Party i Provinsen! Eller vin og mad sammensætninger der lykkedes.

I en herlig provinsby på Sjælland var der kaldt til 40 års fødselsdag. Stort tillykke til Jesper, han så ud til at nyde hele sin aften. Jeg var forbi og fortælle lidt om vinene og hvorfor vi havde sat dem til de enkelte retter. Herligt med en vinsmagning hvor hele konceptet mad og vin, gik op i en højere enhed. Vi fik demonstreret til alle retter, hvorledes den ene vin kan smage bedste inden maden, og den anden fungere bedst sammen med maden. Det er grunden til at det er så herligt at lave vinsmagning sammen med mad. Stedet var Restaurant Kokken og Tyren i Ringsted.

Første ret var laksetatar, serveret på ristet brød med rugbrødskrymmel. En ret der viste sig at være meget salt og med god citrussyre.

Vinene vi fik til var:

2008 Wente Vineyards, Morning Fog, Chardonnay, Livermore Valley, Californien – herlig fed cremet Chardonnay med masser af fad. Lige til at nyde og drikke uden de store dikkedarer.

2008 Peter Lehmann, Barossa Valley, Chardonnay, Australien – crisp og med god stram syre. En Chardonnay uden fad og det gav lidt for meget modspil til folk uden mad. Til maden vågnede den op til dåd og viste muskler. Spillede maksimalt godt sammen med syren og salten i den hjemmerøgede laks. Et af de bedre match, kan man roligt sige.

Næste runde på tallerkenen var et stykke grillet kalvemørbrad, serveret med kartofler, bagt rødbede, et helt bagt hvidløg og rødvinsglace. En kraftfuld servering med både sødme fra rødbeden og syre fra kødet. Gav et godt modspil til de 2 næste vine.

Igen kunne folket bedst lide Ripassoen uden mad, og til maden var matchet perfekt med Los Vascos.

2008 Fabiano, Ripasso della Valpolicella, Storica, Italien – god fedme og tæt frugt. En Ripasso i den bedre og meget koncentrerede ende.

2007 Los Vascos, Grande Reserve, Colchagua Valley, Chile – en vin der bed godt fra sig inden maden. Relativt højt niveau af både tannin og frugtsyre. Når den blev smagt sammen med maden gik tingene op i en højere mening. Tætheden og intensiteten i vinen matchede maden og syre og tannin blev pakket pænt ind. Resultatet var harmoni i glasset og på tallerkenen.

Tre oste kom på bordet; en Brie de Meaux, en Comté og en Sort Castello.

Diskutionen/vinlegen her, drejede sig om hvorvidt der skal serveres rødvin eller hvidvin til ost. Traditionen i Danmark fortæller os at det skal være rødvin, men viden omkring vin og ost i dag, siger hvidvin. Hvad er det lige der sker? Osten lægger en hinde i hele mundhulen, som dæmper frugtkarakteren i vinen, medmindre vinen har et frugtsyre niveau, der kan skære igennem denne hinde. Derfor bliver de fleste rødvine dæmpet i karakteren og smageren opfatter dem som bløde og milde. Hvidvin renser og giver modspil til osten. Derfor får man både vinen og ostens karaktertræk frem. Traditionen er bygget op om en mængde billige/kedelige/dårlige rødvine drukket af generationerne før os. Serveret til ost fik man pillet det værste ud af dem og alt kunne glide ned. Den moderne forbruger, der også er bevidst om sine valg, vil vælge hvidvin. Gæsterne denne aften, var skeptiske overfor denne tese, men sandheden kom i glas og på tallerken – igen!

2008 Rodney Strong, Pinot Noir, Russian River Valley, Californien – en vin med relativ høj frugtsyre, men slet ikke nok til disse velmodne oste. Meningerne her var klart at det var en fantastisk vin, men ikke så velegnet til ost, som forventet.

2008 Weingut Eser, Oestricher Lenchen, Riesling feinherb, Rheingau, Tyskland – en vin med herlig skarp og høj syre, bakket op af en lille sødme, som ikke var udtalt.…

Read More »

Gider man pille rejer og drikke riesling? JA for pokker…

Gider vi at pille ét kilo friske fjordrejer? Nej, det er simpelthen så kedeligt, men belønningen er det hele værd!! Fantastisk at riste et stykke brød, på med lidt smør, citron og majo. Derefter proppe det med lidt for mange fjordrejer – OUTSTANDING!!! Det bedste var at vi kun var 2 til alle de lækre rejer, så man kunne få op til flere stykke.

Vinen til var vores sidste flaske fra sommerens besøg i Berlin:

2007 Selbach Oster, Zeltinger Sonnenuhr, Spätlese rieling, Mosel – meget ung, men lidt luft i de store Riedel Hermitage glas! En vin der byder på utrolig meget i duften; sprød citrus, nyslået græs, flintet røget mineralitet. Typisk riesling karakter med en spændstighed som Robin Hoods bue. I munden skærer syren gennem den nærmest cremede sødme. Fokuseret stil med god citrus og stenfrugt. Smagen af en blomstershop. Herlig længde og en vin der udvikler nye nuancer lige så længe den står i glasset. Perfekt til rejerne, men også lækker til de næste oste der ventede på bordet:

Tomme de Savoie – som altid harmoni forklædt som en muggen ost. Dette er klart Lucas’ favorit og den nydes i store stykke.

Røget Brie fra Landmejeriet – perfekt afstemt brie. Normalt synes jeg røget ost er sjovere end det er godt, men her passer røgen fint med det lidt bitre og søde element i den cremede ost. Herlig konsistens også.

Les Saloirs le lescun – en komælksost fra Pyrenæerne. Duftede mildt og lignede meget de to andre, men smagte af dårlig ånde og eksem. Føj, den kommer vi nok aldrig igennem…

Efterfølgende lidt Hansen Vanilleis med balsamico og 2 slags port.

Niepoort, 10 years old white – det her er så vildt! At jeg er fan af Niepoorts vine skal ikke skjules, men denne hvide kan noget helt specielt. Tropiske frugter og en svag bitterhed der sammen med den funklende syre giver super balance. En sammenlignede mit ansigtsudtryk med at gå til altergang i kirken. Det her bringer salighed frem i mit ansigt!

Niepoort 20 years tawny – den stod bare der og smilede og så måtte jeg da lige smage den også. Sad lige i skabet som den plejer…

Hvis alle hverdage bare kunne være som denne, så ……

Read More »

Niepoort og A Xoco går op i en højere enhed

Jeg har en anelse travlt øjeblikket og derfor er der lidt længere mellem indlæg. Jeg skal på mandag til eksamen på WSET Diploma i London og er en anelse presset med at få læst og smagt alt, til det. Midt i det hele dukkede der en pragtfuld mulighed op for at holde en god Portvinssmagning, med et frisk skud af chokolade. Scenen var sat i Helsingør med ca. 40 håbefulde bankfolk.
Jeg havde, med lidt assistance, skaffet 6 fremragende stykke chokolade fra A Xoco, som komplementerede portvinen fantastisk. Jeg har flere gange konstateret at skal man have chokolade og portvin sammen, så skal det helst være fyldte chokolader. Bruger man god intens mørk chokolade, som fx Valrhona el. lign. Så går det ikke særlig flot i harmoni. Det ender med at chokolade og portvin kæmper en kamp for at vinde. Bruger man de fyldte stykker med mere cremet struktur og sødme, så kan harmonien opstå. A Xocos måde at lege med det søde og salte køkken i deres stykker gav denne aften super respons og gode sammensætninger.

Med uret rundt er der her: kardemomme/karamel – kokos/koriander – nougat/bergamotte – roquefort/ananas – hindbær/foie gras – jordbær/basilikum

Vi lagde ud med lidt snak om Portvin generelt og smagte:

White Port, Niepoort – dyb smuk ravfarvet med en ekspressiv duft af abrikos, og især abrikoskerner. En mængde tropiske frugter og kandiseret appelsinskal. Smagen herlig kompleks og med så mange indtryk så man kan blive helt overvældet i dette prisniveau. Herlig balance i munden mellem frugtsødme og syre der bare holder ved.

Ruby Port, Niepoort – dyb rød og med flot sødme, der balancerede rigtig flot. En god start og igen enorm kompleksitet i smagen i dette niveau.

Herefter ud af den første gren og smage nogle fadlagrede Tawny basser med lidt alder:

20 Years Tawny Port, Niepoort, aftappet 2009 – perfekt finesse og enorm lækker frisk frugt. Her var som primær frugt masser af røde bær, ferske grønne æbler og orange karakter. I anden runde rullede der en palet af tørrede frugter, nødder og trænoter ind. Spillede for mig maksimalt og viste finesse og kompleksitet i særklasse. Så harmonisk at den næsten var aftenens vinder for mig.

1986 Colheita, Niepoort, tappet 2009 – samme smukke smukke ravfarve. Duften mere dyb, virker allerede her mere sød. I munden; mere kompleks? Eller måske mere tyngde bare, mere sød og god dyb rumlen. Ikke så udpræget med forskellen på primær og sekundære aromaer som i 20 årsen. Noter her af mokka, chokolade og syltede figner. Denne stod også godt og salen var rimelig splittet på hvad de bedst kunne lide.

Herefter videre til den anden gren, med de mørke tidligt aftappede ruby typer:

2004 Late Bottled Vintage Port, Niepoort, MG – perfekt størrelse til en portvin og hvor ser det bare lækkert ud. Helt dyb ruby rød i glasset med ekspressiv sød duft af brombær, rabarber og hele skovbundens bærsymfoni. Sød og intens i munden, med herlig frisk frugtsyre til at skabe balancen. Godt bid med sprøde tanniner. Lang fed eftersmag.

1983 Vintage Port, Niepoort – alle flasker gav yndigt slip på proppen uden problemer. Som altid imponerende propper hos Niepoort. Smuk klar farve med den lækreste søde duft. Søde små sommer hindbær, skovjordbær og en anelse orange karakter. Smagen optimal og super toplækker!!!! Lille balanceret fokuseret frugt koncentration. Vokser sig kompakt og bliver bedre og bedre. Syren ligger højt med en god intensitet i frugten til at skabe fuldendt balance. Det her satte hele selskabet på plads og selv dem der ikke kunne lide portvin var nu helt med på hvorfor port skal nydes gammelt. Den her er jo på mange måder stadig en ung knægt, men hold da op hvor er det allerede fremragende nu!…

Read More »

Besøg hos DIrk Niepoort

På besøg hos Dirk Niepoort.

Dette var min første tur til Portugal, en meget stor oplevelse hvor jeg tilbragte tre dage sammen med en af vinverdenens helt store personligheder; Dirk Niepoort. Han er en mand der har sin helt egen holdning til hvordan vin skal smage. Nøgleordet hver gang er ”friskhed” frem for noget andet. Friskhed i en vin skal ikke defineres som frugt, ej heller høj syre, men den perfekte balance mellem disse ting. Denne stil er gennemgående i dels de vine som Niepoort laver, men også hans portvine. Næste gang du nyder en flaske Redoma tinto, eller en ældre Colheita fra Niepoort, eller en LBV 2003, så prøv at læg mærke til den gennemgående friskhed i alle disse produkter. På min tur så jeg dels det nye vineri til bordvine i Douro dalen, dels de gamle og nye kældre i Villa Nova di Gaia.

Det nye vineri er beliggende på Quinta de Napoles, ca. midt i Douro dalen. Dirks idé med dette vineri er at det skal være integreret i området og man skal da også vide at det ligger der for at se det. Et imponerende byggeri med enkelthed som nøgleordet. Alle druer kommer ind øverst og arbejder sig ned gennem vineriet. Dette sparer energi og giver et godt resultat i den sidste ende. Her fremstilles alle Niepoorts bordvine fra 2007 årgangen og frem. Selve gæringen kommer til at foregå i ståltanke og lagringen bliver en kombination af tank, nye og gamle træfade. Næsten alle fade er franske barriques. Dirk, hans vinmager Luis og jeg smagte et udvalg af årgang 2007, både fra tank og fad. Det var en smagning der viste et meget stort potentiale for denne årgang. Her i starten af januar var den ene tank med Riesling endnu ikke færdig med at gære… Vi smagte forskellige druer og jeg må sige at jeg er dybt imponeret over den kvalitet og stil som det er muligt at fremstille Riesling på disse breddegrader. Stram og mineralsk med gode eksotiske frugter. For rødvin så det på nuværende tidspunkt meget lilla ud, stor ekspressiv frugt og intens syre gav en flot balance.

Portvin bliver fremstillet i Douro dalen og så transporteret til Villa Nova hvor lagring og blanding foretages. Produktionen foresår på traditionel vin på Vale Mendiz. Her trædes druerne stadig med fødderne og alt arbejde er håndarbejde. Alle vine lagres og behandles som traditionen foreskriver. Her gælder det om at holde tungen lige i munden og ikke foretage drastiske ændringer. Ofte taler man om hvilken stil det enkelte portvinshus er bedst til, Niepoorts styrke er alsidigheden. Her er man stærk på alle punkter, fra entry-level Ruby som er fremragende og hen over nogle af de mest elegante lagrede Tawny typer til intense Vintage. Imponerende spændvidde. I kældrene er det Winemaker Nick der styrer tingene sammen med masterblender José. Jeg fik en gennemgang af portvinene sammen med Nick, her er noter på disse:

White – lagres på gamle egetræsfade, derfor den let orange farve.

Lidt orange skal og søde nødder. En anelse oxideret i stilen, men med en frisk rensende syre til at balancere.

Ruby – altid imponerende for mig, forventningen til en Ruby er som regel lav og denne viser sig altid at være bedre. Dejlig frisk stil med røde bær og lækker syrestruktur. En vin der altid er i top i sin kategori.

Tawny – mere elegant med duft og smag af ristede mandler.

Junior – ruby reserve type, Mere tæt i frugten, kraftige røde bær og lang eftersmag med stor tyngde.

Senior – let stil, vægten er lagt på balancen og den fine lette frugt.

10 Years Tawny – Tappet 2007.…

Read More »

Niepoort vertikal, Portvinsfestival 2007

Mandag i denne uge løb årets store portvinssmagning 2007 af stablen på Børsen i København. Dette er altid en stor fornøjelse, men i år var det større end nogensinde; Dirk Niepoort havde annonceret sin ankomst. Hvad betyder det så? Dirk er én af vinverdenens absolut største personligheder. Han er karismatisk helt ud til spidsen af sit lange krøllede hår. Han er typen der når han er til stede i et lokale tiltrækker sig al opmærksomhed, på en meget behagelig måde. Han er femte generation der driver famliefirmaet og daglig leder af vineriet og kælderen. Altså på alle måder en mand der ved hvad det drejer sig om. Han har været med til at blande og udvælge fade i kælderen siden starten af 1980erne.…

Read More »