Archive for 31. januar 2011

Degnemosegaard, Ten Spoon og gamle tyske vine

En fantastisk weekend, der er sluttet med en yderst nervepirrende håndboldkamp. Weekenden har budt på et bombardement af interessante vine, senest søndag frokost med en flaske:

Klassisk gammel etiket - 2009

2009 Château Maligny, Fourchaume, 1’er Cru, Chablis – strågul i glasset med sprød duft af sommerens første våde græsplæne – uha den glæder jeg mig til. Derefter grønne æbler og frisk citrussaft – citron og lime i skøn forening. I munden strammer syren til og viser at vi absolut har at gøre med en ung vin, der gerne ville holde lidt mere fast i sin prop. Selv efter 2 timer på karaffel er her ikke meget voldsomhed. Intensitet og mineralsk kalk og flint. Citrus og grønne æbler, men inde bagved ligger der noget og rumler. Den glæder jeg mig til at følge, det plejer at være en af de bedre udgaver fra Jean Durups Château Maligny.

Lørdag bestod af flere timer i køkkenet end normalt. Min fætter og jeg gik til stålet og endte vist med 14 serveringer for fruerne og ungerne. Nogle kun hapsere, andre lidt mere seriøse.

Tomat-brushetta - saltmandler - peber - selleri - raiki - ostetærte - dadel i midten

Torskerogn, ser bare ikke lækkert ud på billeder

Vi smagte en håndfuld spændende tyske vine, her er indtryk på dem der var ok, og de andre vine der røg på bordet i løbet af aftenen:
1976 Weingut Karl Stein, Oberhauser Selsenberg, Nahe – orangeskal, abrikos kerne, fokuseret frugt, elegant med lidt oxideret karakter a la kælder og halv våd papkasse. Fin frugt, men skal drikkes hurtigt uden den store tankegang…

Gammel tysker

2009 Peter Lehmann, Classic Riesling, Barossa Valley – citrus, frisk æble, medium plus syre, lille sødme, kabinett agtig. God balance, lidt bitter æbleskal. Hvorfor skal den være sød? Det her er den nye stil fra Lehmann med lidt sødme i deres klassiske Riesling, det kan jeg ikke helt tilslutte mig, men det behøver jeg jo heller ikke. Er mere vild med deres stramme, mineralske, stålsatte udgave i ældre årgange.  Denne var fruerne pænt tilfredse med, så flasken blev tømt uden de store sværdslag.

En frækkert, med glimt i øjet

1979 Martin Seul, Binger Osterberg, Spätlese, Rheinessen – super blød saft med melon/ananas saftig stil. Ristede pinjekerner og mandler, pæn sødme/syre balance og en eftersmag der spillede fint.

1979 Spätlese

Smuk farve i glasset

Efter 4 andre tyskere røg i vasken endte vi med en test af to danske vingårde.
2008 Annisse Vingaard, Orion – sprød frugtsyre, limesaft, friske krydderurter, meget grøn og umoden i det. Umodne stilke, alligevel en medium tyngde, men uden hold i. Hvid peber dukker op til sidst. Denne vin kan ikke anbefales.

2009 Annisse Vingaard, Or, ”Sur Lie” – lidt gær og brød i duften fra sur lie lagring, flad i smagen, igen limeskal, grøn og umoden karakter. Hårde pærer. Heller ikke en stor fornøjelse.

Annisse

2009 Degnemosegaard, Solaris – flot duft og smuk stråfarve. Duft a la Sauvignon Blanc, hyld, græs og mineralitet. Levende i munden med god frugtsyre, næsten frizzante. Flot intensitet og i det hele taget en vin der virker som om den er lavet på moden frugt. En oplevelse, der er i orden. Prøv den hvis du søger fornuftig dansk vin med lidt liv.

2009 Degnemosegaard, Vinbondens Hvide Cuvée – blød og med noget mere sødme, fine grønne frugter, æble og pærer i mere moden karakter. Fin vin, men knap så flot fokuseret som den rene Solaris.

Degnemosegaard

Klart en sejr til Degnemosegaard, som jeg også har smagt tidligere

Aftenens røde islæt var mine to sidste flasker Ten Spoon, se mere om vineriet og min forbindelse dertil her. Jeg gav vineriet deres navn i en konkurrencei 2006 gennem WineSpectator, en sjov historie der har resulteret i 24 meget interessante flasker gennem årene.

2005 Ten Spoon, Moonlight Pinot Noir, Montana – lys tegl, animalsk duft med fine hindbær, læder, blød, let saft, rabarber, bolche, lidt sødlig, men fuldt i balance. Klassisk fin PN stil og virkelig flot udvikling. Husker denne som en pæn lille Pinot Noir, nu er den absolut faldet flot på plads i denne sidste flaske.

2 x Pinot Noir

2005 Ten Spoon, Silver Spoon, Reserve, Pinot Noir, Montana – meget lys, men klart rød hele vejen. Ekspressiv duft med muld og multebær, brombær og læder. Stor varm fylde, intens, fad i baggrunden, uden det bliver for meget. Herlig lille sødme fra modne bær der holdes på plads af fin skiffer mineralitet. Nice wine – I want more…

Tak til Søren og hans pragtfulde familie for en dejlig dag og aften.

Her et par ekstra billeder af nogle af retterne…

Tomat bruschetta

Rejer med hvidløg og chili

Ostetærter bagt i muffin form

Asparges - uden for sæson men ok med skinke

Ch Mouton Rothschild 1975 og venner på Le Sommelier

Scenen var sat på Le Sommelier og hvilken aften vi havde i vente. Vores tjenende ånd Søren fortjener er stor tak for service langt ud over det sædvanlige. Han modtog alle vores vine og satte derefter mad og vine sammen i sæt. Kun én vin blev ikke placeret 110 % optimalt.

Herligt at se dette indefra

Vi var 8 personer, der hver havde medbragt et par flasker med alder, så vi kunne få udvidet vores horisont. Det var rigtig interessant at gætte på vinene, uden at vide hvem der havde medbragt dem. Det udelukkede de vanlige kældergæt og lignende.
Man skal nok ikke bagefter begynde at kigge på hvor lidt vin der var fra den nye verden.

Vi startede med et glas

NV Pol Roger, Extra Cuvee de Reserve, Champagne – fin, cremet struktur, oxidativ stil med rimelig høj dosage. En glimrende Champagne.

Bobler til start, så går det den rigtige vej

Adam, Brut, Cremant d’Alsace – ikke den store oplevelse for at være ærlig. Knastør ovenpå Champagnen og det hjalp den ikke. Noter af nedfaldne æbler, små fine bobler der fes af, appelsin skal.

Bobler - ja...

Så startede det seriøse flow af vine. Til start, et sæt med 3 hvide. Hertil fik vi skindstegt sandart, gulerod, rosenkål og en herlig intens hummerbisque. Virkelig velsmagende, balanceret og afstemt.

fisk i godt selskab

2008 Château Pauque, Riesling, Moselle Luxembourg – den blev ikke gættet nej. Kun druen og en enkelt sagde Mosel. Pæn gylden farve, abrikos, appelsin skal, lidt røget element, mineralsk, frisk syre. Blomster og en dejlig intens frugt. Mit gæt: Alsace Riesling 2004.

Herlig diskution. Er det Tyskland eller Frankrig i glasset?

1988 Moreau, Les Clos, Chablis Grand Cru – sprød mineralitet. Enorm levende i glasset og udviklede sig hele tiden. Virkede træt og meget mineralsk dreven i starten. Så kom der toastet fad, citrusskal. Så satte den sig lidt mere i glasset og blev mere fokuseret og gæt gik i retning af Chablis, eller andet Chardonnay. Rigtig god balance og fin stil. Alle gættede Chablis, så den lidt bitre afslutning fik mig til at gætte Grüner Veltliner fra Østrig – puha, skulle nok være gået med flokken her. Det nærmeste, som jeg havde skrevet på blokken var Chablis 1999 – kun 11 år forkert.

1988

2004 Raveneau, Chapelot, Chablis 1’er Cru – nej, heller ikke denne Raveneau blev gættet til Chablis. Han laver utrolig fadprægede vine og det er IKKE typisk for Chablis. Når det er sagt, så var det her for mig en virkelig stor vin og absolut aftenens bedste hvidvin. Jeg elsker det og gættede på Puligny-Montrachet, grundet røg og intensitet. Enorm vin med så flot syre der balancerer på en knivsæg, forførende duft med gule blomster og vanille fra fadet. Fantastisk vin.

2004

Næste 2 vine kom uden mad og leverandørerne havde ikke forventet sig det store af disse 2. Hvem ville helt ærlig have gjort det med de årgange og producenter?

1961 Fontanafredda, Barolo – flot fed duft med hindbær, læder, muld skovbund, støv og kirsebærsten. Enorm kompleks. Saftig i munden med flot styret frugtsyre, figner, nødder og bitre kirsebær. Tanniner der holdt fast i gummerne, uden at rive noget i stykker. Flot balance. En stor vin der viste hvor godt Nebbiolo kan udvikle sig. Mit gær: Barolo fra starten af 1960erne.

1961

1962 Château Croizet-Bages, GCC, Pauillac – hvem tør tage sådan en vin med, med risiko for at står for arrangementet næste gang? Modig mand, der slap med æren i behold. Absolut aftenens største overraskelse, der bød på mørk moden frugt, ren rød farve med lidt grums. Brombær, blød tannin, pæn frugtsyre. En struktur som fløjl, medium fylde. Alle komponenter holder sig flot i balance. Fantastisk eksempel på hvor flot Bordeaux kan udvikle sig. Mit gæt: Saint Julien 1981 – 20 år ved siden af og jeg var ikke engang flov over det.

1962 en stor vin

Så kom næste ret på bordet med 3 vine. Stegte brisler, karl johan svampe og en herlig creme. Fantastisk flot komponeret ret, der passede perfekt til vinene.

Brisler

1988 Château Pichon Baron, GCC, Pauillac – klar rød i glasset med ekspressiv duft der bare skriger: BORDEAUX!!!! Tæt frugt koncentration, brombær, blommer og lidt tør tannin der kun passede fint i billedet. Ren rød frugt i smagen med solbær og læder. Meget sødme og blødhed, men også dyb mokka agtig stil. Det lidt rustikke, den fede frugt og det lidt tørre bid ledte mig til et bud på Cos d’Estournel 2001 – det var egentlig kun få år og nogle kilometer der skilte det fra sandheden…

1988 en klassisk årgang

1994 Château Leoville Barton, GCC, Saint Julien – tung dyb rumlen i duften, der slet ikke blev fulgt op i smagen. Virkede hul og meget luftig, desværre kom frugten aldrig så fed som i duften. Når man lige havde vænnet sig til skuffelsen, så viste denne vin en lækker kølig afstemt balance med finesse, frem for kraft. Lidt for letbenet og fik smæk i det her heat. Mit gæt var Pomerol 1998, baseret på den lidt afstemte og bløde stil. Jeg må indrømme at jeg før har gættet højre-bred på Saint Julien vin, måske lærer jeg en dag at rette ind.

1994 Leoville Barton

1996 Château Leoville Poyferre, GCC, Saint Julien – mørk varm frugt, lidt sydfransk garrigue præg der ikke lige passede ind i starten, men det blæste væk igen. Blød meget moden frugt, utrolig balancere mellem frugtsødme og frugtsyre, samt tanninerne der var pænt i baggrunden. Vokser virkelig meget i glasset og her viser den især sin storhed. Alle elementer vokser linært og står godt til hinanden. Mit gæt, som nu passede lidt bedre: Saint Julien 1995.

Poyferre

Så fik vi 2 vine, hvor Lars og undertegnede begge mente at Nr. 2 var vores, jeg fik ret.

1978 Château Pichon Comtesse Lalande, GCC, Pauillac – tæt farve med klar rød i midten. En nærmest ungdommelig duft af sorte bær, figen og dejlig modenhed. Herlig frugt balance med solbær, læder og chokolade. Et lille grønt bid som gav en god balance. Super flot vin på højt niveau, men alligevel kun second-best i dette heat. Mit gæt, med det i baghovedet at jeg troede at jeg kendte den næste vin, stor Bordeaux 1986.

Comtessen i topform

1975 Château Mouton Rothschild, GCC, Pauillac – wow en lækker duft, her er essensen af Bordeaux pakket så flot og lækkert sammen. Brun farve med lidt grums i glasset. Duft med røg, hindbær, brombær, lidt grønt fra et rosenblad, stilk? I munden fremstod vinen fuldt udviklet og afstemt; cremet struktur med små insisterende tanniner, støv, læder, blyant og igen en pæn sjat røde bær. Utrolig lang og intens ren eftersmag der bare holder. På trods af lav stand var dette en meget stor vin. Tak til dem der bør takkes.

Mouton - aftenens vin for mig

Lav stand

Inden afpudsning...

Så var det tid til hovedretten, Tourte af 2 sneppebryster med Foie Gras, indbagt i butterdej med rød spidskål og marinerede gulerødder. Ikke så meget pjat på siden, men brysterne med farsen omkring i dejen, var bare så flot og velsmagende.

Hovedret med stil

Vi var nu nået til den tid på aftenen hvor citaterne fløj gennem luften og stemningen var høj over udvalget af gode vine.

Hr. Madsen: ”Dette er en organoleptisk orgasme!” Vi siger tak for et citat vi sent glemmer.

Den Lange: ”For mig er smagning som et koordinatsystem med 3 akser, forstår i det?” Nej, der blev hun vist lidt for teknisk til mig, på trods af en god udredning.

Til denne servering skiftede vinene stil og bød på mere sødme og varme, 3 vidt forskellige glas, hvor temaet var lidt sværere at gennemskue, indtil Rhone nødden var knækket.

2000 Domaine de la Mordorée, Reine des Bois, Chateauneuf-du-Pape – duft af maling, mørk og intens sort frugt. Meget kompleks og balanceret. Smagen var super med lidt krydret element og sødmen fra moden Grenache, uden den kogte over. Frugten var meget dyb i smagen og et køligt element holdt vinen flot kørende. En stor vin og helt klart min favorit i dette sæt, baseret på den flotte balance. Mit gæt var Chateauneuf-du-Pape 1998 – accepteret synes jeg.

2000 Chateauneuf i smuk balanceret stil

2001 Château Rayas, Reserve, Chateauneuf-du-Pape – aftenens mest kontroversielle flaske. Jeg kunne ikke lide den, oversøisk vulgær sødme, kogt og med store tunge klodsede mængder lilla frugt. Puha. Mit gæt endte på Australsk Shiraz eller Grenache, jeg sad og tænkte en dårlig flaske Clarendon Hills. Jeg og andre vil mene det var en dårlig flaske.

2001 Rayas

1999 Marc Sorrel, Hermitage – var egentlig ganske flot, men jeg genkendte den med det samme. Jeg fik for nylig samme vin i 1998 og denne var i samme boldgade, men imponerede mig ikke på samme måde. Måske var det mængden af gode flasker der holdt min begejstring lidt tilbage? Måske røg den bare ikke lige op i samme niveau.

Hermitage 1999, M. Sorrel

Så rullede Le Sommelier sig ud med 4 fantastiske stykker ost. Chevrolet, Mont d’Or (i en udgave jeg ikke havde set før) Vernacio og en fra Normandiet som jeg ikke fik noteret nærmere. Vel modne og utrolig intense i smagen, guf for en oste-elsker som mig.

Fire skarpe

Jeg nød denne sidste servering og fik ikke taget mange noter her.

2002 Weingut Georg Mosbacher, Forst Ungeheur 1’er, Riesling, Spätlese Trocken, Pfalz – en tør vin her havde det lidt svært med de 2 søde ved siden. Fin stil og utrolig intens, fokuseret og dejlig sprød. Jeg hørte nogen gættede på Pfalz – det er godt gået. Jeg gættede stor Tysk Riesling, måske Auslese Trocken. Jeg synes den havde rigtig meget vægt i sig. Flot vin.

Tysk præcision

2005 Karl Erbes, Erdener Treppchen, Beerenauslese, Riesling, 37, 5 cl. Mosel – utrolig duft af botrytis, fed og cremet. Blev revet med på et gæt på Sauternes, som virkede fornuftigt da jeg sagde det. Lige inden afsløringen strejfede tanken mig om Riesling, men jeg troede ikke nok på det.

Beerenauslese

1995 Domaine Renou, Bonnezeaux, Zenith, Loire – oxideret og træt, lignede nærmest mahogni olie i karaflen. Ærgerlig slutning på en ellers flot aften. Intet gæt fra mig.

Desværre dårlig flaske

Tusind tak til alle for nogle hyggelige timer i godt selskab. Det var for mig en smagning ud over hvad man kan forvente og lægger nok endnu engang et pres på os for at finde noget godt til næste gang. Gad vide hvad denne gruppe ville gøre, hvis vi ikke måtte tage fransk vin med?

Fra 1961 til 2008, en historie fortalt i flasker

Hvidvin der lugtede af sure vingummi, rødvin så lys som en ung rosé og bobler der smagte mest af friskpressede æbler. Smagsvariationen var stor, og hvad andet kan jeg forvente, når jeg beder folk om at tage en flaske eller to med, med lidt alder på? Som vinekspert er den en fornøjelse at lægge hus til sådan en samling rødder.

Flaskehalse

Vi endte 9 personer om bordet i Casa Kreutzer, der alle bidrog til den gode stemning. Alle fik gættet, men endnu engang kan vi konstatere at vi sjældent rammer direkte.

Til at starte med havde jeg lidt hapsere på bordet:

Chorizo om cornichon
Røget kammusling på agurk
Sardinpaté på toast
Sorte oliven fra Priorat

Hjemmebagt rosmarinbrød til, som denne gang var blevet rigtig godt.

Herefter fik vi, efter opskrift fra Lars Boesgaard, Provence: Oksegryde. Opskriften blev tilpasset lidt, så den passede til mine evner og temperament.

1,5 kg. Oksetykkam skåret i mundrette bidder, marineret med løg, gulerødder og lidt krydderurter i rødvin i 24 timer. Herefter frem med den store ovngryde og nederst lagde jeg 300 gram ristet bacon, ovenpå kødstykkerne, som jeg havde brunet af på en pande, løg, hvidløg og et par stykker chokolade og til sidst hældte jeg den siede marinade over. Ind i ovnen ved 150 grader i 4 timer, på køl til næste dag, afskumme fedtet og så ind i ovnen i endnu 3 timer. Til sidst hældte jeg saften fra og jævnede i en gryde, og så tilbage på kødet og varme. Serveret på en mos af kartofler, jordskokker og gulerødder, samt lidt hvidløg. Bon appetit og alle var glade.

3 oste

Til sidst et stort ostebord med salami og friskskåret skinke. Der var bregne-brie, Tomme de Savoie, San Simon, Vesterhavsost og en humpel af den gode parmigiano reggiano…

Dessert var der ikke noget af, men mine gæster virkede heller ikke rigtig sultne…

En lang liste af vine, hvor jeg hoppede fra min plads til køkkenet, så der blev ikke taget verdens skarpeste noter herfra. De fleste vine blev serveret blindt, jeg nævner der hvor det ikke var blindt.

NV Ruinart, Champagne, 37,5 cl. – herlig moden i stilen. Har ligget en god del år, mit bud er at den er 5 år siden degorgering. Rugbrød og gærede undertoner med en frisk tone af appelsinskal. Serveret åben.

37,5 cl bobler

2000 André Blanc, Schlossberg, Riesling, Alsace Grand Cru – gylden og herlig ekspressiv duft med abrikos og stenet mineralitet. Fin lidt sødligt udtryk og for mig i god balance. Moden, men ikke træt i min bog. Serveret åben.

Dejlig Riesling

2003 Marc Lauby, Chablis 1’er Cru, Cote de Lechet – herlig duft af acacie og blomsterbutik. Pæn tilbagelænet stil, fersken, mineralitet, let cremet, champagnebrus i eftersmagen. Gæt gik på chardonnay, men en luftede tanken om Chenin Blanc og så måtte man høre for det resten af aftenen. En glimrende vin, hvor både årgang og Chablis 1’er Cru blev gættet.

2003 Chablis

1999 Kuentz-Bas, Eichberg, Riesling, Alsace Grand Cru – gule blomster, drikkelækker stil med friskhed og let mineralitet. Intens og citrus-frugtsyre. En lille sødme, der fik os til at gætte, nej nærmere insistere på Tyskland.

1999 Kuentz-Bas

2007 Scholium Project, The Prince in his Caves, Farina Vineyards – uklar og grumset i glasset. Ekstrem dårlig hørm af sure vingummier, acetone, bananessens, abrikos, sprittet. Virker og ser ud til at være dårlig og i det mindste uharmonisk som bare pokker. I munden virker det som om der er mening med galskaben. De enkelte meget underlige elementer falder på plads og frugtsyren står på pinde i baggrunden. Den vokser lidt på mig og på trods af sin klare disharmoni, så kan jeg godt lide det her. Mærkelig vin… Intet blev gættet, men vi var vist også kun 2 der kunne lide det.

Grumset vin og i virkeligheden så det næsten værre ud

Scholium

2004 Robert Mondavi, Fume Blanc, To Kalon Vineyard, Reserve, Napa Valley – dårlig flaske. Mega nederen, det er ellers en fantastisk vin, som jeg har smagt med held et par gange før, se her for note der virker.

Kunne have været aftenens vin

1993 Stentz, Gewürztraminer, Alsace – dårlig…

Gået over

Så kom der en fantastisk serie fra skribenten, tak for den lektie. Der var vist én i selskabet der lige gættede alle årgangene. Held? De blev serveret 2 af gangen og først afsløret efter alle 4.

1966 Château Coufran, Haut Medoc, Mis en bouteilles par: AB Vin- og Spritcentralen, Stockholm – en lille Bordeaux, som stod tydeligt og klar i glasset, hindbær, chokolade og en blyantskerne. Pæn elegance og ganske rar.

1966 Coufran

1966 Liger-Belair, Morgon – duft ar kaffebønner, ribs, fin lille frugt, brombær, sorte bær, orangeskal. Endnu engang beviste han at Morgon kan holde.

1966 Cotes du Rhone – ingen note, men husker den som blød uden at være faldet fra hinanden.

Det kunne svagt tydes at dette var en Cotes du Rhone

1966 Liger-Belair, Commanderie, Bourgogne – meget lille…

Bourgogne

En sjov serie at smage, men helt store var de ikke.

Til hovedretter røg disse to flasker på bordet, utroligt så meget de mindede om hinanden i glasset. Der var flere der troede det var samme vin i 2 årgange.

1998 Petrolo, Galatrona – mørk sortladen, oliven, peber. Høj frugtsyre og tanninbid. Mindede ikke om Merlot og heller ikke om Toscana. En kompakt tung vin, masser af intensitet og de enkelte elementer var såmænd også i ok afstemt. Alligevel talte den bare ikke til mig. Blev ikke gættet…

1998 Petrolo Galatrona

Sort Merlot

2001 Braida, Bricco della Bigotta, Barbera d’Asti – rigtig dejlig vin med fed cremet stil, jordbærkonfekt, brombær og ok sødme fra fadet. En vin jeg var stor favorit af. Favorit til aftenens vin for mig. Hvorfor har jeg ikke nogle Braida vine i min kælder? ? ?

2001 Bricco della Bigotta

Svedig lækker Barbera

1998 Clos du Mont Olivet, La Cuvee du Papet, Chateauneuf-du-Pape – fin og luftig stil, så elegant så man kunne gætte andre steder end Chateauneuf-du-Pape. Intens i sin rene røde frugtkarakter. Virkelig en lækker vin der bare viste god gammeldags elegance. Jeg ville ønske det var denne stil der blev fremelsket i Chateauneuf. Helt klart en af aftenens bedste vine. Jeg mindes at jeg fejlagtigt gættede Bourgogne på denne..

Chateauneuf-du-Pape

Smuk Neuf.

1995 Château Beaucastel, Chateauneuf-du-Pape – grøn peber, bred og fyldig, lidt kogte blommer. Underlig tannin der først virkede lav, men så tørrede helt ud. Efter votering og afsløring blev vi enige om at denne flaske ikke var helt i orden. Send venligst en ny tak!

1995 – en skuffelse

1982 Château d’Angludet, Margaux – animalsk, bærsødme, fantastisk lækker duft med gode bær og dejlige alderstegn. Tung solbær i munden med rustik stil og lidt krydrede oliven. Pæn præsentation af en lille vin i en stor årgang.

1982 Angludet

Sådan Bordeaux

Så kørte de næste 2 vine på med et nyt lag af kraft og intensitet.

1997 Villa Girardi, Opere di S. Pietro, Amarone della Valpolicella Classico – en seriøs udfordrer til titlen som aftenens mest intense vin. Pæn sødme, bitter chokolade, ymer, sorte bær, brombær, blommer. Pæn frugtsyre der holdt tingene på plads. Tanninbid, men ikke skræmmende.. Klar? Eller gemmes 10 år mere? Det var vi ikke helt enige om, men en flot Amarone – absolut.

1997 Amarone

2000 Venwouden, Classic, Paarl – fin frugt, lidt brændt, vanille sødme, Brombær, ren i frugten med en oversøisk sødme som afslørede den lidt. Kraftfuld og med flot stil.

Sydafrika på banen

2008 Hjelm Vingård, Mousserende – så trængte vi til at få renset gummerne med lidt bobler. Det duftede og smagte af friske grønne æbler, men syren var flot balanceret og god modenhed i frugterne. Vi ville bare hellere have haft Champagne her….

Ikke Champagne, men ok

1961 Château Malleret, Haut Medoc – tappet af Fritz Paustian sr. i Danmark. Sjov og nydelig vin at smage. Nydelig rød blomme, mangler syre til at være frisk. Egentlig med god intensitet og viser tegn på at den har været rigtig flot på et langt tidligere stadie i sit liv. Ikke oxideret, blid og cremet struktur. En sjov oplevelse. Ikke blindt.

Historisk årgang, men lille vin.

1964 Serafino, Riserva, Barolo – ja, den hverken duftede eller smagte godt. Note: puha… Ikke blindt.

Barolo

1978 Château Vray Petit Figeac, Saint Emilion, tappet af Taster Wine – lille rød frugt, tørrer ud, over the hill og færdig med den…

DOA

1998 Grange des Peres, Vin de Pays Herault – varm blomme frugt, super balance, røde kirsebær, hindbær og en tannin der melder sig på den gode måde. En stor vin, der voksede i glasset. Især balancen og den cremede stil burde have trukket mig i en rigtig retning. Kan ærlig talt ikke huske hvad jeg gættede.

Grange des Peres – en klassiker

1998 Domaine du Vieux Telegraphe, La Crau, Chateauneuf-du-Pape – tør stram tannin, høj frugtsyre og masser af kompleks rød frugt, bitter kirsebær, stenet, enorm intensitet. Først og fremmest tør. Her stod jeg helt af…

La Crau 1998

1996 M. Chapoutier, Les Granits, Saint Joseph – ingen note, men husker også den som tør. Jeg tror mine smagsløg var stået helt af nu. Skuffede fælt…

En skuffelse… den der gemmer til natten…

1997 Hetszolo, 6 Puttonyos, Tokaji Aszu – herlig frisk syre bombe. Mineralsk og utrolig ren i stilen. Signalerede på alle måder Riesling og havde ingen oxidative tegn som normalt kunne trække i retning af Tokaji. Ingen skæv bitter syre eller noget. Bare ren syrlig citrus dreven frugt og fin mineralitet. Vi gættede igen forkert.

Ikke tysk Riesling

1996 Domaine Zind Humbrecht, Clos Jebsal, Pinot Gris, Selection de Grains Nobles, Alsace – denne var mørkebrun mahogni og med slør og bundfald. Alene farven fik alle alarmer til at ringe, den blev derfor ikke serveret blindt. Det er en gave jeg fik for ca. 3 år siden og opbevaring frem til der må anses for tvivlsom. Tung og klodset i smagen med nærmest ingen syre og friskhed. Øv, det kunne have været at den var der.

Færdig…

En rigtig dejlig aften med herligt selskab. Tak til alle for at bidrage med godt humør og spændende vine til denne aften.

En række dagen derpå..

Bandol og druesaft

2004 Domaine de L’Olivette, Bandol – i den røde og saftige udgave. Starter ud stille og roligt, sorte oliven og lidt kirsebærsten. Utilnærmelig, vil ikke lege. Stram i munden, bitre kirsebær og sort skiffer. Tør og kedelig i eftersmagen. Ved godt jeg har dummet mig, jeg er utålmodig, jeg vil smage nu! Jeg må vente… Sætter flasken i køleskabet, så den ikke bliver for varm. 15 % på etiketten får alarmen til at ringe: køl ned og få frugt, varm op og få alkoholisk væske uden balance.

Bandol - bedste appellation i Provence!

Efter én time i køleskabet og jeg har tilberedt en lækker gang mørbradgryde, så er det tid til at lege og give modspil. Nemt skal det ikke altid være.

Helt rød farve, der holder tæt helt til kanten. Meget ungdommelig at se på for en 6 år gammel vin. Stadig varm sort duft med oliven, garrigue præg med varme krydderurter ude i haven, en lavendel mark i Provence. Solbær saft, eller nærmere som solbær sorbet. Åbner op for rosenblade og blommer. Når den hældes fra det store Riedel glas over læberne, så rammes jeg af en kraftfuld intens vin. Stadig stram i tanninerne, men med enorm sort skiffer mineralitet. Kølig i stilen, her er masser af sorte bær pillet lige af den våde sommerbusk. En lille mis-lyd fra fadet, der ikke er ordentlig integreret, men det skal nok komme om 10 år. Her er god frugt og balance holder. En vin der lever og får mig til at leve! Lækkert… Jeg må have et par flasker til kælderen af det sprøjt.

Børnene fik også lidt fest, fandt en flaske druesaft, uden alkohol, i det lokale velassorterede supermarked. Jeg fik kun lige smagt kort på den, umiddelbart var her lidt nedfaldne æbler og ren grøn frugt til drengene. Det vigtigste var at de bestilte resten af flaskerne fra hylden. Så skal jeg ud og handle igen i morgen…

Druesaft

Børsen.dk og et par flasker @ home

Der er på det seneste løbet mange gode flasker over bordet her i huset, denne weekend har budt på første TV-optræden på Børsen.dk i deres levende lørdagstillæg. Her er jeg med som repræsentant for W.S.E.T. uddannelsen, hvor jeg er underviser. Jeg deltager sammen med Marie von Ahm, der er en yderst dygtig smager. Konceptet er ganske godt, iflg. min mening. Journalist Karsten Engmann Jensen sætter et tema op, anskaffer vine og indkalder et par smagere/eksperter til at kommentere på vinene. 3 vine på 5 minutter giver et indslag som man ikke bør løbe træt i, inden det er afsluttet. Samtidig bør det være langt nok til at give indsigt i et givet emne. Denne første runde bød på hvidvin fra Bordeaux. Nogle yderst interessante vine, der viser god nerve, intensitet og friskhed. Samtidig vine der er yderst velegnede til mad. Se indslaget og lad mig høre hvad du synes – tak.

Denne lørdag har budt på et par gode flasker sammen med fruen.

Gunderloch

2008 Weingut Gunderloch, Nierstein Pettenthal, Rheinhessen – høstet ved 100 oechsle og gæret ud til 12,5%. En vin der kunne være meget sød, som Auslese, men her er gæret ud til en tør intens vin med masser af kompleksitet og livlighed. Jeg valgte at dekantere fra morgenstunden og det første glas blev nydt til en dejlig frokost. Kraftfuld og fed med ekspressiv duft af ananas, melon og orangeskal. Attack i munden med citrus-intensitet og så kører den ud af vejen med enorm mineralitet, kalket og med til at give friskhed. Her spirer små friske æbler og masser af citrus i smagen. Vinen har lækker fedme og modenheden fornemmes helt klart i tyngden.

Som rødt indskud i weekendens diæt havde vi valgt en frisk og livlig Pinot Noir fra Alsace:

Sprød Pinot Noir

2007 René Muré, Pinot Noir, Cote de Rouffach, Alsace – frisk jordbær, kølig stil med lidt røg i horisonten. Intens, men alligevel en typisk let-stils Alsace rød. Ingen fylde og det vil nok snyde nogen til at mene at det er en mindre vin, jeg nyder letheden og tilgængeligheden. Skulle have serveret den til krebinetter, men endte med at bruge den under madlavningen med lidt hapsere af salami/cornichon og Bo Bech brød med egen pesto. I øvrigt et herligt brød som kan købes i min lokale IRMA.

Endnu en herlig weekend med overskud og en dejlig familie omkring sig.

Nytårsaften 2010

Nytårsaften 2010 udviklede sig til lidt af en gastronomisk rejse. Planen var naboer og na-na-naboer, samt alle vores dejlige børn. I alt 6 voksne og ca. lige så mange børn. Alle bidrog med et par retter fra skabet og så endte vi med denne tour de force menu. Vin var også planlagt til fingerspidserne og jeg fik lov til at bidrage med alt, undtagen 2 flasker Champagne.

Til at starte med kørte vi 4 flasker Champagne:

Hvad skulle man med isspand denne aften?

2004 Comte de Marne, Charles Mignon, Grand Cru Champagne – god frugt med en lidt røget tropisk tone. Mild og cremet mousse, meget nem at gå til og ganske indsmigrende. En god fylde i munden med blød moden eftersmag. En vin der er klar til at drikke og som giver meget fra sig.

2004 Leon Launois, Brut Prestige, Mesnil-Sur-Oger, Grand Cru Champagne – fokuseret og meget mere forfinet i sit udtryk, men samtidig mindre fyldig. En fantastisk floral duft med hvide liljer og grannåle. Citrus og lidt kandiseret sødme. En intens Champagne med fin balance.

On ice

2004 Pierre Moncuit, Brut Millesime, Mesnil-Sur-Oger, Grand Cru Champagne – et anderledes modstykke til Launois. Fin og endnu mere citrus. Fokuseret og mere lukket i stilen. Mere tør og nok lavere dosage. Flot balance og med så meget mere inde bagved. Den her skal nok udvikle sig smukt.

2002 Pierre Moncuit, Brut Millesime, Mesnil-Sur-Oger, Grand Cru Champagne – så var den hjemme. Fuldendt balance, citrus, modenhed der havde givet lidt mere krop. Blomsterbutik og duften af en frisk græsplæne.

Nice bubbles

Det var en perfekt serveringsrækkefølge, hvor hver enkelt Champagne fremstod super flot og den næste var lige nummeret bedre hver gang. Herligt.

Hertil en stor mængde hapsere fordelt på to fade.

Blinis, peberrodstomat, kammusling, fiske-delle, laksecreme og blæsprutter i midten

Første fad var med havets gode udvalg og bød på laksecreme på toast, fiske-delle på rugbrød, røget kammusling, rogn på blinis, blæksprutte og peberrods-tomat.

Salami-cornichon, skinkerulle, pate, svin/æble, tomat og oliven i midten

Andet fad var fra marken, uden jord, og bød på tørret svin omkring ostecreme, rådyrpaté, pølse om cornichon, røget mørbrad med æble, samt oliven og bagte tomater.

Så endelig lidt Riesling på bordet fra 2 af mine Mosel favoritter. Begge flasker dekanteret dagen i forvejen, da jeg ved det tangerer barnemord at drikke så ung Riesling.

Dobbel Riesling

2008 Dr. Loosen, Graacher Himmelreich, Riesling Kabinett, Mosel –  ganske nydelig balanceret med en ren fugt og sødme lige netop underspillet nok til at det gav balancen. Virkede som en god start. Intensitet var ok, men blev blæst af banen af:

2008 Fritz Haag, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Riesling Spätlese, Mosel – her var hele orkesteret på plads i orkestergraven. Violinen spillede med små nydelig klimt og celloen gav dybden med pæn bas. Stortrommen tilførte kompleksitet og bredde i billedet og dirigenten holdt alle de enkelte individer på plads. Perfekt vin, som bliver bedre for hver gang. Nu må vi springe 2011 over med at smage mere på denne og gemme de sidste flasker til engang efter 2018.

Hertil fik vi 2 glimrende serveringer, den ene med kylling og den anden med kalvekød. Hver med deres sauce og det viste sig at kalven var god med Loosen og kyllingen passede bedst med Haag. Anrettet i nogle spøjse tallerkener…

Kalv og kylling

De røde vine var ventet efter denne rundtur i verdens 2 bedste distrikter for hvide vine. (Schhh… nævn ikke Bourgogne!! Red.) Rhonedalen fik lov til at byde ind med et par perler fra kælderen.

Nord- og Sydrhone

1998 Château de la Gardine, Chateauneuf-du-Pape – tegl, dyb brombær,garrigue, læder, fyrretræ, græs? Blød og varm moden frugt, danser over tungen og smører den flot ind i creme. Hindbærsyltetøj og fin finesse. Vokser sig dejlig balanceret frem og giver med god lang eftersmag lige netop det forventede udtryk af god moden Chateauneuf-du-Pape i den mere klassiske stil hvor balance er at foretrække frem for tyngde.

1998 Marc Sorrel, Hermitage – lys klar, bacon, animalsk svedig hest, sort frugt. Oliven, skiffer mineralitet. Bang – den rammer mundhulen som et ekspresstog. Her er dyb rumlen og intens sprød frugt. Skiffer og mineralitet ligger i front og den sorte frugt ligger nedenunder som et tungt beat. Sprød og frisk i stilen med masser af personlighed. Arrogant ville nogle måske sige, byder sig ikke til med det hele på én gang. Vokser sig stor i glasset og stråler over bordet. Aftenens bedste vin for mig og en af de bedre rødvinsoplevelser i 2010.

Hertil fik vi irsk oksekød med foie gras, serveret på toast.

Kød

Osten kom på i sidste øjeblik, da vi var i tvivl om der var mad nok?

Brie, Tomme de Savoie, Manchego og Mont d’Or – tilpas modnet og stinkende. Jeg kan lige så godt sige det som det er: Mont d’Or lugter ikke godt, men hvis du aldrig har smagt denne ost, så storm ned til ostehandleren og køb den straks!! Den fremstilles på upasteuriseret mælk mellem 15. august og 31. marts. Lige på grænsen til Schweiz. Nyd den ved stuetemperatur med en god fed hvidvin til.

Mont d'Or

Her fandt jeg hurtigt en:
2007 Saint Clair Estate, Chardonnay, Marlborough, New Zealand – viste absolut ikke fra en behagelig side. Parfumeret og bolchesød. Blev hurtigt kaseret. Vi ville nok hellere have haft en riesling mere….

I stedet snuppede vi en specialitet fra Alsace, hvor jeg for første gang er stødt på udtrykket ”les premieres gelées”. Det betyder den første frost og hentyder til at vi her har en vin hvor druerne er høstet ved den første frost i marken. Iflg. Laurent Wehrlé lader han dog vinen gære længere ud og får højere alkohol og mindre sødme end man umiddelbart ville forvente.

Alsace

2000 Wehrlé, Gewürztraminer, les premieres gelées, Alsace – flot gylden i glasset, næsten ravfarvet. Intens duft af typisk modnet Gewürztraminer karakter. Gule blommer, ananas og nedfaldne pærer. Smagen var fyldig med en lidt lav syre og en sødme der ikke helt skar igennem. Den havde en lidt bitter tone, som nogle ikke brød sig om. Jeg matchede den med Manchego osten og så var balancen fuldendt. Her arbejdede bitterheden og mineraliteten godt sammen med den tørre salte ost. De 13 % alkohol blev ikke gemt særlig elegant, men det var sjovt at smage denne.

Herefter til en aldeles velproportioneret Tiramisu fra mesterens hånd:

Tiramisu

2003 Sanctorum, Passito, Verdicchio dei Castelli di Jesi, Colonnara – herlig fin vin med god intensitet og lige netop det bitre bid der gav modspil til den cremede dessert. Herlig citrus og grøn karakter.

Passito

Vi afsluttede med værtsfamiliens bedste hjemmebagte kransekage, hertil, i mangel på sød Champagne, drak vi:

Kransekage

2009 Bosc d’La Rei, Batasiolo, Moscato d’Asti – perfekt sødmefuld og god frisk frugtsyre der friskede det hele op på dette tidspunkt af natten. Det var nok det bedste til os, vi havde fået rigeligt indenbords denne aften.

Tak til nogle dejlige mennesker for en fantastisk aften. Gad vide hvad vi finder på at narrestreger i 2011. Det er sikkert at det inkluderer god mad og vin!