Mad og vin i Prag – dag 3

På enhver åben plads i Prag, i enhver sidegade og hvor du ellers kan forestille dig det, så kan man købe Trdelnik som er en vaffelagtig rør, der grilles sprød og serveres med is eller andet sødt. Det havde vi kigget efter mange gange, drømt om, talt om og endelig fik vi den købt.

En skuffelse af dimensioner, kan man sige… En dej der minder om dårlig snobrød, fedtet ind i sukker og kanel. Vores valg var at have rigeligt med dårlig vaniljeis i og chokoladesauce på toppen. Så kunne vi hakke den af på listen. 

Dagen startede tidligt med en herlig morgengåtur rundt i Prags gader, så vi kunne se Karlsbroen med solopgang.

Selfie, uden selfiestang

En fantastisk by, som det var sjovt at se på flere forskellige tider af døgnet. Tilbage til hotellet og en stor brunch, mere end morgenmad. Derudover fik vi en croissant omkring frokost med en god kop kaffe.

Solopgang over Prag

Vi kiggede efter vinbarer, men uden held. Hver gang vi kom frem til en ifølge google, så var der lukket eller blev serveret øl. Min fejl var måske at jeg ikke havde spurgt de rigtige steder, inden afgang. Vi fandt aldrig et interessant sted at drikke vin. Jeg havde nok håbet på at smage de vine der går lidt ud mod kanten og udfordrede de kedelige versioner.

Til aften havde vi nu meldt pas og opgav det lokale køkken. Var det en fejl? Vi tror det ikke. Min opfattelse, når jeg gik rundt i gaderne var at alle mine røde lamper blinkede!! Billeder af alle retter, tekst oversat til 5 forskellige sprog, duft af gammelt fedtstof. Der var intet der virkede tiltrækkende på os. 

Slikbutik, med overflod

Denne aften valgt vi en lokal sushi bar, som så super hyggelig ud. Vi endte med at blive rigtig glade. Hanabi Suhi House er en stor anbefaling værd, hvis du er i området. 

Tre kokke regerede bag disken og alt vi fik smagte herligt. Vi startede med misosuppe og lidt friteret soft-shell-crap. Herefter en blandet omgang med sashimi, nigiri og lidt rulle. Tusind tak til Prag for at byde på god sushi. 

Turens sidste vin blev den eneste riesling de havde på kortet fra Mosel; Thanisch som ikke var værd at skrive hjem om, men den blev da hurtigt tømt. 

Konklussionen efter tre dage i Prag er at vi ikke kommer tilbage for maden, men måske for kulturen.