Tre dage med fantastisk mad blev søndag rundet af med god mad og gode vine. Fredag aften stod på grill på den vildeste store amerikaner grill. Her var marineret svinemørbrad, de største pølser og sidst, men absolut ikke mindst; røget ribben marineret i en hjemmebragt bbq marinade fra USA. Alt var grillet til perfektion og jeg så at der også var salat på bordet (men ikke på min tallerken). Desværre skulle der køres hjem, så jeg sagde pænt nej tak til øl, vin og andre alkoholiske glæder… En rigtig hyggelig aften i selskab med gode venner, som vi desværre ikke tilbringer nok tid med.

Lørdag var vi hjemme og havde besøg af en god gammel veninde med 2 dejlige unger. Vi startede med en gammel klassiker i mit køkken; melon suppe med løg og bacon (nej, det ser ikke lækkert ud på dette billede), smagen er herlig med modspil/balance mellem sødme, skarphed og røget bacon! Første gang jeg fik denne suppe, var det på et slot i Pomerol, her fik vi serveret en halvsød hvid Bordeaux Superieur. Virkede fint, men sidenhen har jeg altid serveret tysk Riesling med lidt sødme – det sidder lige i skabet. Denne aften fik vi:

2004 Weingut Vollenweider, Wolfer goldgrube, Riesling Spätlese Feinherb – perfekt balanceret med kun en anelse sødme. Det sad som ventet lige i skabet til denne suppe. God syre og en palet af tropiske gule frugter i duft og smag.

Jeg grillede oksemedaljoner, lammekoteletter og pølser i 3 varianter. Hertil salat, nye kartofler og brød. Vi prøvede 2 vine uden det store held, først:

1999 Alvaro Palacio, Les Terrasses, Priorat – virkede træt og tung. Lidt kogt og ude af balance…

2005 Robert Mondavi, Cabernet Sauvignon, Napa Valley – udmærket pæn poleret Cabernet Sauvignon uden det store bid. Den skuffede mig og det plejer den ellers ikke… Nogen gange smager vinen bare ikke lige og det var nok tilfældet denne lørdag aften. Til gengæld var selskabet godt.

Søndag efter 24 timer Le Mans vandrede vi ind til naboen der havde ”truet” med lækker irsk oksefilet skåret til lækre bøffer med god kant! Vi smagte lidt god chokolade fra min nylige London tur. Hotel Chocolat var ganske lækkert i min smag. Sjovt at man finder sådan en lille hyggelig sjop lige overfor Harrod’s.

Bøfferne var lige i øjet og vinen hertil var:

2006 René Muré, Clos St.-Landelin, Pinot Noir, Alsace – YES BABY!! Her var den vinoplevelse jeg havde ventet på hele weekenden…. Super balanceret frugt og med en herlig intens frugtkoncentration. Ifølge de fleste bøger passer Pinot Noir dårligt med oksekød, men når vinen har denne intensitet, så er det bare en anden boldgade! Det væltede op af glasset med en blanding af friske røde hindbær og jordbær. I munden den noget nær perfekte balance, frugt, lidt røget fad og en insisterende syre der holdt det hele bundet sammen i den smukkeste buket. Denne vin kan med sikkerhed gemmes nogle år, men det bliver svært at holde nallerne fra de sidste få flasker. Det her er bare noget af det bedste Pinot Noir fra Alsace.

Herefter stod en stor bundslat fra om lørdagen og derfor kunne man jo godt lige teste igen…

2005 Robert Mondavi, Cabernet Sauvignon, Napa Valley – hov, det var det der manglede; 24 timers Le Mans og luft til denne vin. Nu med stor buket roser og solbær krat. En pæn sjat tannin, men balanceret af den fede frugt. Lang og med god fylde. Nu levede den fuldt ud op til mine forventninger. Dette er et skole eksempel på flot balanceret Cabernet Sauvignon fra Californien. Passede også glimrende til kødet – naturligvis.…

Read More »

Mandag aften i London.Jeg var i byen for at tage 2 eksamener til WSET Diploma. Se yderligere om disse eksamener her: http://vinblog.skjold-burne.dk/post/2010/06/08/Vinuddannelse-i-London.aspx

Vi var afsted et par stykker fra Danmark og havde gastronomen med fra Jylland. Troels valgte spisested og det havde vi stor tiltro til. Det må siges at det endte særdeles godkendt, ikke Michelin niveau, men virkelig enkelte gode retter, med gode råvarer. Torroirs Wine Bar, beliggende lige bag Charring Cross midt i London. Se terroirswinebar.com . Prisniveauet var også virkelig rimeligt. Vi delte en del små retter og smagte en masse spændende vin. Én havde valgt at lade sig kamera ligge hjemme på spisebordet, derfor billeder fra mobilen.

Troels måtte vente på Søren og jeg, derfor havde han bestilt Champagne. Vi bestilte straks og kom med på vognen.

NV Champagne Philipponnat Royale Réserve Brut – Mareuil-sur-Ay – en ren fornøjelse. Blød og med god renhed i stilen. Vi fik den serveret rimelig lunken, ca. 12°C. Det klædte den egentlig godt og måske skulle man eksperimentere lidt med at servere sine bobler lidt varmere.

Bodegas Sanchez Romate, Oloroso Don Jose, Jerez – flot flot Sherry med god dybde og en herlig intensitet. Havde en anelse sødme, men var ikke for meget. Passede glimrende til en servering af blendet charcutteri som vi fik først. Lidt salami, rillette og paté.

Derefter de 3 første små retter: muslinger med hvidløg og koriander. Sardiner med usaltet smør. Snegle med hvidløg og bacon.

Til disse retter valgte Troels en spansk hvidvin vi aldrig havde hørt om, hverken område eller drue. Her er facts stjålet lige fra vinkortet:

Bodegas Ameztoi, Bodegas Ameztoi

From Bilbao to San Sebastian Basque Txacoli (or Chacoli) made from the native Hondarrabi Zuri, is served in the pinxtos bars poured with great panache from a great height into small tumblers. The pink-tinted liquid turns chalkywhite, foams and eventually settles, retaining a lively spritz. The best wines are produced around the fishing village of Getaria where the vineyards are cut into incredibly steep terraced slopes overlooking the Bay of Biscay. The taste of Txacoli, well, to quote Dick Swiveller in the Old Curiosity Shop, it can’t be tasted in a sip. It should be a back of the throat job, waiting for that jolting appley sourness to kick in. Gird your loins with some Cantabrian anchovies, stuffed pimentos or smoked fish and let the Txac attack!

Vi drak en:

2008 Txacoli di Guetaria – fantastisk vin. Vi fik den blindt og det første der ramte mig hårdt var den udprægede mineralitet. Tænkte riesling, men det var ikke så ekspressivt. Vi bød på Grüner Veltliner, selv om vi vidste det ikke var helt rigtigt. Enorm intens og sprød i stilen med super høj syre og noter af grøn frugt, æbler og pærer. Frisk græs og en anelse hyld. Utrolig diversitet der ændrede vinen til de tre forskellige retter. Guf i rigtig lækker stil.  At den ligner noget billigt sprøjt fra Grækenland vil jeg ikke kommentere på…

Næste runde af mad bød på: Tatar, mozzarella/tomat salat og tigerrejer.

Hertil fik vi et glas:

2006 Vin de Table Pinot Noir, Thierry Puzelat – pæn ren karakter med ikke helt tydelige Pinot Noir træk. Jeg må indrømme at jeg ikke kan huske hvad jeg gættede på, men det var ikke Pinot Noir. At jeg sagde Loire, var nok lidt held. Denne vin bar mere præg af at den skulle være biodynamisk end den skulle være rigtig ren i frugten. Uklar i glasset og meget kernet med lidt peber og rå hindbær. Lidt chokolade nibs.

Herefter hoppede vi ud i aftenens bedste rødvin, denne gang én flaske:

2008 Vin de Table, Comeyre, Dne L’Anglore, Eric Pfifferling – endnu en mega bio vin, men mere ren i stilen.…

Read More »

Fodbold og øl har jeg svært ved at forholde mig til. Alligevel havde jeg i går aftes en oplevelse, jeg tror kan ligestilles med at drikke en kold fadøl, efter en sjælden dansk sejr i fodbold.

Vi lagde hårdt ud med at smage 5 sæt á 5 forskellige fortified wines, serveret blindt af den smukkeste tjenerinde (tak skat).

Tid til at tænde op i grillen og på med lidt godt fra Slagter Svendsen, nakkekoteletter, franske grillere og friske hvide asparges. Hertil lidt hjemmebygget brød, Hammerhurtigt brød fra Heiberg, tilsat lidt krydderurter i dejen. Det virkede og var et godt supplement til både smagning og mad. Vinene til maden blev serveret blindt og Sara lagde ud med bobler:

NV Jerome Prevost, La Closerie, Les Beguines, Extra Brut, Champagne – super intens og flot gylden i glasset. Forførende duft med rene røde bær og gode autolytiske toner. Rigtig flot komponeret i munden med masser af ren frugt og fin insiterende mousse. Denne er fremstillet fra en mark på kun 2,2 hektar, hvor der næsten kun er plantet Pinot meunier. Jerome Prevost er elev fra Jacques Selosse og man fornemmer da også en del af samme kraft og nerve i denne Champagne. Den ville nok have virket meget kraftig, hvis vi ikke lige havde smagt 20+ forstærkede vine… Dette var klart aftenens bedste vin uden den store afstemning. Tak for skænken Sara.

2008 Pelter, Unwooded Chardonnay, Israel – ok, en overraskelse og Søren havde sagt vi aldrig ville gætte landet. Mit første gæt, som jeg ikke rigtig sagde højt og insisterende nok var faktisk Israel. Det endte med at vi padlede så langt baglæns ud på dybt vand at vi ikke gættede noget som helst. Ikke typisk chardonnay, men med pæn eksotisk frugt. Havde en god modenhed, kombineret med en lidt underlig skæv syre der også gav lidt bobler i starten.

2008 Montirius, Vacqueras, Garrigues – lys som Pinot Noir, med intensitet i frugten og underlig funky stil. Jeg brød mig absolut ikke om det jeg smagte her, men den blev dog bedre i glasset. Det her var for mig et eksempel på en producent der vil være overdrevet BIO og ikke laver specielt fremragende vin af den grund. Ikke yderligere kommentarer fra mig i dag, men glæder mig til at smage bunden igen senere.

2002 Harmand Geoffroy, Gevrey Chambertin, Lavaux St.-Jacques – Her skete det så for mig! Følelsen som hooliganen må have efter den sjældne sejr! Perfekt harmoni, sprød frugt, kirsebær kerner og lidt ristet fad. Lige den kølighed og finesse som jeg trængte til.

At trække sig selv op fra havestolene og gå ind til bordet med over 20 spiritus samples foran os var ikke nemt. Jeg prøvede, uden held, at overtale selskabet til at fortsætte i haven med flere vine og så droppe det skarpe spiritus …

Tak for hjælp med servering til dig min engel og tak til Sara og Søren for godt smageselskab.…

Read More »

”Det er i hvert fald IKKE Bordeaux!” Udtalelser som denne hørte vi et par gange i løbet af aftenen. Jeg selv, var ikke bedre end andre, men sjovt er det i godt selskab at smage blindt. Man bliver hver gang så meget klogere når man ser etiketten. Vi mødtes den hårde kerne; 6 drenge og én ny pige i flokken. Én der ikke dukkede op? Det kan kun undre mig når man kender niveauet af vinen. Det kan være svært at få serveret alle vine i den rigtige rækkefølge, uden at nogen kender andet end deres egen. Det er hver gang en kamp, men en sjov én af slagsen.

Vi mødtes endnu engang med stor glæde på Enomania, et fantastisk sted der tiltrækker en masse gode mennesker, denne aften os og flere andre fra mad og vin branchen. Vi fik pragtfuld mad, især sad risottoen som altid lige i skabet, denne gang med blæksprutte og ærter. Mine noter denne aften blev kun fokuseret på vinen, men Enomania kan anbefales til alle der kan lide hyggelig stemning og god italiensk mad.

Manden med boblerne var ikke kommet til tiden, så vi skyndte os at pille fra kortet:

Billecart-Salmon, Brut Réserve, Champagne – rigtig flot og lækker kraftfuld stil. Pænt bid og frisk citrus. Det var en herlig start på aftenen.

Så begyndte de blinde vine at komme på bordet:
1990 Veuve Clicquot Ponsardin, vintage reserve, Champagne – helt utrolig flot med stor kompleksitet og masser af rugbrød, fine elegante bobler og pænt fadpræg i baggrunden. Kompleksiteten fik budene til at gå i retning af Krug med årgang, eller en gammel Krug NV. Jeg var sløv i optrækket og nåede aldrig rigtig at komme med et fornuftigt bud.
De 2 første hvide havde været lige lang tid i køleskabet og taget ud samtidig, men alligevel var der nok 4 -5 graders forskel i temperaturen. Mærkeligt, men sandt.

1997 Prager, Grüner Veltliner, Smaragd, Weisenkirchner Ried Achleiten, Wachau – lidt lun og flad, pæn syre, men lidt rigelig våd papkasse. Jo længere tid den stod, jo mere sikker blev vi på fejlen i vinen.

1995 Alzinger, Dürnsteiner Hollerin, Smaragd, Wachau – herlig duft af gule blomster og fersken. Stram og fokuseret syre holdt smagen lidt nede, men duften var rigtig flot. Med lidt varme åbnede den rigtig godt op. Mit gæt: tør Tysk Riesling med 15 år på bagen.

2000 Vocoret, Blanchot, Chablis Grand Cru – flot dyb farve og herlig toffe duft med smør og ristede mandler. God syre i munden med noter af honning og tørt hø. Grapefrugt og grønt æble. Mit gæt blev Chassagne, andre skød på Meursault og Puligny. Den virkede mere bred og fed end man ville forvente af en Chablis.

Så begyndte de røde at komme på bordet, først disse to:

1966 Château Ville George, Grand Cru Exceptionnel, Haut Medoc – smuk teglfarvet med animalsk duft og blommer, cedar og solbær. Dyb og intens duft der var bedst de første 10 minutter. Rigtig guf i smagen; moden Bordeaux der tørrede lidt ud med læder. God ren solbær til at starte med. Mit gæt: 1983 Pauillac – forkert igen…

1982 Château Lynch Bages, Grand Cru classé, Pauillac – wow hvor flot dyb rød farve med meget tæt kant. Herlig ekspressiv duft med lilla frugt og brombær. Nogen insisterede på blyant, men den fandt jeg ikke. Lækker fed cremet struktur med masser af liv og glade dage. Virkede som om der var alder, men ikke så meget. Denne kan helt sikkert ligge 5 – 10 år endnu inden den er på toppen. Jeg har ikke noteret det, men jeg mener at mit bud lå i Napa ’97 …

Næste 2 vine, der var et meget umage par:

1998 Gaja, Sori Tildin, Langhe (næsten Barbaresco) – en hørm af malerbøtte og oregano balndet med stor fedladen fadbrug.…

Read More »