Malbec rødvin fra Argentina kan sagtens udvikle sig positivt over tid i kælderen. Det har altid været min opfattelse at selv oversøiske vine, dyrket i varmt klima, kan udvikle sig. Denne flaske var et glimrende eksempel på at det kan lade sig gøre.
Jeg serverede denne flaske for 10 håbefulde vinsmagere, der alle gættede Europæisk vin.…
24 timers bøf lød som et sjovt eksperiment. Her i landet er det naturligvis et fænomen der omtales grundigt på Gastromand.dk, hvor jeg også havde fundet opskrift og inspiration. Så godt at der var et videoklip med den originale opskrift fra Heston Blumenthal, men jeg er stadig ikke blevet fan af videoklip på nettet.
Det lyder umiddelbart som en svær opgave at stege en bøf i 24 timer, det er det ikke. Det er enkelt …
Her en række vine fra blindsmagning en tirsdag aften: Denne aften viste hvor ekstrem dårligt en samlet gruppe kan smage på én aften. Det lykkedes stort set ikke at ramme rigtigt på nogle af vinene, med få undtagelser.
2009 Navazos Niepoort, Vino Branco, Spanien – herlig hvidvin fremstillet på Palomino og så gæret under flor, lige som man fremstiller tør Sherry. Meget mineralsk, med klassiske Fine noter og behagelig blød frugt. Meget anderledes glas vin, som nærmest blev gættet.
2008 Lariviere Yturbe, Partida Limitada, Malbec, Lujan de Cujo, Mendoza, Argentina – samme vin som fredagen inden, og jeg kunne stadig ikke ramme Malbec?? Ufatteligt, men stadig en meget flot vin og det var der bred enighed om i denne gruppe også. Bringeren insisterede på at dette burde være en typisk Malbec, vi andre fandt det så bare ikke!
1979 Château Leoville Barton, Saint Julien – Prop – pokkers – p**
2009 Gayda, Figure Libre, Cabernet Franc, Pays d’Oc IGP, Frankrig – en flot kontrolleret og moden Cabernet Franc. Virkelig vellavet og kun vores manglende evner, gjorde at vi ikke fandt druen i denne. Lidt rigeligt fad, men ellers flot balance. Kunne godt tænke mig at smage denne efter et par år i kælderen.
2009 Clos du Rouge Gorge, Vin de Pays Cotes de Catalans, Frankrig – intens sort peber og flot karakteristisk stil for denne type vin. Her kom vi lidt tættere på i vores bud. Massere af sort blomme og kirsebær med balanceret fad i baggrunden.
2001 Alion, Ribera del Duero, Spanien – hvis du spørger deltagerne denne aften, så smagte denne Bordeaux super dejligt. Da Frankrig blev udelukket fandt vi da frem til Spanien. En vin der i farven ikke viste 10 års alder, men duften var flot udviklet og smagen bød på herlige noter af tertiære aromaer. Flot balance.
2008 Quinta do Vallado, Touriga Nacional, Douro, Portugal – prop
2006 Carlisle, Zinfandel, Carlo’s Ranch, Russian River Valley, Californien – saftig med typisk oversøiske sorte modne frugtnoter. Blommer og brombær i fin balance med fadet. Kraftfuld og med meget ren eftersmag. Havde Zinfandels typiske, lidt enstrengede karakter og her ramte jeg druen for første gang denne aften. Flot vin, hvis man er til denne type.
2004 Domaine Charvin, Chateauneuf-du-Pape, Frankrig – flot balanceret Sydrhone på højt niveau. Fik slet ikke noteret noget på denne, men husker den som rigtig flot. Mener også at vi ramte området, og nogen fik endda årgangen med på skemaet.
Missede jeg billede og beskrivelse af en Clot de l’oum? Sorry…
Tak til alle for en hyggelig aften.
Andre noter fra de sidste par dage:
2008 Fritz Haag, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Riesling Spätlese, Mosel – drukket hjemme over et par dage. En fantastisk balanceret vin, hvor sødme og syre spiller sammen på fineste vis. Vi besøgte ham for mange år siden og har samlet hans vine sidenhed. Jeg elsker især Spätlese, her finder jeg den bedste balance i tysk vin mellem sødme og syre. En vin med stor intensitet, men også meget blød og lidt lavere i syreniveauet end andre årgange.
Giavi PrimaVolta, Prosecco, Connegliano Valdobbiadene, Brut, Von Ahm Selections – indkøbt i Føtex, der har fået 2 vine ind fra danske Marie Ahm. Sjovt at en dansker kan få lavet en selektion af vine og få dem ind på markedet. Jeg ønsker Marie al mulig held og lykke og glæder mig til at smage den røde Tua Rita. Denne var ikke den store oplevelse; spids og syrlig med bitter karakter der overskyggede frugten. Måske en dårlig dag til denne type bobler, håber at gensmag til sommer under solen med saltmandler eller andet til at åbne den op.…
Mendoza regionen i Argentina er potentielt meget interessant. De seneste mange år har de sprøjtet store mængder af rødvin og hvidvin på markedet med stor frugtkoncentration og tyngde. Klimaet er stærkt påvirket af Andesbjergene, hvor vinmarkerne er plantet opad skråningerne i varierende højde over havet. De starter ca. ved 800 m.o.h. og går helt op til mere end 2000 meter over havet. Den temperaturvariation dette giver, er med til at man kan dyrke en bred vifte af forskellige druer. Chardonnay dyrkes med god succes i højderne og længere nede ses alt fra Cabernet Sauvignon til Shiraz og ikke mindst Malbec.
Malbec druen yder sit nok allerbedste i dette klima. Oprindeligt fra Cahors i Frankrig, og til dels Bordeaux, hvor de kære franskmænd kæmper med ordentlig modenhed i druen. I Argentina, og i særdeleshed i Mendoza, opnår Malbec druen noget nær perfekt modenhed. Igennem mange år har der været produceret vine med stor koncentration af druer der har været høstet lige på grænsen af overmodenhed. De seneste år er vi begyndt at se en interessant ændring, som jeg fik bekræftet i aften. Flere prøducenter er begyndt at høste druerne en anelse tidligere, så frugtsyren er mere present og dermed opnår de vine med en ganske anden balance.
Her til aften har jeg været til smagning med en gruppe dygtige smagere, der skal til eksamen på W.S.E.T. i næste uge. Vi smagte en bred vifte af vine og analyserede efter Systematic Approach to Tasting. Vi kom vidt omkring i verden, men 2 vine skilte sig ud og danner grobund for dette indlæg. Vi kunne ikke analysere os frem til området, eller druen. Vi gættede i øst og vest, men uden held til at ramme rigtigt med disse vine der skilte sig ud fra mængden med deres behagelige kølighed og veldisponerede frugtsyre balance.
2008 Lariviere Yturbe, Partida Limitada, Malbec, Lujan de Cujo, Mendoza, Argentina – frisk stil med en bred vifte af røde bær, hindbær og jordbær især. En medium plus frugtsyre der spillede flot og levende op. Fadet var present, men smukt integreret i baggrunden. Røde kirsebær, den kølige frugt og det lille herlige bitterbid i eftersmagen førte mig fejlagtigt til Norditalien. Bedste bud gik til Argentina Cabernet Sauvignon. En fantastisk lækker vin, der på ingen måde var tung, fed eller kluntet.
2007 Grand vin de Goulart, Malbec, Lujan de Cujo, Mendoza, Argentina – en rødvin der var mere intens med en bred vifte af sorte bær, fadet var kraftigt med i både duft og smagsbillede med nytoastet stil. Velintegreret i den fede cremede struktur. En rødvin der var fyldig i munden, men styret flot af relativ høj frugtsyre og en lidt mint – karakter med god stenet mineralitet. Voksede sig større i glasset, men blev aldrig så tung at vi kom frem til Malbec.
Sjovt nok er begge vine fra samme underregion i Mendoza og lagret i 14 måneder på egetræsfade.
Konklusion: Der er en stor fremtid i Argentina, nu hvor flere og flere producenter begynder at få styr på den helt tunge frugtkarakter. Selv en lidt frankofil smager som undertegnede har lyst til at drikke disse vine i større mængder.…
En fabelagtig aften på Le Sommelier, hvor vores tjener Simon styrede slagets gang med en fast og rolig hånd. Må sige til Simons ros at hans måde at være på gør oplevelsen så meget større hver gang på le Sommelier. Når en tjener nyder sit arbejde, så kan man som gæst mærke det. At Francis Cardenau så tryllede i køkkenet denne aften, gjorde kun helhedsindtrykket så meget større.
Som vanligt var konceptet at vi skulle medbringe et par flasker hver, alle med mindst 10 år på bagen for rødt, dispensation kan gives til 5 år for hvidt. Gruppen består af gode glade venner fra vinbranchen, et par stykker lige uden for branchen og én journalist denne aften. Beklageligvis må vi nok indrømme at journalisten var i sit gode gættehjørne og ramte pænt på et par af vinene. Alle vine afleveres til Simon ved ankomsten og han sætter så en menu og vinene sammen i sæt. Altså ved man aldrig hvis vin der er på bordet, eller hvornår ens egen vin kommer. Fantastisk sjov måde at gøre det på, hvilket også gjorde at jeg gættede mine egne vine flere gange i går.
De fleste noter er skrevet inden afsløring af vinen og point tildelt inden afsløring. Dog er nogle blevet rettet lidt op og det vil også blive forklaret nærmere.
Vi startede i baren med et glas bobler:
2000 Louis Roederer, Blanc de Blancs, Champagne – meget flot syre og fin balance. Lidt citrus og mango i frugten. Fremstod blød og behagelig, med pæn kompleksitet uden at blive for tung på nogen måde. Blev absolut ikke gættet af undertegnede, der troede det var ældre og med Pinot Noir i blandingen. Der var dog aldrig tvivl om Champagne 😉 92 point ud af 100.
2002 Perrier Jouet, Belle Epoque, Champagne – aldrende, oxidativ med en sjov sødme på siden. Friske bobler der talte imod alderdomstegnene. Ved afsløring blev vi i tvivl om den flaske er i orden, jeg mener nej. Denne Champagne, i denne årgang, bør performe meget bedre og med mere friskhed i stilen. Ingen point
1995 Kloster Eberbach, Domäne Steinberg, Steinberger, Riesling, Spätlese, Rheingau – uha det var lækkert. Rimelig mørk farve – gylden. Sødme present i munden, men tørrer ud og indikerer lidt alder. Duft af petroleum, mineralitet i form af våd kalk. Lyche mest dominerende af de gule frugter. Medium (+) syre og flot struktureret med god balance og balance i eftersmagen. Gæt: Rheingau, Spätlese. 93 point. Holdt sig flot i glasset og voksede sig bredere i staturen.
2001 Dönnhoff, Niederhäuser Hermannshöhle, Riesling, Spätlese, Trocken, Nahe – meget lille i næsen, lidt slat, hvid peber og tør mandel. Klinger helt rent i munden som en streng på en guitar, men… den vil ikke rigtig lege? Der ligger en masse flotte elementer nedenunder en genert lille frugt. Virker som meget høj intensitet og mineralsk. Viser for mig meget godt hvorfor man ikke lige bliver charmeret af disse stramme ”nye” tørre tyske rieslinger. De lukker ikke rigtig op for de sidste ventiler. Gæt: Nahe trocken i højt niveau, men ikke Dönnhoff. 93 point. Så lod jeg ellers det glas stå et stykke tid og så skete der noget… den lukkede op efter ca. én time i glasset. Kom med stor modenhed og saft i næsen og smagen blev fyldt ud til sidste kindtand. Intens og alligevel balanceret på et frisk pust fra havet. Fantastisk flot glas vin, der enten skal gemmes 10 år mere, eller dekanteres fra morgenstunden for at vise sig ordentlig nu.
Disse 2 første hvide blev ledsaget af årets bedste rejemad i forklædning: Nederst en bøftomat, herpå Rømø Rejer og en lille forårsrulle med rejer, overhældt med lidt hindbæreddike.…
En aften i godt selskab hvor planen var at smage lidt forskellige bobler. Planen var at smage en stor del forskellige mousserende vine. Der var en del flere end her omtalt og afbilledet. Jeg må indrømme at nogle af de mere obskure ting ikke fortjener omtale. Menuen var sat af Michael og undertegnede med et par retter til hver. Det synes jeg vi slap rigtig godt fra.
Vi startede med pestosnegle (hjemmelavet pesto smurt ud på pizzadej, rullet og stegt i ovnen) croustader med fyld af laks, creme ost og lidt krydderurter, rogn og purløg på toppen. Hertil startede vi let og nemt ud med:
Guerrieri Rizzardi, Prosecco, Extra Dry – herlig frugt og god friskhed. Ikke så tør at det strammede i mundvigen hos nogen. Absolut en Prosecco af de bedre med renhed i frugten og pæn balanceret smag.
Herefter fulgte en melon/løgsuppe med bacon og purløg. Herlig frisk sag som jeg har tyvstjålet fra en middag på et slot i Pomerol for mange år siden. Oprindeligt blev den serveret med en Graves Superieur (halvsød hvidvin fra Bordeaux distriktet), sidenhen har jeg valgt at servere Riesling med en anelse sødme og pænt syreniveau. Gætter du her på Spätlese, så er du ikke helt ved siden af. Denne aften prøvede vi med lidt tørre bobler for at se om syren var nok som modspil. Det var det ikke så suppen blev nydt stille og roligt og vinen bagefter.
Ferrari Brut, Trento, Italien – herlig spumante der bragte minderne frem om en dejlig sommer. Her ganske godt styret med pæn intensitet og lidt mere oxidativ i stilen end forventet. Som modspil fik vi en standard Juve y Camps der ikke var mindeværdig.
Der røg en flaske
Bianchi Brut, Traditionel Method, Argentina på bordet. God intensitet, men fladede hurtigt ud i smagen og efterlod en kedelig spids syre. Duften og den primære smag ledte ellers tankerne pænt mod Champagne. Er da også fremstillet på Chardonnay og Pinot Noir. Denne kunne godt være værd at prøve en aften med lidt færre bobler som direkte sammenligning.
For ikke at skride helt væk, måtte vi nu have Champagne!!
NV Charles Mignon, Comte de Marne, Brut 1’er Cru, Champagne – som altid med god frisk citrus. Intens og lidt tropisk frugtkarakter. Selv her på 3. dagen holder den stilen rigtig godt. Bør nok kunne gemmes lidt i kælderen.
Til hovedret havde Michael skaffet et stort stykke okseculotte (amerikansk) perfekt stegt i ovnen og serveret med hjemmelavet bearnaise og bagte kartofler! Super lækkert kød der var pænt saftigt og flot rosa, saucen var bare helt i top, men ikke slankemad.
Vi havde naturligvis en flaske rosé bobler til, og udvidede programmet med en rødvin også. Just in case man fik lyst til det.
2005 Deutz, Rosé, Champagne – klart aftenens bedste bobler. Fantastisk charme og ekspressiv duft med masser af røde bær. Tydelig Pinot karakter. Herlig mousse med små elegante bobler. Syre i god balance med frugten. Kører rundt på hele paletten med stor elegance og herlig friskhed. Giv mig mere rosé fra Deutz – det er de gode til.
2001 Château Paveil de Luze, Margaux – en klassisk Margaux med de dyder der skulle til for at sidde lige i skabet til det herlige oksekød. Mørk mokka og chokolade, solbær og cremet struktur. Moden god Bordeaux er måske forudsigeligt, men absolut en fornøjelse når oksekød og vin skal matches.
Op til flere gode oste kom på bordet, tak til en altid sikke leverandør i Esbjerg.
Ruinart, Brut, Champagne 37,5 cl. – endnu en flaske fra lageret af de små buttede. Stadig med god dybde og lang mørk oxidativ stil.…
Fætter fyldte semi-rundt og fredag bød på en god omgang mad i herre-selskab.
Endnu engang havde Søren kigget sig omkring og sammensat en dejlig menu til os. Her er et billedskøn gennemgang af en aften hvor selskabet blev vægtet højere end notater og vinsmageri.
Som snack kom der lidt langtidsstegte gulerods og rødbedestrimler på bordet. Lækre sprøde og med masser af smag.
Så glad blev fødselsdagsbarnet for sin nye fantastiske bog: Baronessen går i Køkkenet!
Det væltede hurtigt og ustruktureret frem på bordet med retter og vine.
2009 Winzerhof Stift, Röschitz, Sauvignon Blanc, Østrig – super crisp med god balance og mest i stil med Sancerre med sine gode renhed i frugten.
2009 Hofbauer, Neuburger, Halblehen, Østrig – lidt mærkelig vin med lidt parfumeret frugt og lidt skæv syrestruktur. Pæn nok, men bare ikke rigtig i balance.
Der blev grillet flæsk og serveret med chili og langtidsbagte rødbeder. Det er en god start på en herre middag.
2009 Costavel, Joven, Ribera del Duero – herlig saftig spanioler med god sprød syre. Lidt røg i baggrunden gjorden den dejlig velegnet til flæsket.
2004 Amancaya, Gran Reserva, Malbec, Cabernet Sauvignon, Argentina – en årgang fra kælderen der har udviklet sig rigtig flot, mørk frugt og stram Cab frugt der havde trukket sig lidt i baggrunden. Fadet lå og spillede og rullede, uden nogensinde at tage hårdt fat. Brombær og læder. Nice wine my friend.
Så kom næste ret på; frølår serveret med herlig rødbede salat. Hvordan smager frølår? Som kylling, bare lidt mere saftigt.
2006 Domaine Belle, Crozes Hermitage, Les Pierelles – smagte jeg denne, eller blev den aldrig åbnet? Ingen noter…
Store fede rejer, grillet og med frisk peber – perfekt som lille mellemret. Hertil nuppede vin endnu en stift:
2009 Winzerhof Stoft, Riesling vom Urgestein, Østrig – knivskarp og fokuseret riesling karakter. Meget ekspressiv og herlig koncentration. Skar lige ind til benet. For mig en af aftenens bedste vine.
Så var det heldigvis tid til hovedret, for vi var rigtig sultne…. Oksetyndsteg der blev stegt til perfektion, serveret med små kartofler, langtidsbagt tomat og ét salatblad (der bør ikke være mere end ét til en herre-middag)
Jeg mindes ikke denne Barbera særlig positivt, lidt stikkende og kedelig.
2009 Waldschütz, Grüner Veltliner, Østrig – kan ikke placere hvornår vi drak denne, men den smagte dejligt med god balance mellem syren og sødmen i vinen.
Tak til Søren og resten af selskabet for en dejlig aften. Jeg glæder mig allerede til næste år. Gad vide hvad menuen vil byde på der?…