Lidt noter fra en fantastisk aften i det bedste selskab. Utrolig interessant og lærerigt at være 4 mennesker om at dele vine på dette niveau. Det giver en absolut bedre forståelse, når man har tid, og mulighed for, at smage vinen flere gange. En rigtig dejlig aften, hvor vi fik noget god mad og hygget med gode mennesker. Tak for dejligt selskab, og gode flasker.
Ja, jeg er ret vild med vinene fra Frederiksdal, det har jeg været i mange år. Jeg mener stadig det er et af de mest interessante vinprojekter i Danmark, heldigvis i stærk konkurrence fra mange gode producenter i landet. Igennem årene har der været skiftende vinmagere tilknyttet projektet, men hele vejen har det været godsejer Harald Krabbe, journalist Morten Brink Iwersen og kok Jan Friis-Mikkelsen der har stået bag. Nogle herrer der har været gennem mange svære beslutninger, af både stilmæssig, kvalitetsmæssig og økonomisk art. Vi fik et imponerende indblik i nogle af de svære processer i den dokumentar der blev vist i sommer på dansk tv.
19 mand og 51 flasker Portvin fra den bredt deklarede årgang 1994. En årgang der ifølge alle eksperter er på absolut højeste niveau. Samlet set, så var vi absolut ikke imponerede denne aften, mere om det senere. Der var mange vine der smagte godt, men få der smagte mere end godt. Endnu færre der var i outstanding. En utrolig stor oplevelse at smage så mange vine fra én årgang. Tak til Peter Andersen for at samle og sætte smagningen op.
En hurtig tur til London gav mulighed for en masse god mad og vin. Her er lidt tanker om de steder vi drak og spiste og deres dagsform, da vi var forbi. Generelt vil jeg sige at London byder på rigtig mange gode spisesteder, men for pokker hvor er der også meget skidt imellem. Vi lykkedes med at undgå pubber, fish & chips, pizzaslice og andre underlødige ting. Vi gik glip af alle de eksotiske køkkener som blomstrer i London, så desværre intet Indisk, Mellemøsten eller Asien til vores tallerkener.
Vi var afsted fruen og jeg, hvilket gjorde at vi i de fleste tilfælde gerne vil vælge vine på glas istedet for hele flasker.
Mortens aften blev til Mortens frokost her i huset. Først en god tur på Louisiana, derefter en lidt tung søndagsfrokost her i huset. Bagt grøntsagssuppe til forret, med ristet Louisianabrød med gorgonzola, passede overraskende fint til den første hvide Bourgogne. Viser nok mere end noget andet at stor vin tilpasser sig vellavet mad. Ja, naturligvis er der undtagelser, men det passer i mange tilfælde. Til confiteret and med grøn- og blomkålssalat fik vi den første røde. Hvis man insisterer på at drikke Bourgogne til and, så er Gevrey ikke noget dårligt bud. Tak til Jan og Christina for en hyggelig dag.
Iøvrigt er det herligt at bare sidde få mennesker og nyde et par gode flasker vin, fremfor at gemme sine bedste flasker til endnu en marathonsmagning. Ikke at jeg ikke gerne medbringer noget godt, hvis du inviterer 😉
Disclaimer: Leflaive og Cathiard er købt hos min arbejdsgiver Otto Suenson. …
Den evige glas-snak 😉 Forleden endte jeg med en glimrende typisk Brunello i glassene, med tre vidt forskellige glas. Som altid yderst interessant. Det var på Restaurant Vingaarden i Kbh, på deres tilstødende vinbar. Det var efter en herlig middag, som klart får mine anbefalinger med på vejen. Tre glas, tre forskellige udtryk.
En gammel jazzklub på Nikolajs Plads, nu indrettet næsten som en villalejlighed, fyldt med god stemning. Køkkenet emmer af Italien, med danske Nikolaj Møller som souschef. Restauranten er ejet af folkene bag Restaurant Maven og Krog’s Fiskerestaurant. Daglig leder på Vingaarden er Kristian, der har været på Maven de sidste par år. Målsætningen er at bibringe noget af den fantastiske stemning man oplever på rejser til Italien, til dig her midt i København. Det synes jeg lykkes rigtig godt. Maden er tilberedt med stor respekt for støvlelandets traditioner og hver servering vi nød denne aften, var yderst velsmagende. Nej, det er ikke en Italiener i køkkenet, men det er ikke altid skandinaver i køkkenet på ny-nordiske restauranter heller.
Faustino 1 er en vin der er tæsket igennem af vinnørder i Danmark. Enten har vi grinet af bastflasken, eller den frygtelig grimme sandblæste flaske. Kønt er det ikke. Alt for ofte er der også den holdning at støre producenter ikke kan lave god vin, men det gælder heller ikke for Bodegas Faustino. Denne vin er noget af det mest stabile, til lav pris, på det danske marked! Nogle få har også den forkvaklede holdning at klassisk Rioja ikke er godt. Uha, virkelig mange forbehold og argumenter for ikke at købe denne vin. Alle sammen gøres til skamme, når Faustino 1, 75 years, kommer i glasset. Jeg er fristet til at udråbe denne vin til et af de absolut bedste køb i Danmark, år efter år.
