#rf13 økologiske drikkevare, vil du med på Roskilde Festival

Forleden spurgte jeg om du var frankofil, ligesom mig. Én svarede at han var ØKOlog, hvilket førte mine tanker direkte hen på Roskilde Festivalen. En hel Festival der gerne vil fremstå økologisk. Er det at tage munden for fuld? Som udgangspunkt ville jeg ønske at alt omkring mig var øko, bio eller bæredygtigt. Vi har kun jorden til låns og burde generelt passe bedre på den. Siger manden der sætter sig ud i sin diesel-sluger om lidt for at køre til økologisk festival.
Danmark har i dag verdens første et-stjernede Michelin Restaurant, med fuld økologisk certificering. Relæ er på dette punkt et forbillede for mere end bare danske restauranter. Altså kan det lade sig gøre med en enkeltstående restaurant – fantastisk.

Roskilde Festival melder endnu engang ud at økologi og lokale produkter er i højsædet i hele deres satsning på mad og drikke. Jeg glæder mig til at konstatere hvor voldsomt de bakker det op, på pladsen.

Øko vin, bio vin og konventionelt fremstillede vine

Øko vin, bio vin og konventionelt fremstillede vine

Min holdning til vine fremstillet af økologisk dyrkede druer, biodynamiske vine, naturlige vine eller andre bæredygtige koncepter er lidt tvetydig.

  1. Jeg elsker tanken og ønsker som nævnt at vi alle kunne/ville passe lidt bedre på vores omgivelser.
  2. Jeg forholder mig til smagen i glasset! Ofte i forbindelse med vinsmagninger, kan jeg konstatere at de øko/bio vine er for dyre i forhold til kvaliteten i glasset. Samtidig kan jeg også i mit stille sind konstatere at flere og flere af de rigtig gode vine man støder på, er øko/bio. Forrige års måske største enkeltflaske var 2004 Domaine d’Auvenay, Lalou Bize Leroy, Puligny Montrachet, 1’er Cru, Les Folatieres en vin der er fremstillet af den ypperste kvinde indenfor biodynamikken. Min holdning ender noget i retning af: Hvis man fremstiller stor vin og er en dygtig vinproducent, så kan man løfte niveauet endnu et hak, ved at gå øko/bio. Kan man ikke lave god vin og holde renhed i kælderen, så kan vinen få fejl under vinifikationen og så smager den skidt, uanset om den er ”naturlig” eller konventionelt dyrket. I det sidste tilfælde, ville det måske have været rart med lidt kemikalier for at få en mere ren vin i glasset.

Roskilde Festival har været så betænksomme at invitere mig ned og smage lidt på sagerne. Så hold øje med Instagram, Facebook og Twitter for opdateringer, hvis du vil med mig på økologisk festival i dag.

Følg også med hos Rasmus Holmgård, der blogger ivrigt om mad og drikkekvarer på festivalpladsen.. Følg med HER