Den evige glas-snak 😉 Forleden endte jeg med en glimrende typisk Brunello i glassene, med tre vidt forskellige glas. Som altid yderst interessant. Det var på Restaurant Vingaarden i Kbh, på deres tilstødende vinbar. Det var efter en herlig middag, som klart får mine anbefalinger med på vejen. Tre glas, tre forskellige udtryk.
1. glas: Riedel, ukendt type.
Et glas man ser mange gange og bliver glad for. Et stort glas, der burde give alt fra en vin af denne type, det gjorde det bare ikke. Der var ikke meget duft og ikke meget modenhed i det man kunne hive op af glasset. Smagen var stram, med en tydelig markeret tannin og høj syre. Frugten var ikke særlig charmerende, men absolut til den knap modne røde side.
2. glas: Zalto Bordeaux.
Kontrolleret duft med sorte bær, tydelig brøndt fad, lakrids og sorte noter. Smagen var åben og tilgængelig med noter igen af sorte bær og lakrids. Frugten spillede fint sammen med tannin/syre strukturen. En flot og tilgængelig vin i god balance.
3. glas: Zalto Bourgogne.
Værsgo den herre. Her er alt. Åben duft med dybe modne sorte bær og blommer. Sød finsk lakrids og våd skovbund. I munden var tannin og syre pakket helt ind i fuldmoden fed frugt, næsten for meget. En vin der fylder og giver fuld valuta fra dette meget åbne glas.
Konklusion
Nej, egentlig ikke. Det er bare som altid interessant at se hvordan den samme vin udtrykker sig vildt forskelligt i tre forskellige glas, der alle burde være mere end almindeligt gode til denne vintype.
For mig personligt var jeg denne aften meget overrasket over Zalto Bordeaux glasset, der virkelig viste gode takter. Først med en sangiovese, nærmest natur, fra Chianti Classico distriktet, derefter var det for mig den klart bedste på denne Brunello di Montalcino fra Lisini i 2013.