Diwald på Sydhavnens Vinbar

Martin Diwald er en vinmager fra Østrig, som jeg har mødt en del gennem årene. Vinene importeres nu af Sydhavnens Vinbar ved Lars Møller, som havde inviteret undertegnede til Winemaker’s Dinner med Martin Diwald.  
Jeg havde glæden af at møde Diwald første gang i Montpellier til vinmessen Millesime Bio. Heldigvis var min arbejdsgiver også glade for hans vine, så vi startede importen. Jeg nød altid at have besøg af Martin i Danmark, eller når vi mødtes i Frankrig. Desværre besøgte jeg ham aldrig i Østrig, men der er stadig mulighed for dette.

Vineriet Diwald fra Wagram

Martin Diwald er af en familie med stolte traditioner og hans forfader var pioner indenfor økologisk vinbrug i Østrig. Allerede i 1976 startede Diwald med økologi, da der endnu ikke var certificeringer for dette. Martin tog det straks niveauet videre da han kom til vingården i 2006. Nu er kælderen også så naturligt indrettet som muligt, med respekt for tidens tand. Alle gæringer foregår naturligt og der arbejdes med lave niveauer for sulfitter. Alt fra naturligt klare vine til mere grumsede udgaver kommer ud af kælderen i den sidste ende. Hvid, orange og rød, samt hvad der ellers kan findes af nuancer.…

Read More »

Grüner Veltliner til op over begge ører

Som vinekspert har det været en grøn periode på arbejdet, hvilket har givet lidt mindre aktivitet her på bloggen. Grøn i overført betydning, da vi har søgt med lys og lygte efter nye vine fra Østrig, mest på Grüner Veltliner. Vi har smagt vin fra en hulens masse producenter, både fra det danske marked og fra producenter der ikke er på markedet. Vinmarkedet i Østrig er yderst interessant og meget forskelligt. Denne søndag eftermiddag har jeg nydt bunden af en glimrende Grüner Veltliner, fra Lamm marken, producenten kan jeg ikke nævne. Jeg glæder mig til at afsløre nærmere hvem vi starter op med.

Det er i den grad en del af mit job som jeg virkelig nyder; at søge med lys og lygte efter den helt rigtige producent indenfor et givent område, som passer ind i vores sortiment hos Otto Suenson. Denne gang har ikke været mindre sjov end andre.…

Read More »

Danmarks Bedste Hvidvin til 400,- kr.

Store ord, og ja en anelse overdrevet, for hvad var egentlig vores grundlag at vurdere ud fra? 7 gutter, vi skulle have været 10, der hver medbragte én flaske vin i dette prisleje. Alt blev serveret blindt og så diskuterede vi hvad vi bedst kunne lide. Dette giver naturligvis ikke et retvisende billede af Danmarks Bedste Hvidvin, men vi havde en sjov og hyggelig vinsmagning.

Når jeg skal vælge vin til sådan en smagning, så tænker jeg først Bourgogne og dernæst Tyskland. …

Read More »

Barrique byder på alt fra Riesling til Pinot Noir

Barrique Vin er et herligt eksempel på hvordan der er plads til mange forskellige spillere på det danske vinmarked. Det er bl.a. grundlagt af en af mine gamle kolleger, der er meget dygtig på Tysk og Østrigsk vin. Derfor har sortimentet hos Barrique gennem årene udviklet sig som et af Danmarks stærkeste på disse 2 nationer. En del af deres producenter kan med rette siges at tilhøre superligaen indenfor Riesling produktion på verdensplan. Dette var en god omgang grunde for hvorfor jeg en sommerlørdag tog til København for at deltage i 10 års fødselsdagen i form af en smagning. Jeg kunne såmænd have brugt lidt mere tid og teste vine fra Italien, Frankrig eller Spanien, men min fokus blev på Tyskland og Østrig denne dag. Jeg siger på forhånd tak for fribilletten, jeg havde dog gladelig betalt for denne oplevelse.…

Read More »

Fra Penfolds til Pichon Comtesse

Så blev det igen tid til en dejlig aften i godt selskab med en håndfuld aldrende flasker. Scenen var sat på Le Sommelier. Som vanligt kunne vi forvente klassiske vine, spædet op med nye ting, som folk stadig tror kan overraske positivt. Det kan de også i nogle sammenhæng, men ikke med disse folk. Traditionalister virker pludseligt som et mildt begreb.
Som vanligt styrede vores tjener Simon, slaget med hård hånd. Point tildelt af mig, på 100 point skala. Alle vine blev serveret blindt og point tildelt inden afsløring. Mine blinde gæt denne aften har været så skæve at I slipper for at læse om dem.
Noter er renskrevet på vej hjem i toget, så bær venligst over med tastefejl…

1985 Veuve Clicquot Ponsardin, Rare Vintage Rosé, Champagne – fes hurtigt af i boblerne, menrigtig flot fokus i smagen.  Moden, uden at blive klodset, havde blot taget noget kompleksitet på sine smalle skuldrer. Dejlig start.…

Read More »

Fødselsdag hos fætter med rødvin og godt selskab

Fætter fyldte semi-rundt og fredag bød på en god omgang mad i herre-selskab.
Endnu engang havde Søren kigget sig omkring og sammensat en dejlig menu til os. Her er et billedskøn gennemgang af en aften hvor selskabet blev vægtet højere end notater og vinsmageri.

Som snack kom der lidt langtidsstegte gulerods og rødbedestrimler på bordet. Lækre sprøde og med masser af smag.

Så glad blev fødselsdagsbarnet for sin nye fantastiske bog: Baronessen går i Køkkenet!

Det væltede hurtigt og ustruktureret frem på bordet med retter og vine.

2009 Winzerhof Stift, Röschitz, Sauvignon Blanc, Østrig – super crisp med god balance og mest i stil med Sancerre med sine gode renhed i frugten.
2009 Hofbauer, Neuburger, Halblehen, Østrig – lidt mærkelig vin med lidt parfumeret frugt og lidt skæv syrestruktur. Pæn nok, men bare ikke rigtig i balance.

Der blev grillet flæsk og serveret med chili og langtidsbagte rødbeder. Det er en god start på en herre middag.

2009 Costavel, Joven, Ribera del Duero – herlig saftig spanioler med god sprød syre. Lidt røg i baggrunden gjorden den dejlig velegnet til flæsket.

2004 Amancaya, Gran Reserva, Malbec, Cabernet Sauvignon, Argentina – en årgang fra kælderen der har udviklet sig rigtig flot, mørk frugt og stram Cab frugt der havde trukket sig lidt i baggrunden. Fadet lå og spillede og rullede, uden nogensinde at tage hårdt fat. Brombær og læder. Nice wine my friend.

Så kom næste ret på; frølår serveret med herlig rødbede salat. Hvordan smager frølår? Som kylling, bare lidt mere saftigt.

2006 Domaine Belle, Crozes Hermitage, Les Pierelles – smagte jeg denne, eller blev den aldrig åbnet? Ingen noter…

Store fede rejer, grillet og med frisk peber – perfekt som lille mellemret. Hertil nuppede vin endnu en stift:

2009 Winzerhof Stoft, Riesling vom Urgestein, Østrig – knivskarp og fokuseret riesling karakter. Meget ekspressiv og herlig koncentration. Skar lige ind til benet. For mig en af aftenens bedste vine.

Så var det heldigvis tid til hovedret, for vi var rigtig sultne…. Oksetyndsteg der blev stegt til perfektion, serveret med små kartofler, langtidsbagt tomat og ét salatblad (der bør ikke være mere end ét til en herre-middag)

Jeg mindes ikke denne Barbera særlig positivt, lidt stikkende og kedelig.

2009 Waldschütz, Grüner Veltliner, Østrig – kan ikke placere hvornår vi drak denne, men den smagte dejligt med god balance mellem syren og sødmen i vinen.

Tak til Søren og resten af selskabet for en dejlig aften. Jeg glæder mig allerede til næste år. Gad vide hvad menuen vil byde på der?…

Read More »