Så blev det igen tid til en dejlig aften i godt selskab med en håndfuld aldrende flasker. Scenen var sat på Le Sommelier. Som vanligt kunne vi forvente klassiske vine, spædet op med nye ting, som folk stadig tror kan overraske positivt. Det kan de også i nogle sammenhæng, men ikke med disse folk. Traditionalister virker pludseligt som et mildt begreb.
Som vanligt styrede vores tjener Simon, slaget med hård hånd. Point tildelt af mig, på 100 point skala. Alle vine blev serveret blindt og point tildelt inden afsløring. Mine blinde gæt denne aften har været så skæve at I slipper for at læse om dem.
Noter er renskrevet på vej hjem i toget, så bær venligst over med tastefejl…
Pink bobler med stil…
1985 Veuve Clicquot Ponsardin, Rare Vintage Rosé, Champagne – fes hurtigt af i boblerne, menrigtig flot fokus i smagen. Moden, uden at blive klodset, havde blot taget noget kompleksitet på sine smalle skuldrer. Dejlig start.
__________________________________________________________
Første ret var en sprød, flad tartellet med krabbe, japanske rejer (der hed noget smart og flot, samt smagte fantastisk) samt lidt grønt indover. En super velduftende ret, der var perfekt afstemt til de 2 vine.
Nyfortolkning af tartelet begrebet
2004 Dirler, Riesling, Grand Cru Kessler Alsace – en producent jeg ikke er stødt på før. Biodynamisk. Dufter rigtig dejligt af moden riesling med stenfrugt og intens abrikos. Svag sødme og blød orange karakter. 88 point.
Biodynamisk Riesling
2005 Knoll, Grüner Veltliner, Ried Loibenberg, Smaragd, Wachau, Østrig – en dejlig oplevelse, medbragt af mig, indkøbt hos Bichel. God intensitet, sten, bred frugt. Lyche i smagen med bitter stenfrugt, hvide blomster, medium + syre men alligevel med god bredde. Rigtig god intensitet og efterfølgende lang smag. En af mine bedste oplevelser med en drue jeg ikke er stor fan af. Som vanligt synes jeg at jeg mangler lidt fokus og syre, som jeg ville finde i en tilsvarende Riesling. 93 point.
En stærk kandidat til verdens grimmeste etiket
_________________________________________________________
Næste tallerken bød på havtaske med karl johan svampe og blomkål. En ret så kraftfuld at den stod godt til vores 2 hvide ”Bourgogner”
Havtaske – det er god fisk
1996 Rapet, Corton-Charlemagne, Grand Cru, Bourgogne – Corton gættet af Henrik, der generelt havde en god smageaften. Lidt diskret i næsen med æble, lime og kalk. Meget intens i smagen med koncentreret frugt, ristet fad og mandler. Stram i betrækket, men med stor dybde. Frisk pære, græs og lidt røg. Medium længde, men en meget flot afstemt vin i højt niveau. 94 point.
En stram og slet ikke oxideret lækker hvid Bourgogne fra 1996
2009 Penfolds, Reserve Bin 09A, Chardonnay, Adelaide Hills, Australien – ja, det var så ikke hverken den ene, eller den anden mark i Puligny Montrachet som vi gættede på. Snydt blev vi og det var en fornøjelse. Så lækker duft med bred sammensurium af tropisk frugt og hårdt ristet fad. Her i den helt rigtige dosering. Tæt orange i smagen med balanceret alkohol, der ganske rigtigt kun var 12%. Melon, ananas og igen ristede fadnoter. Røget karakter og god dybdeliggende mineralitet. Det skreg på Bourgogne… 96 point og aftenens vin for mig. Det havde jeg ikke troet at jeg ville være så vild med….
Pivlækker “hvid Bourgogne”
_________________________________________________________
Så blev der renset lidt gane med bobler i glasset, uden mad til.
2002 Dom Perignon, Moet et Chandon, Champagne – a classic in the making! Hvid fersken, grøn pære, hvide lijer. Smagen sagde bitter fersken og umiddelbart en høj dosage. Kan man lide denne dosage, på omkring 12 gram? Det bliver nok en smagssag. Jeg synes den ligger lidt højt, når Dom P er så ung, men jeg ved at om en håndfuld år, så er det balanceret ud med den store frugt der ligger nedenunder. I aften var det blød stil med dominans af citrus og æble. Høj syre og masser af intensitet. Med varme i glasset giver sødmen en lidt skæv fylde. Absolut en vin med stort potentiale, vi venter med point til om nogle år.
2002 er for ungt, men det bliver stort
__________________________________________________________
En lidt pudsig servering kom ind. Stegte svampe og serrano over pocheret æg. Ægget havde efter min mening fået for meget og retten sendte et lidt rodet signal.
Pocheret æg med guf
1978 Château L’Evangile, Pomerol – bly og en helt ren solbær tone stod op fra glasset. Det her er Bordeaux, uden diskussion! Så blød i munden som kun moden vin kan være, så elegant og perfekt afstemt. Middelfyldig, men utrolig ren i frugten. Voksede sig en anelse større i glasset, men blev aldrig vild. 89 point, men til gengæld scorer den højt på herlighedsværdi. Jeg vil langt hellere sidde med en flaske af denne, end en medium 89 point af så meget andet. Nice wine, tak til Niels for denne.
Moden lækker Pomerol
1982 Château Giscours, Grand Cru Classé, Margaux – prop og derfor uden for notat.
Desværre prop
1988 Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande, Grand Cru Classé, Pauillac – stor duft med masser af rød frugt. Hindbær mest dominerende. Fortryllende Bordeaux karakter, som kun de store kan give. Bred cremet struktur og lidt mørk chokolade. Så fint afstemt og med en silkeblød eftersmag. 96 point.
Som altid spillede Comtesse højt på klaveret
_________________________________________________________
Hovedretten var agerhøne med foie gras og en herlig svampesauce. Kraftfuld og en rigtig god solid ret. Det grønne bestod af 2 salatblade på siden – helt perfekt i min bog. 3 glas kom på bordet…
Agerhøne med Foie Gras
1999 Château Hosanna, Pomerol – tæt og i starten lidt medicinsk i duften. Sødme, rosmarin og sort peber. Flot balance med lidt høj alkohol. Søde kirsebær og solbær sendte mit bud ud af Bordeaux. Udviklede sig til en flot Pomerol i glasset. 92 point.
Kult Pomerol med lidt alder
1999 Château Mouton, Bordeaux Superieur – ja, så fik vi lige anden årgang af denne lille vin på bordet. En meget høj frugtsyre og stikkende tør tannin sendte mit bud til Piemonte . helt i skoven, men heldigvis var jeg ikke alene. En flot frugt, der ellers balancerede fint. Klar rød frugt, der vokser sig bredere i glasset. 92 point. Et af mine værste fejlgæt i lang tid.
Nej, ikke den Mouton
2000 Allegrini, Amarone della Valpolicella – sød og passede bare så dårligt ind i mine smagsløg lige nu. For at være flink springer vi noterne over…
Sødladen vin, der kom lige efter flotte mineralske elegante vine
__________________________________________________________
Så kom aftenens driller fra værten. Den gættede vi som vanligt ikke i nærheden af…
1993 Vina Tondonia, Viura, Reserva, Rioja – sådan der! Så var vi sat på plads. Senest frigivne årgang af denne specialitet, efter 8 år på fad. Spillevende og med frisk syre, der sendte gæt til Nordfrankrig. Græs og mineralitet blandede sig i den friske syre. God fokus midt i munden med lidt gule blommer. 93 point, men med stort potentiale iflg. Dem der havde smagt ældre årgange. Skulle jeg gætte med den syre og intensitet, så ville jeg gerne smage om hhv. 5 og 10 år.
18 år gammel hvid Rioja – frisk og fyrig naturligvis?
2000 Penfolds, St. Henri, Shiraz, Australien – nå, det var så ikke på samme niveau som den hvide. Måske var jeg bare slet ikke til de lidt tungere og søde vine i dag…
__________________________________________________________
Dessert. De næste 2 søde blev serveret med en honningkage med marengs på toppen, hertil en theis og syltede blommer. Sødt og meget voldsom dessert.
Guf sød stil til slut…
2002 Cave Springs, Icewine, Riesling, Niagara Peninsula VQA, Canada – pivlækker duft. Abrikoskerne, botrytis støvet karakter. Høj syre i munden sendte mine tanker i retning af Eiswein, men jeg blev lokket med på afveje til Ungarn. Sublim balance og en rigtig flot vin Rolf – tak. 93+ point.
Riesling frosset og presset – stor duft
1985 Château Romer du Hayot, Grand Cru Classé, Sauternes – træt og tung, duft af gulvlak og andre negative ting. Puha Frederik – du skylder en god… 71 point.
Gammel og træt
Tak til alle for en dejlig aften. Hvad skete der egentlig lige her? Masser af retter med svampe, men ingen rød Bourgogne. Det er pudsigt som tingene hælder i forskellig retning, i dag skulle det åbenbart være Bordeaux.
Point kan man som altid diskutere og aftenens bedste eksempel var L’Evengile 78 der egentlig smagte fantastisk, men ”kun” hev 89 point hjem. Alligevel en vin jeg sent vil glemme. At tænke sig at disse top Bordeaux vine i dag har nået et så urealistisk et prisniveau er skræmmende og trist.
Den samlede linje af flasker