Fætter fyldte semi-rundt og fredag bød på en god omgang mad i herre-selskab.
Endnu engang havde Søren kigget sig omkring og sammensat en dejlig menu til os. Her er et billedskøn gennemgang af en aften hvor selskabet blev vægtet højere end notater og vinsmageri.
Som snack kom der lidt langtidsstegte gulerods og rødbedestrimler på bordet. Lækre sprøde og med masser af smag.
Så glad blev fødselsdagsbarnet for sin nye fantastiske bog: Baronessen går i Køkkenet!
Det væltede hurtigt og ustruktureret frem på bordet med retter og vine.
2009 Winzerhof Stift, Röschitz, Sauvignon Blanc, Østrig – super crisp med god balance og mest i stil med Sancerre med sine gode renhed i frugten.
2009 Hofbauer, Neuburger, Halblehen, Østrig – lidt mærkelig vin med lidt parfumeret frugt og lidt skæv syrestruktur. Pæn nok, men bare ikke rigtig i balance.
Der blev grillet flæsk og serveret med chili og langtidsbagte rødbeder. Det er en god start på en herre middag.
2009 Costavel, Joven, Ribera del Duero – herlig saftig spanioler med god sprød syre. Lidt røg i baggrunden gjorden den dejlig velegnet til flæsket.
2004 Amancaya, Gran Reserva, Malbec, Cabernet Sauvignon, Argentina – en årgang fra kælderen der har udviklet sig rigtig flot, mørk frugt og stram Cab frugt der havde trukket sig lidt i baggrunden. Fadet lå og spillede og rullede, uden nogensinde at tage hårdt fat. Brombær og læder. Nice wine my friend.
Så kom næste ret på; frølår serveret med herlig rødbede salat. Hvordan smager frølår? Som kylling, bare lidt mere saftigt.
2006 Domaine Belle, Crozes Hermitage, Les Pierelles – smagte jeg denne, eller blev den aldrig åbnet? Ingen noter…
Store fede rejer, grillet og med frisk peber – perfekt som lille mellemret. Hertil nuppede vin endnu en stift:
2009 Winzerhof Stoft, Riesling vom Urgestein, Østrig – knivskarp og fokuseret riesling karakter. Meget ekspressiv og herlig koncentration. Skar lige ind til benet. For mig en af aftenens bedste vine.
Så var det heldigvis tid til hovedret, for vi var rigtig sultne…. Oksetyndsteg der blev stegt til perfektion, serveret med små kartofler, langtidsbagt tomat og ét salatblad (der bør ikke være mere end ét til en herre-middag)
Jeg mindes ikke denne Barbera særlig positivt, lidt stikkende og kedelig.
2009 Waldschütz, Grüner Veltliner, Østrig – kan ikke placere hvornår vi drak denne, men den smagte dejligt med god balance mellem syren og sødmen i vinen.
Tak til Søren og resten af selskabet for en dejlig aften. Jeg glæder mig allerede til næste år. Gad vide hvad menuen vil byde på der?…
Read More »
