegance. Tung og uden charme.
2004 Peter Lehmann, Peppers Marananga, Cabernet Sauvignon, Barossa Valley – koncentreret indkogt solbær som med tør tannin endnu engang understregede at vi ikke havde nogen som helst lyst til at drikke vin fra Australien denne aften.
Hindbær cheese cake – jeg fik også prøvet kræfter med at lave denne cheesecake, som hvis jeg selv skal sige det var super vellykket!! Tak til Madsvin for en dejlig opskrift – den kan stærkt anbefales!
2012 Frederiksdal Gods, Mikkeller, Kirsebær Vin, Lolland – en anden aften fik vi denne specialudgave fra Frederiksdal til en saftig æbletærte, tak til Benedikte for den! Vinen her står frisk og saftig i glasset med ren kirsebær og lidt orangenoter.
2008 Fattorie Romeo del Castello, Vigo, Etna Rosso – en kombination af Nerello Mascalese og Nerello Cappucio fra skråningerne ved Etna. Jeg er vild med denne stil, som nærmest fremstår som en mellemting mellem stor Bourgogne og Nebbiolo. Vinen er luftig, saftig, let, frisk og kølig i stilen. Så kommer den rumlende med stram tannin i baggrunden og et smæk af frugtsyre. Perfekt ledsager til vores langtidsstegte svinekød.
Påskens bedste salat.
Pierre Jourdan, Belle Rosé, Sydafrika – herlige lyserøde bobler til at starte en påskefrokost. En sjov frisk duft og smag af friskpresset jordbær saft. Fin lille syre og en sødme i smagen, som står mere tør og balanceret i eftersmagen.
2010 Lucien Le Moine, Cailleret, 1’er Cru, Chassagne Montrachet – wow, er den korte beskrivelse. Smuk gylden og herlig åben i duften. Her er smør, friskkærnet smør og tæt mineralitet. Først i munden er der frisk frugtsyre, så lægger den sig lidt og så kommer den fede frugt til sin ret. Stor moden tropisk frugt og god balance. Lidt røg og kalk i eftersmagen, der står helt ren. Herligt glas hvid Bourgogne, hvor fadet spiller sin rolle, men frugten har tyngde nok til at lege med. Denne producent skuffer sjældent.
Til til at lege med et par forstærkede vine. For morskabens skyld, så satte jeg en Australs forstærket op mod en klassiker fra Niepoort. Vi søgte ikke en vinder, men ville bare gerne have de to stilarter sammen. Stor overraskelse over hvor meget lakridssaft der var i Lehmann, som dog også kom flot på banen med sort tæt frugt. Niepoort er i denne udgave frisk og med god tæt frugt uden af være pakket helt ind i tannin.
1997 Peter Lehmann, The King, Fortified, Barossa Valley – i denne årgang er The King lavet med 60 % Shiraz og 40 % Touriga Nacional. Druesammensætningen varierer i årgangene. Flot glas, der havde mega meget bundfald. Lakrids som dominerende note, men også stor sort tæt frugt. Balancerede tanniner og en bagvedliggende sødme der fungere godt med frugten. Sjovt at smage den nu med lidt alder, men kan helt sikkert udvikle sig flot over de næste mange år i kælderen.
1999 Niepoort, Secundum, Vintage Port, Douro – en lidt lettere udgave i Vintage Port fra Niepoort. Her tilstræbes at have lidt mere friskhed og lidt mindre stram tannin. Det lykkes fint og selv på dette alt for unge tidspunkt så er udviklingen i denne på vej i den helt rigtige retning. Mest bemærkelsesværdig er at denne over hovedet ikke er ved at lukke ned. Frugten står åben og klar, tanninen pænt på plads sammen med sødmen. Balance og friskhed.
—
2011 årgangen i Mosel dalen er uden tvivl af sindsyg høj kvalitet. For mig der godt kan lide syre er det en fest at drikke disse vine. Det eneste aber da bei er at de i en periode har virket lidt lukkede. Syren har været gemt lidt bag den meget koncentrerede frugt, men måske er tingene ved at lukke op for godteposen. For nylig havde jeg fornøjelsen af denne Fritz Haag. Nu havde jeg lidt åbnet fra egen kælder og en ven medbragte lidt, så samlet over to gange her i påsken fik jeg smagt disse fire. Jeg mener så småt at man kan begynde at drikke disse, men de lukker slet ikke op for alle elementer de næste 5 – 8 år. Optimalt bør Spätlese fra de gode producenter have 15 år inden de knappes op. Det er min mening, hvis du bedre kan lide dem unge så skal du bare drikke.
2011 Dr. Thanisch, Riesling Kabinett, Berncasteler Doctor, Mosel – super flot og klar. Helt ren frugt, underliggende skifferstumper og et spark fra syren til at trække smilet frem! Puha det er bare lækker vin. En fantastisk mark, der løfter denne Kabinett op på et højt niveau.
2011 Schloss Lieser, Riesling Spätlese, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Mosel – auktionsudgave fra Grosser Ring – intens med fin stram ananas saft og lidt banan. Citron og kandiseret citronskal der kører syren rundt i alle tandhalse for fuld hammer. Intens sødme der tager kampen op med syren og funger fuldt ud! En saftig og lækker vin, der virker mere balanceret på nuværende tidspunkt end samme udgave fra Fritz Haag for nylig. Den anden Haag var mere pakket ind i fed frugt, hvor syren her er mere klar på nuværende tidspunkt.
2011 Dr. Loosen, Riesling Kabinett, Graacher Himmelreich, Mosel – den er jo ved at være lidt træt. En vin der er købt ind i det nuværende Meny for en god hund. Frugten virker lidt klodset og syren tilbagetrukket. Ikke den store smagsintensitet, mangler mineralitet og friskhed. Skuffer på så mange planer, men kunne da drikkes uden større ubehag.
2011 Markus Molitor, Riesling Spätlese, Zeltinger Sonnenuhr, Mosel – smæk for skillingen. Her står sol, måne og stjerner bare helt rigtigt. Stor smagsintensitet, for mig en perfekt syre der ligger lidt højere end sødme og frugt. Næsten hvinende intens i sin hvide kalkede mineralitet der river hen over tungen. Smuk vin, som der bliver ved med at ryge i kælderen i samtlige årgange. (disclaimer: jeg er ansat hos importøren af Molitor, fordi de har Molitor!!)
Den kommende tid vil også byde på fede oplevelser for livsnyderen Frederik Kreutzer. Der vil være messer, smagninger, gode mennesker der skal hygges med og vigtigst af alt; gode aftener med fruen hjemme ved spisebordet.