Fra Penfolds til Pichon Comtesse

Så blev det igen tid til en dejlig aften i godt selskab med en håndfuld aldrende flasker. Scenen var sat på Le Sommelier. Som vanligt kunne vi forvente klassiske vine, spædet op med nye ting, som folk stadig tror kan overraske positivt. Det kan de også i nogle sammenhæng, men ikke med disse folk. Traditionalister virker pludseligt som et mildt begreb.
Som vanligt styrede vores tjener Simon, slaget med hård hånd. Point tildelt af mig, på 100 point skala. Alle vine blev serveret blindt og point tildelt inden afsløring. Mine blinde gæt denne aften har været så skæve at I slipper for at læse om dem.
Noter er renskrevet på vej hjem i toget, så bær venligst over med tastefejl…

1985 Veuve Clicquot Ponsardin, Rare Vintage Rosé, Champagne – fes hurtigt af i boblerne, menrigtig flot fokus i smagen.  Moden, uden at blive klodset, havde blot taget noget kompleksitet på sine smalle skuldrer. Dejlig start.…

Read More »

Ch Mouton Rothschild 1975 og venner på Le Sommelier

Scenen var sat på Le Sommelier og hvilken aften vi havde i vente. Vores tjenende ånd Søren fortjener er stor tak for service langt ud over det sædvanlige. Han modtog alle vores vine og satte derefter mad og vine sammen i sæt. Kun én vin blev ikke placeret 110 % optimalt.

Vi var 8 personer, der hver havde medbragt et par flasker med alder, så vi kunne få udvidet vores horisont. Det var rigtig interessant at gætte på vinene, uden at vide hvem der havde medbragt dem. Det udelukkede de vanlige kældergæt og lignende.
Man skal nok ikke bagefter begynde at kigge på hvor lidt vin der var fra den nye verden.

Vi startede med et glas

NV Pol Roger, Extra Cuvee de Reserve, Champagne – fin, cremet struktur, oxidativ stil med rimelig høj dosage. En glimrende Champagne.

Adam, Brut, Cremant d’Alsace – ikke den store oplevelse for at være ærlig. Knastør ovenpå Champagnen og det hjalp den ikke. Noter af nedfaldne æbler, små fine bobler der fes af, appelsin skal.

Så startede det seriøse flow af vine. Til start, et sæt med 3 hvide. Hertil fik vi skindstegt sandart, gulerod, rosenkål og en herlig intens hummerbisque. Virkelig velsmagende, balanceret og afstemt.

2008 Château Pauque, Riesling, Moselle Luxembourg – den blev ikke gættet nej. Kun druen og en enkelt sagde Mosel. Pæn gylden farve, abrikos, appelsin skal, lidt røget element, mineralsk, frisk syre. Blomster og en dejlig intens frugt. Mit gæt: Alsace Riesling 2004.

1988 Moreau, Les Clos, Chablis Grand Cru – sprød mineralitet. Enorm levende i glasset og udviklede sig hele tiden. Virkede træt og meget mineralsk dreven i starten. Så kom der toastet fad, citrusskal. Så satte den sig lidt mere i glasset og blev mere fokuseret og gæt gik i retning af Chablis, eller andet Chardonnay. Rigtig god balance og fin stil. Alle gættede Chablis, så den lidt bitre afslutning fik mig til at gætte Grüner Veltliner fra Østrig – puha, skulle nok være gået med flokken her. Det nærmeste, som jeg havde skrevet på blokken var Chablis 1999 – kun 11 år forkert.

2004 Raveneau, Chapelot, Chablis 1’er Cru – nej, heller ikke denne Raveneau blev gættet til Chablis. Han laver utrolig fadprægede vine og det er IKKE typisk for Chablis. Når det er sagt, så var det her for mig en virkelig stor vin og absolut aftenens bedste hvidvin. Jeg elsker det og gættede på Puligny-Montrachet, grundet røg og intensitet. Enorm vin med så flot syre der balancerer på en knivsæg, forførende duft med gule blomster og vanille fra fadet. Fantastisk vin.

Næste 2 vine kom uden mad og leverandørerne havde ikke forventet sig det store af disse 2. Hvem ville helt ærlig have gjort det med de årgange og producenter?

1961 Fontanafredda, Barolo – flot fed duft med hindbær, læder, muld skovbund, støv og kirsebærsten. Enorm kompleks. Saftig i munden med flot styret frugtsyre, figner, nødder og bitre kirsebær. Tanniner der holdt fast i gummerne, uden at rive noget i stykker. Flot balance. En stor vin der viste hvor godt Nebbiolo kan udvikle sig. Mit gær: Barolo fra starten af 1960erne.

1962 Château Croizet-Bages, GCC, Pauillac – hvem tør tage sådan en vin med, med risiko for at står for arrangementet næste gang? Modig mand, der slap med æren i behold. Absolut aftenens største overraskelse, der bød på mørk moden frugt, ren rød farve med lidt grums. Brombær, blød tannin, pæn frugtsyre. En struktur som fløjl, medium fylde. Alle komponenter holder sig flot i balance. Fantastisk eksempel på hvor flot Bordeaux kan udvikle sig. Mit gæt: Saint Julien 1981 – 20 år ved siden af og jeg var ikke engang flov over det.…

Read More »

Tema: 10 år gammel vin!

Vinklubben +10 år, smager lidt god vin igen…

Som vanligt blev alle flasker serveret blindt. En anelse udfordring i at sætte rækkefølgen, men det lykkes som regel for os. Scenen var endnu engang på Enomania Damiano huserer her,og han gør det på fornem vis. Han styrer både køkken og gulv med et smil der når fra øre til øre. Et sted hvor man mærker at man er i gode hænder hele aftenen.

Temaet for vores smagning var som altid: medbring én til to flasker, som er mere end 10 år gamle! Et tema, hvor vi slipper for at drikke de unge kopper vi har en tendens til at drikke til daglig. At vi så også her får dem til mad, øger bare den samlede oplevelse. Et rigtig godt koncept, hvor vi alle kan slappe af og lade vinen styre slagets gang.

Aftenens første flaske var fra Rolf der bød ind med lidt bobler: Jacques Selosse, Substance, degorgeret 30 august 2007 – fremstillet ved solera lagring af samtlige årgange fra 1986 og frem til degorgering. Startede lidt fesent ud med tung klodset duft. Ændrede sig positivt og blev lækker ekspressiv med gule frugter, hø, citron, nedfaldne pærer og lidt akaciehonning. Meget mørk i farven, med en blød mousse med små bobler. Havde både unge noter af gul citrus og modne noter med honning og tung orange. Høj intensitet og masser af mineralitet. En meget flot Champagne, men sendte lidt splittede signaler med både ungdom og alder. Vores, og mit gæt, var helt ved sidenaf og nogen i selskabet brugte oven i købet tid på at argumentere for hvorfor dette ikke var Selosse.

Næste runde kørte jeg, biodynamisk fra Alsace i fuldt flor. Jeg er ikke typen der mener at alt biodynamisk vin er godt, men her var en god flaske!
1999 Marcel Deiss, Grasberg, Alsace – sammenstukket af flere forskellige druer, manden er fortaler for terroir i stor stil, så fokus her er på marken og dens udtryk! Mørk gylden, næsten ravfarvet. Duft af kandiseret orange og en mængde tropisk frugt. Herlig sødme, tyder klar på senthøstede druer. Få, men tydlige ranchio noter bagerst. Sprød syre og intens gul frugt. Fed viskositet og smuk balanceret længde. Syren og sødmen var i herlig balance og man havde bare lyst til mere… Gæt startede i Tyskland og var på vej til producentgæt inden de blev vejledt til Frankrig…

Denne vin passede perfekt til Danmarks bedste Risotto. Damiano hos Enomania kan bare skrue en risotto perfekt sammen. Perfekt bid, flydende, uden at løbe helt ud. Intens i fiskesmagen, uden at være for meget. Utrolig lækkert og altid en perle, men kan man tage et godt billede af en risotto? Nej vel.

1966 Château Batailley, Grand Cru Classé, Pauillac, slotsaftappet og i god stand – klassisk smuk Bordeaux næse. Giver den herlige velkendte følelse af stor god Bordeaux i maven. Her er det hele; læder, ceder og blyant. Finesse. Èn sagde Pauillac allerede på næsen, ikke mig. Flot modenhed i smagen med en lille ren rød frugtkoncentration. Balancerede fuldmodne bløde tanniner, utrlig elegant og nærmest dansende hen over tungen. Et fremragende eksempel på hvor dejligt velkendt Bordeaux kan være når det er godt. Mit gæt: Margaux 83, igen ved siden af.

Så ændrede kursen sig og strømmen af god Bourgogne begyndte med:

1999 Robert Chevillon, Nuits St Georges 1’er Cru, Les Vaucrains – herlig bærsødme væltede op af den relativt mørke væske. Tørv, træ, orange sødme. Utrolig finesse, men alligevel blød og med sjov oversøisk sødme. Voksede sig bare større i glasset, men lidt endimensionel.

1999 Bocqueret, Eschezeaux, Grand Cru – stald, maling, lilla acetone og utrolig intens.…

Read More »

1990 Bordeaux med godt selskab

Herreklubben havde sat hinanden i stævne hos Karsten. Temaet for smagningen var enkel:

1990 Bordeaux

Vi mødtes 9 mand til enkel mad og fuld fokus på vinene foran os. Vi blev enige om at prøve at tildele vinene point efter 100 point skalaen. Selv om jeg principielt er imod dette, så er der meget sjovt at blive presset lidt ud i at vurdere tingene lidt mere hårdt op mod hinanden. Mine point står til sidst i noten i parentes. Desværre fik jeg ikke noteret hele gruppens point.
Dem der kom før tid fik et glas:

2006 Wolfer Goldgrube, Riesling Spätlese, Mosel – nydelig og læskende lækker riesling med god syre til balancen. En ganerenser som passede perfekt.

Så blev det seriøst, gruppebillede og bobler i glassene…

1990 Ruinart, Dom Ruinart, Blanc de Blancs, Champagne – puha, hurtigt nede på jorden igen. Flad og med prop… så håbede vi på at det var overstået for i aften!

1990 Bollinger, Grande Année, Rosé, Champagne –the real deal. Tørret frugt, figen og rosiner, abrikoser og soja sushi. Dejlig intensitet med sød harmoni i smagen. Virkelig en stor Champagne og utrolig smuk i farven. (91)

Herefter en enkelt hvid i selskabet. Både Champagnen og denne hvide blev serveret med Foie Gras og frisk salat.

1990 Domaine de Chevalier, Grand Cru Classé, Pessac Leognan, Blanc – så smuk som guld i vand. Herlig ekspressiv duft med abrikoser og vanille fra fadet. Lidt botrytis, eller bare lidt støv fra lang tid i flasken. Dejlig frisk med intens charme og gode florale noter. Klingende ren syre der ligger højt og holder den godt oppe og sødmen fint spillende nedenunder. Virkelig en flot vin, der mindede om alt fra Chenin Blanc til Chassagne. (92)
Så til maden. Vi fik serveret en herlig Coq au Vin – tak til Chef Henrik og snitter Karsten.

Søren bød ind med en flot Magnum:

1950 Château la Conseillante, Pomerol – så vidt vides perfekt opbevaring med kun et ejerskift for nylig. Fantastisk duft der bød på bred frugtpalet. Lidt sødme og trøfler blandede sig smukt med røde kirsebær. Smagen var lidt mindre og endte med en metallisk tone. Flot ren og med god karakter. Vandt mange point på sin charme. (egentlig ingen, for skulle den have for det rent tekniske, så blev det i midt 80erne, men charmen og herlighedsværdien fik denne et sundt stykke over 90)

Første sæt vin kom på bordet og viste to vidt forskellige stilarter. Diskussionen gik mest på om man bedst kunne lide den åbne charmerende klare La Lagune, eller om man var mere til kraften og intensiteten i Sociandoen. Jeg var klart mest til tilgængeligheden i La Lagune denne aften.

1990 Château La Lagune, Grand Cru Classé, Haut Medoc – tæt, men åben bouquet med brombærkrat og lidt toffeesødme. Harmonisk i munden med åben rød frugt og relativ lav syre og tannin. Medium intensitet, men super flot og ligetil. Giv mig gerne en MG og god musik en aften! (93 (måske lidt højt set i bakspejlet))

1990 Château Sociando Mallet, Haut Medoc – tæt rød power med blommer og råt rustikt præg. Blackcurrant leaf og lidt urtet duft. Utrolig intens i smagen med stor moden tannin og moden sort frugt. Sorte kirsebær og solbær. Igen denne svagt krydrede urtetone. En imponerende vin der ikke lige talte til mig, men nok heller ikke er i nærheden af fuld modenhed. ( 88+)

Så kom Morten på banen med den første af 2 fremragende blindere:

1990 Château Smith Haut Lafitte, Pessac Leognan – sjov og lidt funky næse med bitter grape blandet med små friske røde bær. Pæn sprød syre i munden der også bød på chokolade, solbær og en ren finesse.…

Read More »