Reklame, tilsendte prøver
Spätburgunder, eller pinot noir blandt frankofile venner. En drue der har et fantastisk potentiale i Tyskland og hvor de seneste 20 års klimaforandringer har gjort den godt. Derudover skal vi også tage hatten af for de tyske producenter, som har ændret en stor del af deres tilgang til druen og dens potentiale. Det vil være mit umiddelbare postulat at spätburgunder aldrig har været bedre, end det er i dag.
Reklame, tilsendte prøver fra Bevco.
Et projekt der viser at der til stadighed sker nyudvikling i et område som Ribera del Duero. Jeg husker mit eget besøg i området tilbage i 2012, hvor der fra konsortiets side blev forsøgt at holde en vis stil i de fleste vine. Selv dengang var der tidlige forsøg på at bryde konformiteten og lave vine med mere ren frugt og mindre fokus på power til op over begge ører.
De to vinmagere Rafael García García and Raúl Tamayo Bermejo står helt klart for en ny stil her i Ribera del Duero. De har mødt hinanden da de studerede ønologi i Valladolid i 2006-2008 og brænder begge for deres kærlighed til vinen og råvaren. De arbejder kun med Tinto Fino, klonen af tempranillo som er fremherskende i Ribera del Duero. De har fire små parceller, alle tilplantet i slutningen af 1990erne, så ikke verdens ældste vinstokke. Til gengæld står de alle på vinmarker der er relativt højt beliggende med stor andel af kalk i jorden. I kælderen arbejdes der efter den moderne facon med ”minimal intervention”, hvilket lyder godt men kun er det hvis vinmageren har styr på hvad han laver. Jeg glemmer aldrig en vinmager der engang sagde: For at lave naturlig vin, med minimal indflydelse, så skal du kende alle processer der sker i både din mark og kælder. Ellers har du ikke kontrol og så er det kun held der kan redde dig. Her er der styr på arbejdet i kælderen. Alle vine fremstår rene og balancerede.
Jeg havde fået disse tre vine tilsendt fra Bevco, tak for det.
En vin fremstillet på albillodruen, høstet i Ribera del Duero, men kun sendt på markedet som Vino Blanco. Rykker denne ved konventionerne eller er den med til at skabe DO’en for hvid Ribera del Duero? Jeg tror og håber mest det sidste.
Åh en dejlig forførende duft, der arbejde i andre retninger end det normale. En kombination af noget meget floralt og tørret frugt. Munden hiver fat med lidt tanninbid og en ruskende syre. Mineralitet er måske et fyord, men her smadres der kalksten rundt i mundhulen. Det er levende, personligt og alligevel føler man sig godt tilpas med det samme. Den her vin lægger vejen og beder pænt om et stykke smørristet stykke hvid fisk med fennikelsalat. Den type vin man har lyst til at dele med sine venner, måske bare med en skål oliven og saltmandler. 91 point
Rød saft lige op I snudeskaftet, ikke pakket ind og ingen anden dagsorden end at dette skal være rødt og lækkert. Livlig syre og god smagsintensitet. Lidt koldt serveret, giver den en fornemmelse af at dette er ren saftevand, med en virkelig balanceret alkohol. De 14 % fornemmes på ingen måde. Med lidt luft og varme holdt denne sig så smukt på midten af banen, god saftig frugt der talte et tydeligt sprog om tempranillo i et varmt klima. Lidt slikken, uden at blive kogt. De 12 måneder på fad var ikke noget man bemærkede i smagen. 92 point
Dyb og nu skal det være lidt seriøst. Sådan går det tit, de mindre vine kan få lov til at lege, men når der er topvin på programmet, så bliver det seriøst. Det gør egentlig ikke noget, så længe tingene hænger sammen. Frugten er mere traditionel med indarbejdet fadsødme og et let urtet præg. Smagen er i balance, stikker slet ikke af på samme måde som Cosecaen.…
Reklame – tilsendte prøver
En topmoderne og velstyret i vingård i solbeskinnede Toskana, ejet og drevet af to svenskere. Monterosola er en vingård med potentiale. Beliggende i Volterra, den ældste by i Toscana med 3000 års historie.
2021 byder på mange nye oplevelser, for mig er én af dem at jeg er begyndt at modtage flere prøver til omtale på min Instagram. Flaskerne fra Monterosola er kommet til mig gennem et PR bureau, jeg siger pænt tak.
Monterosola ligger så vidt jeg kan se lidt i ingenmandsland, mellem de store berømte områder, men tydeligvis stadig et sted hvor man kan lave stor vin. Nogenlunde mellem Chianti og Bolgheri og stadig er det den lokale sangiovese drue der er rygraden i vinene. …
Det at drikke en hel flaske af en stor vin, det er en udsøgt fornøjelse, som vi glemmer. Denne aften lykkedes det, noget overraskende, med en Allemand Cornas. Andre gange har vi fået for meget god vin.
Jeg er stor fan af Thierry Allemand og hans få vine fra Cornas. Allemand laver to forskellige vine fra Cornas.
Chaillot er hans vin fra vinstokke der er yngre end 40 år.
Reynards er hans vin fra mere end 40 år gamle vinstokke.
Ja, så er der nogen der husker en Sans Soufre der kun laves i meget få årgange. Seneste årgang var så vidt jeg husker 2011, som jeg stadig har én flaske på lager af, der er lovet væk til en helt unik smagegruppe (i ved hvem i er).
Jeg var så heldig i dag at modtage tre små prøver på Vintage Port 2018. De tre prøver var afskibet med posten fra Odense, hvor Niels Strøjer havde tappet dem søndag, i dag er det torsdag. Flaskerne var tappet og sat på køl umiddelbart efter åbning. Det er min vurdering at vinene ikke har lidt nævneværdig skade af transport og omhældning, men tag det endelig i betragtning når du læser mine noter. Vinene er smagt af Zalto hvidvinsglas, startende ved 8 grader og stigende derfra.
Bordeaux er et område der står mig meget nær, måske mere på baggrund af historien, end mit nuværende indtag. Det er ikke så ofte at jeg drikker vine fra Bordeaux i dag, og det kan der være flere årsager til. Samlet set, så kan jeg rigtig godt lide vinene fra Bordeaux, men priserne har gjort det sværere at prioritere. Der er så meget andet andet spændende vin derude, som rør mig for en lavere pris. Men jeg elsker Bordeaux og hver gang jeg smager det, så tænker jeg at jeg ikke drikker nok af det. Det gør sig desværre gældende for en del områder efter hånden. Er det positivt, eller negativt? Jeg ved det ikke rigtigt, men måske mest et resultat af min nysgerrighed der gør at jeg vil smage alt muligt som jeg ikke kender. Det kan jeg godt leve med. Nysgerrighed i vinens univers er positivt.
Denne dag var jeg dog indkaldt til at tale om Bordeaux hos Blindsmagerne, en af Danmarks bedste podcasts om vin, synes jeg. De har nogle dejlige programmer og den gode stemning fornemmes når man sidder bag højtaleren og lytter med.…
Da jeg startede denne blog var hovedformålet at gemme mine egne smagsnoter, så jeg kunne finde dem. Igennem årene har jeg brugt denne platform til at fortælle om vingårde jeg har besøgt, opskrifter, smagenoter og guides til forskellige områder. Min guide til Champagne og guide til Portvin har været de mest populære. Nu er det tid til at starte med mine smagenoter igen, så jeg bedre kan finde dem. Disse vine er smagt over den sidste måneds tid og noter er skrevet fra hukommelsen.
Serveret fra magnum, til hyggelig middag hos min fætter. En vin der stadig er ung, men med fantastisk syre der holder den frisk og rank. …
Den samme vin i to forskellige glas kan betyde så meget og det gør det. Hvilket glas foretrækker du selv at bruge til Champagne?
Forleden nød jeg et godt glas Henriot Champagne, med et par kollegaer efter arbejde. Det var en tung og skyet vinterdag i Aalborg, men med god vin i glasset blev alting lidt sjovere. Ved et tilfælde kom vi til at teste én Champagne, i to forskellige glas og det gav som altid et andet resultat end ventet.
Som ofte før, så havde vi taget nogle store glas til vores Champagne. Det var et Riedel glas som jeg næsten er sikker på er Riedel Old World Syrah, et glas der normalt passer rigtig godt til mange vine. Det andet glas vi havde fundet frem var ment til vores røde Bourgogne vi skulle nyde bagefter. Riedel Old World Pinot Noir. Efter lidt skepsis overfor om den samme vin kan smage forskelligt i to glas, så var vi klar til at konstatere den markante forskel på disse to glas. …