Menu

Tag: mosel

Oslofærgen byder på god vin, til rimelig pris

31. marts 2012
 |  Ingen kommentarer
 |  Ikke kategoriseret

Jeg var et smut på Oslofærgen sidste weekend. En tur jeg havde købt til skarp pris på et Take-Offer. 495,- for 4 personer var til at overskue og så kunne vi få set Oslo endnu engang. Det er mange år siden vi sidst var afsted og det er mest gode minder vi har fra den tur. Dette var en hyggelig tur i familiens gode selskab.
Rygtet var løbet i forvejen; der skulle være et yderst fornuftigt udvalg af vin om bord, til rimelige priser. Det lyder nærmest som utopi, men det skulle vise sig ganske sandt.…

Read More »

Aarhusgade No.1 – Dining Week 2012

13. februar 2012
 |  4 kommentarer
 |  Fuld middag, Restaurant

Copenhagen Dining Week er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor Cofoco drengene arrangere en god del restauranter. Disse restauranter udbyder så 3 – 4 retter for 200,- kr. inkl. S.Pellegrino mineralvand. Dining Week er endnu et koncept hvor vi igen som forbrugere trækkes til truget af løftet om store rabatter, fremfor at kigge på hvad vi reelt betaler for varen. Jeg selv er ikke bedre end så mange andre forbrugere og var da også klar kl. 6.00 en tidlig morgen for at få de bedste billetter. Jeg må indrømme at jeg ikke fik til min 1’ste prioritet, men jeg fik heldigvis til et par andre gode steder.
Hvad kan man så forvente? Jo, jeg kiggede lidt på de enkelte menuer der blev udbudt. I forhold til sidste år er der skruet fornuftigt ned for blusset på råvarer, så vi kan forhåbentlig forvente gode portioner der mætter, tilberedt med kærlighed og lyst af gode råvarer. Mange steder var der svinekæber på menuen og det kan købes ind til en yderst fornuftig pris. Dette ikke ment som kritik, blot en konstatering.

Mandag aften stod så på No. 1 Aarhusgade ved Morten Bech Køster. En restaurant jeg gerne har villet prøve længe, men ikke fået gjort. Vinmenuen er beskrevet længere nede. Menuen stod på:

  • Fjæsing m/ rødkål, vild brøndkarse & sne af brøndkarse
  • Braiseret Oksekinder m/beder & Marv
  • “Citron & karamel”

Resultatet var super godt med pil op. Her var en restaurant som havde forstået at dreje konceptet på den rigtige måde. Måske ikke de dyreste råvarer, men tilberedning efter alle kunstens regler. Sous vide, støv, syltninger og sne. Der var lidt af hvert af de smarte udtryk på tallerkenen, så man gik derfra med følelsen af at man ikke lige kunne dreje den derhjemme.

Fjæsingen var styret flot af med god pynt på tallerkenen. Desværre var den tilberedt med skindet på som sous vide, hvilket gjorde at man måtte kæmpe med noget meget sejt skind. Smagen af alle komponenter var godt afstemt og det samlede udtryk af forretten super lækkert.

Oksekinderne var præcis så møre som man kunne ønske sig, altså så de kunne tykkes med øjenvipperne. Enorm smagfulde og perfekt afstemt tilbehør, uden for meget grønt stads… En toplækker hovedret der var afstemt godt med vinvalget. Ofte er jeg gladest for forretten, i aften var det hovedretten der tog flest kegler.

Desserten fremstod meget æstetisk i nærmest helt hvidt, men svage nuancer af brunt (karamel) og gult (citronskal). Virkelig sød og med god syre til at balancere. Pigerne var lykkelige, jeg var måske lidt mindre lykkelig. Måske er jeg ikke så meget til desserter som jeg har været? Men flot afstemt i elementerne.

Vinmenuen blev jeg meget skuffet over sidste år på Restaurant Kanalen, i år på Aarhusgade skulle det være anderledes. Der blev tilbudt det vanlige vinkort på stedet, der var bredt og super dækkende. Der var også sat en vinmenu, som passede til aftenens menu. Prisen var 225,- og matchede dermed flot til madens pris. Herligt at se at der var tænkt over sammensætningen, ikke verdens dyreste vine, men interessante valg med en god historie. Hvad var det så og hvordan smagte det??

Celine & Laurent Tripoz, Cremant de Bourgogne, Nature Brut – frisk og med herlig frugt. En dejlig gang bobler der var oplagt som velkomst uden at blive for tør i sit udtryk.

2010 Klaus Meierer, Riesling Kestener Trocken, Mosel – åbenbart en tidligere elev fra Fritz Haag og allerede her en god historie. En herlig åben duft med citrus og tørre abrikoser. Sprød smag med fin frugtsyre struktur og en ganske lille sødme bagerst i billedet. Passede rigtig godt til fjæsingen og brøndkarsen.…

Read More »

Blindsmagning, næsten uden held

28. januar 2012
 |  3 kommentarer
 |  Vinsmagning

Her en række vine fra blindsmagning en tirsdag aften: Denne aften viste hvor ekstrem dårligt en samlet gruppe kan smage på én aften. Det lykkedes stort set ikke at ramme rigtigt på nogle af vinene, med få undtagelser.

2009 Navazos Niepoort, Vino Branco, Spanien – herlig hvidvin fremstillet på Palomino og så gæret under flor, lige som man fremstiller tør Sherry. Meget mineralsk, med klassiske Fine noter og behagelig blød frugt. Meget anderledes glas vin, som nærmest blev gættet.

2008 Lariviere Yturbe, Partida Limitada, Malbec, Lujan de Cujo, Mendoza, Argentina – samme vin som fredagen inden, og jeg kunne stadig ikke ramme Malbec?? Ufatteligt, men stadig en meget flot vin og det var der bred enighed om i denne gruppe også. Bringeren insisterede på at dette burde være en typisk Malbec, vi andre fandt det så bare ikke!

1979 Château Leoville Barton, Saint Julien – Prop – pokkers – p**

2009 Gayda, Figure Libre, Cabernet Franc, Pays d’Oc IGP, Frankrig – en flot kontrolleret og moden Cabernet Franc. Virkelig vellavet og kun vores manglende evner, gjorde at vi ikke fandt druen i denne. Lidt rigeligt fad, men ellers flot balance. Kunne godt tænke mig at smage denne efter et par år i kælderen.

2009 Clos du Rouge Gorge, Vin de Pays Cotes de Catalans, Frankrig – intens sort peber og flot karakteristisk stil for denne type vin. Her kom vi lidt tættere på i vores bud. Massere af sort blomme og kirsebær med balanceret fad i baggrunden.

2001 Alion, Ribera del Duero, Spanien – hvis du spørger deltagerne denne aften, så smagte denne Bordeaux super dejligt. Da Frankrig blev udelukket fandt vi da frem til Spanien. En vin der i farven ikke viste 10 års alder, men duften var flot udviklet og smagen bød på herlige noter af tertiære aromaer. Flot balance.

2008 Quinta do Vallado, Touriga Nacional, Douro, Portugal – prop

2006 Carlisle, Zinfandel, Carlo’s Ranch, Russian River Valley, Californien – saftig med typisk oversøiske sorte modne frugtnoter. Blommer og brombær i fin balance med fadet. Kraftfuld og med meget ren eftersmag. Havde Zinfandels typiske, lidt enstrengede karakter og her ramte jeg druen for første gang denne aften. Flot vin, hvis man er til denne type.

2004 Domaine Charvin, Chateauneuf-du-Pape, Frankrig – flot balanceret Sydrhone på højt niveau. Fik slet ikke noteret noget på denne, men husker den som rigtig flot. Mener også at vi ramte området, og nogen fik endda årgangen med på skemaet.

Missede jeg billede og beskrivelse af en Clot de l’oum? Sorry…

Tak til alle for en hyggelig aften.

Andre noter fra de sidste par dage:

2008 Fritz Haag, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Riesling Spätlese, Mosel – drukket hjemme over et par dage. En fantastisk balanceret vin, hvor sødme og syre spiller sammen på fineste vis. Vi besøgte ham for mange år siden og har samlet hans vine sidenhed. Jeg elsker især Spätlese, her finder jeg den bedste balance i tysk vin mellem sødme og syre. En vin med stor intensitet, men også meget blød og lidt lavere i syreniveauet end andre årgange.

Giavi PrimaVolta, Prosecco, Connegliano Valdobbiadene, Brut, Von Ahm Selections – indkøbt i Føtex, der har fået 2 vine ind fra danske Marie Ahm. Sjovt at en dansker kan få lavet en selektion af vine og få dem ind på markedet. Jeg ønsker Marie al mulig held og lykke og glæder mig til at smage den røde Tua Rita. Denne var ikke den store oplevelse; spids og syrlig med bitter karakter der overskyggede frugten. Måske en dårlig dag til denne type bobler, håber at gensmag til sommer under solen med saltmandler eller andet til at åbne den op.…

Read More »

WTF It’s Burgundy!

16. oktober 2011
 |  7 kommentarer
 |  Bourgogne, Champagne, Mosel

Så skete det endnu engang, jeg blev blæst omkuld af en flaske Bourgogne. For mig er det en af de få vine som kan rive mig rundt, få mig til at stå stille, blive glad, få våde øjne – ja åbne hele sanseapparatet på den vildeste måde. Når den rammer ”bullseye”, så piller det helt dybt nede i følelsesregisteret. Det oplever jeg bare ikke rigtig på samme måde med andre vinområder. Gad vide om jeg burde flytte til Bourgogne i de næste 50 år, blot for at forstå hvad der sker? Denne aften var det den første røde vin, som satte skabet på plads.

1971 Pousse d’Or, Clos de la Bousse d’Or, Volnay 1’er Cru, Bourgogne – transparent i glasset med den smukkeste røde teglfarve. Kan man male sine vægge i den farve? En duft så stor og forførende at man kunne nøjes med at sidde med emhætten nede i koppen hele aftenen, hvis det var det. Noter af alt fra trøfler, våd maling, søde små kirsebær og orangeskal. Den vilde Burgundiske jordbær vildskab, som ikke findes andre steder.…

Read More »

Champagne – flaskevariation og degorgering

25. september 2011
 |  4 kommentarer
 |  Vinsmagning

Sidste weekend røg der et par flasker på bordet til fødselsdag hos naboen. Det interessante aspekt var at vi frivilligt fik kigget lidt på 2 gode begreber omkring Champagne. Ukendt udvikling, grundet manglende degorgeringsdato og flaskevariation.

NV Taittinger, Prelude, Grand Cru, Champagne – en topcuvée fra Taittinger. Sammensat af 50% Chardonnay fra Cote de Blancs og 50% Pinot Noir fra Montagne de Reims. Se mere om cuvéen her.  Det interessante for os var at Tom havde 2 flasker. Den éne købt for længere tid siden og den anden relativ frisk. Da propperne poppede, kunne man også tydeligt se forskellen. Den ene forblev sammentrukket som en gammel champignon og den anden foldede sig hurtigt ud og så frisk ud igen.
Forskellen smagsmæssigt lå i at den gamle var tungere, mere rugbrødsagtig og med mere tørret tropisk frugt i noterne. Helt klart noter fra Pinot Noir’en der gav mere dybde og tyngde. Den friske var drevet af citrus og sprød mineralitet. Snorlige og måske mere enkel.

Hvad kan man bedst lide og hvordan skal man have en jordisk chance for at se det?? Så længe de store Champagne huse ikke sætter degorgeringsdato på deres Champagne, så er det ikke nemt for forbrugeren at vide hvor vinen er i sin udvikling. I mine øjne må det skabe usikkerhed hos en kundegruppe, der gerne vil bruge en god sjat penge på vin. Det giver ingen mening, eller hvad?

1999 Ruinart, Brut Champagne – et mere end glimrende producent, her med deres Vintage udgave, men ikke topcuvée Dom Ruinart. Ser slet ikke ud til at de laver denne udgave mere? At man i dette leje ofte finder fantastisk sammenhæng mellem pris og kvalitet er bevist ved flere lejligheder. Derfor var vi også så heldige at der var 2 flasker åbne af denne i direkte forlængelse af Taittinger projektet. Her blev eksperimentet så helt anderledes. 2 ens vine, fra samme årgang og fra samme kasse. Opbevaret fuldstændig identistisk, hos importøren i hans kælder, og derefter i vinkøleskab. Flaskevariation er et kendt fænomen og skal i den grad ikke undervurderes i Champagne med lidt alder.
Første flaske løftede taget og var så smuk med fin mousse, levende duft med græsnoter, citrus og en hel blomsterbutik der spillede ind. Super elegant og intens.
Den anden flaske var tung, klodset og uden den spændstighed som vi lige havde smagt. Tunge tropiske frugtnoter og rugbrød. På ingen måde fejlbehæftet, blot uden friskheden og liver der var i den første.
Andre noter fra den seneste tid.

2010 Sentas Rosé, Esrum Sø og mikrodestilleri og vineri, Sjælland – der var en enkelt solskinsdag og så skulle proppen af denne lokale rosévin. Fremstillet på Rondodruen og mine forventninger var absolut ikke i top. Må dog indrømme at den smagte herligt med friske små skovjordbær, søde røde kirsebær og en pæn balancerende syre.

Etiketten er dog næsten det fedeste udstyrsstykke jeg længe har set. En dejlig rosé, som jeg med glæde vil servere for udenlandske vinfolk ved en mulig lejlighed. Samtidig et klart opråb til De Danske Vinbønder, brug dog de fejlagtigt plantede Rondo druer til at lave rosévin af. Det kan lade sig gøre og druens karakter kommer frem på en mere positiv måde, end ved rødvin.

1994 Karl Erbes, Ürziger Würzgarten Auslese*, Riesling, Mosel  – fantastisk lækker balanceret most. Fik den serveret sammen med en frisk gulerodskage og den strålede flot på bordet. Dejlig moden stil med en anelse petroleum og så flot orange frugt karakter. Spillevende og med lang eftersmag. Nice.

2002 Redoma, Niepoort, Douro, Portugal – min sidste flaske fra denne kølige årgang. Virkelig en vin der spiller på elegance mere end noget andet.…

Read More »

Forza Riesling, Loosen, Eser, Muré, Stempel m. fl.

11. september 2011
 |  1 kommentar
 |  Ikke kategoriseret, Mad og vin

Der var lagt i ovnen til en aften hvor Riesling skulle spille en stor rolle. Jeg valgte at medbringe 4 meget forskellige vine. Alle fra samme årgang, men i forskellige sødmegrader og forskellige terroirs. Alle vine blev trukket op og dobbel-dekanteret fra morgenstunden. Resten af dagen blev tilbragt i flaske uden prop.

De 4 Riesling vine er smagt inden vi kørte til middagen af et Riedel Riesling Vinum glas, så jeg kunne tage noter stille og roligt. Peter havde medbragt 3 andre fantastiske Riesling vine, og chefen havde 3 gode rødvine. Rødvinene var alle fra Peter Sissecks hånd og meget interessante, de vil blive beskrevet i et senere indlæg.

Vi startede aftenen med mine hjemmestegte blinis i klassisk udsmykning med creme fraiche, rødløg og rogn. Lækkert og et godt modspil til de 2 første tørre Riesling vine.

2007 Weingut Eser, Oestricher Lenchen, Kabinett Trocken, Riesling, Rheingau – ca. 7,8 gr/ltr sucker. En vin jeg kender, men som jeg desværre sjældent smager i mere modne udgaver. Meget løs jord med lidt mergel og meget grus.

Stråfarvet med ekspressiv duft af citrus og hø. Svag fersken og melon. Lidt stikkende frisk græs i baggrunden. Medium plus syre med lav sødme, der nærmest ikke fornemmes (men jeg ved jo den er der). Meget citrusdrevet med melon og grape bagerst. Høj intensitet med mineralitet der leder mere mod hvid kalk end noget andet. Flot fokus i eftersmagen og en herlig renhed. Denne har virkelig haft godt af et par år på langs og et par timer i karaflen.

2007 René Muré, Clos St. Landelin, Riesling, Grand Cru, Alsace – ler og limstensjordbund her i det sydlige Alsace. Godt 40 år gamle vinstokke fra Muré familiens Clos i Vorbourg marken. En vin der aldrig virker helt tør, men alligevel ”kun” har 5 gr/ltr.

Mørk og gylden, men ikke olieret. Duft af klassisk riesling med petroleum og velhængte appelsiner. Meget levende i næsen og udvikler sig dejligt i glasset. Det første der rammer i munden er intensiteten, her er høj frugtsyre og en skarp mineralitet der virkelig rykker. Sødmen som kan være meget present som ung er kastet væk og fokusen er skarp. Noterne siger citrus, frisk hø (er der noget der hedder det?) og så kryber der en lidt umoden pære nederst i billedet. Fantastisk flot intensitet og balancen sidder lige i skabet. Nogen har valgt at drikke denne alt for tidligt. Hold op hvor den vokser i glasset, her er virkelig meget liv. Der kommer meget dyb mineralitet og lidt friskrevet peberrod frem, utroligt en udvikling.

Næste servering var melon/løg suppe med bacon. En klassiker i mit køkken til de let sødlige Riesling vine. Blend et par meloner med ½ løg, smag til med salt og peber og server kold med friskristet varm bacon og purløg på toppen.

2007 Willi Schaefer, Gracher Himmelreich, Kabinett, Riesling, Mosel – fra Peter. En elegantier i aller flotteste stil. Citrus og mineralitet spiller så flot sammen i en helt tilbagetrukket stil, hvor elegance går foran power. Hvor længden kommer fra en tæt intensitet, og vinen ikke virker overgjort på noget tidspunkt. Fine noter med en anelse tropisk frugt, men mest er det citrus og grønne græsnoter. En glimrende ledsager til suppen.

2007 von Hövel, Schartzhofberg, Spätlese, Riesling, Saar – Von Hövel ejer 2,8 hektar på denne berømte mark, hvor jordbunden i den grad defineres ved sin blå skiffer.

Lys farve og lidt vandig i kanten. Intens duft med mest mineralitet og lidt friskpresset citron. Byder ikke ind med meget, lukket? Intens smag med høj syre og lav sødme i forhold til min forventning. Sprød stil med citrus og mineralske toner som salt.…

Read More »

Lalou Bize-Leroy løftede taget på Le Sommelier

15. juni 2011
 |  4 kommentarer
 |  Vinsmagning

En fabelagtig aften på Le Sommelier, hvor vores tjener Simon styrede slagets gang med en fast og rolig hånd. Må sige til Simons ros at hans måde at være på gør oplevelsen så meget større hver gang på le Sommelier. Når en tjener nyder sit arbejde, så kan man som gæst mærke det. At Francis Cardenau så tryllede i køkkenet denne aften, gjorde kun helhedsindtrykket så meget større.
Som vanligt var konceptet at vi skulle medbringe et par flasker hver, alle med mindst 10 år på bagen for rødt, dispensation kan gives til 5 år for hvidt. Gruppen består af gode glade venner fra vinbranchen, et par stykker lige uden for branchen og én journalist denne aften. Beklageligvis må vi nok indrømme at journalisten var i sit gode gættehjørne og ramte pænt på et par af vinene. Alle vine afleveres til Simon ved ankomsten og han sætter så en menu og vinene sammen i sæt. Altså ved man aldrig hvis vin der er på bordet, eller hvornår ens egen vin kommer. Fantastisk sjov måde at gøre det på, hvilket også gjorde at jeg gættede mine egne vine flere gange i går.

De fleste noter er skrevet inden afsløring af vinen og point tildelt inden afsløring. Dog er nogle blevet rettet lidt op og det vil også blive forklaret nærmere.

Vi startede i baren med et glas bobler:

2000 Louis Roederer, Blanc de Blancs, Champagne – meget flot syre og fin balance. Lidt citrus og mango i frugten. Fremstod blød og behagelig, med pæn kompleksitet uden at blive for tung på nogen måde. Blev absolut ikke gættet af undertegnede, der troede det var ældre og med Pinot Noir i blandingen. Der var dog aldrig tvivl om Champagne 😉 92 point ud af 100.

2002 Perrier Jouet, Belle Epoque, Champagne – aldrende, oxidativ med en sjov sødme på siden. Friske bobler der talte imod alderdomstegnene. Ved afsløring blev vi i tvivl om den flaske er i orden, jeg mener nej. Denne Champagne, i denne årgang, bør performe meget bedre og med mere friskhed i stilen. Ingen point

1995 Kloster Eberbach, Domäne Steinberg, Steinberger, Riesling, Spätlese, Rheingau – uha det var lækkert. Rimelig mørk farve – gylden. Sødme present i munden, men tørrer ud og indikerer lidt alder. Duft af petroleum, mineralitet i form af våd kalk. Lyche mest dominerende af de gule frugter. Medium (+) syre og flot struktureret med god balance og balance i eftersmagen. Gæt: Rheingau, Spätlese. 93 point. Holdt sig flot i glasset og voksede sig bredere i staturen.

2001 Dönnhoff, Niederhäuser Hermannshöhle, Riesling, Spätlese, Trocken, Nahe – meget lille i næsen, lidt slat, hvid peber og tør mandel. Klinger helt rent i munden som en streng på en guitar, men… den vil ikke rigtig lege? Der ligger en masse flotte elementer nedenunder en genert lille frugt. Virker som meget høj intensitet og mineralsk. Viser for mig meget godt hvorfor man ikke lige bliver charmeret af disse stramme ”nye” tørre tyske rieslinger. De lukker ikke rigtig op for de sidste ventiler. Gæt: Nahe trocken i højt niveau, men ikke Dönnhoff. 93 point. Så lod jeg ellers det glas stå et stykke tid og så skete der noget… den lukkede op efter ca. én time i glasset. Kom med stor modenhed og saft i næsen og smagen blev fyldt ud til sidste kindtand. Intens og alligevel balanceret på et frisk pust fra havet. Fantastisk flot glas vin, der enten skal gemmes 10 år mere, eller dekanteres fra morgenstunden for at vise sig ordentlig nu.

Disse 2 første hvide blev ledsaget af årets bedste rejemad i forklædning: Nederst en bøftomat, herpå Rømø Rejer og en lille forårsrulle med rejer, overhældt med lidt hindbæreddike.…

Read More »

Molitor Riesling, grill og dansk rødvin

7. juni 2011
 |  1 kommentar
 |  Fuld middag

Fætter og familien kom forbi og det var argument nok for en mængde god mad. Solen skinnede og jeg havde ikke drukket Riesling i 24 timer, det var argument nok for at køle et par flasker Riesling. En uformel aften hvor snakken gik højt og grillen styrede tempoet. Her er serveringer og vine:

Butterdejssnitter, enkelt: butterdej og en hjemmerørt pesto med krydderurter fra haven og vindueskarmen. Riv lidt ost over, rul sammen, skær i skiver, sæt på bagepapir og så ind i ovnen ved 200 grader og lidt luft indtil de er gyldenbrune. En herlig ledsager til:

2007 Colet Navazos, Cava, Penedes, Spanien – degorgeret okt 2010. Ikke den store lækre oplevelse. Note til mig selv: vælg Champagne næste gang. En duft af nedfaldne frugter, jeg lod de andre byder ind med indtryk og vi endte i gamle æbler, overmodne appelsiner og blommer der skulle have været spist. Boblerne stod flot og i glasset i kort tid, men forsvandt hurtigt. Den havde en svag friskhed i starten, men så snart den steg lidt i temperatur så var den tung og klodset og blev ofret i fruens blomsterbed.

Så havde fætter S en lille bid med: vinblade omrullet om ris med dip af chili i græsk yoghurt. Herligt og ganske glimrende som første hapser til de næste 2 vine:

2008 Markus Molitor, Zeltinger Sonnenuhr, Riesling, Kabinett, Mosel – Sukker: 67,9 gr/ltr, syre: 7,1 gr/ltr, alk 7,5 % vol.

2008 Markus Molitor, Ürziger Würzgarten, Riesling, Spätlese, Mosel – sukker: 69,8 gr/ltr, syre: 7,5 gr/ltr, alk 7,5 % vol.

2 forskellige marker og i forskellig sødmegrad. Molitor har senest valgt at dele forklare sine vinens sødmegrad med farven på hans kapsler. Begge disse var med guldkapsel og dermed naturligt søde. De 2 andre muligheder er grøn for halvsøde (feinherb) og hvide for de tørre udgaver.
Disse 2 vine var perfekte på en varm sommerdag. Kabinetten var meget fin i sit udtryk med en sødme der lå pænt i baggrunden, det var mere mineraliteten der styrede smagsindtrykket. Meget læskende og meget hurtig tom. Spätlesen var bedre afstemt og understregede endnu en gang for mig at jeg bedst kan lide balancen i en Spätlese. Her var sødmen present og afstemt med den pænt høje syre. En mere bred smag med tropiske frugter, hvide blomster og flintet mineralitet.
Meget interessant at sammenligne sukker/syreindhold i disse 2 vine, kontra smagen. En anelse mere modenhed i druerne og lidt mere sukker i den endelige vin, giver med lidt mere syre, en langt højere kompleksitet og intensitet i vinen. Her ligger nøglestenen til hvorfor jeg foretrækker Spätlesen.

“Utroligt som disse Mosel Rieslinger er perfekte til alle. De er enkle og ukomplicerede til dem der blot vil nyde dem, til os andre der vil gå i dybden byder de på så mange nuancer.”

Næste ret på bordet var grillede asparges med laksecreme. Asparges er jo et oplagt tema i denne tid og jeg prøver at få fyldt min ration hver dag. Jeg har eksperimenteret lidt med forskellige måder at grille dem på, denne var hidtil mest vellykkede. Efter knækning, ned i en pose med lidt olie og salt. Derefter fuld drøn på grillen og så på med dem i ét lag. Lad dem ligge til de skal vendes og så vend dem kun én gang. Ikke for lang tid på grillen, så bliver de bløde og kedelige.
Laksecremen var sammensat af røget laks i stykker, chile, citrongræs, persille, salt peber, hvidløg og græsk yoghurt. En anderledes ledsager til disse herlige asparges, men ganske vellykket.

Så satte vi kød på spyd og gjorde klar ved at smage på et par danske ”perler”

2007 Annisse Vingaard, Rødvin, Rondo/Regent, Sjælland

2007 Annisse Vingaard, Rødvin, Rondo, Fadlagret, Sjælland

Begge flasker indkøbt af fætter på besøg på gården sidste december.…

Read More »