Ferreierinha – Rare tawnies from Ferreira

En smagning hvor ingen rigtig vidste hvad man skulle forvente. Disse portvine er et strejt fra en svunden tid. En smagning hvor det var svært at forberede sig, for litteraturen on-line om disse er minimal. Vinene var samlet af Henrik Lilja, som nyder at sætte disse spektakulære smagninger sammen. Alle forventninger var bygget mere på løse rygter, end noget særlig reelt. Brødrene fra Vintageportvin.dk havde sendt en mail til deres kontakt for at få mere info, men heller ikke her var der stor viden. Det er ganske enkelt sådan at disse vine næsten ikke er beskrevet i de gamle bøger hos Ferreira, og mængderne så små så ingen har den fornødne viden til at forklare. Summasumarum; vi glædede os alle meget.

Invitationen sagde:

”Men hvad er Ferreirinha? Producenten er Ferreira. Stor anerkendt producent med betydeligt aftryk i portvinshistorien. Grundlagt i 1751. Meget utraditionelt for tiden overtager en kvinde, efter sin mands død i 1844, styringen af Ferreira-imperiet – Dona Antónia. Hun gik under øgenavnet ”Ferreirinha” – løst oversat ”den lille Ferreira” eller ”den kærlige Ferreira”. I hun dør i 1896, hvor hun efterlader 33 quintaer til sine arvinger. Til ære for Dona Antónia har huset i nogle årtier efterfølgende produceret en række special-tawnies under overskriften ”Ferreirinha” – ganske få flasker produceret – kvaliteten helt unik.”

Konklussion:

Det endte med at være en rigtig svær smagning af vinene fra Ferreierinha. De fleste af disse vine har ligget på flaske i mere end 60 år, nok også tættere på 100 år. Altså var der i mange af vinene voldsomme noter fra denne flaskelagring. Med Portvin går det i en lidt metallisk retning, med lidt fernis og syltet frugt. Alene dette faktum gjorde at mange af vinene lå meget tæt på hinanden smagsmæssigt. Derfra skulle så fokuseres på de små forskelle der var. De fleste af vinene var brune, uden noget rødt tilbage i farven. Duften fra start mere som en gammel kommode og først efter en timer begyndte vinene at åbne sig i glasset. Der var et par af vinene der stak markant af, men størstedelen befandt sig i et smalt spektrum. Min generelle opfattelse, som jeg ikke delte med alle i lokalet, var at dette var virkelig flotte vine. Stilen var generelt relativ tør, meget slank med høj syre og uden noget af den tyngde og mundfylde, som nogen nok havde forventet. En riesling-stil i Portvin kan man nærmest kalde det, og det fik naturligvis mig i godt humør. Jeg sad med disse vine i glassene i næsten fire timer og det mest overraskende var at jeg ikke blev fedtet og tung af at smage på dem. De beholdt deres rankhed og friskhed, hvilket gjorde det til en fornøjelse at smage på.

Alle vine blev åbnet og dekanteret dagen i forvejen og derefter lukket med film og stillet på køl. En glimrende måde lige at vække disse gamle kæmper på. Vinene blev serveret ved rumtemperatur i almindelige små Spiegelau glas. Jeg har ikke valgt at give point, da jeg følte at det ville være følelsen af portvinen mere end den rent tekniske kvalitet jeg ville ende med at rate. Skulle jeg uddele point, så ville der ryge et par point på for raritet og et par for alder, dernæst et par for glæde og et par for det gode selskab. Samlet ville vi ligge et sted i midten af 90erne 😉

Ferreierinha, No 1

Stor tæt I duften med en relativ mørk farve. Duft af gammel reol med fernis og sur tobak – på den gode måde. Lidt rå og måske lidt ristet træ.

En anelse skæv i smagen, som kun blev værre med tid. Frugten forsvandt fuldstændig.

Ferreierinha, No 2

LIdt mere puddersukker I næsen og smeltet chokolade. En stor næse i gammel ruby stil. En vin med personlighed.

Meget rolig, med lidt mere blød cremet struktur. Startede slank og syrlig, men byggede et flot stillads op omkring sin fine krop. God elegance og fin stil.

Ferreierinha, unknown

Gammel fad og karamelsukker. Tobak og lakrids. En del metal/glas noter fra lang flaskelagring. Lidt kandiseret appelsinskal. Der kommer mere gammelt fad.

God intens stil med høj citruskarakter. Bliver stram og holder sig rimelig tør. Lidt for enkel i sit udtryk

Ferreierinha, Para missas, måske colheita 1938

Meget lys, klart den lyseste i feltet. Søde gamle citroner, lidt nelliker og tørret abrikos. Virker mere frisk på næsen, lidt spids måske med en del citrus.

Slank med fin lille syre. Ingen tannin tilbage, ok friskhed og præcis. Noter af citron. Medium finish. Kører en herlig abrikoskerne. Lidt hengemt, måske lidt våde blade. Efter tid samlede den sig i glasset og blev mere ren citrus.

Ferreierinha, 87

Pudsig duft, der stikker lidt af fra feltet. Abrikosmarmelade i en honningkage. Tung i næsen med en del karamel.  

Tung i smagen, hvor den syltede frugt kommer frem igen. Ret sød og med en del saftighed. Virker mere stram i afslutningen, end starten lægger op til. Abrikosen hænger ved. En vin der hele vejen skilte vandende og aldrig rigtig blev populær hos mig.

Ferreierinha, Duque de Braganza

Tawny – på daværende tidspunkt deres klassiske 10 års tawny omkring årtusindskiftet

Meget intens med noget abrikoskerne og igen noget gammel reol. Lidt hårde flaskelagringsnoter med medicinskab.

Flot tæt i stilen med medium + syre. Herlige nødder og nærmest salt stil der holder sig syngende. Flasken viser sig med lidt metallisk stil. I starten fornuftig ekspressiv, efter tid blev den lidt mere simpel.

Ferreierinha, Duque de Braganca 1895 (colheita)

En dyb rumlende næse, masser af ristede valnødder. Her er klart frugt, gerne tørret ananasskab.

Lækker blød, hvor tingene virker godt sammensat. En god syre bagved, som holder nødderne oppe. Kandiseret citronskal. Høj intensitet og utrolig flot længde. Spiller flot. En vin der blev ved med at vise nye nuancer. Nødder, chokolade, tobak og figen.

Ferreierinha, Rodo

Meget flygtig og ikke så fokuseret. Springer lidt rundt, uden at ramme noget. Samler sig lidt. Stadig en del røget fad.

Klart mere ren og interessant. Tør cigarkasse, ristede nødder og chokolade. En vin der blev ved med at skifte karakter. Den endte som en af mine favoritter, da den havde sin egen ranke personlighed.

Ferreierinha, Arnozello

Meget ekspressiv hvor det vælter op med de klassiske tertiære noter. Ret ristet i stilen, lidt mandler. Stor kompleksitet.

Virkelig fin balance. Det danser lidt med karamel og nødder. Så kommer der dadler, figen og gamle abrikoser.

Ferreierinha, Granja

Lidt for hengemt, nærmere noter af gammelt kosteskab fra skolen. Gammel surt læder og søde æbler. En vin der udviklede sig stille og roligt og blev lidt mindre intens.

Ferreierinha, Granja T n1

Bum, her sker noget mere i næsen. Klart mere ekspressiv end den ”almindelige” Granja. En dybde med gammel skovbund, lidt gamle våde blade.

Fokuseret, med højere syre og mere samlet end den uden T n1. Citrus som dominerende faktor.

Ferreierinha, Principe de Gales

Lidt ymer og en duft af karamel. Ret fin i stilen med appelsinskal og gammel cigarkasse. Masser af intensitet i næsen. Menthol friskhed.

Spids og intens, hvor syren holder den kørende. Mælkechokolade og for meget gammelt fad der tynder den ud. Bliver tør, men alligevel med lang figensaft i afslutningen. Ændrer sig markant med luft og får flere strenge at spille på. Kompleks med en elegant side.

Ferreierinha, Acryprestes

Gammel og tung i næsen. En del fernis i duften med god koncentration.

En vin der havde svært ved at falde på plads for mig. Den endte lidt tungt, uden den store finesse.

Samlet set

En rigtig flot og super interessant smagning, som næppe ser sin lige igen. Tak til Henrik for at finde alle de specielle flasker. Tak til Peter Skov for flot mad inden smagningen. Tak til alle for godt selskab.