Crozes, St-Joseph og podcast

Nordrhone byder på nogle vine der for mig forener power og elegance. Den måde syrah dyrket i dette relativt kølige klima udtrykker sig så anderledes, end når den kommer i varmere områder. Et unikt udtryk i flasken, hvor der ofte findes en stålsat rygrad med rank syre og en masse herlige sorte noter; i form af tobak, skiffer, lakrids, friskkværnet peber og sorte kirsebær. Læg hertil friske noter af rød frugt og et kys af frugtsyre fra den lange vækstsæson, så hænger tingene rigtig godt sammen for mig. Det er vine som jeg nyder at sidde med snudeskaftet i og bare følge udviklingen, desværre smager de så godt så flasken hurtigt tømmes. Et andet udtryk jeg ofte tænker på når jeg drikker disse vine er luftighed. Det er et lidt pudsigt udtryk, men som for mig dækker over den løftede frugt der kan være på midt-paletten, hvor tingene flyver lidt højere i munden, uden helt at smøre tungen ind i mørk frugt. Den kombination hvor vinen føles let, og alligevel har tyngde.

I disse tider har jeg haft mulighed for at hive det meste vin frem fra gemmerne og kigget lidt nærmere på det. Det har heldigvis givet en samling gode flasker, der skal nydes over den kommende tid. Vi er heldigvis et solidt hold lukket inde her, med fruen og mig, samt vores to store drenge. De fleste dage behøver jeg ikke at drikke alene 😉

Jeg har heldigvis lidt blandet Nordrhone i gemmerne, to af de første som stod for skud var disse perler.

2006 Domaine Belle, Les Pierrelles, Crozes-Hermitage

En vin som på papiret bør synge på sidste vers, hvilket den ikke helt gjorde. Der var liv nok til at den kunne nydes over et par timer, men så døde den også.
Et studie i tertiære noter til at starte med; bacon, lakrids og tobak. Smagen gav markant mere frugt, fra den sorte skole med brombær og sorte kirsebær som bærende elementer. Saftigheden var i behold med en fin syre til at få den til at synge. Tanninen var flot afrundet og integreret i vinen, som bare fyldte godt ud med en ren frugt i eftersmagen. Duften var så smuk, især da den toppede efter en times tid. Kompleks med violer som supplement til tertiære noter og sort frugt. Jeg nød vinen af mit gamle Riedel Sommelier Syrah glas, der gjorde hvad det skulle. Som altid synes jeg at Riedel er gode til at skabe balance i vinen.
Domaine Belle er en fremragende producent der har været importeret af først Suenson, så fik jeg dem til Skjold Burne og sidenhen gik de til Philipson Wine. I dag mener jeg ikke at de har importør i Danmark. De har fokus på Crozes-Hermitage, men laver også stor Saint-Joseph og en anelse Hermitage. Desværre har jeg aldrig stukket helt nok i kælderen af disse vine. Denne flaske kan jeg ærlig talt ikke huske hvor er fra.

2012 Alain Graillot, Saint-Joseph

Smæk så er der kød i hele næsen. Utrolig animalsk fra start, men det samler sig efter lidt tid i glasset. Denne røg helt op i det store Zalto Bourgogne glas og det klædte den fantastisk. Jeg fik duftet den i et par andre glas, hvor jeg slet ikke følte jeg fik samme mængde detaljer med i næsen. Min næse fik fin frugt med alt fra ribs til klassisk sort frugt. Skiffer-mineralitet, sort peber og en del røg. Præcision i stilen med en herlig frisk syre til at holde vinen på plads. Smagen var fantastisk og fik lov til at arbejde over to dage, så alle detaljer kom med på dag 2. Jeg var vild med rygraden af sort frugt, som fik et pift af rød frugt til at skabe liv og glade dage. Som altid hos Graillot værdsatte jeg kombinationen af friskhed og dybde. En meget drikkevenlig stil.
Denne flaske er købt hos Bichel Vine, hvor jeg et år fik en flaske af denne rimelig sjældne Saint-Joseph. Jeg har en del af hans Crozes-Hermitage som jeg er stor fan af. Alt fra Graillot er på allokation, men værd at opsøge.

Vil du høre lidt mere om hvad jeg synes om Nordrhone, så er der her link til Blindsmagerne, hvor jeg sidste efterår var inde og tale om både Syd- og Nordrhone. https://blindsmagerne.libsyn.com/nordrhone