Ja igen er Kreutzer på vej til en stor aften, som denne gang var på en mandag. Lad os bare sige at vores gavmilde vært havde bedt os om at medbringe én til flere flasker og så ville han supplere med det nødvendige. Vi endte med et noget nær absurd batteri af store vine, som jeg vælger at dele op i et par blog indlæg. Her kommer første runde som inkluderer gammel tysk Riesling, naturvin og en serie topvine fra Barolo.
I løbet af aftenen tildelte jeg løseligt point på min helt egen 20 point skala. Læg ikke for meget i disse point, medmindre du har lyst. For mig er det en rettesnor når jeg kigger på mine noter dagen, og dagene, efter.
NV Larmandier-Bernier, Blanc de Blancs, Premier Cru, Champagne – enste vin der ikke blev serveret blindt. Fra MG stod denne smukt og rent i glasset med flot kompleksitet og en herlig renhed i frugten. En super fed måde at få strammet smagsløgene op på. Kom du bare an kære mandag aften.
Herfra blev alle vine serveret blindt, jeg fik ikke noteret gæt på alle vine.
1985 Forstmeister Geltz Zilliken, Riesling, Kabinett Trocken, Saarburger Rausch, Mosel-Saar-Ruwer – smæk på tungen og en håndfuld skarpe mineraler at kører rundt i mundhulen. En fornøjelse? Næppe, men af yderst akademisk interesse. Ekstrem stram syre og meget præcis i sit udtryk. Ingen charme, men stor stram personlighed. 14 point.
1993 Zind Humbrecht, Riesling, Clos Saint Urban, Rangen de Thann, Grand Cru, Alsace – dyb gylden I glasset med nærmest sødmefuld duft af abrikos og ananassaft. Smagen er styret af primær sødme der strammer til og en alkohol der er for høj. Jeg mangler elegance. 12 point.
1994 Egon Müller, Riesling Kabinett, Schartzhofberger, Mosel-Saar-Ruwer – så er der finesse prinsesse! Tak det er smukt balanceret i glasset. Netop den ukuelige balance hvor sødmen er aftagende og frugten styres i skab af en fin frugtsyre. Kompleksitet og balance var nøgleordene her der igen viser hvorfor gammel tysk Riesling kan være smukt, i den originale søde udgave. 17 point! Gæt: Mosel Kabinett, andre havde fanget at det var sidedalen Saar og dermed Müller.
2004 Marc Angeli, Les Fouchardes, Anjou – så blev det funky, på den gode made. Presset appelsinskal og abrikoskerne. En lidt høj syre, der blev holdt fint på plads af frugtintensiteten. Høj alkohol, der ikke skæmmede billedet, men trak mit gæt ud af Tyskland. Bred sødme i baggrunden der følges op af fin syre. Balanceret, levende og sjov vin. 16 point. Gæt Loire.
1999 Lafon, Meursault – en lille smule oxidering der skæmmede billedet. Ellers fin farve og intens duft med ristede popcorn og en fin frugtsyre til at styre frugten på plads. Klart at vi nu gik i gang med Bourgogne. 13 point. Gæt: Bourgogne Village niveau.
2007 Benjamin Leroux, Les Morgeots, 1’er Cru, Chassagne-Montrachet – Ja tak, så er det lidt mere balanceret. En del fad, som dog står fint sammen med fed tropisk frugtkarakter. Cremet struktur med en knivskarp syre og herlig røget element. Ret præcis i sit udtryk, hvor både stor frugt og syre kunne bære hinanden. Så klar til at drikke denne aften. 16,5 point. En fornøjelse at drikke sammen med Benjamin Leroux der var med til smagningen. Han fortalte at denne første årgang havde givet ham, og os, 900 flasker af denne vin.
Så kom aftenens først sæt af hvad der skulle vise sig at være Barolo. Den hemmelighed var ikke skjult længe. Næsen i koppen og smag for bekræftelse. Disse 2 kunne ikke være andet.
1996 Pio Cesare, Ornato, Barolo – mørk og dyb i stilen med den rumlende duft af muld og skovbund. Meget frisk i smagen med ren rød frugtkoncentration. Tanniner der renser og er til stede, helt uden at ødelægge noget. Vokser sig bred og med bløde skuldre. Violer og mere blomme kommer med tiden. En flot vin, uden den helt store dybde i den direkte sammenligning. 15 point.
1996 Ceretto, Bricco Rocche, Barolo – stald og lakridskonfekt, derefter den sorte dybe frugtintensitet. Bred og charmerende fra start med tannin og frugtsyre i smuk høj balance. Kraftfuld og voldsom i duften, der bare gled ud i komplekse mørke noter i smagen! Lækkert og for mig en tand bedre. 16 point.
Næste sæt løftede lige niveauet endnu en tak i kompleksiteten. Man kunne muligvis havde siddet med disse 2 vine i glasset hele aftenen og fundet nye nuancer. Meget flotte vine.
1988 Aldo Conterno, Granbussia, Riserva, Barolo – så meget friskhed og finesse væltede op af glasset. En kombination af østers-mineralitet og stor mørk sort frugt. Ung og frisk i sit udtryk med ganske få ting der pegede på alder i denne vin. Kompleksiteten kom til udtryk da både røde og sorte bær blev hængt på samme smukke snor af tannin og frugtsyre. Det ene øjeblik nærmest simpel og smuk i sin renhed, det næste et stort monster der dominerede hele lokalet! En vild vin, der stadig har så mange år tilbage at udvikle sig i. 18,5 point. På spørgsmålet om det var traditionel eller modernistisk, kom udtrykket ”enlightened traditionalist” i brug – smukt. Er det ikke den vej som det meste store Barolo bevæger sig? En balancegang hvor traditionalisterne har lært af modernisterne og omvendt? Det er absolut min opfattelse, og det er godt for vinene.
2000 Giacomo Conterno, Cascina Francia, Barolo – blød og cremet, her kom mere noter af chokolade og læder ind over. Finesse og saftig ren frugtkarakter. Utroligt så bløde og balancerende tanninerne viste sig i denne ellers store og kompakte vin. En smagsintensitet der starter en fin eftersmag, der bare varer ved. Balanceret og høj intens, men slet ikke med samme voldsomhed som Aldo Conterno. 15 år gammel var ikke det første man tænkte på, denne stod også ung og rank i glasset. 16,5 point.
Og nu til noget helt andet..
2003 Vega Sicilia, Valbuena ”5”, Ribera del Duero – ekspressiv og meget mere givende end de stramme Baroloer, stald og sødme i starten. Et lidt varmt udtryk i næsen, som jeg havde svært ved at definere. Gæt gik fra start helt galt og jeg blev gladelig revet med. Det var hverken oversøisk Pinot Noir eller Cabernet Franc. Blev meget saftig og juicy i stilen. Clean and sweet står der sørme i noterne. 16 point. En rigtig flot vin og kun en enkelt ved bordet gættede Spanien på denne – kadeau den herre!
1990 Chateau Palmer, Grand Cru Classé, Margaux – har en Bordeaux nogensinde vist sin oprindelse mere klart? Næppe. Solbær og blyant i næsen, koncentration og finesse i smagen. De herlige sekundære noter som kun udvikles i stor Bordeaux. Spillevende frugt og stor dybde i alle forventede aspekter. 18 point. En flot vin, som jeg ikke gættede nærmere på end venstrebred i Bordeaux.
Slut på første runde fra denne vilde smagning. En fornøjelse at smage med så dygtige folk. Sjov måde at tillade gætterierne fra start, alt rigtigt bliver godkendt med det samme og så videre.
Anden runde af aftenen bød på op til flere store Grand Cru vine fra Bourgogne, læs mere her.
Altid en fornøjelse for os “almindelige dødelige” og læse om dine oplevelser i vinens verden.
Ps. og tænk sig: det er dit levebrød 🙂
Tak tak Jens. Det er altid sjovt at smage så meget god vin, i øjeblikket flyder der ganske meget i min retning.
Ja, man lever for vin og af vin.