Archive for 29. oktober 2010

Riesling og andre gode ting

Så var der samling med en håndfuld venner, der alle studerer på WSET. Virkelig interessant at smage og bruge sit Systematic Approach to Tasting Wine skema Aftalen var at vi alle skulle medbringe 2 – 3 vine og servere dem blindt. Heldigvis, var de andre lige så dårlige som undertegnede til at tælle. Vi var så heldige at vi kunne være i de smukke gamle lokaler i Kjær & Sommerfeldt, midt i København. Lidt nostalgisk blev jeg vist over at gense den gamle arbejdsplads. Jeg havde glemt kamera og tog ingen skriftlige noter, så her er stikordshukommelsesspil. Hvis du har spørgsmål til enkelte vine, så spørg løs.

2003 Jacobs Creek, Steingarten, Riesling, Barossa Valley, Australien – meget mineralsk og meget ekspressiv duft. Søde frugter på næsen, men stram og mineralsk i smagen. God vin, der absolut kræver noget mad-modspil.

2006 René Muré, Riesling, Signature, Alsace – flot farve i glasset med tropisk duft og dejlig cremet struktur. En lille sødme, der balanceres fint af frugtsyren. Flot niveau.

2008 Weingut Eser, Oestricher Lenchen, Riesling, Kabinett trocken, Rheingau, Tyskland – en smukt samspil mellem frisk frugtsyre og fin mineralitet. Frugten ligger pænt i baggrunden og vokser sig stille og roligt større. En anelse reduktiv til at starte med, men åbnede op med en masse luft.

2008 Weinbach, Riesling, Reserve, Alsace, Frankrig – så smuk og frisk i stilen. Masser af små gule frugter og lidt parfumeret hvide blomster. Frugtsyren styrer denne vin rigtig flot og giver stor  herlighedsværdi.

2001 Max Ferdinand Richter, Veldenzer Elisenberg, Riesling Spätlese Halbtrocken, Mosel, Tyskland – flot gylden i glasset med tropisk duft og en herlig sødme i smagen. Fik virkelig diskussionen om restsødme til at gå i gang. Rigtig flot længde og super balance. Havde det ekstra der viser hvad stor tysk Riesling kan lave med lidt alder. Desværre har mine seneste flasker af denne ikke været så positive, men denne sidste flaske viste rigtig gode takter.

2007 Shloss Marienlay, Reichgraff von Kesselstatt, Riesling Trocken, Mosel, Tyskland – flot og klar tør tysk Riesling. Pæn karakter, men fik mig til at gætte Rheingau, grundet den lidt stramme stil.

2006 Chablisienne, Les pierrelée, Chablis, Frankrig – virkede lidt tung og skæv. Måske fordi den manglede det forventede mineralske element, eller fordi den kom ovenpå sådan en riesling maraton.

2005 Reichgraff von Kesselstatt, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Riesling Spätlese, Mosel, Tyskland – meget sødme, men super balanceret. Utrolig intensitet, sammen med den sødme. Her var efter min mening en af aftenens absolut bedst balancerede vine. Sødmen bliver på ingen måde for meget, med de mængder af mineralitet og frugtsyre. Kunne være herligt at smide i kælderen og vente 10 år mere på den her.

2008 Alamos, Nicolas Catena, Malbec, Mendoza, Argentina – altid svært at være første rødvin. Denne klarede egentlig meget pænt. Medium sødme hængt op på et nydeligt stillads. Ikke så mange dikkedarer, nem og sikkert behagelig for de brede masser. Jeg synes den er sødladen og ikke lige min stil.

2008 Prima, Toro, Spanien – fik ikke noteret resten af producentens navn. Desværre bar flasken præg af en for varm opbevaring på et tidspunkt. Kogt og uklar i sit udtryk.

2001 Louis Jadot, Gevrey Chambertin, Clos St Jacques, 1’er Cru, Frankrig – flot klar i farven, allerede duften viste de første tegn på at noget var galt. Lidt reduceret frugt og for meget krydderi – nelliker og kanel. Smagen var helt skæv med nærmest ingen frugt og stor syre. Bourgogne blev gættet, men slet ikke på forventet niveau. Dårlig flaske, der ikke skulle have været bedømt. Vi må have en bytter til gode.

2008 Brunus, Montsant, Spanien – 60% Cariñena, 25% Garnacha, 15% Syrah. En virkelig spændende region, især hvis man kan lide Priorat. Druerne er det samme og vinene minder meget om stilmæssigt. For mig er det desværre ikke helt positivt. Jeg finder ofte Priorat vine ”for meget”. Det gjorde sig også gældende i denne vin, der gav god snak om hvor længe den kan gemmes. Meget høj på tannin og frugtsyre. Lav mundfylde og en frugt der virkelig skulle graves frem. Hvis tannin og syre kan komme ned og frugten få lov til at vokse, så kan det blive rigtig godt. Jeg frygter dog at tørstoffet vil få overtaget og lukke denne vin helt sammen. Håber at nogen vil smide en flaske i hovedet på mig om et par år, så vi kan finde ud af det. Absolut en meget interessant vin at smage.

2006 Beringer, Zinfandel, Clear Lake, Californien – lidt sødlig nem frugt, pakket ind uden så meget syre. Kølig og næsten frisk, men klart oversøisk i stilen. Zin var rigtig svært at finde, cadeau til Karsten for at finde det!

2006 Dom de la Vougeraie, Savigny-les-Beaune, 1’er Cru, Les Marconnets, Frankrig – absolut aftenens bedste Bourgogne. God ren stil med fine røde bær og stenet stil. Dejlig saftig på paletten og det var rart. En fin lille Bourgogne.

1985 Weinbach, Gewürztraminer, Vendange Tardive, Clos des Capucins, Alsace, Frankrig – flot gylden og en sjov lidt lukket duft. Krydret, men ikke voldsom Gewüztraminer. Herlig balance i smagen med klare alderdomstegn. Havde en rigtig flot, uventet, syre til at balancere tingene. Vi diskuterede lidt om der kunne være tilsat lidt Riesling for at få syreniveauet op. Eftersmagen meget ren og med smuk længde. En herlig afsluttende vin, tak for den Hans.

Tak til alle for en hyggelig aften, ærgerligt for dem der var inviteret, men ikke dukkede op.

Ravenswood gennem 10 år i mit liv

Tingenes tilstand forandrer sig hele tiden, også i den danske vinbranche. Jeg har set mange ting forandre sig gennem tiderne. Det jeg her vil skrive om er bare endnu en forandring.

Pakken der kom ind a' døren

Forleden blev jeg kontaktet af et mediebureau; Hill & Knowlton. De repræsenterer Constellation Brands på det danske marked. Constellation Brands er verdens absolut største firma indenfor vinbranchen. De ejer en enorm mængde af vinerier over hele verden. Mest kendt; Robert Mondavi, Hardy’s, Ravenswood, Ruffino. Der er seks sider med vinerier på deres hjemmeside, meget imponerende.

Jeg blev kontaktet for at modtage en flaske Ravenswood Zinfandel til omtale på min blog. Det satte en masse tanker i gang hos mig. Ravenswood har jeg kendt som en meget seriøs Zinfandel producent i mange år. Jeg var for mere end 10 år siden ansat i Otto Suenson & Co. A/S der havde vi noget nær den samlede portefølje af vine fra Ravenswood. Det var alt fra den almindelige Zin til de bedste og vildeste enkeltmarks Zinfandel vine i verden. Dengang var Ravenswood kult og blev handlet af de bedste restauranter i København. Når vi fik de årlige tildelinger af speciel-vinene, så blev de revet væk. Jeg husker med glæde at have smagt de fleste udgaver. Dickerson, Old Hill og Teldeschi vækker søde, og stærke, minder. Det her var kraftkarle på op til 17/18% alkohol. De laver også en vin de kalder ICON, i gamle dage var den mest Shiraz, det har også ændret sig. Lidt research på deres site viser at de fleste af disse vine i dag er droslet ned til under 15 %. Er det godt, eller spiller de lidt med deres eget motto: NO Wimpy Wines.

Nå, men Hill & Knowlton kontaktede mig, og jeg tænkte først nej, for jeg vil ikke være afhængig af at skulle give en god anmeldelse. Alligevel havde jeg lige stået i et supermarked og kigget på udvalget af Ravenswood i Danmark i dag. Det drejede sig om den selv samme éne flaske:

2007 Ravenswood, Vintners Blend, Zinfandel, California, 13,5 %  – jeg havde ikke købt den, fordi mine minder var gode omkring brandet og jeg ville egentlig ikke have ødelagt hvad jeg mindedes. Nu ville de sende en flaske – helt uforpligtnende, naturligvis.

Det fik mig til at tænke lidt på hvad der sker med store og gode brands og hvad jeg har set gennem mine godt 15 år i branchen. Nu er eksemplet i dette indlæg Ravenswood. Det kunne være så meget andet, vi ser det ske ofte. Et godt brand ligger hos en importør, der kender det danske marked. Importøren gør alt hvad han kan for det pågældende brand og sælger til de rigtige kunder. I baggrunden kommer der så nye ejere, eller de gamle ejere får nye tanker. Volumen bliver i hvert fald nøgleordet. ”Sælg mere i Danmark”. Den nemme løsning, på kort sigt, er at presse vinen/brandet ud i supermarkedssektoren. Det giver lynhurtig volumen. De vil gerne være med til at sætte prisen ned og volumen op. Men, hvad gør det for brandet? Det udhungrer det lynhurtigt. Hvordan skal man få det op i pris, så alle kan lave en sund forretning på det? Det kan man ikke. Jamen er det ikke godt for os forbrugere? Nej, for se et kedeligt udvalg vi får; én vin fra et vineri der laver 18 forskellige. Det synes jeg ikke er interessant. Jeg vil gerne have det brede udvalg, også inden for vin.

Hvordan smager vinen så? Ganske godt.

2007 Ravenswood, Vintners Blend, Zinfandel, California, 13,5 %  – blandet af druer indkøbt fra forskellige druedyrkere rundt om i Californien. Resultatet som mange større vinerier har. En vin de ikke selv har fuld kontrol med, men som de gerne lægger navn til. En lang smøre om at de har smagt og bedømt med stor kritisk sans… Flot farve og en duft der skriger røde bær med det samme. Her er friske hindbær og brombær fra busken. Saftevand vil nogen sige. Smagen er enkel, men kører efter et godt koncept; masser af frisk rød frugt med en lidt høj alkohol der ikke er pakket helt pænt ind. Krydret og sikker ganske udmærket hvis der havde været grillet kød på bordet. Zinfandel er en glimrende drue, men ofte meget endimensionel. Det handler om den røde frugt, lidt spice og høj alkohol.

Testet i Riedel Zinfandel glas

Tak for smagen til Ravenswood. Tror egentlig ikke jeg savner disse vine på mit middagsbord.

Smuk farve

Champagne med god mad.

En aften i godt selskab hvor planen var at smage lidt forskellige bobler. Planen var at smage en stor del forskellige mousserende vine. Der var en del flere end her omtalt og afbilledet. Jeg må indrømme at nogle af de mere obskure ting ikke fortjener omtale. Menuen var sat af Michael og undertegnede med et par retter til hver. Det synes jeg vi slap rigtig godt fra.

Vi startede med pestosnegle (hjemmelavet pesto smurt ud på pizzadej, rullet og stegt i ovnen) croustader med fyld af laks, creme ost og lidt krydderurter, rogn og purløg på toppen. Hertil startede vi let og nemt ud med:

Guerrieri Rizzardi, Prosecco, Extra Dry – herlig frugt og god friskhed. Ikke så tør at det strammede i mundvigen hos nogen. Absolut en Prosecco af de bedre med renhed i frugten og pæn balanceret smag.

Prosecco

Herefter fulgte en melon/løgsuppe med bacon og purløg. Herlig frisk sag som jeg har tyvstjålet fra en middag på et slot i Pomerol for mange år siden. Oprindeligt blev den serveret med en Graves Superieur (halvsød hvidvin fra Bordeaux distriktet), sidenhen har jeg valgt at servere Riesling med en anelse sødme og pænt syreniveau. Gætter du her på Spätlese, så er du ikke helt ved siden af. Denne aften prøvede vi med lidt tørre bobler for at se om syren var nok som modspil. Det var det ikke så suppen blev nydt stille og roligt og vinen bagefter.

Ferrari Brut, Trento, Italien – herlig spumante der bragte minderne frem om en dejlig sommer. Her ganske godt styret med pæn intensitet og lidt mere oxidativ i stilen end forventet. Som modspil fik vi en standard Juve y Camps der ikke var mindeværdig.

Nej, ikke bilen...

Der røg en flaske

Bianchi Brut, Traditionel Method, Argentina på bordet. God intensitet, men fladede hurtigt ud i smagen og efterlod en kedelig spids syre. Duften og den primære smag ledte ellers tankerne pænt mod Champagne. Er da også fremstillet på Chardonnay og Pinot Noir. Denne kunne godt være værd at prøve en aften med lidt færre bobler som direkte sammenligning.

Argentina laver masser af bobler

For ikke at skride helt væk, måtte vi nu have Champagne!!

NV Charles Mignon, Comte de Marne, Brut 1’er Cru, Champagne – som altid med god frisk citrus. Intens og lidt tropisk frugtkarakter. Selv her på 3. dagen holder den stilen rigtig godt. Bør nok kunne gemmes lidt i kælderen.

Champagne 1'er Cru

Til hovedret havde Michael skaffet et stort stykke okseculotte (amerikansk) perfekt stegt i ovnen og serveret med hjemmelavet bearnaise og bagte kartofler! Super lækkert kød der var pænt saftigt og flot rosa, saucen var bare helt i top, men ikke slankemad.

Vi havde naturligvis en flaske rosé bobler til, og udvidede programmet med en rødvin også. Just in case man fik lyst til det.

2005 Deutz, Rosé, Champagne – klart aftenens bedste bobler. Fantastisk charme og ekspressiv duft med masser af røde bær. Tydelig Pinot karakter. Herlig mousse med små elegante bobler. Syre i god balance med frugten. Kører rundt på hele paletten med stor elegance og herlig friskhed. Giv mig mere rosé fra Deutz – det er de gode til.

Aftenens Champagne

2001 Château Paveil de Luze, Margaux – en klassisk Margaux med de dyder der skulle til for at sidde lige i skabet til det herlige oksekød. Mørk mokka og chokolade, solbær og cremet struktur. Moden god Bordeaux er måske forudsigeligt, men absolut en fornøjelse når oksekød og vin skal matches.

Margaux af den gamle skole

Op til flere gode oste kom på bordet, tak til en altid sikke leverandør i Esbjerg.

Ruinart, Brut, Champagne 37,5 cl. – endnu en flaske fra lageret af de små buttede. Stadig med god dybde og lang mørk oxidativ stil. Kunne stadig drikkes efter 3 dage… Utrolig holdbart guf.

Ruinart

2006 Juve y Camps, Reserva de la Familia, Brut Nature, Gran Reserva – så lang en titel at selv tysk vin må skamme sig. God tæt power bombe med meget tropisk frugtkarakter. Rigtig flot lavet, men bærer dog præg af sine kedelige druer som den er lavet på. Som altid har Cava det største problem ved at det fremstilles på druer der ikke smager godt. Champagne og mange andre mousserende vin vinder nemt på at de laves på Chardonnay og Pinot Noir som base. Råmateriale betyder også meget når vi snakker vin.

Cava i den bedre ende

Vi sluttede måltidet med en perfekt luftig og frisk Tiramisu. Hertil et par Demi-Sec udgaver, hvor kun denne bliver nævnt:

Charles Mignon, Demi Sec, 1’er Cru Champagne – god integreret sødme. Her er blød frugt og saftig stil. Næsten lidt marcipan agtig sødme, men med god frugtsyre til at balancere festen i glasset.

Demi Sec Champagne

Tak for endnu en god aften i Casa Kreutzer!

En god flaske Riesling

Fik for nylig denne flaske og tænker stadig på hvornår den næste store fantastiske über-balancerede Mosel Riesling står foran mig.

Spätlese

Jeg tror min weekend vil byde på noget i den retning. Eller skal vi “nøjes” med at holde fokus på bobler?

No 1 Bistro til familien

Bistrot Bobo bød på åbningsmiddag.

Facaden

Vi var inviteret med til at give en mening til kende her et par dage inden den officielle åbning. Alt betalt og mulighed for at have drengene med på restaurant, det lød som en god idé i min verden. Desværre måtte fruen melde afbud, grundet anden aftale. Konceptet fremgår klart og tydeligt af hjemmesiden og her er skåret ind til benet. Lokaliteterne er Østbanegade 103 på Østerbro. Et godt lokale med plads til folket, åbent fra mandag til fredag. Få retter, enkelt, med gode råvarer. Børnemenuer, skåret ind til benet. Der var lige det mine drenge helst ville have, og så må man sige behovet bliver dækket.

Enkel opdækning

Jeg lagde stærkt fra kaj med en anderillete med surt. Det viste sig at det dækkede over et helt glas rillete og syltede agurker. Syltede agurker bliver aldrig min hofret, men sammen med den fede rillete var det ikke helt værst. Rilleten var hjemmelavet og i god balance, masser af and og en anelse fedme.

Rillete på brød

Vinen denne aften var:

2009 El Descanso, Sauvignon Blanc, Central Valley, Chile – frisk og uden den store overraskelse. Hele vinkortet er sammensat af H.J. Hansen Vin. Fornuftigt at holde det hele hos én leverandør, det gør det nemt at styre og dermed kan man nemmere holde økonomien i skak. Naturligvis ville det være bedre hvis vinen var fra vores firma….

Sauvignon Blanc

Til hovedret havde jeg valgt Lammecassoulet med bønner. En flot servering med hvide bønner, blandet grønt og herligt hjemmebagt brød. Saucen i denne var bare super intens og meget velsmagende.

En ordentlig portion

Vinen til hovedretten var:

2009 Itynera Negroamaro, IGT, Italien – udmærket moden frugt og en god dybde. Passede acceptabelt til min hovedret. Stor ros for at alle vine på kortet kan fås på glas. Hvis man ønsker vin af bedre karakter, findes også et ”kælderkort”.

Rød

Mine drenge var begge på Nuggets deluxe med grønt sticks og fritter. Reelle stykker kylling, uden for meget panering. God smag og herlig sprøde fritter. Grønt sticks? De stod på bordet fra start; gulerødder og agurker. Udmærket, men et helt glas var rigeligt til mine drenge.

Nuggets

Til dessert fik drengene is med chokoladesauce og krymmel. Perfekt i deres bog, ingen flødeskum og andre ting de alligevel ikke vil have.

Is

Jeg nuppede et meget stort stykke Gâteau Marcel chokoladekage. Herlig fed, men så meget at jeg ikke fik spist op.

Stor kage

Tak til Anne og Morten Køster for en god aften. Mine drenge nød det og vil klart anbefale videre. Jeg mener dette lige er stedet, hvis man skal en tur i biffen/teateret/byen og bare vil have lidt mad med familien på en hverdagsaften. God fornøjelse med det.

Vel hjemme igen måtte jeg hellere tage en lille grappa for at få styr på den fyldte mave:

Berta, hjemmebragt fra Italien

WSET Advanced weekend

Sidste weekend bød på undervisning på WSET Advanced for en passioneret samling vinglade mennesker. Vi skulle gerne nå halvdelen af pensum, men da undertegnede, samt den anden lærer var meget snaksagelige/grundige, nåede vi ikke alt. Det var dog 2 meget interessante dage, med gode kommentarer til materialet og god diskussion blandt alle. Endnu engang må jeg understrege hvor meget jeg nyder disse kurser og tiden sammen med andre passionerede mennesker.

At arbejde med WSET materialet er en fornøjelse, især hvis man tager de lidt stive engelske briller på. Det vigtigste redskab, og det vi fokuserede mest på var Systematic Approach to Tasting. Dette er hele grundstenen i materialet og drejer sig, med store ord, om at gøre smagningen objektiv, frem for subjektiv. Dette havde stor fornøjelse med og jeg er sikker på at alle “elever” vil nyde at arbejde dette system ind under huden endnu mere. Jeg lærer hver gang jeg bruger det seriøst og jeg nyder det.

Vi smagte en hulens masse forskellig vin, alt fra billig australsk til til tysk Riesling. Søndag aften tog jeg et par sjatter med hjem og her er billede og indtryk af de vine.

Helgenvin?

Er dette den grimmeste, eller den mest fantastiske etiket? Efter at have kigget på den et par dage, tror jeg faktisk godt jeg kan lide den. Vinen:
2007 Weingut Knoll, Kreutles, Grüner Veltliner, Smaragd, Wachau, Østrig – en meget flot vin i fuldendt balance. Byder på en herlig sødme og penetrerende syre, der kommer lidt mere i skak efter et par dage åben. Dette er absolut en vin der skal gemmes. Rigtig god intensitet og tæthed i smagen, der giver sprød æble, citrus og lidt græsnoter. En af de bedste østrigere jeg har haft i glasset og virkelig interessant at følge den over et par dage. Vokser sig kun større.

Dobbel riesling

2008 Albert Boxler, Riesling, Alsace – jeg var vild med denne da vi smagte den til kurset, men hjemme var det ikke lige hvad jeg huskede. Sådan falder tingene nogle gange ud. Glæder mig dog til at smage den igen, da jeg husker den som fornuftigt bygget med god balance.
2008 Battenfelder, Riesling Trocken, Rheinessen – god sprød syre og herligt modstykke til en sen bid ost og pølse.

Gudedrik

2007 Shäfer-Fröhlich, Felsenberg, Riesling, Grosses Gewächs, Nahe – helt ærligt og hånden på hjertet; jeg er solgt. Jeg har længe kæmpet med begrebet stor tør tysk riesling. Det smager sjældent rigtig godt når det er ungt, virker for stramt og benet. Men her med godt 24 timers luft, så lukkes der op for godteposen og alt den herlige søde tropiske frugt pakkes ind i den smukkeste silkepose af frugtsyre. Tingene bliver holdt stramt og lækkert på plads, men giver alligevel så meget at man bare vil have mere. Intensiteten er nærmest slående og længden perfekt til en aften gåtur. Dette minder mig om at man bør gemme alt det gode tyske tørre man kan komme i nærheden af for penge. Jeg tror kun dette vil bliver endnu større med et par år i kælderen.

Endnu engang tak til alle jer nye på WSET uddannelsen, jeg tror og håber at i vil læse og studere vin i mange år fremover.

Fødselsdag hos fætter med rødvin og godt selskab

Fætter fyldte semi-rundt og fredag bød på en god omgang mad i herre-selskab.
Endnu engang havde Søren kigget sig omkring og sammensat en dejlig menu til os. Her er et billedskøn gennemgang af en aften hvor selskabet blev vægtet højere end notater og vinsmageri.

Langtidsstegte gulerodsstrimler

Som snack kom der lidt langtidsstegte gulerods og rødbedestrimler på bordet. Lækre sprøde og med masser af smag.

Så glad

Så glad blev fødselsdagsbarnet for sin nye fantastiske bog: Baronessen går i Køkkenet!

En stift? Vi troede egentlig den så anderledes ud...

Det væltede hurtigt og ustruktureret frem på bordet med retter og vine.

Floral er pænt sagt.

2009 Winzerhof Stift, Röschitz, Sauvignon Blanc, Østrig – super crisp med god balance og mest i stil med Sancerre med sine gode renhed i frugten.
2009 Hofbauer, Neuburger, Halblehen, Østrig – lidt mærkelig vin med lidt parfumeret frugt og lidt skæv syrestruktur. Pæn nok, men bare ikke rigtig i balance.

"Snegle spiser kiks"

Svin

Der blev grillet flæsk og serveret med chili og langtidsbagte rødbeder. Det er en god start på en herre middag.

Ren spansk charme

2009 Costavel, Joven, Ribera del Duero – herlig saftig spanioler med god sprød syre. Lidt røg i baggrunden gjorden den dejlig velegnet til flæsket.

2004 guf

2004 Amancaya, Gran Reserva, Malbec, Cabernet Sauvignon, Argentina – en årgang fra kælderen der har udviklet sig rigtig flot, mørk frugt og stram Cab frugt der havde trukket sig lidt i baggrunden. Fadet lå og spillede og rullede, uden nogensinde at tage hårdt fat. Brombær og læder. Nice wine my friend.

Frø i porter

Frø hopper på frø

Så kom næste ret på; frølår serveret med herlig rødbede salat. Hvordan smager frølår? Som kylling, bare lidt mere saftigt.

Hmm...

2006 Domaine Belle, Crozes Hermitage, Les Pierelles – smagte jeg denne, eller blev den aldrig åbnet? Ingen noter…

Rejer

Store fede rejer, grillet og med frisk peber – perfekt som lille mellemret. Hertil nuppede vin endnu en stift:

Endnu en stift

2009 Winzerhof Stoft, Riesling vom Urgestein, Østrig – knivskarp og fokuseret riesling karakter. Meget ekspressiv og herlig koncentration. Skar lige ind til benet. For mig en af aftenens bedste vine.

Oksekød fra grill

Så var det heldigvis tid til hovedret, for vi var rigtig sultne…. Oksetyndsteg der blev stegt til perfektion, serveret med små kartofler, langtidsbagt tomat og ét salatblad (der bør ikke være mere end ét til en herre-middag)

Hovedret

Barbera

Jeg mindes ikke denne Barbera særlig positivt, lidt stikkende og kedelig.

Grüner Veltliner

2009 Waldschütz, Grüner Veltliner, Østrig – kan ikke placere hvornår vi drak denne, men den smagte dejligt med god balance mellem syren og sødmen i vinen.

Tak til Søren og resten af selskabet for en dejlig aften. Jeg glæder mig allerede til næste år. Gad vide hvad menuen vil byde på der?