Blindsmagning eller ej?

Det er et emne der dukker op med jævne mellemrum. For mig er det dukket op fordi jeg er inviteret til en fantastisk smagning af Barolo og Barbaresco i morgen. Denne gang har jeg fået en smageliste og har derfor haft mulighed for at glæde mig til helt specifikke vine, det er faktisk lidt rart. Andre gange så kan jeg også godt lide blindsmagning, da det helt klart har sine fordele. I tidligere tider havde vi en sjov klub hvor vi altid medbragte vine med mere end 10 år på bagen. Det kom der mange sjove og gode smagninger ud af. Vi fik så afsløret hvad vinen var, mens vi stadig havde en mundfuld tilbage. Så får man lige lidt af historien, mens man stadig kan smage vinen.

Vinglas i solnedgangen

Åben smagning

Helt klart den største fordel er at kunne forberede sig på de enkelte vine. Visse af denne verdens største vine er jo ærlig talt ikke pengene værd, så kan det være rart at få lidt af den hypede værdi med i forberedelsen. HOV, hvad mener jeg nu med det? Er de dyre vine ikke pengene værd? Jo, hvis man har den helt rigtige smagereference og ed præcis hvorfor netop denne mark, fra denne mand skal koste så meget ekstra. Ja, hvis man har referencen på plads så vil man sikkert nemmere værdsætte de sidste procents kvalitet.
Ulempen er det modsatte, altså at vi bliver totalt forudindtaget omkring hvad vi skal smage. Tror ikke at vinen er god nok, hvis det er en “lille” årgang etc. Samtidig har man også set smagere nærmest rejse sig op og bukke, hvis bare der kom en 100 points vin i glasset.

Blindsmagning

Det er sjovt, især når man rammer den lige i røven. Kan vi ikke allesammen huske den gang hvor vi ramte en eller anden vin helt, eller i hvert fald næsten, helt perfekt. Jeg starter gerne: Leoville-Poyferre 1983 i kælderen under Kjær & Sommerfeldt da jeg arbejdede der. Det var stort. Den bedste var i nordjylland hvor jeg skulle ned med nakken og én havde medbragt en nebbiolo fra Mexico. Jeg fik både gættet producenten L.A. Cetto og årgang.
Mine evner i denne retning gjorde man da også til Danmarksmester i diciplinen, sammen med mine kollegaer Henrik Olsen og Anders Bühring, i 2014. En sjov dag var det og årene efter med mindre gode placeringer var da også ganske sjove. Næste år er vi tilbage igen og satser butikken 😉
Fordele ved blindsmagning er jo helt klart at vinen får lov til at tale sit helt eget sprog. Sandheden står i glasset og intet sminker den. Er vinen god, så taler vi pænt, er det noget skidt så må vi tale om det. En herlig rå og brutal måde at smage vin på, som nogen gange kan pille 100 point vine helt ned, samt ophøje “små” vine til fortjent hæder.

Min pointe i dag, er nok bare at jeg glæder mig ekstra meget til i morgen, fordi jeg ved at vi får nogle rigtig store vine i glassene. Jeg vil dog som altid forsøge at holde mig objektiv og bedømme vinen i glasset på aftenen. Jeg er inviteret til smagningen og allerede her er der nogen der mener at jeg så kun kan være positiv. Nu må vi se hvad dagen i morgen bringer. Hvad man også kan tage i betragtning er at jeg i mange år slet ikke kunne lide Barolo og Barbaresco. Altså står den 2 -1 inden smagning er begyndt.