Vin til julen 2022

Hvad skal du drikke juleaften Frederik? Ja, stadig et godt spørgsmål. Min liste indeholder tre typer af vin til jul, ganske som den har gjort i mere end 10 år. Her kommer årets bud på hvor du kan købe netop den vin der passer til din julemad.

Her et gammelt indlæg om rødvin til jul og et om alternative valg af vin til jul

Her mine vine fra julen 2013

Når julemad og vin skal kombineres, så vil jeg gerne have friskhed i vinen. En vin med masser af syre og smagsintensitet, men uden at den bliver tung og klodset. Er det allerede nu tydeligt at Amarone og Chateauneuf-du-Pape ikke kommer på mit bord? Ja. Da jeg første gang anbefalede sødlig riesling fra Mosel, eller intens Champagne, da rystede mange på hovedet. Nu, så har mange prøvet det og kan se pointen. Jeg er sikker på at mange stadig forfalder til det helt klassiske valg med Amarone, eller anden tung og fyldig rødvin med masser af tanniner. Det skal man have lov til.…

Read More »

Rueda, Spansk hvidvin, hvor er du?

Rueda – et hvidvinsdistrikt i det nordlige Spanien. På baggrund af de netop smagte ti flasker, så er jeg bekræftet i at dette område bør få mere opmærksomhed på det danske marked. Det er vine som passer til lette forretter, eller som en velkomst uden den store komplekse mad. Det er vine der er skabt til selskabelighed og gode stunder. Over en bred kam er dette ikke vine der har kompleksitet som stor hvid Bourgogne, eller tårnhøj syre som en tysk riesling, nej det er vine der bare smager godt!

Read More »

Cepa21 søger kulde i Ribera del Duero

Et vinområde som Ribera del Duero har mange smukke bakker, og historisk set har de mest eftertragtede vinmarker ligger med syd-eksponering. For Cepa21 projektet er indstillingen anderledes, her søger man vinmarker med nord-vendt eksponering. Målet er vinen med friskhed i frugten, mere afdæmpet tannin og generelt mere moderne vine. Det lykkes rigtig godt for dem.

Ved min seneste tur til Ribera del Duero blev vi eksponeret for meget forskellig vin, i mange forskellige retninger. Hos Cepa21 smagte vi vine der gik imod strømmen og som bragte store smil frem på læberne af de fleste deltagere på denne tur.

Vinen fra det 21. århundrede

Read More »

Besøg hos Bodegas Nabal, Ribera del Duero

En moderne bodega i et klassisk område, det beskriver på mange måder Bodegas Nabal i Ribera del Duero ganske godt.

En smuk solnedgang ved Bodegas Nabal

Bodegas Nabal er bygget færdig i 2015, så alting står stadig flot og elegant. Vingården er ejet af familien Navarro Nabal, hvor de fem søskende alle er involveret i driften. Ved dette besøg havde vi fornøjelsen af at være indlogeret på bodegaens værelser. En hel fløj er indrettet som hotel, der kun bruges til venner og bekendte. I dette tilfælde var jeg inviteret af konsortiet bag Ribera del Duero. …

Read More »

Ribera del Duero er i bevægelse

Ribera del Duero er uden tvivl et af de bedste vindistrikter i Spanien, men i følge mine smagsløg også et område der står splittet mellem to smagsretninger.

Ribera del Duero

Der er to klare fyrtårne i området, med Pingus og Vega Sicilia i en liga for sig selv. Det gælder både omdømme, pris og efterspørgsel. Derunder er der masser af god vin, men så er det vi har splittelsen. Dette indlæg er det første i en række, hvor jeg kigger nærmere på Ribera del Duero, efter en inviteret tur til området.

Typisk vinmark, hvor der ikke er vin, er der tørt

Frugt eller koncentration

Det er hårdt at stille det så skarpt op, men ikke desto mindre er det min opfattelse af rødvinene fra Ribera del Duero. Den “gamle garde” spiller på koncentration, som giver store imponerende vine i den stil vi nikker genkendende til. Den “nye bølge” lægger sig i sporet af mange andre områder i Spanien, og resten af verden. Det er vine som er lette, luftige og saftige i frugten. Intet er rigtigt, ej heller sort/hvidt, det er bare forskellige stilarter. …

Read More »

Rhône viser igen gode takter

Er Côtes du Rhône-Villages det bedste og mest sikre valg man kan foretage med rødvin? Det er måske ikke et rungende ja, men det er godt nok tæt på.

Denne aften var jeg inviteret til en smagning af et par håndfulde glimrende flasker af både rød, hvid og rosé vin fra Côtes du Rhône Villages appellationerne. Af alle de flasker vi fik smagt var der ikke nogen der var dårlige, eller sagt på en anden måde; hver eneste af disse flasker, havde jeg med fornøjelse drukket sammen med dig, hvis du havde serveret dem for mig. Her var hvidvin med kompleksitet, liv og forunderlige hjørner. En enkelt rosé, som jeg nok ikke bliver fan af. Rødvine var der fra forskellige kommuner, indenfor Côtes du Rhône Villages appellationen, disse var alle ganske glimrende. Nogle var naturligvis bedre end andre, dem vil jeg omtale separat længere nede. …

Read More »

Njord Vingård – i mark og vineri

Jeg havde i dag fornøjelsen af at besøge Sune Albertsen, som har en af Danmarks mest hypede vingårde. Hvis du ikke vidste at vi har en hypet vingård, så er du bare ikke stødt på vinene fra Njord Vingård, så enkelt er det. Vinene med de super smukke etiketter, serveres af nørderne for at drille hindanden. Det er vine der i den ene årgang smager som stor spätburgunder, fra de bedste producenter i Tyskland, og i den næste årgang sidder en gruppe nørder og diskuterer hvilket Premier Cru mark i Vosne-Romanée de har i glasset.

Er Njord så stort? Ja, det er så stort.

Det beviser at man med hårdt arbejde kan fremstille vin på absolut højeste niveau i Danmark. Fokus, hårdt arbejde og en lille smule held, så er der god vin i flasken. Jeg har skrevet om det før, så læs endelig mere her.…

Read More »

Wynns, kølig rødvin fra Coonawarra

Der er visse regioner i verden som bare er klassiske og Coonawarra er en af disse. Unikke jordbundsforhold og det sydligst beliggende vindistrikt på det Australske fastland skaber unikke betingelser. Når man siger Coonawarra kan man næsten ikke undgå at nævne Wynns Estate der har været en af de mest aktive producenter i området, siden 1851. Dagens invitation kom fra Wynns og så kan jeg kun sige ja tak.

Wynns for mig

Wynns Estate er for mig et vinhus jeg har stødt på sporadisk gennem de sidste mange år i branchen. Ofte er det vine med god friskhed og knap så meget marmelade, selv ikke da det var trenden i Australien. Deres klimatiske betingelser med vinmarker i Coonawarra er med til at forklare denne stil. Denne invitation gav mig muligheden for at se hvor Wynn’s står henne i dag, hvor de selv taler om at vinmarkerne er rekonstrueret med øje for endnu bedre kvalitet.

Treasurery Estate ejer i dag.

Read More »