Search Results for: rosmarin

1997 Italien m.m. blindsmagning

En hyggelig fredag aften i selskab med den gamle mad og vinklub. Vi har kendt hinanden gennem 10 år, fra en gammel fælles arbejdsplads. Herligt at mødes en gang imellem og sige hej! Der var linet op med lidt bruschetta, lasagne og i den grad et oste/pølse bord der ville mere end vores maver kunne! Herligt rosmarinbrød fra Emmerys og Mont d’Or som er lige i sæsonen, var blot nogle af højdepunkterne dér. På vinsiden flød det i en lind strøm, her er korte efterrationaliseringer på nogle af aftenens vine…

Charles Mignon, Comte de Marne 1’er Cru – fantastisk lækker og charmerende Champagne. Blød mousse og en ren frugt med lidt rugbrød, men mest gul frugt og mineralitet. Virkelig i en dejlig balance, giver indtryk af en Champagne helt i toppen, til en meget fornuftig pris.

Charles Mignon, 1’er cru rosé – flot, lidt mørk rød farve. Tæt struktur og lidt høj syre. Udpræget en Champagne der har det godt med mad, til bruschetta var den i godt selskab. Den må vi have mere af.

Tre blinde som der blev gættet på:

1997 Campomaggio, Chianti Classico, Castellani – ved at være træt. Meget høj syre og brun kant fik den til at virke meget gammel. Lav frugt, mest kirsebær, men totalt manglende dybde.

1997 Alfiero Boffa, Collina della Vedova, Vigne Uniche, Barbera d’Asti – meget blød frugt med typisk blommekarkater og lidt brombær. Bløde fadtanniner der holdt meget godt fat. Vågnede op i glasset stille og roligt.

1997 Nino Negri, 5 stelle, Sfursat, Valtellina – tung og kraftfuld. Klart den bedste og mest levende af de tre. Brombær og lidt rosiner i karakteren. Var ikke på vej nedad bakke, men den bliver heller ikke større.

1995 Fery-Meunier, Hautes-Cotes de Beaune – sky i glasset til at starte med, men udviklede god terroir karakter med jordbund og jordbær. En elegant Bourgogne tolkning, der var ment til dem der kan lide det. Jeg kan. Herligt, glæder mig til resten af den flaske i aften…

En blind fra den anden side af bordet til mig…

2005 de Trafford, Merlot (5% Cab Franc) Stellenbosch – duft af brombær og sød fad, en anelse gummi bagerst fik mig allerede her til Sydafrika. Smagen var varm med en kombination af moden mørk frugt og en godt styret syre. Stadig lidt gummi. Frugterne var brombær, blomme, og lidt overmoden hindbær. En anelse krydderurt. Fadtanninerne var meget bløde og ikke dominerende. Mit gær var Pinotage der var vellavet. Den havde ingen solbær, eller helt den blødhed der ville have mig til at gætte Merlot. Acceptabelt gæt…

2000 Sassicaia, Bolgheri – grøn urtepræg i duften med lidt solbær og hårdt ristet fad. Smagen var stramt styret med den typiske høje syre og masser af røde frugter; kirsebær, jordbær og hindbær. Høj tannin og for meget urtepræg trak virkelig ned i den samlede bedømmelse. Ikke min kop (urte)the… Altid sjov at prøve, men sjældent den helt store oplevelse…

1995 Quinta do Passadouro, Niepoort, Vintage – herlig frisk druekarkater. Masser af mokka, chokolade og brombær mos. God frugtkoncentration i munden fik mig til at kigge efter alkoholen der på ingen måde var dominerende, virkelig flot lavet og herlig drikkeklar. En charmerende portvin med den friskhed der kan få én til at blive forfalden til det skidt… Perfekt til blåskimmel og mørk chokolade.

Lidt cognac røg på bordet: Paul Giraud, Grande Champagne Cognac, Vielle Reserve og tres rare – meget flotte og alligevel så forskellige. Vielle reserve er super blød og harmonisk med flot vinøs karakter og en elegant eftersmag. Meget floral og herlig af drikke. Tres Rare ryder op med tørret frugt, rosiner, dadler og stor kompleksitet.…

Read More »

Middag hos Møller

Herligt, nu hvor man er blevet lidt ældre og man møder nye mennesker. Vi har mødt et par med stor interesse for kulinariske udfoldelser i deres køkken. En god sund interesse for vin og så i øvrigt top-søde og morsomme at være sammen med. Sammen med dem og endnu et par fra ishockey ringen mødtes vi til en længe ventet aften. Menuen var sendt frem og tilbage et par gange, vinene var sat til ud fra et ønske om perfekt parring med maden. Der var otte retter og ud af disse var der kun én hvor sammensætningen ikke var i top! Sådan. Peter viste sig at have en meget stor interesse for borddækning – fedt, det var med til at løfte den samlede oplevelse. Der var dækket med fire sæt bestik og otte Riedel glas til hver. Riedel glassene var naturligvis afstemt efter hvilke druer de enkelte vine var fremstillet på. Flabet og alt for sjældent man ser sådan en opdækning!

Jeg vil her gøre mit bedste for at beskrive de enkelte retter og mine notater fra aftenens vine.

Som velkomst mens Formel 1 kvalifikationen blev kørt fik vi lidt chips og:

2002 Charles Mignon, Comte de Marne, Grand Cru – herlig til velkomst, frisk citrus med lidt melon og en meget blød frugt. Pæne bobler der holdt ved i glasset. Jo varmere den blev og jo mere luft den fik, jo mere interessant blev den også.

Til bordet:
2004 Aalto, Ribera del Duero – 
en oplagt vin der er let og perfekt til at starte med!! NEJ, en ordentlig bulderbasse! Stor duft af cassis, brombær og sød fad. Blød og cremet struktur i munden med fad i god balance. Friske kirsebær, brombær, høj syre, men tæt pakkede bløde tanniner. Stor power og dybde, de 15% alk var godt pakket ind.
Rosmarin brød med trøffel pølse og olie/balsamico! Herlig kombi!

2001 M.F. Richter, Veldenzer Elisenberg, Riesling Spätlese halbtrocken – petroleum og moden riesling karakter i næsen. Cremet med høj syre og medium sødme. Gul eksotisk frugt, grape, melon og fersken. Passede super flot sammen med Brøndkarsesuppe med chili. En kombination jeg på forhånd havde været lidt nervøs for.

1997 Bricco Asili/Ceretto, Bernardot, Barbaresco MG – når der står trøfler på menuen, så er Nebbiolo mit foretrukne valg, altid. Glemmer aldrig min vilde introduktion til trøfler/nebbiolo hos Batasiolo for år tilbage. Her var frisk pasta med en lækker cremet trøffelsauce med lidt revet limeskal på toppen. Vinen fremstod tør og lidt støvet i næsen, hindbær mousse, stenet mineralsk karakter. I munden var der, sammen med maden, hindbær og fine små kirsebær toner. Syren var rimelig høj og rensede perfekt i harmoni med den støvede trøffelkarakter. Fine fadtanniner. En super kombination der giver mig lyst til mere Barolo og Barbaresco i kælderen.

2000 Vasse Felix, Heytesbury, Chardonnay, Western Australia – kammuslinger marineret i lime/honning og grillet med et stykke speck om. En super flabet ret som jeg gerne sætter tænderne i igen! Min tanke var hvid Bourgogne, men så fandt jeg denne flaske under trappen. Stor duft af bivoks, gule blomster og smørfedme med fad. Smagen var voluminøs med smag af honning, citrus og meloner. Lav syre med et pænt tanning bid. Syren spillede fint sammen med den fedladne frugt. Perfekt match!

Ruinart rosé Brut Champagne –  her var aftenens skuffelse. Retten var bruschetta med Foie Gras, pesto, tomat kompot og grillet peberfrugt. Fire stykker der smagte pragtfuldt, men Champagnen skuffede fælt. Let frisk frugt med kun en anelse frisk syre og kølige hindbær. Ingen fylde eller særlig karakter. Underligt, Ruinart har aldrig skuffet mig før.

Kronhjortefilet med kartofler og lidt sauce var hovedretten.…

Read More »